Er der ingen grænser for Hans Chr. Schmidts revolte, åbenbart ikke. For efter endt misgerning i miljøministeriet, hvor Hans Chr. Schmidt havde levet af forgængeren Svend Aukens politik, blev ministeren sendt over i fødevareministerstolen, som afløser for Danmarks nye EU kommissær. Og her fik den nye fødevareminister hurtigt etableret et godt og venskabeligt forhold til Danmarks Fiskeriforening og dets formænd.

Forholdet var så godt, at formændene fik fødevareministerens fulde opbakning og støtte til IOK, dvs. "individuelle omsættelige fiskekvoter" i konsumfiskeriet. Hans forgænger, Mariann Fisher Boel og Folketinget, havde ellers afvist den model, efter et besøg på Færøerne (der jo om nogen kender til det moderne fiskeris problemer). Her blev de meget rådet fra en IOK model, idet den ikke løser fiskeriets problemer. Tværtimod vil IOK skabe alvorlige problemer i generationsskiftet og voksende problemer med udsmid og opgradering af fisken.

Men fakta har det med ikke at bide på Hans Chr. Schmidt. I et par år havde han, med succes, kæmpet imod Aukens miljøpolitik. "Succes" fordi han i lyset af chefens, statsministerens bandrulle mod miljøets smagsdommere og eksperter, næsten havde fået udryddet det civilsamfund og de miljøeksperter, som i 90'erne havde hjulpet Svend Auken og Danmark op i verdensmiljøets superliga.

Hans Chr. Schmidts forgængere ville ikke have IOK, så det måtte han have. Det har ministeren understreget, ved at stoppe støtten til ophugning af fiskefartøjer, igen en metode vendt mod hans forgængers politik. Hun havde brugt mange penge i forsøget på, at få fjernet den overkapacitet i fiskeriet, som er årsagen til, at dansk fiskeri er blevet en skygge af sig selv.

Nu har ministeren nedsat et hemmeligt, men meget hurtigt arbejdede udvalg. Det skal inden den 1. juli give ministeren en IOK model som kan opfylde regeringsgrundlagets målsætninger om "at give den enkelte fisker muligheder for at erhverve kvoter". Når ministeren har fået den model vil det gået meget hurtigt. Det ikke så effektive, det naturskånsomme, det mere rolige fiskeri, kystfiskeriet, de fiskere som aldrig fik begreb om det moderne fiskeris velsignelser, de får lidt støtte til ophugning. De få store der sidder på fisken i dag, bliver millionærer, og kan så slutte sig til deres millionær kollegaer fra sild og makrel fiskeriet. Og vi, dvs. Danmark, mister et værdifuldt og farverigt erhverv og de danske fiskeriafhængige yderområder mister det hele.

Hvorfor går det så galt? Det gør det bl.a. fordi fiskeriet i 2004 fik en minister, som snakker fanden et øre af, og som trives blandt de krejlere, han omgiver sig med. Hans Chr. Schmidt smadrer nu resterne af dette erhverv, som er gået så grueligt meget igennem siden 1983, hvor Danmark tilsluttede sig EU's fælles fiskeripolitik. Et fællesskab og en fiskeripolitik, som fiskerne aldrig har forstået og som kun krejlerne forstod at drage nytte af. Nu forærer Hans Chr. Schmidt fisken i havet til disse krejlere og deres banker, så der igen kan komme lidt sikkerhed for, de mia. af kroner bankerne har ude at svømme i dansk fiskeri.

Hvorfor har fiskerne ikke udsendt SOS, spørger man os? Det har de også gjort mange år, og det gør de lige nu, men der er igen der lytter. Blåvand, Lyngby og de andre kystradiostationer er nedlagt og Danmark har fået en fiskeriminister, som gør det modsatte af andre og det det han selv siger. Og derfor, udvikler Hans Chr. Schmidt ikke fiskeriet, som han ellers ynder at sige det flere gange om dagen. Nej, han får det selvfølgelig afviklet det så hurtig som muligt, fordi det bæredygtige fiskeri, efter hans mening, ikke lugter af fisk, men af eksperter og smagsdommere.

Kurt Bertelsen Christensen

Formand for Levende Hav