Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fiskeri: Analyse af Danmarks Fiskeriforening.12.02.2004

Den økonomiske krise i fiskeriet mærkes nu direkte i hovedorganisationen Danmarks Fiskeriforening DF, bl.a. fordi de lokale fiskeriforeninger ikke længere betaler kontingent for alle dets medlemmer. Og da hvert medlem giver mere end 2000 kroner/år til DF, så betyder det meget for foreningens økonomi.

Dertil kommer, at mange ansatte, projekter og administrationsudgifter dækkes af fiskernes promilleafgifter i Produktafgiftsfonden. Og da indtjeningen i fiskeriet faldt med 1 mia. sidste år så bliver det 3-4 mil. kroner i Promilleafgiftsfonden.

Der er forskelle i hvor meget fiskerne betaler til de lokale fiskeriforeninger (der er i alt 75 lokale foreninger), men fiskerne siger selv, at de betaler ca. 1 % af deres omsætning til deres organisering og det bliver så til de ca. 35 mil kroner om året med en normal omsætning, men i 2003 ca. 26 mil kroner.

Der er ca. 40 ansatte i Danmarks Fiskeriforening og dertil kan lægges et større antal ansatte ude omkring i de større lokalforeninger, som har lønnet formænd og ansatte i deres administrationer.

Der er ingen som helst tvivl om, at den økonomisk struktur i fiskeriets organisationer er helt ude af kurs og derfor varsler DF nu fyringer og man har nedsat et udvalg, det såkaldte ”Iversen udvalg” som skal give bud på den fremtidige struktur og økonomi i fiskernes organisationer, først og fremmest selvfølgelig Danmarks Fiskeriforening som er ude i meget store økonomiske problemer.

Fiskerne har også PO’en som får midler fra fiskerne til at holde mindstepriserne på fisk. Tidligere var den store udbetalinger fra PO, men i de senere år har fisken som hovedregel kunne holde priserne på auktionen og derfor har PO’en sikkert også en pæn formue for tiden. Flere af de lokale fiskeriforeninger har også haft betydelige formuer, men også disse formuer er under pres for dækning af de mange udgifter der følger i kølvandet på en organisationsstruktur som ikke er tilpasset den økonomiske afmatning i fiskeriet. 

Analysen

Man kan kritisere Danmarks Fiskeriforening for meget, men så afgjort ikke for at give omverden indsigt i foreningens forvaltning af egne og offentlige midler; foreningens egen økonomi og medlemstal. Det er et lukket land og forholdene og spillereglerne mellem Danmarks Fiskeriforening og fiskeriets Produktafgiftsfond synes at være et dunkelt anliggende.

Danmarks Fiskeriforening oplyser på deres hjemmeside, at foreningen har 3500 medlemmer, men det er der ingen som tror på. Medlemstallet ligger nærmere de 2000 end de 3000. Og det lave tal betyder meget for økonomien, og da foreningen vil tale på vegne af alle danske fiskere, så følger der også politiske problemer i kølvandet på et medlemstal, som ligger under de 50 % af samtlige registrerede fiskere.

Ser man helt konkret på Danmarks Fiskeriforenings fiskeripolitiske platform så er den da også meget skrøbelig. DF’s største problem tåler sammenligning med den danske folkekirke (hvor folkekirken dog kan vise et betydeligt større medlemstal målt i procenter af dets målgruppe). Men fiskerne er nærmest fødte medlemmer af Danmarks Fiskeriforening og de skal ligesom de der vil ud af Folkekirken melde sig ud. Og da Danmarks Fiskeriforening er en gammel organisation, mere end 100 år, så er det lidt af en grænseoverskridende handling at melde sig ud. Fiskerne har ligesom Folkekirken været medlemmer af foreningen – for en sikkerheds skyld.

Men den automatik skal organisationen ikke regne med længere. Det er blevet dyrt at være medlem og det bliver tilsyneladende kun dyrere og dyrere og det selv om Danmarks Fiskeriforening ikke tilbyder dets medlemmer andet end problemer og økonomisk nedtur. Danmarks Fiskeriforening forsøger at holde skruen i vandet og på dets medlemmer, gennem en retorik der går ud på at fortælle alt og alle, at problemerne i fiskeriet kommer fra EU, biologerne, de danske myndigheder og organisationer som Levende Hav i nævnte rækkefølge.

Og det er årsagen til at Danmarks Fiskeriforening går op i sømmene. For det er en nærmest ubeskrivelig undervurdering af foreningens medlemmer og omverden, når lederskabet tro, at den kan holde sammen på foreningen med en retorik og en årsagssammenhængsbeskrivelse, der ville få medlemmerne af det nu hedengangne sovjetiske politibureau til at blegne.   

Når fiskerne melder sig ud af foreningen, så slipper de heller ikke for at betale til foreningens virke, men de mister deres fagblad Fiskeri Tidende. De skal nemlig fortsat betale promilleafgiften og de midler gå næsten ubeskåret til driften af Danmarks Fiskeriforenings virke. Selv om DF nu betaler formandens løn helt og fuldt af kontingent pengene, så kan formanden jo ikke hænge frit svævende i luften. Han har brug for direktører, konsulenter, ansatte, sekretariater og meget mere for at holde gang i sit virke. Og meget af den virksomhed dækkes af promilleafgiften.

Det er disse umoderne økonomiske og politiske konstruktioner, manglende resultater og oplevelsen af, at Danmarks Fiskeriforening ikke varetager de forskellige fiskeriers interesser, der får fiskerne til at sige farvel til deres forening.

Hvis Danmarks Fiskeriforening skal overleve så kræves der meget store forandringer. Demokratiet skal forbedres betydeligt og fiskerne skal opleve at deres forening varetager deres interesser inden for alle de forskellige kategorier i fiskeriet. Dvs. at foreningen skal kunne navigerer i et moderne samfund med alle dets facetter og derfor skal fiskernes forening(er) kunne vise resultater som peger fremad og ikke tilbage til dengang hvor alting var meget bedre.

Danmarks Fiskeriforenings fremtid afhænger af om foreningen kan og tør åbne op og tage en grundig og offentlig debat om de store problemer der findes i fiskeriet med udsmid, ulovligheder, de store fartøjer som tilgodeses på bekostning af de mindre osv. 

Kurt B. Christensen

Ferring Strand den 12.2.2004