Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Referat fra Landsforeningen Levende Havs

ekstraordinære generalforsamling d. 26. maj i Grenå.

Deltagere: Gunnar Jacobsen, Eigil Holm Nielsen, Henrik Jøker Bjerre, Zhanna Makhambetovna Tairova, Kurt Bertelsen Christensen, Henning Thøgersen, Ingeborg Svennevig, Asta Svennevig og Peder Pedersen.

Som dirigent valgtes Henrik Jøker Bjerre og som referent Peder Pedersen 

Henrik Jøker Bjerre startede med at konstatere at generalforsamlingen er lovlig indkaldt. 

Derefter gik man over til forslaget fra bestyrelsen om køb af kutter AS 165 Anton af Bønnerup til kampagneformål. 

Kurt B. Christensen redegjorde: Et skib er et gammelt ønske fra Levende Hav, det lykkedes endelig ved finanslov 2001, hvor der blev afsat 4,8 millioner fordelt over 4 år, til et sejlende agenda 21 skib i regi af LLH, pengene administreres af Den Grønne Fond. 

Vi havde først kalkuleret med Amanda, en kutter, som vi sammen med Solhversfonden skulle få gjort sejlklar. AS 165 Anton kom dog på banen d. 19. marts i år, da Knud på vegne af Fiskerikollektivet foreslog at LLH overtog Anton. Dette havde vi drøftet tidligere, men nu var der alle gode grunde til at Anton blev taget ud af fiskeriet, bl.a. var lukningen af torskekassen i Nordsøen en afgørende faktor. Der var denne og mange andre gode grunde til at LLH nu fik købt Anton fri af fiskeriet. Vi drøftede dette med Den Grønne fond og fonden var positiv stemt overfor dette skifte fra Amanda til Anton, bl.a. fordi vi derved bibeholdt den havmiljøhistoriske vinkel omkring Anton og fordi Anton projektet betød en mindre ombygning end Amanda.

Eigil Holm Nielsen spurgte om hvor lang tid driften af skibet er sikret.

Kurt B. Christensen svarede dertil at Den Grønne Fond havde givet os en bevilling for 2001 og 2002. I oktober 2002 skal projektet evalueres før vi kan forvente en bevilling for 2003 og 2004.  

Kurt gav en orientering om formål og hvorledes bestyrelsen vil forvalte Den Grønne Fonds bevilling med udgangspunkt i ansøgningen og projektbeskrivelsen. LLH forventer flere medlemmer og vi vil ansøge fonde om støtte til projektet. Kutteren skal også lejes ud og disse indtægter samt anden støtte vil blive brugt til nedbringelse af gælden til MERKUR 

Generalforsamlingen besluttede at LLH kan optage lån i Merkur på maksimum 590.000 kr. til anskaffelse af et fartøj til opfyldelse af formålet i projektbeskrivelsen ”Anton - for et rent hav” til Den Grønne Fond. 

Generalforsamlingen besluttede desuden at overskud fra fiskerikollektivet i første omgang skal gå til at købe de nødvendige andele i Andelskassen Merkur til optagelse af lånet. 

Derefter takkede dirigenten og formanden for god ro og orden og lukkede dermed generalforsamlingen.

 

Dirigent Henrik Jøker Bjerre _______________             Referent Peder Pedersen______________

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os