Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Referat fra Levende Havs ordinære generalforsamling i Århus den 8. april 2006 kl. 13.00 - 16.00

Referent: Ingeborg Svennevig

Dirigent: Erik Bjørn Olsen

Til stede: Erik, Erland, Henning, Pia, Gunnar, Stoffer, Jørgen, Birthe, Niels Peter, Anette, Sille, Tau, Knud, Kurt, Ingeborg (ref.)

1. Valg af dirigent og referent

Erik Bjørn Olsen blev valgt under stor hujen

Han konstaterede, at GF er lovlig indkaldt – det opponerede ingen imod.

Ingeborg Svennevig valgt som referent

Pkt. 3 Godkendelse af årsregnskab behandles sammen med pkt. 6 budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent.

Pkt. 2 & 4 Formandens beretning og evaluering af igangværende projekter

Den Eritreanske Støtteforening og Teranga Senegal har været særligt inviterede som foreninger Levende Hav har et konkret projektsamarbejde med. De har begge desværre måtte melde afbud. Ud over disse og mange andre afbud har Bjarne Højlund sendt email, hvori han erklærer, at være med GF i ånden og har fuld tillid til bestyrelsen. Det gav formanden anledning til at foreslå, at medlemmerne evt. begynder at give hinanden fuldmagt. LLH stemmer sjældent; men i så tilfælde kunne vi jo begynde at arbejde i den retning.

Projektrådgivningens lokaler, som generalforsamlingen udnyttede, har PR sammen med 7-8 andre foreninger der arbejder med udviklingsprojekter. De er valgt fordi det er rimeligt centralt og fordi PR’s medlemmer kan bruge lokalerne til sådanne formål.

Den politiske beretning og foreningens status tager formanden sig af.

Bestyrelsesmedlemmerne vil derefter tage sig af hver deres aktivitet i foreningens virke. Det vil sige, at pkt. 4 evaluering af igangværende projekter tages sammen med pkt. 2 formandens beretning.

Pointer fra årsberetningen:

Den politiske beretning plejer at handle om:

                      Havmiljø

                      Fiskeri

                      Udviklingsprojekter

Denne beretning adskiller sig fra andre beretninger, fordi bestyrelsen har besluttet at udtale sig om FLERE emner, end dem der er strengt knyttet til foreningens formål: den overordnede politiske situation, hvor den nuværende regering laver flertalspolitik og beslutter ting uden oppositionen.

Fiskeri

Sådan også for fiskeriforliget. Det var umuligt for oppositionen at holde kystfiskerne ude af forliget om at gøre kvoter omsættelige. Politikerne kan spinde hvorhen de vil. Fiskeriministeren sagde i oktober, at de store ikke kan købe de små – efter fiskeriforliget. I dag må vi konstatere, at de små bliver købt i stor stil. Hvis man forholdt ministeren hans løgn, så ville han sige, at han havde da lavet en ordning til kystfiskerne og at det ikke er hans skyld, at kystfiskerne ikke har brugt ordningen.

Havmiljø

Har LLH desværre beskæftiget sig for lidt med. CO2 udledningen ophobes ikke kun i atmosfæren – der er også målbart mere kulstof i havvandet. Havet bliver surere – koralrevene forsvinder… Det har LLH noget at sige om; men vi har nok ikke gjort nok ud af det.

Havbrug mener LLH er en skidt ide. Hav-brugerforeningen har overbevist Fødevareministeren og en embedsmand i Miljøministeriet om, at der kan produceres 7000 tons fisk i danske farvande. Det er ikke fisk – men rogn, de vil producere: det er rogn. 10 % af produktionen skal være rogn – så de må tilsætte mange hormoner! Birthe mente, at hensigten er at forbrugerne kan få russisk kaviar fra Danmark; men fiskerne fanger ørreder med rådden rogn og mændenes sædkvalitet… Pia gjorde opmærksom på, at man nu også kan få kaviar, der er lavet af tang, der var lidt uenighed om, om det har kvalitet som russisk kaviar.

Medlemmer

216 medlemmer, 84 medlemmer har betalt 2005-koontingent i januar 2006. De fremgår derfor ikke af 2005-regnskabet. Når der går mere end et halvt år over betalingsfristen, så slettes medlemmerne af listen. Medlemmerne er tydeligvis ikke med på grund af alle frynsegoderne fra LLH – der er nemlig ingen! Medlemmerne må være med, fordi de har sympati for sagen.

Debat

Niels Peter Kr.

Udnytter man reklamerne i, at LLH’s hjemmeside har så mange hits – skulle man overveje det?

Vil reklamerne ødelægge hjemmesiden image? Eller kan de være med som en mere anonym henvisning. Der var almindelig enighed om, at evt. reklamer skal være for foreninger/virksomheder, der kan forenes med LLH’s formål.

Beslutning

Den politiske del af formandens beretning vedtaget af en enig generalforsamling.

Kutter Anton (Knud)

Anton har en stolt historie i kampen for havmiljøet. LLH v/ især Henning har for få år siden gjort Anton i stand for LLH. I 2001 forsvandt så bevillingen til Anton, som ellers skulle have løbet i yderligere 3 år.

Anton skulle have været drevet med lønnet og frivilligt arbejde – men foreningen har tilsyneladende ikke den nødvendige kraft til at drive Anton. I 2005 var Antons program for tyndt – og sådan ser det også ud til at gå i 2006.

Foreningen står med et smukt symbol for det danske fiskeri, som LLH arbejder for. Og et sejlende kontor, som burde være perfekt for foreningens virke.

Hvis det ikke er lykkedes at finde et realistisk aktivitetsniveau inden juni 2006, så vil bestyrelsen gerne spørge GF, om Anton nu skal sættes til salg?

”Anton-ekspeditionen”, den alternative galathea-ekspedition:

Ideen om at lave en hav-ekspedition er god og enestående og vil kunne vække mediernes opmærksomhed. Aktiviteten kunne jo strække sig over et par måneder. (Jørgen Rud) Knud bekræftede, at det var en af ideerne til 2006 – både for at tjene penge og få omtale. JR ville godt kunne komme med at forslag til et 2 måneders togt, og han kunne selv bruge kutteren til nogle af sine projekter. Får vi indflydelse på, hvad det er for en forskning, der evt. kunne foregå fra Anton (Birthe) Den nuværende ide har været: danske farvande, iltsvind og økonomien i det lokale erhvervsfiskeri. Tanken er at sende ideen til forskningsinstitutioner – og så tage af sted. Tanken er også at lave presse på turen – om det så skal være nok så ydmyg presse. (Kurt) Vigtigt med kulturen i de små fiskerier (Pia). Jørgen vil gerne ud på eventyr i de nordatlantiske farvande. Anette tilbyder sig som havfrue – og vil gerne have Knud med som Neptun; dét var der ikke hel enighed om.

Bedre med et, stort projekt, end de mange små. Der var almindelig enighed om, at en alternativ Galathea var en rigtig god ide for Anton.

Forslag fra formanden:

GF beslutter, at den nye bestyrelse får frie hænder til at lave Anton-ekspeditionen så godt, som det nu kan lade sig gøre. Medlemmer, der gerne vil være med til at arrangere melder sig, og afsætter en dag til at diskutere sagen til bunds!   

Der kommer en ny uddannelse i Esbjerg (SDU) vedrørende hav-arkæologi og havbiologi. Måske kunne Anton få et virke i den forbindelse. Man kunne gøre opmærksom på at skibet findes. (NPK)

Kunne man få TV2 eller DR til at lave et projekt, som Anton kunne bruges til. Kunne Kurt komme forbi hos Knud? (NPK & A)

Kunne man få små, skønne skoler med i driften af Anton? Det er ikke lige til at sige, hvordan… (A)

Anton var første skib, der lavede miljøundervisning for alm. børn i slutningen af 80’erne. Nu er problemet, at skolerne ikke har råd til at betale. Knud tager sin egen skole med, og det kan skolen betale, fordi Knud er lærer der og både kan undervise børnene og sejle kutteren. (Knud)

Beslutning

GF pålægger bestyrelsen at indkalde til møde om en Anton-ekspedition – og eventuelle andre Anton-aktiviteter.

GF bemyndiger bestyrelsen til at sætte kutteren til salg i juni 2006, hvis det ikke er lykkedes at lave en økonomisk bæredygtig plan for Anton til den tid.

Aralsøprojekt  (Kurt)

Sidste år besluttede GF, at vi har nået målet i Kasakhstan! Vres søsterforening derude har i en fase 3 af projektet arbejdet med at få noget mere substans i selve foreningen, Aral Tenizi.

Delegation i uge 42 og 43, hvor alle fra foreningen rejser sammen til Aralsøen. Det kommer til at koste en 10.000 per deltager. Men så kan man også få en enestående Kasakhisk oplevelse!

Kystfiskernetværk i den 3. verden (Kurt)

I 2003 blev LLH kontaktet af kommissær Poul Nielson, som ville have europæiske udviklings-NGO’er til at gå sammen, så der var en stemme i debatten om EU’s opkøb af fiskerikvoter i U-landene. En LLH-delegation kørte så af sted til Bruxelles – siden er der ikke sket mere…

Det er – ifl. Formanden – nødvendigt at kunne kende forskel på for og bag på en sardin, hvis man skal lave et fiskeriprojekt. Der er foreløbig 7 danske organisationer der har sagt ja til dette netværk.

Fiskeriforlig (Henning)

Der vil med fiskeriforliget være mange ledige kystfiskere til at lave udviklingsprojekter, for i Danmark afvikler vi kystfiskeriet. Forliget er i diametral modsætning til LLH’s formål. LLH har bl.a. arbejdet for at forbrugerne skulle have mulighed for at vælge mellem fisk, der var fanget med forskellige metoder – så vi kunne vælge dem fra, der var fanget med brutale metoder. Nu vil vi snart ikke have andet tilbage… ISÆR i fiskeriet i de indre danske farvande bliver fiskekutterne købt op i lynende hast! På Bornholm er flåden halveret på et halvt år!

Fiskeriet bliver behageligt ensartet for forvaltningen, så de slipper for at høre om de små fiskere – og alle deres besværlige særstandpunkter.

Kvoterne er knyttede til farvandene, så der kommer vestkystfartøjer ind i de indre farvande i fremtiden.

Kvoterne er ikke givet til fiskerne, det er givet til fartøjsejerne! I partsfiskeriet betyder det, at fiskerne på et fartøj nu skal købe fisken fra fartøjsejeren – den fisk som de fangede sammen bare i går.

Det er forkert, at nye fiskere skal betale for den fisk, som er vores allesammens. Der er ran! – og der var ingen, der ville interessere sig for det! Forliget er lavet i én blok i Folketinget.

Tankevækkende, at det ikke lykkedes at mobilisere partsfiskerne i sagen!

Beslutning

Årsberetningen om foreningens virke blev godkendt i høje klapsalver – og betragtes herefter tillige som evalueret.

Pkt. 3 og 6: Regnskab og budget

Formanden forelagde på kassererens vegne regnskabet. Der var især spørgsmål til omkostningerne firbundet med kutter Anton, jfr. diskussionen under pkt. 2 & 4.

Bestyrelsen vil foreslå generalforsamlingen at bede revisor om at lade være med at afskrive kutter Antons værdi med 310.000 kr./år.

Bestyrelsens forslag besluttet og regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen

Bestyrelsens forslag til budget blev godkendt som ansvarligt af generalforsamlingen.

Pkt. 7 Valg til bestyrelsen

På valg:

Peter Mouritzen – modtager genvalg

Knud Andersen – modtager genvalg

Erik Bjørn Olsen – modtager genvalg

Suppleanter:

Pia Rørbeck – modtager genvalg

Jørgen Rud – vil gerne vælges

Niels Peter Kristensen – vil gerne vælges

Alle kandidater blev valgt til de poster, de stillede op til.

Pkt. 8 Valg af revisor

Forsamlingen vedtog ikke at vælge en revisor.

Pkt. 9 Evt.

GF vendte tilbage til beslutningerne om Anton. Mødet vedr. Anton vil blive holdt på Anton – eller hos Knud.

Henning reklamerede for kølhaling af Anton i slutningen af maj. Niels Peter, Birthe, Pia og Anette meldte sig som deltagere i arbejdet. Knud koordinerer opgaven.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os