Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Er det afvikling eller udvikling?

Det er temaet for et nyt multimedie program om fiskeriet, før, nu og i fremtiden. Det kan ses på det følgende link http://www.nicolailorenzen.com/fisk

Jeg skal opfordre alle med interesse i fiskeriet til et nærmere studie af de mange udokumenterede påstande som kommer fra de ansvarlige i fiskeriforvaltningen i dette program.

Mogens Schou er den embedsmand i fødevareministeriet, som har lagt de fleste kræfter i den nye fiskeripolitik, som nu styrer dansk fiskeri. I særlig grad er Mogens Schou ide og ophavsmand til den ”FKA model”, som regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti har fået gennemført. Mogens Schou er ikke blot embedsmand, han tilhører også den voksende gruppe af ”politiske embedsmænd” som styrer ud- og afviklingen i Danmark.

Hans Frost har beskæftiget sig med fiskeriets økonomi i mange år og ligeså længe har han talt varmt for ”omsættelige kvoter” - at fartøjsejerne overdrages kvoterne til privat ejendom. Et system som har været det islandske i mere end 20 år og som i alle mulige varianter også er gældende i andre fiskeriforvaltninger verden rundt.

Før 2006 var kvoterne i dansk fiskeri fælles ejendom og som sådan også tilgængelig for alle der kunne opfylde kravene til erhvervsfiskeri, samt de mange tusinde der ikke er erhvervsfisker, men bierhverv, amatør, fritid og sportsfiskere. Selv om de omsættelige kvoter, eller Fartøjs Kvote Andele FKA som de hedder, kun direkte er indført i selve erhvervsfiskeriet, så har de allerede haft og vil i fremtiden få stor indflydelse på de fiskeri interesser der ligger uden for erhvervsfiskeri.

Når du går i gang med dette multiprogram så skal du hæfte dig ved en lang række af påstande, som Mogens Schou og Hans Frost fremfører. Det er ikke nye påstande, men i denne sammenhæng, dvs. på de spørgsmål journalisterne stiller, bliver de udstillet som det de er, fiskeripolitisk propaganda. Al tvivl bliver manet i jorden fra de to herrer – reformen er god og nødvendig.

Vi tager dem her fra en ende af:

Mogens Schous påstande: ”Der er sket et paradigmeskifte og nu er erhvervsfiskeriet sikret”.

-         Et paradigmeskifte betyder i alm. sprogbrug en radikal ændring inden for et område og i denne sammenhæng vil det så sige for hele fiskeriet, men det passer ikke. I det pelagiske fiskeri har fiskeriet været omsættelig i flere år og resultatet er kendt – en voldsom reduktion af flåden og fiskere, i antal på noget nær 75 %. Der er heller ikke sket nogen radikal ændring i den forstand, at der nu er gjort op med allerstørste problemer i fiskeriet, at der er for få kvoter til kapaciteten i fiskeriet. Det er den samme mængde kvoter til rådighed, nu bliver de blot samlet på færre større fartøjer. Og det gør ikke den store forskel, målt på ressourcerne.

-         Paradigmeskiftet har sikret erhvervsfiskeriet, er påstanden. For det første vil de mange fiskere der frivilligt eller ufrivilligt har måttet forlade fiskeriet, mener noget helt andet og for det andet er det intet der tyder på, at fremtiden skulle være sikret for de tilbageblevne, tværtimod. På Island hvor kvoterne er omsættelige skærer man nu 30-40 % i kvoterne. Hvis økonomien i det islandske fiskeri er sikret, så er det sikret fordi de store islandske/internationale firmaer som ejer kvoterne i dag, også ejer store kvoter i andre lande. Bl.a. i England hvor det er islandske firmaer som ejer op til 80 % af kvoter. En sådan udvikling i dansk fiskeri, hvor de store danske fartøjer/firmaer, på sigt skulle opkøbe store kvoter i udlandet, til sikring af økonomien i det danske fiskerierhverv, er utænkelig, altså ren fantasi. Det fiskeri, de få større fartøjer, der bliver tilbage i dansk fiskeri, vil blive helt og holdent styret af det globale. Og det bliver et farvel til dansk fiskeri som vil blive opslugt at de store spillere på det globale marked.

-         Det danske erhvervsfiskeri og dets industrier i land, er meget langtfra sikret vha. af de danske landinger, på såvel de indre som de ydre liner.

-         Fakta fra det islandske omsættelige kvotefiskeri og de store kvotenedskæringer gennemhuller også påstanden om, at når fartøjsejerne får ejerskabet over kvoterne, så passe de også bedre på kvoterne. Intet sted i verdens fiskerier kan der findes belæg for den påstand. At dansk fiskeri skulle være fremtidssikret økonomisk er om ikke tilbagevist, så dog ret usandsynlig. De store kvotenedskæringer i det islandske fiskeri dokumenterer, uden for enhver tvivl, at omsættelige kvoter ikke er kursen mod et mere biologisk bæredygtigt fiskeri. Der er tale om rent tankespind fra de ansvarliges side. Men, og det er værd at bemærke, så er det ikke blot tankespind fra en skipper på et af de store fartøjer, men tankespind fra den øverste embedsmand i fiskeriet. Hans Frost fremsætter mere direkte det samme tankespind senere i programmet.

Hvorfor gjorde de det så? Det er uden for enhver tvivl, at det var Mogens Schou og Hans Frost med flere ledere i embedsværket, som fik overbevist den meget ”grønne” minister for fiskeriet Hans Chr. Schmidt i 2004/2005 om det nyttige i at få kapitaliseret, dvs. overdraget kvoterne til fartøjsejerne til privat ejendom. Svaret på hvorfor de gjorde det, motiverne til at gøre noget som beviseligt ikke har værdi på den lange bane, må vente til den afsluttende opsamling og konklusion. Forinden skal vi have gennemgået nogle flere i luften frit svævende påstande.

Mogens Schous påstand: ”Det er ikke et udskilningsløb mellem de store og de små fartøjer og havne, eller mellem de indre og de ydre danske farvande, det er fuldstændigt op til den enkelte dygtige fisker som kan levere varen og som tror på fremtiden”

-         Her taler Mogens Schou mod bedre vidende. At virkeligheden i fiskeriet i dag dokumenterer, at Mogens Schou tager fejl (og det kan han ikke) er ikke nok til at domfælde manden. Nej vi skal have fat i regeringens motiver til denne privatisering. Var motiverne med denne reform at få et mere biologisk bæredygtigt fiskeri? Nej og atter nej for så uintelligent er Mogens Schou ikke. Motivet var helt enkelt, at få kapitaliseret kvoterne således at der ikke skulle afsættes flere hundrede millioner på de kommende finanslove til støtte for fiskeriet (læs: bankerne). Det skal også ses i lyset af EU’s nye støtteprogram til afløsning af FIUF 2007 – 2013, hvor landene for betydeligt svære ved at yde støtte til en større effektivisering af fiskeri.

-         Da det var motivet og formålet, så kunne det kun lade sige gøre ved at de fiskere der rent faktisk kunne bidrage til det, også gjorde det. Og her står det klart, at de eneste fiskere som kunne opfylde regeringens mål, var de fiskere som kunne sælge deres fartøjer og de kvoter de fik. Og her var man klar over, at det blev de relativt økonomisk velstillede i fiskeriet som måtte sælge til fordel for, at de højt forgældede fartøjer kunne blive i fiskeriet, dvs. ikke gå fallit. De højtforgældede fartøjer kunne ganske enkelt ikke sælges, dertil er kvoteværdierne for små. Den danske FKA model kræver nemlig, at køberne også overtager fartøjet, modsat den islandske, hvor ejerne kan sælge kvoterne uden samtidig at skulle overtage fartøjet. Dvs. at køberne i den danske model nødvendigvis må betale en pris for kvoterne så sælger ikke efterfølgende alligevel går fallit. Fartøjet har ingen eller kun lille værdi i sig selv for en køber som har et fartøj. Det betyder en betydelig overpris for kvoterne, sammenlignet med deres islandske kollegaer. Og det igen betyder, at ejerne af de højtforgældede fartøjer er mest motiveret for at købe, frem for at sælge, for sælger de til den pris de kan få, går de alligevel fallit. Modsat de som kan trække sig ud af fiskeriet efter salg med en stor pose penge.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Mogens Schou og de øvrige ansvarlige har ikke de rene motiver de bryster sig af. Og derfor lyver de og derfor kan de naturligt nok heller ikke tage en åben diskussion med kritikkerne. De må forfalde til postulater og så ellers holde en så lav politisk profil at de håber ”tiden læger sårene”. Det var de økonomiske motiver, tilbagestår de fiskeripolitiske og ikke mindst juridiske motiver, de kommer i opsamlingen.

Mogens Schou påstand: ”Formålet med reformen er at skabe optimisme, få investeringslysten tilbage, konsekvensen er at den flådetilpasning som ville ske under alle omstændigheder, blot vil gå hurtigere”. ”Der var jo en massiv gæld og restance i fiskeriet”

-         Optimisme kan måles på flere måder. Ex. at der er sammenhæng mellem det fiskerne siger og den økonomiske virkelighed, målt på fangsterne og de priser fangsterne opnår. Eller på det fiskerne siger, selv om virkeligheden taler imod det fiskerne siger. Ser man på virkeligheden i 2007 har de ikke ret meget at have denne optimisme i. Men på papiret og i det offentlige rum i 2007 udtrykkes der stor optimisme i erhvervet. Den optimisme forklares med en ændret strategi i toppen af Danmarks Fiskeriforening. Man er simpelthen blevet enige om at være optimistisk og har ansatte til at tage sig af det spin. At regeringen og Dansk Folkeparti er optimister kan ikke undre nogen. 

-         Men man behøver heller ikke den store kuglerammeeksamen for at forstå denne optimisme i kølvandet på denne reform. Jeg er sikker på, at Mogens Schou og de øvrige ansvarlige havde forudset denne optimisme. De forudså, at når ejerne af fartøjerne fik ejerskabet over kvoterne, så ville de samme ejere være tvunget ud i optimismen. Det er således en selv-opfyldende profeti. Ejerne er nu pinedød nødt til at være optimister, al den stund de kun har markedet tilbage. Hvis det hele går af helvede til, kunne man jo godt forestille sig, at køberne holder sig tilbage, for ikke at tale om bankerne, der skal låne ejerne de mange penge til at købe kvoter for.

-         Gæld og restancer: Det er i hvert fald en sandhed med modifikationer. Den store gæld og de mange restancer var knyttet til de store investeringer og ikke som Mogens Schou fremturer ”i fiskeriet”. Det er usandt. Mange fiskere i antal de fleste, kunne få det til at hænge nogenlunde sammen. De store problemer hang ved de store investeringer. Og der er det reformen bruger den medicin som fiskeriet er blevet sygt af, nemlig flere investeringer. Og det er selvsagt skruen uden ende. Der er ikke noget marked som kan redde de store investeringer, som i andre erhverv. Fiskeriet er stadig begrænset af fisken i havet og de omkostninger der er forbundet med at få fisken fanget. Og da omkostningerne stiger eksplosivt for at fange de sidste 10-15 % er det netop skruen uden ende.

-         Det eneste de tilbageværende fartøjsejere har fået med denne reform er større gæld og denne gæld har de kun kunnet opbygge fordi bankerne fik pant i kvoterne og rettighederne til fiskeri. Derfra måles optimismen – gennem større investeringer, dvs. større låntagning.

Hans Frost påstande: ”Der vil netop i dette system være indbygget et incitament til at fiskeren vil være med til at bevare og genopbygge fiskebestande”

-         Det er ren tankespind uden hold i virkeligheden. Der findes intet andet belæg for den påstand end det der foregår i hovedet på Hans Frost og andre af samme slags.

-         I teorien ja er alt muligt, men at fiskerne gennem en massiv større gældssætning skulle tage bedre vare om de nedfiskede fiskebestande, har intet med virkeligheden at gøre. I Island indførte man den rene vare IOK ”Individuelle Omsættelige Kvoter” dvs. kvoter som kunne handles helt uden at de islandske fiskere og firmaer skulle købe fartøjer og rettigheder. Dvs. et system som i Hans Frosts økonomiske logik, alt andet lige, må være meget bedre end den danske omkostningstunge FKA model. Men fiskerne i de islandske farvande tager ikke mere vare om fisken end at kvoterne nu skal nedskæres med op til 50 % - og det islandske problem kan ikke bortforklares med ”begynder vanskeligheder” for det har virket i mange år.

Herefter skulle det stå klart, at regeringens fiskerireform, vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti ikke er svaret på fiskeriets ressource og økonomiske problemer. Tilbagestår spøgsmålet: Hvorfor så gennemføre en sådan reform?

Privatiseringen af alt hvad der kan privatiseres ligger jo lige for den siddende regering, så det kunne være forklaringen. Men den holder ikke og i hvert fald ikke med Dansk Folkepartis støtte. Og da der heller ikke er tale om et ideologisk korstog mod gammelt socialdemokratisk tankegods, kan privatiseringen af kvoterne, ikke blot forklares med ideologi.

Nej motivet fra regeringen og Dansk Folkeparti er kort fortalt ussel mammon. Det er simpelthen penge, penge som ellers skulle være fundet på finansloven de kommende år. Mange penge op mod en mia. kr. Og her har Dansk Folkeparti ikke skullet betænke sig ret længe for de penge kunne de bruger på alt andet end fiskeriet. Så privatiseringen af kvoterne blev metoden til at skaffe de penge der skulle til for at skåret i fiskeriet. Dertil skulle bankerne have større sikkerhed og det fik de i kvoterne og alle tilhørende rettigheder.

Tilbagestår spørgsmålet om embedsværkets rolle i sagen. Mogens Schou er ikke dum, han er faktisk den klogeste i den danske fiskeriforvaltning. Og kunne han bestemme, uden hensyntagen til finanslove og fiskeriets historie siden starten af 90’erne, så ville han ikke have valgt denne privatisering.

Men det gjorde han ikke desto mindre. Ikke fordi regeringen og Dansk Folkeparti satte ham på opgaven at få gennemført FKA modellen, for den model kunne ingen i regeringen og Dansk Folkeparti havde udtænkt. Modellen var udtænkt af først og fremmest Mogens Schou, ikke for at skaffe penge til fiskeriet, det var en bifangst ved modellen for Mogens Schou.

Nej han gik efter den store fangst, nemlig at få reddet sig selv og den danske fiskeriforvaltning. Det var formålet for Mogens Schou og hans hird.

Dansk Fiskeri havde fået sig bragt så langt ud i lovløshedens sump, at der ikke længere var nogen vej tilbage. Der var set igennem fingrene med så mange ulovligheder, i så mange år, at ingen længere havde styr på hvem der havde lovet hvad og hvor meget, men omskrivninger af fisk og ulovligt store motorer som nogle af de vigtigste. Et utal af forvaltningens svar og redegørelser til skiftende regeringer og Folketing med tvivlsomme og usande oplysninger, lå blot og ventede på at blive sat til debat i Danmark og ikke mindst EU.

EU som er langt fremme med eget kontrolorgan, som sættes til at undersøge og holde øje med de nationale forvaltninger osv. Hele dette morads kunne privatiseringen af kvoterne være med til at få rettet op på.

Hele denne historie kan læses på Levende Havs hjemmeside under linket http://gl.levendehav.dk/politik/dansk-fiskeripolitik/dansk-fiskeripolitik.htm hvor der findes flere hundrede artikler og redegørelser som gør rede for det ulovlige danske fiskeri og dets aktører.

Kurt Bertelsen

Ferring Strand juni 2007