Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os | English |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Fiskekvoter 2006 – en gang brun sovs. Fødevareministeren er tilfreds, det samme er Danmarks Fiskeriforening – ja de to parter kom ud i noget der mindede om jubel julestemning i Bruxelles i nat, efter at de havde kæmpet hårdt for dansk fiskeri – og vundet siger de. Jo - hvis der er nogen der står sammen i dansk fiskeri i dag, så er det Hans Chr. Schmidt fra Vojens og Flemming Kristensen fra Thyborøn. Dette sammenhold skabte de sidste vinter, sammen med indgåelsen af en fiskeripagt, som skulle give de få det hele og de mange ingenting. Denne plan udmøntes nu i 2006 af regeringen i en politiskpagt med Dansk Folkeparti. Alle andre i partier er ude af fiskeripolitikken så længe Fogh regeringen hænger på. Der er nu ikke meget at skrive hjem om fra Bruxelles, det er noget lindt det hele. 15 % flere torsk i Østersøen og 15 % færre i andre vande. Lidt om havdage og blåhvilling, hummer kvoter som de danske fiskere alligevel aldrig få opfisket. Så udråbes det som en sejr, at industrifiskeriet efter tobis og sperling ikke blev så hårdt ramt som frygtet. Men her bør målgruppen for denne jubel - banker og andre som har mia. ude at svømme i det danske industrifiskeri - huske på, at det aldrig har været kvoter, EU eller andre myndigheder, som skabte problemer for industrifiskeriet, og dermed pantets usikkerhed. Det var alene situationen i havet – fisken forsvandt simpelthen. Og selv om Schmidt & Kristensen kan gå på vandet, så kan de altså ikke gøre meget ved det. - Schmidt gav i går Kristensen en fin keramikskål som Kristensen er meget glad for. Den har han fået som tak fordi han er så innovativ og fuld af gode ideer. Følgende tages til efterretning dec. 2005: Trawlfiskeriet fortsætter (det kan ikke gå fallit) og udsmidet af god spisefisk vokser i 2006. Udsmidet af torsk i Kattegat i hummerfiskeriet er mange gange større end den mængde fiskerne må lande lovligt, siger Danmarks Fiskeriforening. Men den rører ikke Hans Chr. Schmidt. Han snakker noget om udsmid, men der er ingen hold i hans snak. Selektive redskaber får flere havdage. En fis i en hornlygte, al den stund, at et såkaldt selektivt trawl (som på papiret kan sortere lidt torsk fra hummer) ikke er mere selektivt end fiskerne tillader. Hvis fiskerne har brug for torsk, andre fisk og undermåls hummer (og det har de!!!) Så fanger de dem. Gennem deres egne modificeringer og justeringer af de selektive trawl de nu har fået flere havdage til at slæbe rundt på. Kravlende rundt oppe i sten med ulovlige motorer, store hjul, børster og ruller og meget mere – dette og andre brutaliteter og ødelæggelser af rev, havbund, fiskebestande og skånsomme fiskerier og de mindre havne – det er fremtiden for dansk fiskeri, og helt åbenbart sød musik for Hans Chr. Schmidt, Fogh regeringens fødevareminister. Han er så tilfreds med ødelæggelserne at han giver ødelæggerne en skål. Hvis der overhovedet er noget at sige om 2006 aftalerne, så er det en gang brun sovs. Ikke ret mange interesser udenfor interesserer sig for fiskeriet længere og det hænger sammen med, at vi alle er underlagt en regering og et dansk folkeparti, som har smadret alle politiske debatter, med den ene undtagelse som bekræfter reglen. Den offentlige debat og hetz mod de herboende danskere og ikke danskere, som ikke bryder sig om brun sovs. Godt Nytår til alle der lider
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |