Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Analyse: December 2003

Hvorfor vil Danmarks Fiskeriforenings politik og seneste udspil ”Ansvaret tilbage til fiskerne” føre til individuelle omsættelige kvoter IOK i dansk fiskeri?

I Danmarks Fiskeriforenings (DF) seneste udspil ”Ansvaret tilbage til fiskerne” siges det ikke direkte at DF er på vej mod IOK. Men på side 7 skriver DF ”Når man fra politisk hold har løftet betydelige dele af fiskeriet ud til selvforvaltning, ønsker Danmarks Fiskeriforening at selvforvaltning skal indføres for hele konsumfiskeriet – det demersale fiskeri”. Her henviser DF til IOK for sild og makrel, kystfiskerordningen V117 og egne initiativer til at få hele industrifiskeriet over på IK for 2004, som et prøve år.

I dag bevæger DF sig rundt om omsættelighed, som katten om den varme grød. Der er alle mulige forslag på bordet, alt afhængig af hvorfra i fiskeriet forslagene kommer. Men alle har de i sig en eller anden form for omsættelighed, ombyttelighed, lån, leje osv. Og alle forslag forudsætter et kompliceret system, med Danmarks Fiskeriforening på toppen. Derfra afgøres fiskeriet for de enkelte fiskere. Uanset formen på den fremtidige forvaltning, så synes Danmarks Fiskeriforening godt på vej ind i en central styring af fiskeriet, hvor det bliver DF som afgør hvem og hvilke fiskere der skal fange fisk i fremtiden.

DF har tidligere forsøgt at overbevise dets medlemmer om, at individuelle kvoter bør indføres i dansk fiskeri, men det løb ud i sandet sidste år. Nu har den danske Fødevareminister med en initiativpakke gjort klart, at den offentlige støtte til ophugning af fiskefartøjer stopper. Det betyder, at de danske fiskere nu selv må afgøre hvem der skal blive og hvem der skal ud af fiskeriet. Og i DF’s plan ser man også en tydelige skitse til fremtidens selektion inden for selve fiskeriet. ”Kapaciteten skal liberaliseres” dvs. at tonnagen og kW fra en kystfisker skal kunne bruges i industrifiskeriet osv. ”privatisering af ophugningen” skriver DF. Det betyder, at de fiskere som skal ophugges, har taget imod Fødevareministerens tilbud ”om retten til at gå fallit” eller også kan de håbe på at deres fartøjers værdi blevet forøget betydelig, med omsættelige fiskerirettigheder.

IOK for sild og makrel havde et eneste erklæret formål – at få koncentreret fisken på færre men mere moderne fartøjer. IK i industrifiskeriet vil med samme logik føre til omsættelighed. Tilbage står det demersale fiskeri. Og med DF’s politik, den manglende fisk i havet og kapitalens nødvendighed, vil det demersale fiskeri også skulle over på en eller anden form for IOK.  

Intro

I denne analyse betyder ”IOK” en eller anden form for omsættelighed. Det behøver ikke at være en Islandsk eller New Zealandsk model hvor fisken ejes af fiskerne og hvor fiskerne eller andre kapital interesser i land, frit kan sælge og købe kvoter. Det bliver en såkaldt ”dansk model” hvor man ikke sælger fisken over bordet, men under bordet og den kommer til at indeholder flere ingredienser.

Den mest sandsynlige model bliver først de individuelle kvoter IK hvor fisken følger fartøjerne og hurtig derefter en model hvor man kan sælge/købe låne/leje fartøjer med de fiskerirettigheder som hører til fartøjet. Disse rettigheder, dvs. størrelserne af kvoterne, vil følge de til enhver tid gældende danske kvoter. Og de vil blive udregnet efter en model som bygger på historik. Dvs. at man på et givet tidspunkt ”gør op” hvor meget fisk de enkelte fartøjer har fanget af hvilke arter. Man ”slår en streg i sandet” og derfra giver man de enkelte fartøjer deres historiske rettigheder som man siger.

Historik er den velkendte model som hele EU’s fælles fiskeripolitik er bygget op omkring.

Før 1983 fik man udregnet hvor meget torsk og andre fisk de danske og de andre landes fiskere havde fanget i ex. Nordsøen og den mængde fik man så omsat i procent. (for dansk fiskeri blev det f.eks. ca. 23 % af torsken i Nordsøen og den procent blev reguleret, fremtidssikret om man vil, i forhold til industrifiskeri osv. og resultatet blev at Danmark fik ca. 19 % af torskekvoten i Nordsøen. Så når den årlige TAC (den totale mængde af torsk der må fanges i Nordsøen dette år) er blevet bestemt i Bruxelles i december, så får Danmark en kvote på 19 % af denne TAC.

Sådan har man regnet det ud for langt de fleste arter i alle EU farvande og derfor har Danmark ex. de historiske rettigheder til næsten alt industrifiskeri. For før 1983 var der ikke mange andre lande end Danmark som fangede industrifisk, som tobis, sperling, brisling osv. Holland på deres side ejer op mod 90 % af TAC’en på søtunger fordi de i 60’erne og 70’erne fik opbygget en meget effektiv flåde af bomtrawlere, som virkelig kunne fange tunger, i dette relativt jomfruelige hav.

Sagen

Danmarks Fiskeriforening vil nu have gennemført selvforvaltning og det bliver sandsynligvis en model, hvor de danske kvoter bliver fordelt ud til alle fartøjer, så skipperne selv kan afgøre, om de har en fremtid i dansk fiskeri. En sådan model vil, på papiret i hvert fald, slutte slagsmålet mellem industrifiskeri og konsumfiskeri; mellem trawlere og garnfartøjer; mellem store og små. Fra den dag, hvor der bliver slået en streg i sandet, sandsynligvis jan. 2005, vil de tilbageværende danske fartøjer have fået tildelt den fisk de enkelte fartøjer har historiske rettigheder til.

De historiske rettigheder kan ikke gå tilbage til 1983, dertil findes der ikke den nødvendige data. Men i Fiskeridirektoratet har man en solid data for alle danske fartøjer mindst 5 år tilbage. Her ved man ned til sidste kg, hvor meget det enkelte fartøj har landet et bestemt år af de forskellige arter. Denne viden vil blive stillet skipperne til rådighed og de kan så vælge det bedste år 5 år tilbage i tiden for de enkelte arter og i de enkelte farvande.

Et eksempel

Regnestykket kunne se sådan ud: Fiskekutter L 1000 ”Blålys” på 130 tons blev bygget i 1995 og har siden fisket med moderne vod/trawl systemer i Nordsøen, Skagerrak og Østersøen.

Fartøjets historiske fiskeri kunne se sådan ud: I Nordsøen 2000 var der frit torskefiskeri og fartøjet fangede 300 tons under en kvote på ca. 15.000 tons. Herfra omregner man de 300 tons til en promille af hele kvoten i 2000 dvs. 1 promille er 15 tons divideret op i 300 = 20 promille. Denne promille tager L 1000 Blålys med sig over i 2005 kvoten som måske er på 5000 tons. Dvs. at fartøjet får 100 tons torsk. Og sådan foregår det for alle arter i alle farvande.

Filosofien i denne model er, at så får alle fiskere de fisk de har historiske rettigheder til. Det mest naturlige ville selvfølgelig være, om alle fartøjerne skulle vælge et år, hvor de så automatiske valgte dette års fiskeri på alle de arter de havde fanget i de farvande de havde fisket dette år. En sådan model ville give et retvisende billede af et års fiskeri for det enkelte fartøj. Modellen med dette frie valg af arter og fravande kan kun lade sig gøre, fordi mange fiskere har forladt erhvervet de seneste 5 år og deres historiske rettigheder vil på denne måde, blive tildelt de fiskere som i samme periode har fanget de fleste fisk. (regnestykket går dog ikke op, så der skal justeres flere steder).

Modellen er ligeså enkel som den er uretfærdig. For den har indlysende svagheder i forhold til de fiskere som slæber rundt på en dårlig historik på de vigtigste arter.

Det er fiskere med følgende handikap:

-         Kystfiskere som har spredt sig ud over mange arter. Dvs. at de har fanget den fisk som var ved kysten. Var det tunger så fangede de ikke torsk og derved mistede de måske 2-3 måneders rationer på torsk. (torsk er nok den vigtigste art for tiden)

-         Besætningsmedlemmer som bliver overflødige med færre fartøjer. De vil også kunne påberåbe sig historiske rettigheder som ikke kan opfyldes under IOK.

-         Ældre fiskere som satte tempoet lidt ned. Det var de fiskere som tidligere kunne tage imod den offentlige støtte til ophugning. Nu forsvinder den og ”værdien” af deres fartøjer vil blive afhængige af den mængde fisk der hører til fartøjet.

-         Fiskere som ikke har meget gæld og derfor har de kunnet prioritere familien og fiskeriet tæt på hjemmet, også selv om det fiskeri har været betydeligt ringere end deres kollegaer der bedrevet et nomadefiskeri. Hvis de efter indførelsen af IOK vil til at fiske noget mere, så skal de ud på markedet og købe kvoter.  

-         Yngre fiskere som ikke rigtig er kommet i gang. De skal også ud og købe kvoter.

-         Fiskere som har forsøgt sig med nye ukvoterede arter. F.eks. fanger en del mindre fartøjer stenbider i feb. og marts og i den periode har de måske ikke kunnet koncentrere sig om at få fanget rationerne på torsk og tunger. De skal holde op eller ud og købe kvoter.

-         Fiskere som har været syge i de perioder hvor der har været mange fisk. De må give op eller ud og købe kvoter.

-         Fiskere som har haft tekniske problemer i de perioder hvor der har været mange fisk. De må give op eller ud at købe kvoter

-         Fiskere som har eksperimenteret i arter og farvande. Det samme

Modellen har indlysende fordele til de fiskere som

-         Har fisket med det nyeste grej, nye og større fartøjer osv.

-         Har udnyttet alle fiskerimuligheder i rationsfiskeriet og lidt til (de som har været kreative i forhold til at få byttet rationer mellem fartøjerne så alle rationer for de enkelte fartøjer er opfiskede). Der er ex. på at et fartøj har befundet sig to steder på nøjagtig samme tid osv.)

-         Har stor gæld i deres fartøjer. Bankerne vil have gode argumenter for at hjælpe disse fiskere med den nødvendige finansiering til køb af flere kvoter.

-         Tidligere kunne se frem til at blive ophugget. Med IOK vil de blive betydeligt bedre stillet mht. at få solgt deres fartøjer og komme ud af fiskeriet med skindet på næsen, sandsynligvis også med kvoter som de ikke selv kan leve af.

Der er to forskellige argumenter som fortalerne vil bruge til fordel for modellen.

1. De fiskere som har vist de store resultater, bliver de fiskere som også kan fortsætte i fiskeriet. Dvs. de mest effektive og de som har det nyeste grej, de største fartøjer, den største gæld, som har kunnet udnytte rationsfiskeriet 100 %. Det betyder at de fiskere, som er årsagen til at det står så slemt til med fiskebestandene, som har udnyttet systemet optimalt med hensyn til støtte til nybygninger og grej og den kreative bogføring, de skal fortsætte, hvorimod de fiskere som har holdt lidt igen, som har fulgt reglerne osv. de skal ud.
2. Denne model privatiserer ophugningen. Dvs. at de fiskere som ikke vil få en chance i fremtidens fiskeri, de vil med den fisk der hører til deres fartøj, kunne komme ud af fiskeriet med skindet på næsen. Fødevareministeren hjælper de omsættelige kvoter på vej ved at afskaffe al støtte til ophugning. IOK betyder, at mange fiskere vil kunne komme ud af fiskeriet, uden at sidde i bundløs gæld fordi deres fartøjer simpelthen ikke kan sælges i hverken Danmark eller uden for Danmark, deres sidste håb bliver IOK.

Hvis disse kuttere, som måske havde set frem til en ophugningspræmie, får en eller anden mængde fisk med sig i et salg af fartøjet, så ser situationen pludselig helt anderledes ud, lad os tage et eks.

L 2000 ”Håbet” er en fiskekutter på 20 tons som fisker med garn i Nordsøen. Det er en ældre kutter bygget i 1955. Den fik ny motor i 1975, den er hovedrepareret og der skal nok snart ilægges en ny motor (investering med det hele 500.000 kr.) Ellers er det mestendels almindeligt vedligehold ca. 100.000 kr. pr. år. Den nuværende ejer købte skibet i 1995 for 1,4 mil og der er stadig en gæld på ca. 800.000 kr. i skibet. Fiskeriet har ikke været godt i 2003 og der er opsparet en gæld på ca. 200.000.

L 2000 Håbets historik er opgjort til at han i 2005 må fange 23 tons torsk, 2 tons søtunger, 12 tons rødspætter, 1 tons kuller, 2 tons mørksej og 2 tons blandet fisk som pighvar, slethvar, rødtunger etc. Også disse arter vil være opgjort til sidste kg. Denne mængde fisk vil nu følge fartøjet i 2005 og de følgende år vil mængderne i promille følge de til et hvert år gældende danske kvoter. Dvs. at værdien af denne mængde fisk vil være bestemt af den danske kvote og de til enhver tid gældende priser på fisk.

Værdien i 2005 kunne være:

-         23 tons torsk a 25 kr. =                                           575.000

-         2 tons søtunger a 75 kr. =                                        150.000

-         12 tons rødspætte a 15 kr. =                                   180.000

-         1 tons kuller a 10 kr. =                                              10.000

-         2 tons mørksej a 8 kr.                                                16.000

-         2 tons blandet a 40 kr.                                               80.000

I alt                                                                               1.011.000

Med den mængde fisk kan L 2000 Håbet ikke forrente sit fartøj med og derfor vil han nu skulle ud på markedet efter fisk, eller også ud på markedet med fartøj og fisk til salg. Den der køber, låner, lejer osv. Håbet vil typisk være et moderne fartøj, som har en stor kapacitet, dvs. en stor investering og sikkert også en betydelig gæld. Han vil, på de ene eller den anden måde, kunne tilbyde Håbet op til 2 mil kroner for fartøjet med fisk og skipperen vil tage imod for på den måde kan han komme ud af fiskeriet uden gæld af betydning. (her spiller afskrivninger en rolle alt efter hvor store afskrivninger Håbet har foretaget, men det vil i så fald være op til den enkelte fisker at afgøre om han kan fortsætte, dvs. også få råderetten over den mængde fisk der skal til for at forrente L 2000 Håbet).

Sandsynligheden taler for, at det kan Håbet ikke, fordi der skal investeres i ny motor osv. Den nye moderne trawler har foretaget disse investeringer og derfor vil økonomien se bedre ud for dette fartøj og de vil kunne købe x antal fartøjer med fisk. De overskydende fartøjer vil blive lagt op eller tonnage og kW solgt/brugt og så vil fartøjerne måske kunne sælges som lystfartøjer. Hvis ikke kan de blive hugget op mod betaling.  

I sådan et system med salg og køb af kutter med fisk vil der skulle oprettes en eller anden form for kvotebank til de arter som ikke umiddelbart vil være aktuelle for en af de store trawlere, ex. søtunger. Her kan man forstille sig flere modeller om kvotebank hvortil man efter ansøgning kan sælge/overdrage/bytte de kvoter som man ikke har brug for. Og herfra vil man så kunne sælge/ låne/ leje/ bytte sig til de fisk man har specialiseret sig i. Ex. vil der være skibe som kunne overtage søtungerne. I Kattegat vil det blive de trawlere som fisker jomfruhummer, i Nordsøen kunne det blive bomtrawlere eller også de større garnfartøjer. De har kapacitet og de vil kunne udarbejde et budget for tungefiskeriet, når blot de har sikkerhed for at have tunger nok.

Resultatet af ”Den danske model”, uanset hvordan den bliver gennemført, vil koncentrere fiskeriet på langt færre og større fartøjer, det er formålet med modellen. Så Danmarks Fiskeriforenings planer om at indføre IK for alle fiskere, er forudsætningen for IOK.

L 2000 ”Håbet” og mange med ham, vil blive ”tvunget” til at tage imod et tilbud fra et større moderne fartøj, og dermed vil langt størsteparten af kystfiskeriet forsvinde. Dansk fiskeri vil ende ud med at være koncentreret på mindre end 500 fartøjer og de flere hundrede danske havne vil skulle finde andre indtægter og aktiviteter. (Bornholm synes at være på vej mod en havn for fisk, Nexø hvor alt fisk skal landes og en havn for trafik og gods, Rønne)

Den politiske analyse

Vil regeringen og Folketinget overhovedet kunne acceptere et forslag fra Danmarks Fiskeriforening om en selvforvaltning vha. individuelle kvoter, som i sig har udviklingen mod IOK?

Bortset fra Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti og måske også Dansk Folkeparti, så er det sandsynligt, at der vil være et flertal for et sådant forslag. Socialdemokratiet bliver afgørende for udviklingen. Og med den fiskeripolitik socialdemokratiet førte op gennem 90’erne, har partiet lagt fundamentet for IOK, i en eller anden form.

Fhv. fødevareminister Henrik Dam Kristensen gjorde gentagende gange klart, at det må være fiskerne selv som afgør med hvilke redskaber og hvilke skibe de fanger fisken. Så S vil ikke uden videre redde det mindre og det mere kystnære fiskeri, blot fordi disse fiskere gerne vil reddes. Socialdemokratiet vil først og fremmest se på helheden i fiskeriet og da det er Danmarks Fiskeriforening som tegner dansk fiskeri, så vil Socialdemokratiet også, i hovedtrækket, følge den rådgivning som kommer fra DF.

Men den politiske situation taget i betragtning, vil også Socialdemokratiet være modtagelige for gode argumenter der taler for at redde kystfiskeriet Og disse argumenter findes der mange af, men skal de frem i dagens lys. Så hvis kystfiskeriet skal reddes, så kan det kun ske ved at kystfiskerne tager den fiskeripolitiske dagsorden, når det gælder skånsomhed og biologisk bæredygtighed, samt erhvervsliv og virke i de mange større og mindre danske havne. Den dagsorden kan kystfiskerne tager hvis de vil – for det er kystfiskernes virkelighed i erhvervsfiskeriet i dag.

-