Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Referat af ordinær generalforsamling i landsforeningen Levende Hav, Lemvig, 26.4.2002

Generalforsamlingens deltagere mødtes på og omkring M/S Anton, der efter vinterens istandsættelse og ombygning lokkede med god atmosfære og behagelig søgang til sommerens togter. Skipper Henning Thøgersen fik ifølge referentens oplysninger hvervet et par besætningsmedlemmer.  

Efter besigtigelse af kutteren drog forsamlingen til Ferring Strand, hvor foreningen har hovedkvarter, siden nedlæggelsen af kontoret i Grenå og den dermed forbundne stilling, pga. nedskæringerne i finansloven, og indtil Anton bliver fuldt sødygtig. Efter en frokost med maritimt udvalg indledtes generalforsamlingen ifølge dagsorden. 17 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen. 

1.      Valg af dirigent og referent

Erik Bjørn Olsen valgtes som dirigent og Henrik Bjerre som referent. (Begge med overvældende majoritet).

 2.      Formandens beretning.

Beretningen blev fremlagt af den daglige leder og talsmand, kasserer Kurt B. Christensen, idet både formanden og næstformanden var forhindret i at møde op. Sidstnævnte (Jan G. Larsen) havde i god tid meldt afbud pga. uopsætteligt arbejde, mens formand Gunnar Jakobsen måtte melde fra med kort varsel, pga. pludseligt opståede problemer på Merkur.

Beretningen kan læses i sin helhed andetsteds, men her skal kort refereres Kurts supplerende bemærkninger, samt den efterfølgende diskussion.

Generalforsamlingen tog til efterretning at forløbet omkring den nye regerings første finanslov har haft højst uheldige konsekvenser for foreningen. Kurt erklærede det godt gammeldags uretfærdigt, at man nu har skåret ca. halvdelen af den bevilling væk, som efter en folketingsbeslutning var beseglet og udskrevet til Anton-projektet, men måtte på bestyrelsens vegne erkende at alle forsøg på at overbevise om det urimelige heri var blevet klart afvist. Antons ombygning har dog forløbet stort set planmæssigt, om end der er opstået uforudsete udgifter undervejs, som har kunnet afholdes indenfor det endnu til rådighed stående budget. Fremover vil nye initiativer skulle dækkes ad anden vej, og der var midt i urimeligheden den glædelige nyhed at Lauritzen fonden få dage inden generalforsamlingen havde givet tilsagn om kr. 55.000 til forbedringer ombord.

Som følge af Den Grønne Fonds nedlæggelse har foreningen også måttet tage afsked med Peder Pedersen som ansat daglig leder. Kontoret i Grenå er nedlagt og foreløbigt som nævnt flyttet til Ferring Strand. Kurt benyttede lejligheden til på bestyrelsens vegne at takke Peder hjerteligt for den store indsats han har leveret til foreningen, og fremhævede bl.a. hans ihærdige indsats for at bringe foreningens tidligere underskud ud af verden, hvilket er lykkedes - især gennem fondsansøgninger. Peder blev hyldet af generalforsamlingen og modtog en gave (en skibsklokke) som foreningens tak for godt samarbejde.

Diskussionen i øvrigt fokuserede på to punkter: dels det internationale perspektiv på foreningens arbejde, og dels forholdet til andre organisationer, især Danmarks Fiskeriforening.

Ole Hertz hæftede sig ved beretningens oplysninger om, at der stort set ikke er andre NGOer end Levende Hav, der beskæftiger sig med udviklingsarbejde i fiskeriet. Han forklarede, at det har naturlige årsager i og med, at Danida i det store og hele ikke støtter fiskeri, bl.a. fordi det er på dette område man tidligere havde nogle af de fejlskud, der er blevet meget kritiseret. Men derfor er det måske netop endnu vigtigere at holde fast i det internationale perspektiv, foreningen har fået opbygget.

Knud Andersen supplerede, at det netop i den situation, vi står i nu, kan være vigtigt at tænke internationalt. I de seneste par år har foreningen været meget fokuseret på den (”lokalt”) danske fiskeripolitik, men netop gennem den internationale vinkel kan også den lokale diskussion sættes i perspektiv. Centraliseringen i fiskeriet forskyder sig også til den tredje verden, og i mange tilfælde, hvor europæiske eller andre pengemænd står bag højt industrialiserede flåder i udviklingslande, er det helt tydeligt, at der er enorme forskelle på det skånsomme kystnære fiskeri og det brutale industrifiskeri. Her er absurditeten i Danmarks Fiskeriforenings politik om at ”en fisker er en fisker” helt åbenbar.

Niels Bach tilsluttede sig disse to indlæg og tilføjede at hans positive opfattelse af Levende Hav har været meget bestemt af den profil, der ligger i at gå ind et helt fremmed sted som Aralsøen for at arbejde for det samme, der optager os herhjemme: miljø og fiskeri.

Kurt Christensen oplyste, at foreningens ansøgning om et kystfiskerprojekt i Ghana også havde fået mange gode ord med på vejen og blev behandlet grundigt, men var faldet pga. vores begrænsede kendskab til området, herunder især den mandskabsstørrelse, foreningen kunne sætte i værk for et sådant projekt. Det var netop et problem i dette tilfælde, at der er meget få potentielle partnere for sådanne projekter.

Dirigenten opsummerede generalforsamlingens opfordring til bestyrelsen om at arbejde med den internationale vinkel, om end med forståelsen for den begrænsede kapacitet.

Den internationale debat blev ført videre til et andet emne af Knud Andersen, der så det som en opgave for Levende Hav at fastholde kritikken af den udbredte omgåelse af reglerne for motorkraftbegrænsningerne i dansk fiskeri. Dette må høre op, om det så måtte betyde, at reglerne blev ændret så man gav los for fiskeriet – det ville i det mindste være ærligt!

Henning Thøgersen bakkede op og bemærkede det højst aktuelle i denne sag, hvor EU diskuterer omstruktureringer i fiskeriet, og Danmarks Fiskeriforening krampagtigt fastholder, at ”alle de andre snyder og bedrager”. Denne diskussion fortsatte senere under eventuelt. 

Dirigenten opsummerede og generalforsamlingen vedtog enstemmigt beretningen.

3.      Regnskab

Peder Pedersen gennemgik regnskabet i hovedpunkter og gjorde opmærksom på, at de enkelte projekter fører særskilt regnskab, hvorfor deres indvirkning på foreningens drift her alene tages i betragtning (administrationsbidrag o.lign.). I forhold til tidligere er det positivt, at foreningen i 2001 oppebærer et overskud, bl.a. i kraft af positive resultater af en række fondsansøgninger til driften.

Kurt Christensen foreslog, at generalforsamlingen indstiller til bestyrelsen, at overskud i foreningens almindelige drift anvendes til at nedbringe gælden i M/S Anton. Dette blev vedtaget.

Eigil Holm Nielsen bemærkede, at revisionsprotokollatet anfører, at det ikke har været muligt at få overblik over det lokale regnskab for foreningens partner i Kazakstan (Aral Tenizi).

Kurt Christensen forklarede, at denne bemærkning skyldes, at praksis omkring revisionen af Aral-projektet er ændret, således at Aral Tenizi er ansvarlig og aflægger regnskab overfor projektets danske koordinator, mens dette så ikke yderligere underkastes detaljeret revision. Foreningens tidligere revisor reviderede hvert enkelt bilag i detaljer, men dette er blevet ændret, fordi det var en af de vægtige årsager til de meget høje udgifter til revision, som tidligere generalforsamlinger har krævet mindsket. Den nye revisor har fået de pågældende bilag (”en hel kuffert”), men ikke revideret dem individuelt – og derfor den påtegning, der må forstås som en konstatering, snarere end som en kritik af regnskabsaflæggelsen i Kazakstan. Denne har vi netop tidligere – i forbindelse med sidste års generalforsamling – fået meget stor ros for.

Henrik Bjerre tilføjede, at man dog ikke bør se det som spildt, at vi tidligere har haft dyre revisioner af Aral-projektet i forhold til foreningen. Det har bl.a. været medvirkende til, at der har været meget stor opmærksomhed omkring registrering, bogføring og regnskabsaflæggelse i Aralsk, og det er én af grundene til, at tingene i dag fungerer så godt, at projektets koordinator nu kan modtage regnskabet og alle nødvendige bilag.

Regnskabet blev herefter vedtaget. 

4.      Havpolitisk Forum

Der har ikke i 2001 været afholdt Havpolitisk Forum. 

5.      Igangværende projekter.

Knud Andersen aflagde rapport fra udviklingen i arbejdet med det bæredygtige/naturskånsomme fiskeri. Der har været nogen træghed i udviklingen for de naturskånsomme fiskere, bla. fordi regelsættet for det naturskånsomme fiskeri er blevet relativt dårligt modtaget i Danmark – om end ”stormende” positivt i udlandet…! FØN (Fiskernes Økologiske Netværk) har taget navneforandring til Naturskånsomme Fiskere, og der har været et arbejde i gang for at forbedre markedsføringen af produktet. Undersøgelser, som de skånsomme fiskere har fået udført, har vist, at der er stor interesse for og villighed til at købe de skånsomt fangede fisk, men samtidig at der er brug for mere klarhed omkring produktet. Bl.a. har man derfor fået udviklet et nyt logo og udarbejdet ”strømlinet” markedsføringsmateriale, der tydeliggør de værdier, den nye fisk repræsenterer. Dette arbejde foregår ikke længere i regi af Levende Hav, men det er stadig foreningens regelsæt for økologisk fiskeri, der ligger til grund for fiskeriet, og navnet ”Levende Hav” bliver del af den nye markedsføring (dog ikke det gamle logo fra Antons rent hav-kampagner, der ifølge undersøgelserne signalerer død og socialistisk realisme….[sic!]).

Henning Thøgersen berettede om Anton-projektet – ”en af de helt store satsninger i foreningens historie”. Situationen omkring kutterens økonomi behandledes under årsberetning og regnskab, og Henning redegjorde derfor for de konkrete aktiviteter. Først rostes Ingeborg Svennevigs rapport fra sejladserne i 2001, hvor det bæredygtige fiskeri var på programmet. Henning mente, at rapporten udover at være flot og brugbar, giver et godt billede af turen rundt til de mange havne. Planen for årets sejladser blev i det store og hele overholdt, og det var en spændende oplevelse at komme rundt med en ”kendt” kutter, som stort set alle i forvejen havde en mening om. Helt overvejende blev besætningen og kutteren godt modtaget rundt omkring og der kom mange frugtbare diskussioner om fremtiden for dansk fiskeri. Mange spurgte til de ”økologiske fisk” og ville høre, hvor man kunne købe dem, og i øvrigt nævnte Henning som et gennemgående træk at plancherne om fiskeriprojektet i Kazakstan var en god indgangsvinkel for mange til at få en snak om foreningen. Kutteren er snart færdig med ombygningen og Henning garanterede at det bliver et dejligt sted at være, og han opfordrede alle medlemmer til at tage med ombord som besætning i løbet af sommerens og sensommerens togter. Ring! Herefter fulgte en mindre diskussion om kutterens udseende og indretning, bla. at bakken er noget voldsom til en kutter, der ikke længere skal bruges til fiskeri. Argumenterne for at beholde den blev dog bredt accepteret: Dels ville det ud fra en helhedsbetragtning virke skævt at fjerne bakken, idet styrehuset er meget højt, ligesom man kan sige, at ”sådan ser en kutter ud”, dels er det en fordel at passagerer i dårligt vejr kan opholde sig på dækket i læ, og dels er lasten som bekendt blevet inddraget til mødelokale og køkken, så der er opstået en afhængighed af pladsen i bakken til telt, udstilling o.a. Til dette formål har et større tætte-arbejde været udført, så materialet skulle være godt tjent med denne løsning. Niels Bach, der åbnede diskussionen, overgav sig med et smil: ”Jeg er efterhånden helt overbevist”.

Ingeborg Svennevig spurgte til sejlplanerne for sejladserne i 2002, og Henning svarede, at de ”i grove træk” kommer til at forløbe som beskrevet i indkaldelsen. Man kan orientere sig via hjemmesiden eller ved at ringe til Ferring eller kutteren.

Henrik Bjerre gennemgik Aral-projektet for 2001. Udover det i årsberetningen fremlagte, opsummerede han året ved at kalde det et ”succes-år” for projektet. De initiativer, der blev sat i gang tilbage i 1995-96 har nu for alvor vist sig at være bæredygtige og rodfæstede. 600 fiskere fanger igen fisk på Aralsøen, mange initiativer er kommet i gang i behandling og salg, og foreningen Aral Tenizi, der er ansvarlig for den kazakstanske del af projektet, er blevet stabiliseret og accepteret som fiskernes talerør med ca. 1000 medlemmer. Den nylige aftale mellem Kazakstan og Verdensbanken ser desuden ud til at kunne skabe virkeligt håb for fiskerne i Aral-regionen – både med hensyn til en forbedring og udbygning af de materielle betingelser i kooperativerne og modtagestationerne, og først og fremmest i en stor plan for at få vandet tilbage i søen. Indsatsen i 2002 vil være koncentreret omkring en ny indsamling af garn, tøj og andet materiale til området, som Peder Pedersen har påtaget sig ansvaret for, og omkring foreningens input til det store projekt, Verdensbanken har sat i gang. I første omgang udarbejder den danske del af projektet en mindre rapport (10-12 sider) til brug for de internationale organisationer, og hensigten er over efteråret og måske ind i det nye år, at skabe en mere detaljeret beskrivelse og anbefaling fra fiskeriprojektet til implementeringen af det store projekt (der anløber $ 86 millioner). Formen og rammerne for denne ”masterplan” afhænger af møder med Danida. På et spørgsmål fra salen svarede Henrik, at situationen i Aralsk nu efter hans vurdering er sådan, at hvis vi trak os ud i dag efter generalforsamlingen ville tingene køre videre, og der ville blive fanget og behandlet fisk fra Aralsøen også i de næste mange år. Men på den anden side har vi nu formentlig chancen for at komme rigtig flot ud af projektet og aflevere et stærkt og helstøbt resultat, når Danida-støtten ophører i 2004 – evt. med mindre engagementer fra vores side derefter (især til den fortsatte støtte af Aral Tenizi).

Thyge Jensen fortalte om planerne for i dette år at lave et samarbejde mellem Levende Hav og Esbjerg Fiskerimuseum om ”Whale watching”. De oplysninger om marsvin (og sæler) der er tilgængelige giver et billede af bestanden i Danmark, men desværre har man måttet basere vurderingerne på mere eller mindre tilfældige indberetninger. En undtagelse er snævringen ved Lillebælt, hvor det har været muligt at foretage en række ensartede observationer og dermed at uddrage generelle konklusioner. Dette arbejde skal udbygges i 2002 i samarbejde med kutter Anton, hvor der også vil blive mulighed for ”almindelige mennesker” for at komme på havet og tælle hvaler. Ombord på Anton vil der også være mulighed (som altid!) for at få nogle diskussioner, bl.a. om forholdet mellem garnfiskeri og bifangst af marsvin, sæler og skarver. Det kan, efter Thyges mening, bidrage til at øge forståelsen af, at vi lever i én natur, og ikke i opdeling mellem en hverdagsnatur med de opdyrkede og selekterede genstande, vi fortærer, og en fritidsnatur hvor f.eks. marsvin, sæler og skarver blot er museumsobjekter eller fritidsfornøjelser, som ”ikke må røres”.

Ole Hertz berettede om et nyt samarbejde mellem syv øer i Østersø-området – ”B7” – hvor man vil forsøge at sætte fokus på værdierne i de små fiskersamfund og det kystnære fiskeri. Ole adspurgte generalforsamlingen om foreningen kan give foreløbigt tilsagn om støtte til denne idé, evt. med henblik på at indgå i et samarbejde om en oplysningskampagne om disse problemstillinger. Der skal være et møde med repræsentanter fra øerne den 15.5., og hvis man kan blive enige om en køreplan, vil arbejdet fortsætte til efteråret. Forslaget blev meget positivt modtaget. Kurt Christensen fremhævede, at det er meget vigtigt for foreningen at der kommer initiativer af denne slags, og at det forekommer oplagt at bruge Anton til at være med til at formidle sådan et samarbejde. Flere udtrykte opbakning til idéen ud fra den tidligere nævnte hensigt om et øget internationalt samarbejde, og det blev desuden diskuteret om andre organisationer, især Greenpeace, kunne inddrages til f.eks. at gøre opmærksom på kilderne til dioxin-forureningen. Ingeborg Svennevig og Ivan Brink Nielsen udtrykte dog modvilje mod et direkte samarbejde med Greenpeace med Anton som ”kampagneskib”, og der var da også større opbakning om Knud Andersens forslag om, at Levende Hav kan gøre opmærksom på konkrete problemer, ”slå teltet op” hvor det brænder, og så f.eks. opfordre Greenpeace og andre til at undersøge problemerne mere detaljeret. Allan Berg foreslog at der kunne være perspektiv i at alliere sig med universiteternes videnskabsbutikker, hvor mange studerende sandsynligvis vil være interesserede i at komme ud med kutteren for at tage prøver osv. Dette forslag mødte stor opbakning. Kurt Christensen mente ikke, det er altafgørende, hvem vi samarbejder med, hvis grundlaget er i orden og afklaret, men at det snarere er et problem at få taget kontakten og holde fast i idéerne: ”Derfor er Ole Hertz’ forslag så positivt”. De mange strategiske overvejelser afsluttedes derefter med en enstemmig opfordring til at gå videre med B7-projektet.

6.      Budget

På grund af manglende bestyrelsesmøde op til generalforsamlingen var det ikke muligt at fremlægge et budget for 2002. Det forventes dog, at situationen vil være stort set uforandret i forhold til udgangen på 2001. Generalforsamlingen indstiller til bestyrelsen at udarbejde et budget på førstkommende møde. Budgettet skal opfylde mindst balance i 0, og skal udsendes med første rundsendelse til foreningens medlemmer. 

7.      Kontingent.

Nye satser for husstande blev godkendt: 250 kr., mens kontingent for enkeltpersoner på 150 kr. blev fastholdt. Eigil Holm Nielsen efterlyste en definition af stemmevægten for et husstandsmedlemsskab, og det blev foreslået at lade hvert husstandsmedlemsskab tælle for to enkeltstemmer ved generalforsamlingen. Dette blev vedtaget. Ingeborg Svennevig henviste til foreningens nye situation efter nedskæringerne på miljøområdet og foreslog, at interesserede medlemmer, der ønskede at bidrage til foreningens projekter eller daglige drift, kunne påtage sig mindre afgrænsede opgaver som f.eks. kontakten til medlemmer i breve, registrering osv. eller modtagelse og administrering af de mange høringer om råstofsindvindinger. Generalforsamlingen opfordrede alle interesserede til sådanne eller andre opgaver til at henvende sig på sekretariatet (Ferring Strand/M/S Anton). 

8.      Valg til bestyrelsen

På valg til bestyrelsen var Jan G. Larsen, Henning Thøgersen og Henrik Bjerre. Jan Larsen havde valgt ikke at genopstille. I stedet opstillede Lars Brink Thygesen fra Esbjerg Fiskerimuseum. Lars Brink Thygesen kunne ikke selv være til stede, men var repræsenteret ved kollega Thyge Jensen og et CV, som Kurt Christensen læste op. Alle var enige om, at der var tale om en højt kvalificeret kandidat til posten. De tre opstillede valgtes uden modkandidater. Som suppleanter var Pia Rørbech og Mikkel Thrane på valg. Begge var fraværende, og Mikkel Thrane havde meddelt, at han ikke genopstillede. I stedet blev Peder Pedersen og Emil Hertz opstillet og valgt som nye suppleanter. 

9.      Valg af revisor

Generalforsamlingen vælger ikke sin egen revisor så længe foreningen gør brug af statsautoriseret revision. 

10.  Evt.

Kurt Christensen stillede forslag om at vedtage en udtalelse i forbindelse med den aktuelle EU-fiskerisag, hvor Spanien er kommet i modvind for sin fremgangsmåde i forhold til kommissionen. Indtrykket fra medierne (og Danmarks Fiskeriforening) i denne sag har entydigt været, at konflikten er en sag mellem uvederhæftige sydeuropæere og lovlydige danskere, men i denne simplificering sammenblandes den reelle konflikt mellem kystfiskeriet og højsøflåden. Derfor burde Levende Hav, ifølge Kurt, udtrykke sin opbakning til de sydeuropæiske kystfiskere, der for størsteparten udøver et mangfoldigt og skånsomt fiskeri, der sikrer frisk fisk til utallige havne og et liv, som dansk fiskeri efterhånden savner. Henrik Bjerre tilsluttede sig og anførte at det ville være en god lejlighed til at fremhæve at havets og kystfiskeriets interesser går på tværs af nationale interesserer – som det blev understreget under diskussionen af B7-projektet. Generalforsamlingen vedtog at udsende en erklæring om støtte til de sydeuropæiske kystfiskere.

Knud Andersen udtrykte derefter sin tilfredshed med foreningens arbejde på især det fiskeripolitiske område i 2001. Især diskussionen om årsmængder for kystfiskere har krævet meget arbejde, og selv om der ikke kom et brugbart resultat ud af det (pga politiske aftaler) var det et arbejde, der markerede foreningen og tydeliggjorde aktuelle problemer i fiskeriet.

Som sidste punkt skulle Henning Thøgersen videregive vandrepokalen ”Den Gyldne Hat”, som han fik overrakt på sidste års generalforsamling. Hans valg var faldet på Henrik Bjerre for dennes indsats i Aral-projektet. 

Dirigenten takkede herefter for god ro og orden, og generalforsamlingen afsluttedes.