Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Overtager bureaukratiet nu EU’s fiskeripolitik?

Lige i kølvandet på fiskeriets demonstrationer og ballade i de sydeuropæiske hovedstæder, fremlægger EU kommissionen en økonomisk hjælpepakke og et program, som giver de store fartøjer i fiskeriet et driftstilskud på flere mia. kroner. Og vedtager ministerrådet den 15/7 kommissionens forslag får fiskeriet for første gang et direkte driftstilskud. Dvs. et økonomisk system som de fremover kan bruge når økonomien strammer til. De store fiskeriorganisationer i EU blev da også så henrykte, at de prompte sendte EU kommissionen et åbent takkebrev.

Vedtages dette forslag fortsætter afviklingen af de mange tusinde mindre traditionelle fiskerier i de mange havne. Det fiskeri som giver arbejde og udkomme til de fleste fiskere taber til de færre og meget større kapital- og teknologistyrede fartøjer. De ejer også snart alle kvoterne som de belåner og sikkert også om få år vil kunne omsætte på tværs af landene i EU.

Men hvem andre end de der ejer de store trawlere ønsker denne udvikling? Det er ganske få mennesker, hvorfor vinder de få mennesker hver gang over de mange i antal kystfiskere og det mere traditionelle fiskeri? De store og deres organisationer siger de går fallit hvis ikke EU giver dem penge, men hvorfor pokker lader EU dem så ikke gå fallit?

Der er jo ellers ingen grænser for hvad EU lader gå fallit. EU er et markedsøkonomisk foretagende, dvs. lad falde som ikke kan stå osv. De store energislugende trawlere, som ejerne selv har investeret mange mio. i og som skal fange de store mængder af fisk - nu til faldende priser -  kan ikke klare den situation de er kommet ud i dag. Og nøgternt vurderet har de ret, de er færdige. Langt hovedparten af det trawl og bomtrawl som findes i dag er simpelthen ikke fremtidens fiskeri længere, dertil er olien blevet for dyr. Men hvorfor pokker holder EU bureaukraterne så liv i de fartøjer?

Svaret ligger lige for, store fartøjer; store investeringer; stor gæld og økonomisk afhængighed af systemet, det er det fiskeri som et bureaukratisk system forstår og værdsætter. Det har altid været fremtidens fiskeri for dem, det store fiskeri og tilhørende industri og så ellers ballade i gaderne når politikerne skal presses. Bureaukraterne har selv bygget det op sammen med de private investorer som bureaukraterne kalder "fiskere" siden 1983. Det traditionelle fiskeri som bygger på fiskeriets naturlige fundament har aldrig brugt EU systemets mange økonomiske puljer. De puljer blev rettet mod det nye, det såkaldt innovative, det kapitalstærke osv. Alle de fiskerier skulle være moderne være i første division målt på det globale fiskeri osv. Det moderne fiskeri som i dag står i problemer til langt over hovedet har EU bureaukraterne selv skabt. Det er bureaukraterne som  har sørget for at det blev bygget, investorerne gjorde kun det de skulle, nemlig søge de mange penge.  Det moderne fiskeri (læs: trawlfiskeriet) er bureaukraternes barn og derfor er der ingen grænser for hvor langt de vil gå for at redde det fiskeri.   

Belønner Ministerrådet nu ballade og magtudfoldelse med de mange mia. kr. redder de ikke noget fiskeri. De redder det kapitalstyrede og energislugende fiskeri som de selv har været med til at få opbygget. I stedet for støtte burde politikerne afvikle og alternativt omstille det fiskeri til et mere ekstensivt og miljøvenligt fiskeri. Nu ser det ud til at det får et ganske betydeligt økonomisk tilskud til fortsat drift, og det er intet mindre end en katastrofe for havet, miljøet, ressourcerne og det naturskånsomme fiskeri.

Dette driftstilskud er samtidig også det sidste trin før bureaukratiet helt overtager fiskeriet. Dermed forsvinder de lidt bredere politiske intentioner i EU om et varieret fiskeri, herunder kystfiskeriet i den fælles fiskeripolitik. De fiskere der kan være med i den bureaukratiske udvikling bliver de fiskere (læs: ejere af store fartøjer og selskaber) som forstår og ikke mindst accepterer spillereglerne for den økonomiske støtte. For det kræver store fartøjer og selskaber og kapital, dvs. med banker i ryggen og så de højtuddannede ansatte, som kan matche dette bureaukrati.  

Får EU så et mere bæredygtigt fiskeri? Svaret er nej. Bureaukraterne herunder biologerne sikrer først og fremmest deres systemer. At fiskeriet er ubæredygtigt i dag og i fremtiden bruger de blot til at få bekræftet, at den centrale styring, kontrol og regler bør strammes op.

Alle med forstand på fiskeri, havet og dets ressourcer ved, at et bæredygtigt fiskeri hænger uløseligt sammen med, at det er økonomien i selve fiskeriet som styrer udviklingen. Alle støtteordninger ødelægger denne naturlige styring. Hvis en fisker skal have et nyt fartøj, ny motor el. nyt redskab så skal det være fiskebestandene, markedet og hans egen indsats der afgør om der er penge til de investeringer og ikke som det er foregået under EU’s fælles fiskeripolitik, vha. af alle mulige offentlige støtteordninger.

Men de sandheder kan systemet ikke bruge til noget, tværtimod modarbejder det mere ”naturlige” de mange systemer. Bureaukratiet uden den politiske styring er en grusom fjende mod det mere naturlige menneskelige liv og virke. På fiskeriets område har en blanding af økonomisk støtte og deraf følgende ubæredygtigt fiskeri, fået overbevist de politiske ansvarlige om, at fiskeriet ikke evner at forvalte sig selv. Giver man fiskeriet ansvaret for forvaltningen af fiskebestandene, så vil fiskerne udrydde alt liv i havet, det er systemets sandhed i dag.

Men sandheden er at det ved ingen i dag. For præmisserne for de påstande ligger i selve systemet. Men et ved vi dog, vi ved at det moderne fiskeri ikke har været mere ubæredygtigt målt på dets økonomi og på havets ressourcer end det i dag, og vi ved, at fiskeriet hvert år siden 1983, er blevet mere og mere styret af systemet. Derfor ved ingen hvordan et moderne fiskeri ville have taget sig ud uden den økonomiske støtte og deraf følgende politiske styring.

Selvfølgelig kommer fiskeriet i EU også til fornuft om nogle år. Vi ved at fornuften er ved at indfinde sig i andre lande som har indset, at et helt igennem naturafhængigt erhverv som fiskeriet, ikke kan og bør styres af kapitalen. Men vi skal åbenbart løbe linen ud i EU, helt derud hvor der ingen vej er tilbage andet end at komme til fornuft.

Det betyder at vi nu må i gang med en dybere diskussion af hvilket samfund vi vil have? Spørgsmålet er helt enkelt om vi blot lade os styre af ”udviklingen”, hvor sindssyg den så ellers tager sig ud, eller vil vi tage ansvaret for udviklingen?

Vedtager Ministerrådet EU bureaukraternes forslag til driftsstøtte i fiskeriet i næste uge er løbet ved at være kørt for fiskeriet som vi kæmper for. Så må vi tage kampen mod systemet, kæmpe mod systemets herredømme over os og den sunde fornuft. I første omgang skal vi ikke vente os nogen hjælp fra de folkevalgte, de er syltet ind i dette system og evner ganske enkelt ikke andet end følge den kurs som bureaukraterne sætter.

Det bliver en hård og meget vanskelig dyst for systemet har alle fordelene i denne kamp på papiret. Derfor er spørgsmålet ikke om det ene el. det andet fiskeri som vi kender det i dag, men om vi vil have et centralt el. decentralt styret fiskeri? Helt enkelt, hvem tror vi er bedst til at forvalte havet og dets ressourcer – er det fiskerne som er derude til daglig, eller er det dette system af bureaukrater, biologer og det kapitalstyrede fiskeri?

Kurt Bertelsen Christensen

Levende Hav Juli 2008