Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Evaluering af Danmarks Fiskeriundersøgelser DFU

 - DFU hører under Fødevareministeriet til forskning og rådgivning vedr. de marine- og ferske vande og dets fiskebestande. DFU har ca. 280 ansatte og et budget på ca. 160 mil/år.

DFU’s forskning og dets evne til at betjene myndigheder og fiskerierhvervet er blevet evalueret dette efterår. Selv er DFU yderst tilfreds med resultaterne, og det skriver de i en pressemeddelelse, hvor de understreger, at ”DFU leverer forskning af international standard, og en saglig og troværdig rådgivning”.

De 6 udenlandske eksperter, 3 fra Norge og 3 fra henholdsvis Australien, Canada og USA giver også mange roser til DFU i deres rapport, og de eneste kritikpunkter eller bekymringer som kommer til udtryk, er spørgsmålet om DFU’s fremtidige finansiering! (En bekymring som jeg er sikker på også optager DFU). Deres råd mht. forbedringer ligger på de velkendte og endnu ikke opdyrkede områder som ex. en mere økosystem baseret forskning og rådgivning. Det er også et råd som DFU kan tager imod uden problemer, da både EU og de nationale myndigheder er klar med pengepungen til netop denne slags forskning.

Panelets store buket af roser står noget i kontrast til et spørgeskema undersøgelse, som panelet har fået lavet. Her spørger man ledelsen af de vigtigste europæiske komitéer til den politiske rådgivning inden for fiskeriet.

De bedes svare på spørgsmål, om eksperterne fra DFU giver gode bidrag til rådgivningen; om DFU kommer med gode data; om det er høj kvalitets forskning; om DFU er hurtig osv.? Deres bedømmelse og karakterer stemmer ikke overens med panelets og DFU’s konklusioner, for de svarer mere negativt end positivt, på alle disse spørgsmål. 

I såvel sprog som fokusering, er det er et meget venligt international panel og de har tilsyneladende også fået fuld opbakning fra DFU, som bl.a. har arrangeret et 3 dages seminar hvor de er blevet præsenteret for den forskning som foregår i DFU  - og her der sikkert ingen tvivl om, at DFU forskerne har været oppe på dupperne.

DFU har også hyret et privat konsulentfirma ”Komet” til at vurderer DFU’s evne til at betjene myndighederne og det har firmaet gjort ved at spørge 11 personer kommende fra Fødevareministeriet, 2 fra Miljøministeriet og 4 fra fiskerne og industrien og sportsfiskerne.

I Komets rapport kan man læse, at DFU til tider får ”begejstret flot kritik” og at denne flotte kritik kommer fra alle, dog lige med en undtagelse når det gælder Miljøministeriet. Miljøministeriet er ikke synligt tilfreds med DFU og selv om rapporten ikke ligefrem fremhæver denne utilfredshed, så er den markant i denne ellers overvældende positive rapport. Men alle andre, herunder også fiskerne (som normalt ikke holder sig tilbage med kritik af biologerne) er meget tilfredse. Og de fleste udtrykker blot nogen bekymringer hvad angår fremtiden for DFU - om DFU nu også får alle de midler DFU gerne vil have.

Levende Havs kommentar  

Man kan jo lægge det man vil i sådanne bestilte opgaver og det gør DFU bestemt også. Det er velkendt inden for det meste af fiskeriforskningen og rådgivningen, at fiskeriforskningen er en lukket verden. ”Vi kan ikke længere finde nogen uvildige eksperter, i og uden for Europa, som kan vurderer og evaluerer de mange fiskeriprojekter som vi støtter”. Sagt af en ansat i EU til Levende Hav i 2001. Gennem ICES og uden for ICES osv. er der et hav af udvalg og råd hvor der sidder et utal af biologer og andre eksperter på fiskeriområdet. Og kommer man uforvarende og kortvarigt ind i denne verden, så opdager man også hurtigt, hvor lukket den er på dens viden.

Derfor kunne og burde ekspertpanelet og konsulentfirmaet have spurgt Levende Hav, WWF, Danmarks Naturfredningsforening og andre om deres mening i forhold til DFU, men det gjorde man altså ikke. Så her følger den korte udgave af Levende Havs vurdering af DFU’s forskning og DFU’s betjening af den offentlige interesse i havmiljø og fiskeressourcer.

Det er en selvmodsigelse, når DFU påstår, at forskningen og rådgivningen, er af høj kvalitet, i en tid hvor meget vigtige fiskebestande er ved at kollapse, det hænger ikke sammen. For hænger det sammen, må DFU jo konkludere, at de ikke har noget ansvar for situationen i havet og i bestandene. Og er det tilfældet – hvad skal vi så med DFU? Hvorfor skal vi bruge op et trecifret million beløb om året for noget vi ikke har brug for? Dertil kun DFU påstå, at det kunne være gået meget værre uden DFU’s forskning og rådgivning, men det gør DFU ikke. Fordi det rent faktisk er utænkeligt, at det kunne være gået meget værre.

Jeg skal ikke afvise, at DFU klarer sig godt i blandt andre internationale forskere på området. Men det siger jo ikke mere om DFU, end hvad ”de andre” ikke evner. Og da fiskebestande og fiskeri på verdensplan og i særdeleshed i EU, befinder sig på en katastrofe kurs, er der noget der tyder på, at den internationale rådgivning på fiskeriområdet er mangelfuld.  

DFU undersøger og forsker i et utal af fiskeribiologiske spørgsmål og om alle mulige emner. Og ved at studerer den lange liste over publikationer om undersøgelser, deltagelse i undersøgelser, seminarer og konferencer om hvorledes muslinger, ørreder, helt, marsvin osv. har det, er det også tydeligt, at DFU bruger energien på delspørgsmål og meget lidt energi på at få skabt klarhed over den alvorlige situation i fiskebestandene og i fiskeriet. Derved bliver DFU’s forskning, universitets præget, ubrugbar og værdiløs.

”Værdiløs” skal forstås i ordets sande betydning. Rådgivningen er værdiløs, fordi den netop ikke forholder sig til de værdier der knytter sig til fiskeri og ressourcer. DFU er styret af den til enhver tid siddende regerings politik og fiskerierhvervet. Der er selvfølgelig også knyttet værdier til regering og erhverv, men det er værdier som ligger inden for den til enhver tid siddende magt, og som sådan også meget omskiftelige værdier. De værdier som DFU burde have i spil, er værdier som knytter sig til, at vi har mange fisk i vore farvande og at de er velforvaltede og at vi har et sundt og bæredygtigt fiskeri osv. Altså værdier som rækker udover de her og nu behov, som den politiske og erhvervs bestemte magt forvalter. Følgende er blot et par eksempler på DFU’s mangel på sådanne objektive værdier i forhold til omverden:

-         Regeringen kan, uden at DFU protesterer, bruge (læs: misbruge) DFU til påstande om, at det danske industrifiskeri er bæredygtigt. Og det selv om DFU ikke har noget der blot minder om en dokumentation for, at industrifiskeriet skulle være bæredygtigt, målt på økosystemet, på ressourcerne og på økonomien. Det danske industrifiskeri er bæredygtigt alene fordi der her er tale om et fiskeri som Danmark udøver og som Danmark har alle rettighederne til (kvoter)

-         DFU stiller spørgsmålstegn ved påstande om, at hårdt slæbende fiskeredskaber ødelægger havbund, fiskeressourcer og fiskeriet for andre fiskere. Det gør DFU uden at blinke, med henvisning til ”vi har ikke noget der beviser sådanne påstande”. De ”glemmer” at de heller ikke har nogen beviser for det modsatte. Sådanne udsagn bliver først logiske, når man ser på det fiskeri som DFU har været med til at udvikle de sidste 20-30 år. Det er nemlig et fiskeri som beviseligt skraber og ødelægger mere og mere, og det kan de fortsætte med, bl.a. fordi DFU gør det som regeringen og erhvervet forlanger. Et konkret eksempel i disse dage, er et forsøg fra DFU’s side på at bevise, at en muslingskraber som vejer 300 kg, ikke skader mere end en østersskraber som vejer 20 kg. Og det er selvfølgelig i bund og grund noget vrøvl, ligesom det er noget vrøvl, at trawl og vod som roder rundt oppe i sten, ikke skulle ødelægge mere end de redskaber som ikke gør det. I sådanne og lignende spørgsmål bruger DFU dets videnskabelige forskning til alvorlige fejlkonklusioner. Og det er altså simpel magtmisbrug, når en offentlig forskningsinstitution som DFU, sætter spørgsmålstegn ved en andres mistanker, med henvisning til ”at det har vi ingen beviser på”, når de ikke har undersøgt og analyseret sagen på dets rette præmisser. DFU kan, men det burde altså ikke kunne lade sig gøre, at afvise udsagt fra folk med forstand på havmiljø og fiskeri, med påstande som "det er der intet bevis for".

DFU skal efterhånden ud at finde op mod 50 % af deres bevillinger, ved siden af dem de får direkte over finansloven, og derfor er DFU blevet en forretning, som leverer den vare de bliver bedt om. Og da deres kunder henter pengene i statskassen og i EU, ja så får vi den forskning og rådgivningen som magten vil have. DFU bliver styret af regeringen og fiskerierhvervet og derfor lades Folketinget og de eksterne fiskerifaglige interesser i stikken. Og da der ikke findes noget alternativt til DFU i dag, så har vi de ressourcer og det fiskeri som regeringen og fiskerierhvervet vil have.

I 1997 udkom ”Forslag til en national strategi for fiskeriforskningen” Betænkning nr. 1340. Denne betænkning var udarbejdet af et strategiudvalg under ledes af Hans E. Zeuthen og betænkningen havde været et år undervejs, under deltagelse af et stort antal eksperter.

Udover udvalgets mere ubrugelige konklusioner, som ex. at få samlet forskningen og få den gjort mere brugerbetalt, så konkluderede udvalget, at selv om den danske fiskeriforskning leverede forskning af god kvalitet, så fungerer den ikke, den er ikke tilstrækkelig relevant og DFU skal og bør styrke den brede formidling og samarbejdet med fiskere, miljøorganisationer og andre med interesse i fiskeriet.

Her 6 år efter er der kun blevet fulgt op på den ubrugelige rådgivning, forskningen er blevet mere centraliseret og brugerbetalingen er voksende. Tilbagestår anbefalingerne som retter sig mod at få mere dynamik i forskningen og i den efterfølgende rådgivning til regering, Folketing og samfund, så der kan skabes et mere bæredygtigt fiskeri.

Link til evalueringsrapporterne: http://www.dfu.min.dk/evaluering.htm

Kurt Bertelsen Christensen

Formand