Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fisk over bord

Jyllands Postens leder den 9/3 giver det indtryk, at mens danske fiskere skrotter deres kuttere, så opbygger andre lande deres flåder. Og lederen giver også det indtryk, at der er fisk nok i havet, og at udsmidet af de mange fisk skyldes en biologisk rådgivning, uden hold i virkeligheden. Og sidst i lederen efterspøges den sunde fornuft.

Det vi er vidner til i disse dage er, at myndighederne har tvunget de mindre fartøjer, der fisker kystnært med passive og miljøvenlige redskaber, ud i et demoraliserende udsmid af torsk og tunger, og det er dette uføre, som nu sætter dagsorden – uføre fordi dette udsmid kan stoppes. Fødevareministeren siger, at hun ikke kan stoppe udsmidet, hun burde sige, at hun ikke kan stoppe udsmidet i trawlfiskeriet, for dette udsmid følger og vokser med trawlfiskeriet. Men hun kan stoppe udsmidet i det kystnære fiskeri, når hun bliver klar til at tage den beslutning der siger, at det store højteknologiske og havgående fiskeri skal forvaltes under egne regler og det mindre og mere kystnære fiskeri skal forvaltes under deres eget regelsæt. (I dag forvaltes og reguleres et fartøj til 100 mil kroner i samme kasse som de joller der fisker fra Vorupør Strand). I andre lande som vi normalt sammenligner os med, har man fiskeriorganisationer og en fiskeripolitik for det kystnære fiskeri og en fiskeripolitik for det havgående.

Med hensyn til støtten til nybygninger og ophugninger i EU, så er det forkert at betragte dansk fiskeri som ofre. Der er kommet tæt ved 100 nye fartøjer ind i dansk fiskeri siden starten af 90'erne og den kapacitet de har, er lige så stor som de mere end 1000 små, mindre og mellemstore fartøjer som er blevet hugget op. Dertil kan lægges støtten til flere hundrede projekter til nye maskiner, motorer, forlængelser af eksisterende fartøjer, overbygninger og gennemgribende moderniseringer af den eksisterende flåde. Den offentlige støtte til ophugning af fartøjer, er begrundet i at få sænket fiskertrykket og samtidig få givet en håndsrækning til de ældre fiskere, som gerne ville ud af fiskeriet. Men det er et faktum, at mange nybygnings- og moderniserings projekter i dansk fiskeri ville have været umulige, uden støtten til ophugning af ældre fartøjer, ganske enkelt fordi der ikke var noget marked for disse fartøjer. (Alle der følger med i dansk fiskeri og læser Fiskeri Tidende, ser hver uge store annoncer med lykønskninger til skipperne på de nye og ombyggede fartøjer. I sidste uge var der i Fiskeri Tidende, en stor annonce fra Fåborg Værft på Fyn, som nu med støtte fra Fødevareministeren og Erhvervsministeren, står klar til at opsuge de skattekroner, som den siddende liberale regeringen, fortsat afsætter til nybygninger i dansk fiskeri)

Sund fornuft ja tak. Og den siger naturligvis stop for offentlig støtte til nybygninger og effektiviseringer i fiskeriet, indtil der igen er skabt balance mellem fiskeriet på havet og den fisk de har lov til at fange i havet. Den sunde fornuft siger også, at selvfølgelig skal det mindre og det kystnære fiskeri, som fisker med garn og kroge og mindre trawl og vodredskaber og som ikke skader noget som helst, have lov til at fiske, uden at skulle udmide den gode spisefisk de fanger.

Kurt Bertelsen Christensen, Marts 2004