Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Den del af dansk fiskeindustri, som forarbejder fisk til fiskemel, truer nu regeringen med at deres produktion flytter til udlandet, hvis de skal betale nye energiafgifter og industriens krav bakkes op af Socialdemokratiet. Hvad pokker laver Socialdemokratiet på den galej?

S, SF, R, og EL har i flere år lagt politisk pres på regeringen for flere energiafgifter, og nu kan S ikke acceptere, at det værste af det værste inden for dansk erhvervsfiskeri, det mest energi-, ressource- og naturødelæggende fiskeri der har været i dansk fiskeri siden 60’erne skal betale de nye energiafgifter. Hvad alverdens rige og lande har drevet Socialdemokratiet ind i en så oplagt taber sag?   

Fiskemelsbranchen kan man måske forstå, for de vil bare slippe for en merudgift på 25 mio. kroner og da virksomhederne ejers af de fiskere der fanger fisken, er det således hele branchen som hænger på udgiften. Og de 25 mio. vil alt andet lige så være en støtte på 25 mio. - og så har man jo de penge og det er jo ikke så ringe.   

Men skal de have den støtte og er det rigtigt, at en merudgift på 25 mio. kan tvinge fiskemelsbranchen ud af landet? Jeg tror det ikke, det er tomme trusler for vi taler om dansk fiskeris flagskib, der godt nok har en del slagside i dag, men som ikke desto mindre er det fiskeri som har fået den største fiskeripolitiske opmærksomhed siden vi kom i EU.   

Lidt baggrund: Det er ganske vist som H. C. Andersen sagde det – fiskemels branchens direktører og formænd og Socialdemokratiets fiskeripolitiske ordfører Bjarne Laustsen er virkelig gået i krig og lobbyvirksomhed, for at få skatteministeren til at friholde fiskemelsbranchen for de afgifter. Den 18/3 var sagen i Folketinget, hvor skatteministeren gjorde Bjarne Laustsen klart, at han havde en endog meget dårlig sag. Men Bjarne Laustsen presser på også i medierne, hvor sagen har været omtalt flere gange. Se disse link:

 http://www.folketinget.dk/Samling/20081/salen_spor/S1642_82.htm

http://www.folketinget.dk/Samling/20081/almdel/SAU/bilag/243/index.htm

Det er Thyborøn virksomheden 999 som har taget føringen. De tre nitaller dækker over den største af de danske virksomheder som forarbejder fisk til fiskemel og olie. Og selv om branchen i dag kun er en skygge af sig selv, oplyser direktøren, at branchen omsætter for 2 mia. og beskæftiger 700 

Fiskemelsproduktionen er en meget energiforbrugende proces (det ses tydeligt i de 25 mio. som skal dække en merudgift på blot 15-17 øre på Gj i produktionsleddet) Der bruges en enorm mængde fossil energi, hele vejen ude fra fiskebankerne hvor fisken fanges over selve forarbejdningen hvor fisken koges, centrifugeres og til sidst tørres og males til det pulver der kaldes fiskemel. Derfra transporteres melet til en fabrik som igen sammenblander fiskemel og fiskeolie til fiskepiller som transporteres til f.eks. til Norge hvor det foder bruges til opdræt af laks. Målt på hele vejen fra fiskebankerne ned over fabrikkerne over opdræt og til sidst ud til verdens forbrugere, indeholder slutproduktet den opdrættede laks en for relativt billige fødevarer, helt uacceptabelt stor mængde fossil energi.

Situationen viser tydeligt at denne produktion aldrig har været bæredygtig. Det vidste vi i forvejen målt på havet og ressourcerne, nu ved vi det også er tilfældet målt på miljø og klima.

Uden at have regnet på det i detaljen vover jeg den påstand, at olieregnskabet på et kilo sild fanget med not og derefter sejlet til Hirtshals for filetering og derfra ud på vore tallerkener er mindst 1-6 i forhold til et kilo opdrættet laks. Et kilo opdrættet laks hos fiskehandleren koster kun det dobbelte af et kilo sild! Så der er åbenbart stadig profit i en virksomhed som målt på dets store energiforbrug burde være lukket for længst. Og læg så dertil at den friske sild smager tifold bedre end den laksefordøjede sild der kommer ud af fiskemelsbranchen og al dets uvæsen.         

Fakta i dag: Fiskerne og dermed også de industrier de selv ejer i fiskemelsindustrien kan ikke få økonomien til at hænge pga. stigende priser på brændstof og faldende priser på fisken. Og de arbejder derfor ihærdigt på at få flere offentlige kroner i støtte til olie, end de allerede får i dag.

Så hvis det lykkes dem at blive fritaget for denne afgift, så er det en ny støtte af mange og kun 10 % af den samlede offentlige støtte til fiskeriindustrien om året. Og dertil kan lægges at denne industri allerede i dag er de helt fritaget for energi- og andre afgifter. CO2 afgiften som alle andre erhverv betaler, er fiskerne også fri for. Og nu er EU på vej med flere mia. til fiskerne i oliestøtte. Og også i denne sag har Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet været helt fremme i skoene imod al miljø- og klimafornuft støttet og hjulpet de energislugende trawlere, det hænger ikke sammen.  

I branchens brev til Folketinget er der flere faktuelle fejl. Her sidestiller man ex. el produktion og fiskemel fordi man mener at EU's krav til CO2 reduktion på 30 % og derfor køb af CO2 kvoter har noget med fiskemel at gøre. Fiskemel og andre fødevarer, transport og boliger skal reducere CO2 belastningen med mindst 20 % inden 2020 og på de områder kan man ikke kompensere ved køb af CO2 kvoter. Så udfordringen er meget klart at få reduceret betydeligt på de 3 områder. Så siger branchen intet om at EU er på trapperne med mere støtte til fiskernes køb af brændstof - tværtimod understreger de at fiskerne er hårdt ramt af de høre priser på brændstoffet. Og det er de sikkert, men priserne er altså faldet med 50 % til fiskerne i forhold til 2008 og dertil kommer så de mia. EU er ved at pumpe ud til trawlerne i oliestøtte, ex. til at købe nye motorer der bruger mindre brændstof.     

Og det er netop formålet med energiafgifterne at få os til at spare på energien, dvs. at få virksomhederne til at prioritere energibesparelser højere end de ellers ville have gjort. Og når Danmark i dag ligger på førstepladsen, målt på hvor meget produktion vi får ud af vores energiforbrug, så hænger det klart sammen med at erhvervet gennem lovgivning og afgifter er blevet tvunget og motiveret til at spare på energien. Og fordi Danmark netop ligger på den førsteplads er vi også bedre klædt på til at tackle de kolossale klimaudfordringer der står ligefor. Vi skal forbruge mindre og mindre fossil fremstillet energi. Og det er der to meget gode grunde til. Den første er klimaet og den anden er opbyggelsen af en større og større uafhængig af olie i fremtiden.

Så den danske fiskemelsbranche må også spare på energien. Kan de ikke det må de i det mindste da betale det energien koster inklusiv de nødvendige afgifter. I dag betaler man for fiskekvoter og rettigheder, de er dyre i dag. Før 2006 kostede kvoter og rettigheder ingenting. I dag stiger priserne på CO2 kvoterne som Danmark bliver nødt til at købe for vi når ikke målet for denne 30 % reduktion på energiproduktionen (og det er jo den el industrien køber) og de kvoter vil kun blive dyrere og dyrere i fremtiden hvor alle i EU skal i gang med at opfylde de mål. Og nogen skal jo betale og der er princippet om at den der forbruger meget betaler mest, ligesom den der for den høje løn også for de største skattelettelser – det er simpel liberal økonomisk logik.

Det tror jeg også fiskebranchen forstår, men de skal jo forsøge.

Men hvad pokker vil Socialdemokratiet i denne sag, med deres udtalte støtte til de store trawlere og deres industrier? Det lover ikke godt for det fiskeripolitiske grundlag, som Socialdemokratiet skal have på plads med SF, R og EL efter næste valg.   

Kurt Bertelsen Christensen. April 2009