Brisling fiskeriet

I 2005 blev det uge 43 hvor Fiskerikontrollen slog til mod de industrifiskere der fanger brisling til fiskemel og olie. Ifølge medierne har 10 -15 større fartøjer fra Esbjerg, Thyborøn og Hanstholm fået konfiskeret deres laster. De kan nu se frem til fiskeforbud og bøder, fordi der var for mange sild i lasten, op til 70 % sild er nævnt. (i en lovlig last må der ”kun” være op til 40 % sild.

Fødevareudvalgets formand Christian H. Hansen er chokeret og vil have dem smidt ud af erhvervet.  Ministeren synes det er uacceptabelt og skadeligt for hele fiskeriet. Fiskernes egne formænd kalder de fiskere der går kontrollens net for ”torskedumme” osv. Og ”industrien står magtesløse” siger de "vi kan jo ikke se om der er tale som sild eller brisling".

Levende Hav kalder det et sammenrend af hyklere, som også i 2005 vasker hænder ovenpå på et ulovligt fiskeri, som alle ved mere er reglen end undtagelsen. Faktum er det i hvert fald, at fiskeriet efter brisling, også med en bifangstprocent der er sat fra 20 til på 40, stadig lugter være end en gammel last skidtfisk. At der fanges store sild i store mængder, i brisling fiskeriet, er der igen der skal have lov til at benægte.  

Levende Hav følger udviklingen gennem den industriovervågning som Fiskeridirektoratet jævnligt udsender og den taler sit tydelige sprog, det samme gør man i fiskeriet. I ugerne op til uge 43 er bifangsten vurderet til at ligge på 700 -1000 tons sild om ugen, for så at springe op til op mod 6000 tons sild af 14.000 tons brisling. I uge 41 blev der landet 22.000 tons brisling, men da kun ca. 1000 tons sild. Hvad kontrollen har foretaget sig i uge 41 og andre uger, må de selv svare på, men hvis de påstår, at ex. uge 41 tallene, tegner et retvisende billede af brisling fiskeriet, så lyver de.

Levende Hav holder normalt en lav profil i fiskeriet efter brisling og det er en meget god grund til - et lovligt brislingfiskeri er nemlig en økologisk skandale. Men vi mener at de ansvarlige, og det er ikke fiskerne i denne sag, bør stilles til ansvar for deres hykleri og løgne.

For der er kun en bæredygtig kurs i brisling fiskeriet og det er enten at forbyde, det eller også giver fiskerne lov til at lande de fisk de fanger.  

Et lovligt brisling fiskeri giver et udsmid af helt uacceptabelt store mængder sild og brisling. Sagen er den, at for at udsmide de ulovlige sild, bliver fiskerne nødt til at udsmide hele træk af gangen, dvs. både sild og brisling, hvis de skønner at grænsen er nået og der stadig er mere end 40 % sild i trækkene. I et træk kan der sagtens være mere end 20 tons fisk.

I et forsvar for udsmidets ressource- og miljøsvineri, siger kontrollen, at fiskerne må/kan holde op med at fiske. Det er jo et logisk krav, men opfyldelsen af det krav ligger hos fiskerikontrollen. Skal det stoppes skal kontrollen være 100 %. Var den det, så ville fiskerne også indstille det meste af fiskeriet efter brisling, for et sådant fiskeri er der ingen der har råd til. Men kontrollen er ikke 100 % og derfor fortsætter fiskerne, derfor tager de chancen, de har ikke noget valg.

Fakta: der fanges sild, rigtig mange og store sild i fiskeriet efter brisling. I starten på sæsonen ikke så mange, men senere og i slutningen af sæsonen, taler alle om, at det nu er det blevet til ”rene laster med store sild”. Det ved alle i dette erhverv, selvfølgelig også kontrollen, men kontrollen griber først ind, når kontrollen vil. Og grunden er ikke at der er mange sild i lasterne, for så skulle de ikke lave andet. Det gør de når snakken går og fiskeriet fortsætter. Da kontrollen slog til i uge 43, åbnede industrien i Esbjerg for at kunne følge med i forarbejdningen af de mange store sild. Direktoratet som kontrollen hører under, blev i uge 43 nevøs for egen virksomhed. Det er fakta i denne sag.

Er det er et biologisk problem at der fanges så mange sild? Det er et åbent spørgsmål. Bestandene af sild synes at være en af de få bestande der har det godt. Så det er ikke det biologiske som driver værket, det er de etiske. At store sild er menneskeføde, hvor små sild og brisling gerne må bruges som dyrefoder. De rigtige sildefiskere, dvs. dem der lever af silden laver heller ikke vrøvl, så noget tyder på at silden har det godt.

Derfor er der ingen anden vej tilbage. Vil man have et brisling fiskeri, så skal fiskerne også have lov til at lande det de fanger. I Nordsøen er der en brisling kvote på 220.000 tons og en dertilhørende sildekvote på 40.000. Mange fiskere udsmider store mængder fisk, fordi de ikke tør at lande dem. Så det bedste for havet og dets ressourcer vil være at give fiskerne lov til at lande det de fanger, også selv om det viser sig, at når kvoten er opfanget, så vil der være fanget op mod 50 % af hver art.

Det gør ikke noget, fordi en sådan fordeling ligger tæt på sandheden. Det er meget langtfra tilfældet med Fiskeridirektoratets monitorering for 2005, som pt. viser en fordeling, hvor der er fanget ca. 170.000 tons brisling og 12.000 tons sild.

Hvis en sådan mere fornuftig regulering skulle blive misbrugt af enkelte fiskere, hvis f.eks. et fartøj lander langt flere sild end der ligger uden for det gældende fiskerimønster, så kan dette fartøj få en advarsel og anden gang kan hammeren falde, med en inddragelse af fartøjets licens til brisling fiskeri.

Det danske brislingefiskeri udgør kun et hjørne af fiskeriet, men en omsætning på 150 mil kroner. Men det store udsmid og de ansvarliges uansvarlighed og deraf følgende mangel på ansvar og opbakning til fiskeripolitikken og forvaltningen ude i fiskeriet, er en alt for høj pris som dansk fiskeripolitik, havets ressourcer og alle fiskere betaler.  

For flere oplysninger

kontakt Levende Hav

97895455 el. 20487421

www.levendehav.dk

PS: Inden for emnet industrifisk, hører vi i disse dage en glad dansk minister for fiskeri. Glad over at Danmark havde lagt jord og grund til en fiskeriaftale for blåhvilling for de nordatlantiske kyststater. "Aftalen betyder, at fiskeriet nu kommer under kontrol, og at vejen er banet for en ansvarlig forvaltning af bestanden,” siger fødevareminister Hans Chr. Schmidt". Helt konkret betyder aftalen, at der max. må fanges 2 mil tons blåhvilling i 2006 og at denne kvote gradvist nedtrappes over 5 år til 1,5 mil tons. 

Det er misinformation af værste skuffe. Fakta er, at blåhvilling fiskeriet er gået op fra under 1 mil tons før 2000 til nu godt 2 mil tons. Det er et meget ubæredygtigt fiskeri, som med lidt god vilje kunne have givet ovenstående skudsmål, hvis der var vedtaget en kvote på max. 1,5 mil tons for 2006, og med en hurtig nedtrapning til under den ene mil tons. 

Nedtrapningen fra 2 mil tons over 5 år har intet med forvaltning at gøre. For med denne store kvote for 2005, kommer det af sig selv og meget hurtigere end man blev enige om i København. Og det er ikke noget vi blot finder på, det er de fleste biologer enige, ICES rådgivning fra 2003 lød på 600.000 tons