Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Referat fra generalforsamling i Landsforeningen Levende Hav 

Lørdag den 14. april 2007 i Hemmed Forsamlingshus

Tilstede: 13 medlemmer

1. Valg af dirigent: Erik Bjørn Olsen

Valg af referent: Henrik Jøker Bjerre

Dirigenten konstaterer, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt.

2. Formandens beretning. Beretningen blev læst op af HJB på vegne af den sengeliggende formand.

Dirigenten foreslår, at diskussionen om formandens beretning koncentrerer sig om Antons fremtid.

Indlæg i debatten:

Stoffer: Denne beretning viser, at foreningen også i 2006 har haft en markant og meget kritisk deltagelse i den offentlige debat i forhold til især regeringen og dens fiskeri- og miljøpolitik. Jeg synes det er en god beretning.

Knud: Ideen med vores beretning denne gang er også at vi skal til at trække os mere ud af den fiskeridebat, vi har præget meget i de senere år. Kurt har været meget kritisk, men har også vundet respekt, fordi han har gjort et fantastisk stykke arbejde. Da fiskeripolitikken nu er låst fast i en meget negativ retning i en årrække efter kapitaliseringen af kvoterne, er det meget begrænset, hvad vi kan bidrage til i den debat – andet end at blive ved at kritisere. Derfor mener vi, at det er den rette tid at tage kursen for foreningen op og rette vores opmærksomhed og arbejde mod andre opgaver for en havmiljøforening.

Egon: Jeg er jo relativt nyt medlem, men jeg blev opmærksom på foreningen gennem Politiken og synes der foregår mange spændende ting her. Jeg er meget enig i beretningen, selvom den er meget nedslående; det er det samme billede, vi ser i forhold til husmandssteder osv. Jeg kan godt forstå, at der er grund til at ændre fokus, bl.a. styrke arbejdet i den tredje verden. Men jeg vil også godt slå et slag for Anton, som jeg mener, er, og kan blive, en virkelig vigtig og god spiller i den miljøpolitiske debat.

John: Jeg vil også gerne sige, at jeg synes det er en virkelig god beretning. Og jeg synes faktisk, at foreningen med god mening kunne samle den debat om fiskeriet op. Knud kalder det ran af vores fælles fiskeriressource, og det synes jeg man bør samle op i en folder eller en bog, som en slags gravsten, også for at sige, at det skal sgu laves om på et tidspunkt. Selvom det kan blive meget meget svært – for det vil så være en nationalisering, som de forurettede kan gå til EU-domstolen osv. med. Men ellers er jeg enig i målsætningen om at ændre fokus for foreningens arbejde.

Peter: Nu er jeg ikke en af de mest søstærke i foreningen, men jeg vil gerne tilføje et ord om kutteren alligevel. Så længe jeg har været med i bestyrelsen, har Anton været en slags smertensbarn. Vi har hele tiden diskuteret den, og selvom den er et flot vartegn og samlingssted for foreningen er det meget vigtigt, at vi får styr på den økonomiske side, hvis vi skal bevare den. Jeg synes vi skal kæmpe videre for Anton, men det kræver en meget grundig økonomisk overvejelse. Desuden vil det være vigtigt at sikre at den nye formand har opbakning fra flere. Den gamle formand har ofte kæmpet stærkt og flot, men meget alene, og det har givet mange bemærkelsesværdige udkommer, men det kan vi ikke basere en forening på for altid.

Niels Peter: Ang. Anton: Jeg har indtryk af, at det meget er Knud der har stået for det. Det samme gælder for kutteren, som Peter siger om formanden. Det er vigtigt, at der også er opbakning omkring kutteren. Og så kan jeg se, at det er folk med rødder i fiskeriet, der trækker sig ud af bestyrelsen. Og at det er biologer, der er på vej til at tage lidt over. Jeg er meget enig i, at det er vigtigt at vi kan bevare et velfungerende skib – også for at bevare linierne tilbage til, hvad den her forening kommer ud af. Der er masser af ting at beskæftige sig med i forbindelse med Anton, og det kan godt blive en fordel for os, at vi skifter lidt ud og giver kutteren en lidt mere videnskabeligt tilsnit. VI kan f.eks. få DFU i dialog, hvis de forstår at vi er blevet lidt mindre krigeriske i vores tilgang.

Stoffer: Jeg ser også at det er den rigtige vej. Der må være en støtteforening, som er en medlemskreds, der ikke går ind og tager den store miljødebat, men støtter økonomisk. Sidste år på generalforsamlingen i Århus var der jo flere der sagde ”Vi vil gerne arbejde sammen med jer”. Men hele tiden kom den der fiskeridebat i vejen. Anton er et virkelig godt vindue ud af til. De sejlture, jeg var med til sidste år, var fantastiske – og det skal vi skabe mere af. Jeg tror, vi skal forsøge at bevare Anton med en rigtig god støtteforening. Jo flere små anpartshavere, man har – jo lettere er det også at få de store i tale.

Knud: Der er meget at komme ind på her. Til Niels: Jeg står for, at vi skal have nogle folk, der er kompetente på forskellige områder. Netop fordi mange af os har et praktisk udgangspunkt, så skal vi være rigtig velfunderede, når vi skal argumentere. Derfor håber jeg, at foreningen kan forblive en, der virkelig har begge dele: folk med praktisk baggrund, som mig selv, og så folk med en mere teoretisk viden, som kan styrke vores viden og argumentation. Selvom Henning og Kurt nu ikke genopstiller til bestyrelsen, så vil de begge være aktive og komme med input. For Gunnar var der desuden ingen tvivl om, at han gerne vil fortsætte – og han er også interessant for os og kutteren, fordi han er en rigtig god formidler. Hvis vi magter at beholde denne kombination af folk, så har man et stærkt udgangspunkt. Lige til det om DFU: Det var en dyb skuffelse for mig, at de ikke ville sige noget positivt om vores regler om naturskånsomt fiskeri. Og det skyldes simpelthen, at Danmarks Fiskeriforening sidder i bestyrelsen. Jeg vil ikke sige, at vi ikke kan klare os uden en kutter – vi kunne jo leje os ind på andre kuttere, hvis vi f.eks. får projekter hjem. Og hvis det bliver ved med at gå som det går nu, må vi sælge den. Vi kan efter min mening godt komme igennem dette år. Men hvis det ikke ændrer sig, bliver vi nødt til at sælge den. Der er mange, der gerne vil bruge kutteren. Men mange af dem er også skåret ned, fonde er fjernet osv. Det er paradoksalt, fordi vi lever i et rigt samfund. Men f.eks. én udflugt for en skole med Anton sluger hele dens budget til lejrophold. Jeg er glad for, at der er folk her der vil støtte kutteren, og jeg håber, I vil gå ud og bringe det budskab videre. Der er to gode aspekter i at skabe de sponsorater, vi nu har sat i gang. Det giver i sig selv nogle penge, og det giver en stærkere profil udadtil - at der er nogen, der også med deres egen økonomi bakker op om det.

Egon: Jeg er jo ret ny, og ser nogle tal for mig. Og I giver den et år. Hvad skal der til? 50.000 om året eller hvordan kan man se en sikkerhed for det?

Knud: Hvis vi skal køre det på en ansvarlig måde, så der bliver lavet de reparationer, der skal laves, vedligehold, osv., så skal vi have 150.000 ind om året. Lige i øjeblikket er skibet i en god stand, men der trænger til udskiftninger i lønningen oppe under bakken. Det, der går galt – f.eks. i det vi lavede med 3F sidste år, var: Vi fik i grove træk dækket de reelle omkostninger, vi havde til diesel osv., men der var ikke en øre til vedligeholdelse. Det billede må vi ændre. Det betyder, at vi må have nogle fondspenge ind, sponsorpenge ind, osv. Det fik vi tidligere fra Den Grønne Fond og andre fonde, men det er meget sværere nu.

Allan: Det koster 150.000 at holde den flydende?

Knud: Ja, hvis den ikke skal falde i værdi.

Henrik: Man kan også se på regnskabet: I 2005 har vi 93.744 i underskud på Anton, og sidste år 81.711. De penge skal jo i hvert fald ind, hvis det bare skal løbe rundt.

Allan: Så skal der jo virkelig mange penge til. Det batter jo ikke at nogle medlemmer betaler 100 eller 1000 kr. Så skal der virkelig et stort firma ind for eksempel.

Erik: Jo... Men hvis vi ser på regnskabet man kan jo se, at hvis der var 100 mennesker, der betalte 1000 kroner hver, så ville det løbe rundt.

Knud: Vi ved godt, at der en gang imellem skal laves noget ekstra, men det ville der også være mulighed for i de 150.000. Vi har lavet et princip om, at når vi sejler med kutteren, skal der betales 100 kr. i timen. Det dækker de udgifter, vi har under sejladsen til olie osv.

Niels: Jeg kan også se i regnskabet, at der er 23.200 i lønudgifter på Anton sidste år. Er sådan noget med i de 150.000?

Knud: Nej, 150.000 handler om det, vi skal betale til tømrere, mekanikere, osv.

Erik: De besætningsmedlemmer, der er med for at kunne sejle for i langt de fleste tilfælde dækket deres rejseudgifter.

Knud: Jeg har også fået nogle diæter for at sejle med kutteren sidste år. Men jeg er pensionist nu, og hvis jeg skal sejle rundt og betale for det undervejs, så kan jeg ikke gøre det.

Niels: Jamen, det er fint nok. Det var bare for at forstå det.

Erik: Det er vigtigt at få et billede af økonomien og få det afklaret, men vi må så prøve at se mere fremad.

Allan: Det er vigtigt at få nogle bud på, hvordan vi så skaffer de penge der skal til!

Erik: Ja, netop.

John: I og med at foreningen ændrer kurs, kunne man også ændre foreningens hjemmeside, så det bliver mere markant, at det også er en støtteforening for Anton. Alt det med, at det går ad helvede til for vores planet, det er der massiv oplysning om mange andre steder også. Man kunne lave en mere målrettet rekrutteringsindsats via hjemmesiden til at promovere Anton. Især når vi kan se, at den er så velbesøgt.

Stoffer: Jeg vil da gå hjem og rekruttere en masse mennesker, men jeg bliver nødt til at kunne sige til dem: Hvad får I så for de penge? Hvis jeg nu kan sige, at nu skal I altså hoste op med de der 50 kroner. Men så må jeg også kunne fortælle dem noget om, at kutteren kan tage en tur ned og f.eks. sejle med folk fra min arbejdsplads.

Erik: Der er ingen tvivl om, at det med adgang til at komme ud at sejle, det er vigtigt.

Knud: Vi skal have organiseret det sådan, at når vi lægger vores planer, ryger der bud ud til vores lokale kontakter så de kan sige, hvornår de evt. gerne ville have kutteren på besøg, men også sådan at vi kan fortælle om, hvornår vi er i nærheden, så de kan sejle med på de ture, vi alligevel laver. Det ville være en god ide at have nogle regionale ankermænd, så man kan få besked ud om, at nu er vi der, osv.

Egon: Så melder jeg mig.

Allan: Jeg dækker København.

Knud: Men jeg ville gerne vænne tilbage til noget, John sagde tidligere. Ang. fiskeriet. Du sagde, at folk muligvis ikke kender ordet ”ran.” Men jeg kan sige, at jeg lige har brugt det i en artikel til Salt. Det er også meningen at give det en stærkere betydning end tyveri.

Egon Larsen: Det er det også. Det hedder rov og ran – ikke rov og tyveri.

Knud: Men jeg synes det er en rigtig god ide at lave den opsamling om, hvad der skete, i en pjece eller andet.

John: Det vil jeg gerne være med til.

Knud: Men angående hjemmesiden, så er jeg en smule uenig i det du sagde. Grunden til at der er så mange besøgende nu er jo, at vi har været meget aktive i en række debatter. Hvis der kun var Anton på siden, ville det gå meget hurtigt tilbage. Vi har også en særlig vinkel at byde ind med på klimaforandringerne. Nemlig hvad det betyder for livet i havet og for kystsamfundene.                

Egon: Jeg vil foreslå, at den nye bestyrelse, der bliver valgt om lidt, får bemyndigelse til at vende alle hjerneceller på at finde penge til Anton. Så må de sende resultatet heraf ud til  medlemmerne. Og jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at den nye bestyrelse tager dette til hjertet.                

Erik: Ang. ulandsdelen af beretningen – skal vi så knytte nogen kommentarer til det?               

Knud: Det var jo Kurt og Henrik og jeg, der tog derned sidste år i maj. Og det var været meget svært for os at få et ordentligt forløb i projektet. Det er ligesom, der hele tiden ligger nogle sten, vi snubler over. Nu tager Kurt og jeg derned (hvis ikke Kurt er for syg!), men det er for øjeblikket simpelthen forbudt fiskerne at tage til havs, pga. en masse meget komplicerede problemer. Det kan blive meget svært at komme videre med det projekt. Jeg har meget lyst til det, men vi har også de principper med, at det skal være fisker-til-fisker projekter når vi arbejder i den branche. Det har simpelthen slået benene væk under os lige nu, at fiskerne er blevet forbudt at tage på havet. Men vi må jo forsøge at få det bedste ud af det, når vi kommer derned. 

Herefter godkendtes beretningen. 

3. Regnskab

Kasserer Peter Mouritsen: I har alle fået uddelt regnskabet. Og det er ikke prangende i den forstand, at vi har et underskud sidste år på 10.759 kroner. Og hvis vi betaler enhver sit, har vi en egenkapital på 3500 kroner. Men det dækker også over, at vi skylder 230.000 kroner i Anton. Man kan sige, at det trods alt er gået frem i forhold til 2005, hvor vi havde et underskud på 107.000. Hvis denne fremgang fortsætter, kan vi jo imødese et meget stort overskud næste år! Der er ellers ikke det store at meddele. Mange har fået betalt deres kontingent.

Erik: Man må jo konstatere, at sidste års generalforsamlings henstilling om at få regnskabet til at gå i nul er tæt ved at være opfyldt. Det må siges at være en markant udvikling. 

4. Projekter.

Blev afrapporteret i beretningen og diskuteret. 

5. Indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag.

6. Budget og kontingent.

Peter: Bestyrelsen har ikke forslag om ændringer i kontingentstørrelsen.

Knud: Jeg har dog snakket med Kurt om at det kunne være en ide. Vi har ikke ændret kontingentet i mange år, og især til institutionerne mener jeg det vil være rimeligt. Jeg vil gerne foreslå, at vi hæver alle kontingenter med 50 kroner.

Erik: Der er stillet forslag om, at kontingenterne hæves til 200, 300 og 500 kroner.

John: Jeg synes det er en lidt risikabel strategi. Samfundet bliver mere og mere fokuseret på penge og mange vil virkelig tage det til efterretning, hvis vi højner kontingentsatsen.

Knud: Du har ret i den forstand, at mange af vores støttemuligheder er betinget af, hvor mange medlemmer vi har. Så der ville det være en fordel at sætte kontingentet ned.

Zhanna: Hvorfor skal medlemmerne kun betale én gang om året? Mange andre som Røde Kors eller Amnesty har betalinger flere gange om året, og hvis man regner dem sammen, betaler man langt mere i kontingent til disse foreninger. Levende Havs kontingent er i sammenligning meget lavt.

Allan: Jeg er medlem af mange foreninger og støtter mange ting, og det vil ikke være helt ligegyldigt at sætte kontingentet for LLH op.

John: Det, vi har brug for, er penge til Anton. Og en kontingentstigning giver ikke noget, der betyder noget i den sammenhæng.

Erik: Medlemskontingentet udgør kun ca. 10% af vores indtægter. Så det vil ikke ændre ret meget for os med en stigning.

Knud: Jeg forstår, at der ikke rigtig er stemning for en forhøjelse. Men måske skulle vi så gøre mere ud af sponsoreringerne. Og så måske gøre det sådan, at man kan betale hver måned. 1000 kroner er meget for mange mennesker at betale på én gang.

Forslaget trækkes tilbage. Kontingentsatserne forbliver uændrede.

7. Valg til bestyrelsen.

Erik: Der er to medlemmer, der ikke genopstiller, og to der er på valg. Så i princippet er der fire poster på spil. Gunnar har meddelt, at han er indstillet på genvalg. Og Henrik?

Henrik: Ja.

Knud: Jeg vil gerne foreslå Zhanna til bestyrelsen. Hun er havbiolog og har en tæt kontakt til foreningen, og som vi lige har set i foredraget om Galathea-ekspeditionen er hun meget kompetent. Hun har mange kontakter i den videnskabelige verden, som vil blive vigtige i vores nye kurs. Og så vil jeg gerne foreslå Mikkel Thrane, som også har mange fantastisk værdifulde kvaliteter for en forening som vores, bl.a. har han lavet en anerkendt livscyklus undersøgelse for fiskeriet.

Erik: Er der flere forslag? Det er ikke tilfældet, så betragter vi de fire som valgt. Bestyrelsen konstituerer sig selv – på førstkommende bestyrelsesmøde.

Suppleanter: Niels Peter, Jørgen Rud, Pia Rørbeck. Niels Peter og Jørgen vil gerne fortsætte, og Christoffer Christensen tilbyder at træde ind som suppleant i stedet for Pia, der ikke har givet tilsagn om genopstilling. Niels Peter, Jørgen og Stoffer er valgt som suppleanter.

Bestyrelsen ser herefter således ud: Knud Andersen, Zhanna Tairova, Gunnar Jacobsen, Mikkel Thrane, Erik Bjørn Olsen, Peter Mouritsen og Henrik Jøker Bjerre. Bestyrelsen konstituerer sig selv.

Suppleanter: Niels Peter Kristensen, Jørgen Rud og Christoffer Christensen.

8.. Evt.

Ingen havde deciderede punkter til beslutning under evt., hvorfor diskussionen fortsatte om bl.a. beretningen, Antons økonomi og kølhaling.

Egon Larsen: Jeg vil gerne sige, at jeg har været til to generalforsamlinger i Århus, og jeg vil gerne rose Knud for det vejr, I har skaffet herude. For tre år siden eller fire var vi på Fiskerimuseet i Esbjerg. Det var den flotteste, vi har haft – det var en fantastisk tur i min bil der kl. 6 om morgenen. Så jeg må insistere på at fremtidige generalforsamlinger afholdes enten i Esbjerg eller Hemmed!

Knud: Ja, en ting vil jeg gerne sige til det. Nemlig at der var en god pointe i noget, Stoffer var inde på tidligere – at få nogle regionale kontakter rundt omkring. Og måske endda lave nogle møder mere regionalt.

Stoffer: Det er jo en tendens i foreninger, at man laver færre større møder.

John: I forhold til at samle penge ind til Anton. Måske kunne man slå disse ting sammen med den større lokale forankring. Møder hvor vi promoverer Anton og samtidig fortæller om foreningens øvrige aktiviteter.

Knud: Ja, og når vi alligevel er i et farvand, kunne vi sejle en ekstra tur.

Mikkel: Hvad med en aktivitet, der hedder foredragsaftener, hvor man også tager en mere videnskabelig vinkel, eller en vinkel med nogle fiskere. Altså hvor det ikke nødvendigvis er os selv, der holder oplæggene. Men f.eks. en kapacitet som Katherine Richardson, eller et foredrag om miljøfremmede stoffer i maden. Det interesserer mange mennesker meget.

Zhanna: Vi kunne også invitere et menneske f.eks. som en person, jeg kender i Carl Bro, der ved en masse om fundraising. Hun kunne godt komme en dag og fortælle os noget om, hvilke veje og muligheder der er i dag, for det er blevet meget vigtigt – og vi kan jo se, at det i høj grad gælder for Anton. Normalt sender man medarbejdere på dyre kurser, hvor folk lærer det samme, men måske kunne man bare gøre det noget mindre ambitiøst – hvor man blot inviterer hende til at fortælle noget om situationen – og hvor vi til gengæld kan diskutere, hvordan Levende Hav kan være interessant for hende.

Knud, Erik: Rigtig god ide.

Stoffer: Hvad med kølhalingen af kutteren?

Knud: Vi har planlagt at det skal ligge omkring Kr Himmelfartsferien. Mandag den 14. maj bliver den sat på bedding.

Erik: Det kan også deles op i to.

Stoffer: Ja, som sidste år. Man kan godt gå og male osv., mens kutteren ligger i vandet.

                      Herefter afsluttede dirigenten generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.                

                      Århus, maj 2007, ref. Henrik Jøker Bjerre.