Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

-         Hvert år i december før jul mødes EU’s ministerråd for fiskeri i Bruxelles til de årlige forhandlinger om hvor meget fisk der må fanges året efter og hvordan? I år starter de forhandlinger i dag den 18/12 og de forventes afsluttet i morgen.

Der er normalt lidt interesse i medierne herhjemme for de forhandlinger, men det er det ikke i år. Sidste år var også sløjt med interessen og udviklingen viser tydeligt, at siden den danske regering og Dansk Folkeparti overdrog kvoterne og rettighederne til fiskeri til de der ejer fartøjerne, er interessen for dansk erhvervsfiskeri faldet til et nulpunkt.

Men det spiller også en målbar rolle, at store natur- og miljøorganisationer som WWF og Greenpeace ikke har nogen interesse i at få diskuteret denne sag i medierne.

Forklaringen er enkel på begge områder. De få aktive fiskefartøjer der er tilbage i dansk fiskeri i dag er ikke længere i nærheden af at opfiske de årlige kvoter. Der er ingen kvoteproblemer længere, og det selv om kvoterne er historisk lave for de fleste kvoters vedkommende. Og når det ser ud til at kvoterne bliver forhøjet i 2009 (for torsk med ikke mindre end 30 %) og fiskerne meget langtfra kan fange de kvoter de har, så har julefreden sænket sig over de sørgelige rester af dansk fiskeri. (I dansk fiskeri er der tavshed og det er det er det overalt i EU’s fiskeri nu). Og det er her WWF og Greenpeace tavsheden styrer begivenhederne.  

Fiskeriindsatsen er skåret ned overalt og de tilbageværende store trawlere og deres selskabers største problemer er driftsudgifterne, i helt særlig grad har de høje priser på brændstof begrænset fiskeriet og det sammen med et ganske betydeligt fald i priserne på fisken, 25 %, har medført, at det ikke har kunnet betale sig for de store trawlere at tage på havet)

De få tilbageværende kvoter ejere og Danmarks Fiskeriforening bruger nu tiden på at få så meget økonomisk støtte som muligt. Ligesom landbruget skal fiskeriet nu have snablen så dybt nede i det offentlige kasser som muligt og resten af tiden bruger de på at handle med kvoter og rettigheder (læs: få hjemtaget ny lån).

Og disse snabeløvelser har vist sig effektive i fiskeriet. Sidste udbetaling gik til 150 fartøjer hvor alle fik penge til driften. Og det har flere hundrede fartøjer fået de senere år. Danmarks Fiskeriforening, som fyrede det meste af staben for et par år siden, fordi indtægterne fra deres medlemmer faldt i takt med at fiskeriet blev ringere og ringere, har nu fået fyldt godt op ved skrivebordene igen. Ikke fordi fiskerne bidrager mere, for de har aldrig bidraget mindre i antal, men fordi den offentlige støtte til fiskeriet giver store økonomiske bifangster til Danmarks Fiskeriforening og dertil kan lægges, at foreningen har fået ansatte til at projektbeskrive alle mulige og ikke mindst helt umulige projekter som ministreret og EU betaler og det giver ansatte.

Så det at fange fisken er blevet en kedelig bifangst i fiskeriet og det kan aflæses i kvoteforbruget. Kvoterne har historisk set aldrig været mindre, men fiskerne kan nu meget langtfra fange dem. For flere kvoters vedkommende hænger det stadig sammen med, at der ikke er så mange fisk i havet som kvoterne giver fiskerne lov til at fange, men for de flestes vedkommende hænger det nu sammen med, at de tilbageværende fiskere ikke længere evner at fange de danske kvoter.

Lidt kvotestatus her i slutningen af 2008 dokumenterer dette:

Pt. status torsk 2008: Kvoter: 26.093 tons, fanget 22.oo14 rest 4.079 tons svarende til lidt mere end hele den danske kvote på torsk i Nordsøen - de bliver ikke fanget. Nu hæver man sandsynligvis kvoterne med 30 %, men det ser ud til at være ligegyldigt for fiskerne evner ikke at fange de kvoter.

Pt. status for rødspætter 2008: Kvoter: 22.214 tons, fanget 17.184 rest 5030 tons

Pt. status for jomfruhummer 2008: Kvoter: 6741 tons, fanget 4191, rest 2550 tons

Pt. status for sild 2008: Kvoter: 134.384 tons, fanget 114.847 rest 19.537 tons

På disse 4 vigtige arter ligger der 30.000 tons og venter på at blive fanget (og det er vel at mærke kvoter som sagtens kan fanges, fordi de kvoter ikke under pres). Andre ca. 25 kvoterede arter viser det samme - de bliver ikke fanget.

Så forhandlingerne på det område er blevet ligegyldige for fiskerne evner ikke længere at fange kvoterne. De høje oliepriser i 2008 betød rigtig meget, men kun for de olieslugende trawlere, alle andre fangede deres kvoter, men da trawlerne fanger mere end 80 % af alle kvoterne, og de er bundet til kajen det meste af tiden, fordi de høje oliepriser betyder at det ikke kan betale sig at tage på fiskeri, betyder det selvfølgelig meget i det samlede regnskab.

Greenpeace og WWF synes sikkert det er godt at fisken får lov til at blive i havet. Det må de så mene, men de har efterhånden mange forklaringsproblemer og derfor holder de lav profil.

Begge organisationer mener fortsat, at torskefiskeriet helt skal stoppes.  Det har de ment i mange år og tidligere år havde de i det mindste lidt ret for bestandene af torsk så meget sløjt ud, i sammenligning med den fiskerikapacitet der var til rådighed i starten af 2000. Men siden er meget sket – kapaciteten i fiskeriet efter torsk er faldet til 20 % af hvad den var dengang målt på antallet af fiskere der jager torsk. Og nu er der rigtig mange torsk i det meste af Nordsøen.

Det ved WWF og Greenpeace udmærket, men det faktum kan de ikke bruge til noget. For torsken blev som pandaen – en truet art. Og de to organisationer kan helt åbenbart ikke omstilles til virkeligheden. Så nu trykker de sig, gemmer sig og holder meget lav profil. De har ingen interesse i at få diskuteret fiskeriforhandlingerne i Bruxelles i 2008, for så vil de også skulle svare på spørgsmålet – ”hvorfor fortsætter WWF med at kræve et stop for fangst af torsk når der beviseligt er rigtig mange torsk i Nordsøen?”

Så de tilbageblevne spekulanter i fiskeriet og deres forening Danmarks Fiskeriforening har helt andre interesser i dag end det kedelige fiskeri. Og deres naturlige fjender, WWF og Greenpeace har mistet deres fiskeripolitik og dermed berettigelse i sagen og derfor kan EU’s fiskeriministre, EU kommissionen og den store hird af embedsmænd og kvinder tage til Bruxelles og hygge sig. For alt er timet og tilrettelagt og intet udefra truer de årlige fiskeriforhandlinger, så i dag og i morgen skal de blot være til rådighed for et par pressemøder, hvor kun EU’s interne pressetjeneste møder op.  

Men og det skal med – der er faktisk meget nyt i disse års forhandlinger og det står klart efter at EU og Norge har indgået deres aftale og dette nye som bl.a. indeholder et udsmidsforbud og lukkede områder vil jeg forsøge at få foldet ud under disse forhandlinger.

Kurt Bertelsen

Fiskeripolitisk aktiv i Levende Hav