Pressemeddelelse udsendt torsdag den 21. april 2005

Det danske erhvervsfiskeri er ude i dets værste økonomiske og fiskeripolitiske krise nogen sinde og fiskeriets rådgivere, banker, revisorer, servicefagene og fiskerne selv, råber på politisk handling – nu.

Landsforeningen Levende Hav har været involveret i fiskeri og fiskeripolitik i flere år med et fokus på dét kystfiskeri, som foregår på en økologisk bæredygtig og naturskånsom måde. Med det formål, at styrke den folkelige og politiske interesse og debat om fiskeriets fremtid.

Inspireret af ”det nye socialdemokratis” taktik, hvor alt åbenbart er til diskussion, følger her et forslag til adskilles af kystfiskeriet og det havgående fiskeri, hvori der også indgår en diskussion af individuelle omsættelige kvoter og køb og salg af disse kvoter på tværs af de nationale grænser i EU.

Under overskriften ”Fiskeribankernes forlis” skriver Levende Hav:

Mayday, SOS, Hjælp os, lyder det udefra de banker som har mia. til gode i de store fiskefartøjers tomme tanke. Bankerne har erkendt forliset og sætter alle redningsbåde i vandet.

”Nu må politikerne smøge ærmerne op” lyder der fra syd og fra nord ”og det er absolut sidste udkald hvis fiskeriet skal overleve” og ”vi smider ikke flere gode penge efter dårlige” osv. Alle råber de efter regeringen, men hvad kan regeringen egentlig gøre for at redde disse banker?

Bankerne vil have støtte til ophugning af fiskefartøjer, men fødevareministeren råder ikke over de mange millioner de har brug. Derfor vil bankerne også have individuelle omsættelige fiskekvoter IOK, dvs. at de fartøjer som overlever en ny ophugningsrunde, får overdraget hver deres part af danske fiskekvoter som ejendom. Og så kan de fiskere, som ikke kan leve af den part de får tildelt, sælge deres kvote til de fiskere som stadig er i stand til at rejse kapital.

Kunne fiskeriets problemer nu koges ned til ”for mange fiskere til for små kvoter”, så var IOK måske en løsning, men virkeligheden ser meget anderledes ud. Hovedparten af de danske kvoter har ingen værdi, i hvert fald ikke inden for dansk fiskeri. Industrifisken har ingen værdi, for fiskerne ikke er i stand til at fange de kvoter, som de i lov til at fange. Kvoterne på en række vigtige spisefisk som rødspætter, sej og jomfruhummer kan fiskerne heller ikke fange. Det er faktisk kun torsk og lidt tunger i Kattegat, som har en salgsværdi i dag. Sætter vi handelsværdien på torsk og tunger til 300 mil og finder Hans Chr. Schmidt 200 mil kroner, så får måske lidt luft, men det er meget langtfra en bæredygtig løsning. (I de sidste 20 år, har det offentlige givet det danske fiskeri op mod 3 mia. kroner i støtte til ophugninger, nybygninger og moderniseringer)

Hvis ex. det danske tobisfiskeri er færdigt, som det ser ud til i dag, skal 100 af de største fartøjer ud af industrifiskeriet og de har vel tilsammen en gæld der nærmer sig 1 mia. De 200 millioner som Hans Chr. Schmidt måske kan finde, kan derfor kun minimere bankernes tab. Men ligesom bankerne nu siger, at de ikke længere ”vil smide gode penge efter de dårlige” i tobisfiskeriet, så må og skal ministeren gøre det samme og overlade industrifiskeriets økonomiske problemer til industrifiskerne og deres banker. At tobis og andre industrifisk er forsvundet fra havet, er en erhvervsrisiko og derfor erhvervets eget problem.

Hvis der indføres IOK, som bankerne også vil have, så vil værdien som nævnt være begrænset i dag, hvorimod fremtiden blive mere usikker end nogen sinde. Mange fiskere vil måske blive fristet til at sælge deres torskekvoter, men salget vil ikke kunne dække deres gæld og de må så blive inde i fiskeriet. De vil fortsætte fiskeriet på de arter de har, måske lægge kvoter sammen, fiske i puljer osv. Men dermed sker der ingen sænkning af det samlede fisketryk, de vil stadig fange torsk og tunger som den bifangst de fanger i dag, og udsmidet af store spisefisk vil fortsætte, med det resultat at bestandene ikke bliver genopbyggede.

Men hvad skal regeringen så gøre?

De skal hurtigst muligt komme i gang med at få udarbejdet en national handlingsplan for erhvervsfiskeriet. Og denne plan skal være så gennemgribende god, fornuftig og robust, at den også slår igennem i hele EU, at andre lande også vil ind på den kurs.

Her følger en skitse til en handlingsplan som forudsætter en skarp opdeling af fiskeriet i et kystfiskeri og i et havfiskeri. Det gøres ved, at der for Danmarks vedkommende trækkes en line som følger en nærmere aftalt dybdekurve i Nordsøen og Skagerrak. Farvandene inden for denne kurve hører til kystfiskeriet, sammen med de danske havområder i Kattegat de indre farvande og Østersøen.

Kystfiskeriet

·        Alle fiskere, der mener at de hører til kystfiskeriet, får en licens til kystfiskeri, uanset hvilken størrelse fartøjet har. Her gælder de eksisterende regler for hvor store motorer der må fiskes med og de er max. 221 kW og de regler skal selvfølgelig overholdes.

·        Kvoterne opdeles i en kystfiskerkvote og i en havfiskerkvote.

·        Der indføres et forbud mod slæbende redskaber i sten og på rev.

·        Der vil være fiskere som gerne vil ud af fiskeriet og de tilbydes en målrettet ophugningsstøtte, dvs. en ophugning som frigiver disse fartøjers fisk til kystfiskeriet.

·        I kystfiskeriet tildeles de enkelte fartøjer en årsmængde, dvs. at hvert fartøj tildeles en afmålt mængde fisk som de selv kan disponerer over, dvs. fange hvornår de vil på året.

·        Denne tildeling sker med udgangspunkt i fartøjets historiske fiskeri, selvfølgelig justeret for de ulovligheder, omskrivninger og andre uretfærdigheder der er bygget op i de sidste 5 år. Dvs. at tavlen vaskes ren og et nyt fiskeri begynder. Til sikring af en retfærdig udvikling af fremtidens kystfiskeri nedsættes der en retfærdighedskommission som kan afgøre de tvister der kommer  

·        Inden for kystfiskeriet bliver enhver form for handel med årsmængder eller dele af årsmængder ulovlige. Derimod kan og bør der indføres et bytte/puljesystem som fiskere med bl.a. mindre årsmængder kan deltage i.

·        Inden for kystfiskeriet forvaltes en særskilt forvaltning og regulering af det såkaldte bierhvervsfiskeri

Udover, at der er udestående problemer mht. de andre EU lande og Norges forhold til en sådan forvaltning og spørgsmålet om de danske fartøjer som er udflaget til tyske kvoter, bliver der kun tale om de konkrete nationale forhandlinger og løsninger, for at en sådan plan kan vedtages og gennemføres.   

Havfiskeriet

De fiskere der vælger det havgående fiskeri lader sig som i dag regulere af EU’s fiskeripolitik, men om de ønsker det, suppleret med individuelle omsættelige kvoter. Og som noget nyt  kunne man jo åbne op for en diskussion om der burde indføres et system i EU, hvor de lande og fartøjer, som har de historiske rettigheder i ex. Nordsøen, kan handle disse havfiskerkvoter mellem disse landes fiskere.

Vi er helt klar over, at er en storpolitisk diskussion, men måske er det en af løsningerne, på nogle af de alvorlige problemer, som den fælles fiskeripolitik i EU skaber, i den tilsyneladende evigt tilbagevendende konfrontation, mellem EU kommissionen og de nationale starters fiskeripolitik og interesser.

Levende Havs formand

Kurt Bertelsen Christensen

97 895 455 el 20 487 421

Flere oplysninger på foreningens hjemmeside www.levendehav.dk