Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Referat fra Landsforeningen Levende Havs årlige ordinære generalforsamling.

Økolariet, Vejle, 30.4.2005, 13-16

Tilstede: 18 medlemmer

Medlemmerne mødes kl. 11.00 og efter en introduktion til Økolariet ved økololariechef Ole Due og rundvisning er foreningen vært ved en frokost i Torvehallerne.

Generalforsamlingen starter kl. 13.00 ved en velkomst af formanden Kurt Bertelsen Christensen.

Dagsorden ifølge vedtægter:

1. Valg af dirigent og referent

Dirigent: Erik Bjørn Olsen

Referent: Henrik Jøker Bjerre

Dirigenten efterser, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og det er den, med udsendelse af skriftlig dagsorden til alle medlemmer den 18. marts 2005

2. Bestyrelsens beretning

Kurt Christensen fremlægger bestyrelsens beretning i hovedpunkter. 

Det bemærkes, at foreningen i år har 10 års jubilæum. Det var der ikke nogen, der havde bemærket, da vi skulle indkalde til generalforsamlingen, og det er måske en tanke værd, hvordan det kan være. Men vi fester i LLH når der er grund til det. Og der er faktisk ikke den store grund til at feste, for vi har ikke nået vore mål. Vi husker at foreningen jo ikke noget i sig selv. Den er til stede for at være aktiv og virke for det, der står i vores formålsbeskrivelse. Hvis vi skulle feste i dag skulle vi jo have opfyldt vores formål i løbet af de sidste ti år. Og det må vi erkende, at vi ikke har. Der er ikke et rent hav, og der er meget langt fra et bæredygtigt fiskeri. Vi har ikke formået at ændre de præmisser, som vi startede på i 1995. 

Det startede med, at nogle mennesker ude på Djursland tog initiativ til foreningen. Heraf er der nogle stykker tilbage: Erik Bjørn, Kurt Christensen, Henrik Bjerre og Knud Andersen. Der foregik forskellige aktiviteter, som måtte have en mere overordnet politisk struktur. Vel fik foreningen fra starten en meget ambitiøs målsætning, men selv ud fra en mere beskeden målestok må vi konstatere, at det har været utroligt vanskeligt at skabe forbedringer.

Vi kan ikke fejre det, vi har lavet i Danmark, men til gengæld kan vi næste år holde 10 års jubilæum for vores projekt i Kazakhstan, der har været en meget stor succes. 

[I øvrigt henvises herefter til årsberetningen] 

Ingolf: Du nævnte i forbifarten, at DF har en direktør, Wichmann, men ingen tænker på hvilken mand Wichmann er. Han blev købt dengang det hed Havfiskeriforeningen. Han havde før arbejdet i EU, samt for en af Danmarks største svineproducenter. Ingen er kommet ind i DF med så mange svin i lasten som han. Hans politik har altid været ned med de små og op med de store. Ingen fiskere har foretræde til EU-kommissionen og lignende. Det har bare han. Den gamle fiskeriformand påpegede gang på gang at det var det glade vanvid at udvide bomtrawlszonen. Også under Rulles formandskab arbejdede Wichmann direkte imod denne indstilling. 

Dahlin: Er det ikke meget vigtigt, at vi får vægten fra industrifiskeriet og over på lokale fartøjer, der f.eks. fisker med garn? Er det ikke også en vigtig pointe for Levende Hav? Og hvad betyder det, når nu måske industrifiskeriet går neden om og hjem? 

Kurt: Jeg ved ikke helt om vi har sat det sådan op, at det er vores opgave. Det er klart, at vi prioriterer konsumfiskeriet og det skånsomme fiskeri meget højt. Men vi gør det ikke for fiskernes blå øjnes skyld. Vi gør det ud fra nogle mere overordnede betragtninger om samfund og natur. Vi vil gøre hvad vi kan for at det fiskeri vi støtter, men fiskerne må selv tage ansvaret for egen overlevelse. Vi siger og arbejder for hvad vi som samfund kan være bedst tjent med. Det er bl.a. noget med, at når jeg tager mit barn med ned på havnen og fortæller at der ligger en kutter, så følger der en fiskeriets virkelighed med denne kutter. Mange tror at vi er en fiskeriforening, eller at vi med vold og magt vil støtte nogle bestemte fiskeri. Det vil vi ikke. Op til denne generalforsamling har jeg i øvrigt har snakket med de fleste af vore medlemmer og fiskerne giver udtryk for stor modløshed, de er opgivende.   

Stoffer: Du nævnte at både 2003 og 2004 var meget dårlige år. Jeg ser i beretningen, at vi sådan set har relativt let ved at komme ind i nye projekter i den tredje verden. Jeg mener, at man også burde kunne lave nogle projekter i Danmark. Vi kan ikke bare ”lade fiskerne sejle deres egen sø”, som du siger. 

Ingeborg: Det er spørgsmålet, om man skal gå den vej.  

Carl: Jeg er meget enig med Stoffer. Er det ikke noget med, at vi også ønsker at have en kulturdebat. Hvis vi affolker kysterne, ser vi Aralsøen igen her – om end selvfølgelig i en anden målestok. Måske kunne man lave et projekt for at introducere fisk og fiskeri i Danmark. 

Gunnar: Jeg og Henning er nok dem her, der har bedrevet mest fiskeri. Og jeg kan godt sige, at de naturskånsomme metoder har været et slags stedbarn lang tid. Allerede for 8-9 år siden sagde formanden for fiskerne i Esbjerg at de små blå bare skulle væk. Da jeg startede i 1966 med min egen kutter var der 300 snurrekuttere i Esbjerg – nu er der 30-50 tilbage i hele Danmark!  

Henrik: Det er jo en sjov melding. Måske skulle vi simpelthen gå ud og sige, at fiskeriet har brug for ulandsbistand!

Poul Erik: Jeg kommer ind fra en lidt anden vinkel. Men jeg vil gerne følge det I her er inde på. Hvis man skal ind og lave projekter med f.eks. støtte fra EU, så er man direkte på kollisionskurs med fiskeriforeningen. Det vil de ikke acceptere.  

Stoffer: Der er jo også stor uenighed i fiskeriforeningen. Men hvis udviklingen fortsætter, så kan det være der ikke er så stor uenighed om nogen år. 

Henning: Jeg vil da gerne kommentere lidt på nogle ting også. Vi havde jo AKF, hvor der var ved at tegne sig en samling af kystfiskerne, hvor også nogle politikere var ude at sige, at det var noget af det mest perspektivrige i mange år. AKF blev dannet på baggrund af en ny lovgivning, der gav visse perspektiver. Vi startede AKF op og det kørte i et års tid, inden det begyndte at smuldre og til sidste revnede helt. Siden dengang har der været en meget bred apati, og jeg tror heller ikke rigtig på, at Levende Hav kan appellere til fiskerne længere. I forhold til ideen om at lave udviklingsprojekter, så kan man sige, at perspektiverne faktisk er bedre både ved Aralsøen og i Eritrea. De har ressourcer, der skal udnyttes, i det mindste. 

Ingolf: Tag denne sag i forhold til fiskeriforeningen. Man lavede en lille kystfiskeriforening, men straks protesterede fiskeriforeningen. ”Sådan en forening kan man ikke have, for vi er fiskernes forening”. Så kom man ingen vegne. Og så døde det hen, akkurat som de store ville det. Den lille fisker har intet at skulle have sagt. 

Dahlin: Vil det sige at kystfiskeriet er ligeså truet som industrifiskeriet? 

Henning: Ja. 

Ingolf: Om end på en anden måde. De store er truet nu, fordi de har fisket havet tomt. Kystfiskerne har hele tiden været afhængige af det øvrige fiskeri og ressourcerne og har som sådan i mange år været undertrykte. 

Birte: Et andet spørgsmål, ang. Forureningen af Østersøen. Som jeg forstod det, er der liv i fjorde og ved kysterne, men ikke på de dybe områder. Jeg vil spørge om, om Levende Hav har noget samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Grunden til at jeg spørger er, at det måske kunne lade sig gøre at lave et sådant samarbejde om at skabe opmærksomhed. 

Ingeborg: Jeg synes også vi skal have et rent hav osv., men i forhold til foreningens målsætninger vil jeg godt stille spørgsmålstegn ved, om foreningen (som det fremgår af beretningen) skal beskæftige sig med så voldsomt mange emner, som det fremgår.  

Poul Erik: I ved jo godt, hvad der er sket på Island, og præcis det samme er ved at ske i Eritrea. Jeg synes, det er et meget stort og nobelt stykke arbejde at gå ind i det og støtte de mennesker dernede, for det er helt utilstedeligt, det der foregår dernede nu. 

Kurt: Muslingefiskeri i Limfjorden. Der var to fiskere, der havde rettighederne til dette fiskeri. Nu – med den nye lovgivning – EJER de dem. Derfor, da nogle af de lokale fiskere gerne ville i gang med at overtage efter de to gange fik de at vide, at det måtte de gerne, men de skulle betale otte millioner kroner for rettighederne. Det kan se fint nok ud på papiret med individuelle kvoter. Men konsekvenserne! 

Ingolf: Et lille eksempel på IOK. Det fik de ganske tidligt på Island. De gik meget galt, og man måtte indføre en form for regulering eller ændring. Okay – man besluttede at ingen individuelle ledere måtte eje mere end 11 % af den totale torskekvote!!  

Dirigenten: Kan vi drage en konklusion på det her?

Poul Erik: Jeg vil gerne sige tak for en god beretning og sige til det, Ingeborg sagde, at måske kunne man i hvert fald prioritere og sige, at Aralsøen er tredje prioritet, det går godt, Eritrea anden, og kystfiskeriet og indsatsen herhjemme første, i det kommende år. 

Årsberetningen blev herefter godkendt. 

3. Godkendelse af årsregnskabet

Peter Kasserer fremlægger årsregnskabet. Vi har modtaget det endelige regnskab meget sent. Men vi har det her, og jeg vil fremlægge et par bemærkninger til det, der fremgår af tallene. 

Overordnet skal regnskabet ses sådan, at vi har levet mere eller mindre af overskuddet fra 2003, og meget af dette har været brugt til lønudgifter (formand, skipper, evaluering, bogholder – i alt 310.000). Hvis vi ser på indtægter, ser det lidt voldsomt ud at indtægtssiden giver underskud, men her må man betænke, at Anton indgår som en samlet ”forretning” på indtægtssiden. Og Anton har samlet givet et meget stort underskud i 2004. 

Der har været brugt flere penge på hjemmesiden, især fordi vi har deltaget i AKF og kystfisker.net. Det samme gælder rejser, telefon og fax. 

Der er blevet afdraget ca. 80.000 på Anton. 

Gælden på Anton er pt. ca. 358.000. Heraf skal trækkes 35.000 som er anparter, vi har (måttet tage) i Merkur Banken. 

Regnskab for projekter. Bemærk, at generalforsamlingen ikke skal godkende disse regnskaber, idet de aflægges særskilt overfor Danida og andre finansieringskilder. 

Kurt: Se lige på side 4. Balancen er selvfølgelig interessant her hvor vi skal gå ind i det nye år. I kan se at vi nu har 122.000 i balance. Det er næsten 400.000 mindre end sidste år. Det skyldes, at vi gik ind i 2004 med næsten 500.000 fra Anton-projektet under Den Grønne Fond, som skulle afvikles i løbet af året. Det skyldes altså igen, at vi i de to foregående år havde ”sparet” på de tilbageværende bevillinger for at strække projektet og Anton så langt som muligt. Det kunne kun lade sig gøre til og med 2004. 

Ingeborg: Hvad betyder de 320.000? Er det det, det koster at have Anton om året? 

Kurt: Nej, det er først og fremmest udtryk for at vi har haft nogle store lønninger i året, som er taget fra Antons bevillinger.  

Årsregnskabet er godkendt. 

4. Evaluering af igangværende og afsluttede projekter
1. M/S Anton

Henning redegør for Antons situation og økonomi. Ligger pt. i Grenå, hvor Knud Andersen er ansvarlig for tilsynet. Økonomien er, som det fremgår af regnskabet, noget anstrengt. Hvis ikke Anton får gode indtægtsgivende projekter i gang i år og/eller får støtte til at komme af med gælden, kan vi blive nødt til at sælge den. Bestyrelsen har overvejet kutterens status. Den er pt. registreret som last- og passagerskib, men hvis vi ville omregistrere den som foreningsskib ville en række udgifter blive meget reduceret. Det ville til gengæld betyde at de sejlture som Whale Watching, vi har arrangeret, ikke længere kan gennemføres. 

En tredje form kunne være, som Ingolf har foreslået, at lave en slags anpartsselskab, hvor de som var særligt interesserede kunne tegne sig for et beløb. Det, som Anton i så tilfælde ville kunne bruges til, ville så blive åbnet meget op. En gruppe eller en familie ville kunne sige, at vi tager os af Anton i en uge eller to og laver et eller andet. Det ville være meget bredere end det formål, der oprindeligt var lagt i kutteren, men vi ville jo dog kunne lave en form for overordnet formålsparagraf, som alle aktiviteter ville skulle foregå indenfor. 

Endelig, hvis ingen af disse muligheder kan realiseres, må vi efter min mening sælge kutteren hurtigst muligt. 

Erik: Det er vigtigt at holde sig de meget markante økonomiske forhold i for øje. Alene forsikringen f.eks. udgør mere end vi hvert år får ind i kontingent. 

Dahlin: Hvad er brutto-max-udgiften med og uden en fondsstøtte til nedbringelse af gælden i Anton til nul? 

Kurt: Med renter og afdrag er udgiften 300.000, og hvis vi får en fondsstøtte til formålet, skal vi skaffe ca. 200.000 for at holde kutteren i søen. Og her er ikke indregnet en kasse til f.eks. det tilfælde at motoren pludselig sætter ud. 

Henning: Dog skal vi huske at hvis vi betaler renter og afdrag i tre år mere, vil gælden være afdraget. 

Ingeborg: Nu ved jeg at marsvine-togterne har været en succes, men vi er jo ikke en turistforening. Hvilke andre aktiviteter med mere direkte politisk sigte har vi? 

Henning: Det er gået meget ned siden Den Grønne Fonds projekt er afsluttet. 

Stoffer: I tilfælde af, at vi laver et anpartsselskab kan det virke voldsomt at vi f.eks. som privatpersoner skal dele de ret store udgifter, der er til båden. Men hvis der var andre, eksterne andelshavere, firmaer eller foreninger, der kunne bruge den til noget.  

Erik: Kan vi konkludere, at vi kører videre med kutteren under det givne budget, under forudsætning af de indtægter, der er budgetteret med i et år mere. Hvis forholdene ændrer sig, så kutteren ikke kan oppebære et (økonomisk) perspektiv, pålægges det bestyrelsen, at den sættes til salg. 

2. Aralsøen

Kurt: Som sagt er det ti år siden, at Levende Hav sammen med fiskere ved Aralsøen for første gang i 25 år igen puttede garn i Aralsøen. Det skal vi højtideligholde, og vi vil forsøge at arrangere en jubilæumsfest i Aralsk i 2006, hvor så mange som muligt af deltagerne i projektets historie skal deltage og fejre at det nytter at skabe udvikling. Det skal også nævnes, at præsidenten for Kazakhstan, Nursultan Nazarbaev, netop har besøgt Aralsk for at besigtige projektets resultater. 

3. Eritrea

Henning: Vi har været på en tur til det Røde Hav. Det foregik fra midt i januar – og var en forundersøgelse til et evt. fiskeriprojekt ved Rødehavet. Vi havde nogle forskellige garntyper med derned for at afprøve dem, bl.a. fordi vi vidste at der er mange fisk ved bunden, som ikke rigtig bliver fanget af de (driv)garn, de bruger. På grund af krigen har fiskeriet også stort set været sat i stå. En del af fiskeriet er nu solgt til egyptiske trawlere, men Eritrea er interesseret i igen at begynde at bygge noget op. Der er masser af muligheder for udvikling, og alt hvad vi evt. kan bidrage med, vil være et fremskridt. 

Kurt: Vi samarbejder jo her med Eritrea Venskabsforeningen, som selv kontaktede os og opfordrede os til at lave ”noget lignende” det, vi har lavet i Kazakhstan. Og eftersom Aral-projektet jo nu er ved at blive faset ud, ligner det en god ide. Det er et samarbejdsprojekt, stille og roligt opstartet og helt efter bogen. Forundersøgelsen leder nu til en ansøgning om projektstøtte til en fase 1, hvor kooperativerne i Eritrea kan støttes og styrkes over to år. Det skal ske gelinde og grundigt. Men det kan blive foreningens udviklingsprojekt i de næste to år. 

John: Jeg vil lige supplerende sige, at det er en fornøjelse at samarbejde med Levende Hav. Det gode ved dette projekt er også, at der er politisk vilje til at støtte kystfiskeriet dernede. Desuden er der den specielle situation, at der er mange koralrev ved kysten, hvilket betyder at der er mange områder, hvor de store trawlere ikke kan komme ind. Så der er, som Henning siger, virkelig gode muligheder for at sætte ind og udnytte eksisterende ressourcer bedre. Jeg kan også hilse fra vore kontakter dernede, bl.a. i fiskeriministeriet og sige, at de er meget forhåbningsfulde og var meget glade for at have besøg af jer. 

4. Sri Lanka

Gunnar: Som en anden aflægger af Kazakhstan-projektet har også Folkekirkens Nødhjælp (FN) hørt om os, og de kontaktede os for at bede os om at hjælpe med at undersøge mulighederne for at støtte fiskerne på Sri Lanka, som blev hårdt ramt af Tsunamien den 25. december. Vi tog derned (Knud og jeg) i marts og besøgte to samfund. Vi så, at der er stor brug for hjælp og meget der kunne gøres. FN har sendt 9 millioner kroner til Sri Lanka, som det desværre går noget vanskeligt med at få sat i værk. I de tre måneder, der er gået har de givet hjælp til 5140 familier. Mad, hytter. Hytterne var på 17 m2 og med betongulv og bliktag, men de ramte familier var meget glade for dem. Fiskerne fortalte os, hvad de manglede, og de sagde, at der kommer så mange her og lover alt muligt, men der kommer ikke noget ud af det.  

Dahlin: Er det et spørgsmål om mad på bordet? 

Gunnar: Der er ikke direkte sult. Men der er mange, mange fiskere, der er ved at blive frustrerede over ikke at kunne komme i gang igen. Jeg er indtil videre usikker på, hvordan vi kan bidrage til denne udvikling. Det ser ud til, at det endnu vil tage noget tid, før f.eks. Folkekirkens Nødhjælp er klar til at sætte en mere konkret og fremadrettet støtte i gang. 

5. Danske nationalparker

Ingeborg: LLH har fået sæde i den nationale følgegruppe, der skal være med til at implementere de kommende nationalparker. Det jeg forsøger at repræsentere på vegne af Levende Hav er synspunktet, at sådanne parker ikke må blive aflad for ikke at gøre noget ved andre problemer, der eksisterer rundt i hele det marine miljø, inkl. fiskeriet. Vi vil f.eks. forsøge at argumentere for, at man må skelne mellem forskellige former for fiskeri – og ikke blot kan vedtage at forbyde ethvert fiskeri inden for givne områder. Dette ville i heldigste fald kunne bidrage til at støtte et mere bæredygtigt fiskeri. 

6. Kystfiskeriet, AKF

Se årsberetning. 

Henning: AKF eksisterer ikke længere. I Danmarks Fiskeriforening er situationen meget uklar. Flere små foreninger har allerede løsrevet sig, og det kan komme til at fortsætte, hvis det nuværende formandskab fortsætter. 

5. Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag. 

6. Budget for det kommende år og fastsættelse af kontingent

Kurt gennemgår budgetforslag for 2005. 

Vi har altid været en forening der har opereret med relativt pæne overskud på grund af vores mange projekter. Det er forandret nu, hvor vi må operere med et snævert og mere skrøbeligt budget for det kommende år. Jeg kan hilse fra Knud, der er meget engageret i Anton og sige, at hvis vores fondsansøgning for det kommende år (for at gøre kutteren gældfri) og projekter med Miljøstyrelsen ikke bliver til noget, så anbefaler han at kutteren sælges. Dette kan afklares i løbet af det første halve år.  

Poul Erik: Kan der evt. gøres mere ved fundraising? 

Kurt: Ja, det kan man bestemt. Men det er simpelthen et problem med kapaciteten. 

Poul Erik: Jeg går på pension den 1. juni, og vil da gerne hjælpe noget mere med det. 

Kurt, Henning, Ingeborg: Det lyder godt! 

Erik: Bestemt. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at én ting er at skrive en ansøgning. Det er mindst lige så vigtigt i denne sammenhæng, at man følger op per telefon, brev og så videre. 

Kurt: Hvis du og Erik og andre kan støtte os i at følge mere op på ansøgninger og henvendelser, så kan det virkelig blive meget bedre. 

Budgettet vedtaget. 

Kontingent for 2005: Uændret. 

7. Valg af bestyrelse

På valg: Kurt, Henning, Henrik, Gunnar.

I øvrigt består bestyrelsen af Knud, Peter og Christian. 

De fire kandidater genvælges for en periode på to år. 

Erik Bjørn Olsen og Pia Rørbech er på valg som suppleanter (årligt). De genvælges. 

8. Valg af revisor

Kurt: Så længe vi har f.eks. Danida-projektet er vi underlagt krav om stats- eller registreret revision. Men hvis vi en dag står uden sådanne projekter, vil bestyrelsen kunne vælge egne revisorer. 

Stoffer: Måske var det en idé at få en intern revisor, der kunne gennemgå regnskabet for de enkelte poster for at tilse at pengene er brugt fornuftigt.  

Kurt og Erik: Foreslår at Stoffer vælges til denne funktion. 

Det vedtages.

9. Evt.

Ingen punkter også fordi Økolariet lukker kl. 16.00 så præcis kl. 16.00 takker formanden dirigenten og referenten og forsamlingen for en god jubilæumsgeneralforsamling