Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Årsberetning 2006

Landsforeningen Levende Hav

 Årsberetningen 2006 følger i hovedtrækkene de foregående årsberetninger. Vil man have et samlet overblik over Levende Havs virke kan man klikke ind på såvel årsberetninger som referaterne fra generalforsamlingerne på http://gl.levendehav.dk/om_levende-hav/aarsberetninger.htm    

Bestyrelsen takker de foreninger og organisationer som Levende Hav har samarbejdet med i 2006.  Den Eritreanske Støtteforening, Teranga Senegal, Sydafrika Kontakten, STS International Solidarity, RAZON, PUGAD, Frie Bønder – Levende land, Aral Tenizi, Seas at Risk, medlemmer af fiskeriudvalg i Folketinget og EU parlamentet, Religion, Science and the Environment, Bread + Fish – Caring for the Baltic.

Og tak til økonomisk og udstyrs støtte fra Danida, Tips og Lotto, Projektrådgivningen, Frimodt-Heineke Fonden, Torben og Alice Frimodts Fond, Genbrug i Syd, Græsrodsfonden, Økologifonden, danske fiskere og fiskerivirksomheder, DACONET, STARK.

Den politiske beretning

Der er desværre ikke de store afvigelser i 2006 i forhold til sidste års miljø-, fiskeri- og udviklingspolitiske beretning. Så den politiske kritik som generalforsamlingen vedtog i 2005 beretningen, står efter bestyrelsens mening stadig ved magt.

I 2006 beretningen vil vi derfor bruge mere plads på at se fremad for Levende Hav som forening i lyset af den politiske virkelighed.

I 2006 blev den fiskeripolitiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, indgået i efteråret 2005, udmøntet i virkeligheden. Det er nu sket og fiskeriet startede i 2007 på det regelsæt som blev opbygget i 2006 under den såkaldte ”Ny Regulering” som fødevareministeren opfindsomt kalder sin aftale med Dansk Folkeparti.

Denne sag bliver udfoldet i sit eget afsnit ”Fiskeriet”

Det politiske i forhold til havmiljøet har også sit eget afsnit, men det punkt er hurtigt overstået fordi denne regerings miljøpolitik helt og holdent synes at være overtaget af regeringens naturpolitik. Der er meget lidt miljø i denne regering og dens politiske støtte i Dansk Folkeparti. Begge parter er til den rene natur, styret af en konservativ og national romantisk konserveringspolitik og vi forventer, at nationalparker og beskyttede områder til havs snart kommer på den politiske dagsorden.

Det politiske i forhold til udviklingsbistanden får også eget afsnit også selv om der ikke er ret meget at tilføje til 2005 beretningen.

I slutningen af 2006 satte bestyrelsen en ny kurs for Levende Hav og den blev også kort beskrevet i indkaldelsen til denne generalforsamling som medlemmerne modtog i slutningen af feb. 2007. Denne nye kurs får sit eget afsnit i det kommende og det er et punkt af særlig vigtighed for denne generalforsamling. Så bestyrelsen skal anmode forsamlingen om at rette debatten mod dette punkt for at den nyvalgte bestyrelse kan få et godt mandat til det kommende år.   

Ny Kurs

Siden 1995 har Levende Hav været mest kendt som en forening der varetog det mindre fiskeris interesser, i Danmark, EU og ude i vores projekter. Det blev kursen tilbage i midten af 90’erne, men ikke en kurs der var styret af en overordnet dagsorden, det blev blot sådan.

Det har der selvfølgelig været mange gode grunde til, og centralt i den udvikling har bestyrelsen og ikke mindst formanden spillet den væsentligste rolle. Bestyrelsen har over årene været tungt befolket af aktive og fhv. fiskere og det er den vigtigste årsag til, at Levende Hav kom ind på denne fiskeripolitiske kurs.

Man kan også anlægge den betragtning, at den fiskeripolitiske kurs blev sat af den fiskeripolitiske nødvendighed. At kvoterne blev mindre og mindre, at fartøjerne blev større og færre, at Danmark og EU stod for en helt forfejlet fiskeripolitik som forsøgte at regulere på kvoter hvor man efter vores mening burde regulere på fiskerimetoder osv.

Begge faktorer er rigtige, men tilbagestår det faktum at udviklingen i fiskeriet foregik uafhængig af Levende Hav, hvorimod Levende Hav hvert år havde valget mellem at fortsætte på kursen el. ændre den mod de andre områder som foreningen beskæftiger sig med.

Objektivt set burde vi have satset meget mere på udviklingsprojekter i den 3. verden. Der havde vi modsat den hjemlige fiskeripolitik større succes i vores virke. Og ser vi på forureningen af havet så har der hvert år været nok at tage fat på.

Men vi blev på den fiskeripolitiske kurs, med de mange projekter, herunder Anton, Fiskernes Økologiske Netværk og mærket for Naturskånsomt Fiskeri, ECOast Fish som bl.a. gav os en stor EU bevilling osv.

Alle vigtige faktorer, men de blev overstrålet af en dansk fiskeriforvaltning, som uden hensyntagen til os og den verden vi forsvarer, fortsatte deres kurs mod et større og større mål af brutalitet og ødelæggende fiskeri. Det kunne vi måske have levet med, men vi kunne ikke leve med den måde de gjorde det på. Vi kunne ikke leve med de mange løgne og fortielser som fiskeriforvaltningens ansvarlige bød os og omverdenen. Når toppen i dansk fiskeri lyver, mere som en regel end en undtagelse, så kunne vi ikke forlade skuden, også selv om vi kunne se at skuden var fortabt.

Men med kapitaliseringen af kvoterne, har Levende Hav udspillet den rolle i dansk fiskeripolitik som vi har stået for. Nu er det vedtaget, at kvoterne kan omsættes i de kommende otte år og under en sådan regulering kan vi ikke længere bidrage konkret og konstruktivt til den førte politik. Fordi vi ikke kan acceptere præmisserne må vi sætte en ny kurs for foreningen.

En ny kurs har brug for nye mennesker til at sætte dagsorden og derfor trækker formanden sig ud af bestyrelsen for at give plads til en kurs med havmiljøet som mål.                                                                             

Medlem af Levende Havs bestyrelse fhv. skipper og skolelærer Knud Andersen foreslår nedenstående kurs som en enig bestyrelse bakker op om:

I forbindelse med den kommende generalforsamling bør vi i foreningen overveje, hvilke satsninger vi skal gøre os i de kommende år og tillige, hvilke arbejdsmetoder vi vil anvende for at forfølge vore mål.

Foreningens navn og formål sigter til bevarelsen af et rigt og levende havmiljø. Vor satsning er positiv og omsorgsfuld og den omfatter også de mennesker, som på ansvarlig vis og i respekt for naturen lever af og med havet. Vi forsøger at leve op til demokratiets krav til myndige mennesker om aktiv og ansvarlig handlen. Vi formidler, problematiserer og diskuterer.

Vi har længe været holdt fast i en dansk debat omkring fiskeriudøvelsen i Danmark. Vi har tilført debatten vigtige forudsætninger, men vi har ikke været i stand til at hindre, at man også her i landet har privatiseret fiskeriresursen og overladt det til grådige og langt hen ad vejen uansvarlige kapitalkræfter at misbruge havmiljøet. Som en stukken grindehval i en færøsk fjord har vi cirklet rundt i det blodfarvede hav fanget i ansvarsfølelsen for vort afkom, vor natur og vort miljø. Nu vil vi bryde ud af den manege, vi har befundet os i. Vi vil som forening betræde et nyt niveau i en værdig kamp for havet – dets natur og dets kystsamfund!

Tre altoverskyggende udfordringer møder os som mennesker i dag. Det er klimaændringerne. Det er svælget mellem rige og fattige i vor verden. Det er krigene. Det er udfordringer, som ejer en sammenhæng. Som de små mennesker, vi er, står vi fortabte og føler os kun i stand til at være vidner til det tilsyneladende uafvendelige. Men kun når vi handler, er der håb. Vi er i en forening. I den skal vi som myndige mennesker træde i karakter, gøre noget! Som de myrer, vi er i den globale myretue, skal vi tage fat dér, hvor vi har en kompetence – en evne. Levende Hav skal diskutere, formidle, bevidstgøre om den globale opvarmnings indvirkning på havmiljøet og kystsamfundene. Vi skal gøre de katastrofale perspektiver nærværende samtidig med, at vi fastholder håbet betinget af vor handlen.

Som Nordahl Grieg i sin tid spurgte i sin kendte sang, ”Til ungdommen”, må vi lidt omskrevet også spørge: ”Hvad skal vi kæmpe med, hvad er vort våben?”

Vores forening har været præget af praktikere med fiskerbaggrund. Vi bør nu satse på at tiltrække yngre mennesker i bestyrelsen. Yngre engagerede mennesker, som er på forkant med den nyeste viden. Vi skal i arbejdet være gamle og unge, kvinder og mænd i en fælles hjertelig bestræbelse for at bevare den havets natur og det liv omkring havet, som burde være så umisteligt.

Vort sats bør være – helst med vort fartøj ”Anton” som aktivt vartegn – at bringe klimaændringernes forandringer af havmiljøet og dermed også kystsamfundenes livsbetingelser i centrum, så også vi er med til at få borgerne til at forstå, at en revolution i levevis og idealer er fornøden, hvis katastrofen for vore børn og børnebørn skal undgås. Det skal gøres med humor, med vid og med farver – og viljen og håbet skal være fyrtårnet.

Rent praktisk bør vi hurtigt satse på ny udstilling, som vi skal kunne bringe rundt bl.a. med kutteren. Indholdet bør handle om konsekvenserne ved stigende hav temperaturer, ændrede havstrømme, forarmelse af biodiversiteten, koralrevs forsvinden, ødelæggelse af kystfiskersamfunds livsbetingelser, energiforbruget i fiskeriet, globaliseringens rolle og naturligvis: Spørgsmålet om, hvilke valg vi mennesker skal træffe.

Som en forudsætning bliver vi nødt til at arbejde for, at vi får flere medlemmer. Vi har naturligvis brug for medlemmer, der bare er med for at støtte, men det er også fornødent, at vi opbygger en kultur i Levende Hav, hvor flere er aktive.

Vi skal træde et skridt til siden i de konkrete hjemlige fiskeripolitiske diskussioner. Der er ingen grund til, at vi forbliver i den boksering. Vi konstaterer, at man nu fra politisk side i Danmark har frastjålet os vores fælles fiskeriresurse og foræret den væk – kapitaliseret den hedder det vist! Det er bare vor lille nationale andel af den ubarmhjertige side af globaliseringen. Det er den, vi fremover skal kæmpe mod og ikke en tilfældig løgnagtig fødevareminister og hans embedsmænd.

Vi bør fortsætte med at arbejde med kystfiskerprojekter i den tredje verden, og vi skal være deltagere i velvalgte internationale netværk. Og endelig skal vi være lydhøre over for nye idéer, som vore medlemmer kommer frem med.

Det arbejde, vi har lavet tidligere med at definere, hvad et økologisk rigtigt fiskeri er, er i høj grad aktuelt igen. På et særdeles solidt grundlag fik vi formuleret vore unikke ”Regler for naturskånsomt fiskeri”. Vore idéer om på det grundlag at etablere en miljømærkningsordning bør tages op igen. Interessen for en miljømærkningsordning for fisk er stigende. Det er vigtigt, at en mærkningsordning tager det rigtige udgangspunkt. Her bør vi iværksætte et initiativ nu, måske med større vægt på energiforbruget i fiskeriet, end vi tidligere lagde.

Jeg mener, at vi med Landsforeningen Levende Hav sammen har en platform for at fremkomme med vore meninger. Der er hidtil gjort et kæmpe arbejde i vor forenings regi. Det skal fortsættes og udbredes, men vi har brug for nye mennesker og udstyr til arbejdet.

Fiskeriet

Fiskeriet i 2006 blev som understreget tidligere i denne beretning helt og aldeles overskygget af regeringen og Dansk Folkepartis fiskeripolitiske aftale fra slutningen af 2005, aftalen som privatiserer og dermed kapitaliserer kvoterne.

Alt i og omkring fiskeriet har været fuldt og helt koncentreret om den sag i 2006. Og med nytåret 2007 startede fiskeriet på disse nye vilkår. Mange handler med fartøjer er blevet gennemført i 2006 og først i 2007, og flere venter på at blive gennemført.

Og den politiske aftale blev den massakre som vi havde frygtet og forudset. De små og de mere traditionelle og mere ydmyge fiskere og deres fartøjer gav op og solgte ud af såvel materiel som sjæl og ånd. Fra Bornholm forlyder det, at øen ender op med ca. 20 fartøjer hvor der for få år siden var 200. En havn som Fåborg, hvor der var 12 fartøjer inden 2006, er nu helt tom, hele fiskeriet fra og omkring Fyn står for fald. 

Det er gået værst ud over fiskeriet i de indre farvande. Ligesom fiskerne i de indre farvande blev sejlet over ende af de store trawlfartøjer fra vestkysten med deres ulovligt store motorer inden 2006, må fiskerne nu sælge deres kvoter til de store på vestkysten og de selskaber de har oprettet til formålet, ganske enkelt fordi den fiskeripolitiske aftale er bygget op vha. det historiske fiskeri. Dvs. jo mere det enkelte fartøj har landet de senere år, jo flere kvoter får det fartøj.

Selvfølgelig skal et fartøj på 1000 tons til 100 mio. have mere end en jolle. Men denne selvfølgelighed ændrer ikke på, at en sådan fordeling af kvoterne nu låser fiskeriet på det naturstridige og ressourceødelæggende fiskeri.

Herfra kan man ikke længere fra Folketinget, uden at skulle ryste op med mia. i erstatninger beslutte, at kvoterne skal fiskes af andre fartøjer og fiskemetoder. Det står krystalklart. Dertil skal lægges, at Ny Regulering og tilhørende FKA model ikke har kunnet/villet straffe de mange hundrede fartøjer som beviseligt har snydt og bedraget sig til deres nu kapitaliserede og økonomisk meget attraktive historiske rettigheder. De der har snydt og bedraget fik ikke som vi har arbejdet for, deres løn efter fortjeneste. De blev forgyldt under en regering og fiskeriforvaltning som selv forvalter på løgn og kreativ bogføring.

Samtidig har vi måttet se til at de få bolværk, aftalen satte op til beskyttelse af de små, bliver brudt ned. De små, der hverken vil købe el. sælge, men blive i fiskeriet, skal overleve på aftalens tilbud til dem om et fiskeri på uopfiskede arter og kvoter. De oplever at disse rettigheder langsomt, men ubønhørligt bliver taget fra dem.

Fra Levende Havs side har vi et utal af gange i 2006 forsøgt at få stillet de ansvarlige stolen for døren, at få dem til i det mindste at respektere de indgåede aftaler, men vi får ikke andet end en sludder for en sladder. Regeringen, Dansk Folkeparti og ikke mindst de ansatte i ministerier og direktorater og Danmarks Fiskeriforening lægger ikke skjul på, at vi og andre kritikere af FKA modellen, vi kan rende og hoppe. 

Tilbage står spørgsmålet om havmiljøet og ressourcer efter kapitaliseringen af kvoterne. Regeringen påstår selvfølgelig, at det hele bliver bedre. Men hvordan det bliver bedre, efter at kvoterne er blevet flyttet fra det passive og mere naturskånsomme fiskeri til trawl, er der ingen der kan forklare, og ingen andre end de ansvarlige som påstår. Det er helt ude i hampen - det skinbarligste vrøvl.

Levende Hav kan nu kun arbejde på de overordnede liner på at få politisk samling om en fiskerikommission som den nye regering der kommer efter denne, kan nedsætte til at få ryddet op i det fiskeripolitiske morads denne regering og Dansk Folkeparti efterlader sig. Det er Levende Havs fiskeripolitiske kurs det kommende år, samtidig med at foreningen bakker helt og fuldt op om alle gode og fremadrettede initiativer i og omkring fiskeriet.

Havmiljøet og miljøet mere generelt.

I sommeren 2006 døde 70 % af Limfjordens muslinger pga. af iltsvind. Mariager Fjord var meget tæt på at afgå ved døden. 2006 blev ifølge eksperterne det værste år siden fjorden døde i 1997 (og  2000, hvor det var lige ved at gå galt). Fjorden blev reddet lige på målstregen af blæsten og stormen som kom et par uger før end i 1997 og da der heller ikke fulgte så meget nedbør med i 2006 overlevede fjorden med nød og næppe.

Ellers var der som altid i de sidste mange år omfattende iltsvind i farvandene syd for Fyn og vi mener også, at der var meget omfattende iltsvind i Nordsøen og ikke mindst Skagerrak. Det er den mest logiske forklaring på rødspætte ”eventyret” i 2006. Vi husker ikke tidligere så store fangster af rødspætter på så korte perioder som i efteråret 2006. Og derfor er det desværre også sandsynligt, at rødspættefiskeriet i 2006 var meget atypisk - det bliver opklaret her i 2007.

Unaturligt iltsvind og fiskedød er blevet årligt tilbagevendende. Omfanget bestemmes af naturens luner, dvs. blæst og storm i rette mængder på rette tidspunkter. Intet tyder på at Danmark har fået styr på de udledninger af næringsstoffer til havet som begrænser iltsvind og fiskedød.

Selv om vi under denne regering siden 2001 har måttet lægge øre til meget spin om det modsatte, så viser virkeligheden at det netop er spin, hvis målet med vandmiljøplaner er at få et bedre havmiljø.

Der er ingen tvivl om at situationen vanskeliggøres, som understreget af de ansvarlige, af den globale opvarmning og megen nedbør. Men dertil er det jo ikke andet at sige end at sådanne forhold skal de ansvarlige selvfølgelig indregne i de handlingsplaner de iværksætter for et bedre havmiljø for dermed at leve om til EU’s vandramme direktiv.

Direktivets formålsparagraf er ellers klar tale: ”at beskytte og genoprette Europas havområder og sikre, at menneskelige aktiviteter udføres på en bæredygtig måde således at nuværende og fremtidige generationer kan nyde biologisk mangfoldige og dynamiske havområder, som er sikre, rene, sunde og produktive”.

Miljøstyrelsen har en stor opgave i målopfyldelsen, men bortset fra at man på styrelsens nye hjemmeside kan læse noget om møder og planer, er der meget få konkrete oplysninger om hvad styrelsen og andre gør for at nå disse store mål.

Der skal man måske tilføje at direktivet ikke skal være opfyldt førend i 2021, så der er tid også til Levende Hav for at komme i gang med at genoprette og sikre fremtiden for de danske havområder og deres ressourcer.

Vi ved hvor vigtigt det er at Østersøen får tilført vand og salt fra Nordsøen. Det er livet om at gøre for specielt torsken i den østlige Østersø. Der kommer blot ingen vand og salt til Østersøen og dette sammen med fiskeriet er årsagen til at bestandene af torsk øst for Bornholm er de laveste i mands minde. Så lave at alle mener at fiskeriet burde stoppes. Årsagerne til at Østersøen ikke tilføres det livgivende vand fra Nordsøen kan efterhånden ikke bortforklares med manglen på storme fra de rigtige retninger. Her spiller stigende udledninger af næringssalte fra Østeuropa ind, og måske også broer og andre større anlæg til havs.    

Vi mener at fiskeriet efter torsk øst for Bornholm burde stoppes for trawlfiskeriet. Gør man det kan fortsat tillade garn, kroge og pilkefiskeriet. Og det er også muligt at stoppe trawlfiskeriet i det område, fordi området, modsat ex. Nordsøen, er kendetegnet ved at fiskeriet ikke er et flerarts fiskeri. Om det så vil hjælpe på bestandene at indstille trawlfiskeriet er mere usikkert, men gør man det vil man i det mindste få syn for sagen, mht. om det er fiskeriet eller miljøet der begrænser torsk i den del af Østersøen.

Mht. kemikalier og fremmedstoffer så er det fortsat dioxinen som står højt på listen. Hvordan det ser ud med andre stoffer er det straks sværere at få viden om, al den stund at denne regering og dens miljøforvaltninger har meget lidt offentlighed om de spørgsmål. Miljøstyrelsen har ikke meget på deres hjemmeside og meget offentlighed er der heller ikke på sagen. 

2006 blev på flere områder skelsættende for kemivirksomheden Cheminova. Der var stor kritik af Cheminova efter afsløringer ude i den store verden og vi registrerede med forbløffelse i 2006 at Cheminova uden at kny ret meget udbetalte en erstatning på 75 mio. kr. til hummerfiskerne på Long Island i staten New York, USA. 75 mio. kroner i erstatning uden de store sværdslag fik fiskerne. Danske fiskere har ikke fået en eneste krone i erstatning for de lange og omfattende fiskeforbud rundt fabrikken på Harboøre Tange og det danske samfund har måttet betale meget store mio. beløb for at rydde op, henholdsvis afskærme giften i dets depoter.

Havmiljøet er ikke truet i sig selv af store planer om nationalparker og reservater til havs. Vi kan blot konstatere, at trenden ligger klar: Der skal oprettes marine parker og reservater. Det er blevet det store lys i åbenbaringen for de store og internationale naturorganisationer og mange politikere, specielt de borgerlige har købt trenden – vi skal frede os ud af problemerne.

Levende Hav mener, at fredninger skal bruges til det fredninger er gode til, nemlig at frede områder som er unikke og i fare for at blive smadret. Det er også tilfældet på havet, men vi mener at fredninger nu bruges i afmagt over for fiskeri, råstofindvindinger, sejlads og alle andre menneskelige aktiviteter som må reguleres på aktiviteterne.

Hvis fiskeriet ødelægger, skal det fiskeri som ikke ødelægger støttes og fremmes og det som ødelægger udfases og helt forbydes. Hvis råstofindvindinger truer, må det enten forbydes eller også rettes til, således at det ikke sker. Hvis olie og atomare transporter truer havet, må det enten forbydes eller rettes til således at havet ikke trues osv. For os er det ikke et spørgsmål om vi skal frede eller ej, men et spørgsmål om grundlaget, dvs. de principper som fredninger skal bygges på.

Et argument som oftest fremføres og som er os inderlig imod, er det argument for fredninger som fremhæver de fredede områder som refugier der kan tilføre fisk til det fiskeri som foregår rundt om de fredede områder. Det er et elendigt argument i og med at de fiskeriformer som vil have de største fordele af en sådan udvikling netop vil være de meget intensive og mest brutale fiskerier vi kender som ex. bomtrawl og det meget brutale skovlfiskeri. Disse former for fiskeri har ikke så meget brug for plads som lov til at fortsætte deres ødelæggelser. De kan leve med reservater og måske bedre end i dag uden reservater, fordi reservaterne kan ende med at udrydde det naturskånsomme fiskeri. .

Vi vil have et åbent og levende hav som også er nødvendigt for det ekstensive dvs. naturskånsomme fiskeri med ex. kroge og garn. Dette fiskeri bliver taberne hvis man freder store områder i havet, også fordi disse områder sikkert også kommer til at ligge tæt på land og dermed er det et farvel til kystfiskeriet.

Fredninger til lands og på havet er i bedste fald en afmagtspolitik i værste fald en politik som freder det med mia. af kroner og EURO offentligt støttede industrielle landbrug og fiskeri. Og disse højt kommercielle globale virksomheder har vi ingen tro på og tillid til når det gælder natur- og miljøbeskyttelse. De virksomheder lever ikke af at tage vare om, men af profit – koste hvad det koste vil.

Udviklingsbistanden

Der er ikke sket det store i 2006, bortset fra at det kommercielle og det erhvervsstyrede inden for udviklingsbistanden (måske ikke så overraskende) også tager mere og mere over, under denne regerings ledelse.

Der skæres ned på det mellemfolkelige, på solidaritet og på alt det den store og fattige verden har brug for, for i stedet at lade det grådige i nord komme til udfoldelse i syd.

Vi bemærkede i 2006, at repræsentanter fra privatsektorprogrammerne hentede flere tusinder kroner i timen for deres turistrejser i syd og vi bemærkede beskæmmende, at det kunne foregå uden det ramaskrig som sådanne helt igennem umoralske handlinger burde afføde i et samfund som vores.

Men nej, det hele og moralen og den enkeltes etik drukner i mediestøjen, i krig og i den konflikt mellem religioner, som de ansvarlige i nord hver dag fodrer med nye angreb mod anderledes tænkende. Vi lever i et land hvor myndighederne behandler flygtninge som forbrydere uden dom og de rettigheder til at være mennesker som vort samfund engang byggede på.

Kan sådan et lands styre overhovedet udvikle i syd, hjælpe de fattige som har så meget hjælp behov? Vi er ved at komme i tvivl, og vi blev mange gange bekræftet i denne tvivl i 2006. Et meget omtalt projekt blev ministerens mystiske kaldet ”Dilemma” hvor et antal kendte (såkaldte ”kendisser”) skulle udvælge nogle projekter i Afrika som de syntes var støtte værdige.

Det er med rette et kritiseret program. Mange af de først udpegede ”kendte danskere” sprang fra, og andre kom så til. Og så var det også meget kritisabelt, at ministeren kalder det et ”oplysningsprojekt” til folkeoplysning. Det var kritisabelt, fordi det nu er ministeren og regeringen som vælger form og indhold på den oplysning som den danske befolkning skal have for at få viden om hvad bistandskronerne går til. Vi mener at den politiske propaganda, og det uanset hvilken regering vi har, skal finansieres af partiernes egne pengekasser og ikke af bistandsmidlerne.  

Denne kritik blev selvfølgelig forstærket af, at samme minister i 2005 bortskar støtten til den folkelige oplysning som danske NGO’er gennemfører. Det gjorde ministeren med ordene ”Den oplysning må NGO´erne selv betale, fordi jeg mener at udviklingsbistanden skal gå til de fattige i syd”. Det kan man mene, men med dilemma projektet fratog hun lige præcis de fattige i syd en masse millioner, som skulle bruges til betaling af et konsulentfirma, til at få sendt de kendte til Afrika og til andre omkostninger. Bl.a. skulle konsulentfirmaet bruge ikke mindre end næsten 2 mio. til at etablere hjemmesiden www.dilemma.dk .

Det er en dyr sag og udbyttet mildest talt beskedent. Ved årsskiftet var der blot 1500 danskere som havde været inde på siden for at give en kommentar til sagen. Vi ved alle, at en helt almindelig dagsnyhed kan trække flere hundrede kommentarer på en dag. Levende Havs hjemmeside havde i går 1141 besøgende som læste på siden og 11 647 hits. Og den hjemmeside koster os ikke mere end et par tusinde om året.

Danmark fik et nyt programsamarbejdsland i 2006. Det blev Malawi som blev valgt efter kriterier der minder lidt om dilemma projektet. Så det ser ud til, at udviklingsministeren har overtaget fallitboet Bjørn Lomborg og hans bestræbelser på at få solgt budskabet om at vi må prioritere pengene. Vi kan ikke redde hele verden og derfor må vi vælge. [JJB1] 

Hver dag under denne regering høvles der store spåner af det gode ry, dvs. den anstændighed som Danmark og danskerne tidligere og med rette kunne bryste sig af ude i den store verden. 

Ellers har danskerne i 2006 i en eksplosivt stigende grad måtte kæmpe sig igennem en tættere og tættere masse af indsamlinger til alle mulige formål.

”Fra kollektiv- til hattedame støtte”, det blev skudsmålet på den danske udviklingsbistand i 2006.   

Status: Levende Hav, medlemmer, kontoret etc.

I 2006 har vi ikke haft ansatte, bortset fra et par måneder til projektopgaver i udlandet. Men medlemmer og andre har alligevel kunnet komme i kontakt med Levende Hav, da foreningen har haft fast adresse på formandens hjemmeadresse. Bogholderiet er Ellys domæne og det klarer hun på få timer og udgifter for foreningen.

·        Levende Hav har pt. 192 betalende medlemmer. Ca. 120 medlemmer har betalt kontingent siden nytåret. Der er kommet ca. 20 nye medlemmer i 2006, men vi har også måttet slette en del medlemmer i starten af 2007. Der ser også ud til at yderligere 20 – 30 medlemmer må slettes senest medio 2007, fordi vi har indført de nye regler hvor medlemmer der kommer mere end et år bag ud med deres betaling, automatisk bliver slettet. Inden det sker, har de dog modtaget flere opfordringer til at blive i foreningen.

·        Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder og et par møder i Eritrea gruppen i 2006.

·        Der er skrevet ca. 75 artikler, redegørelser, analyser og indlæg til aviser, hjemmeside og myndigheder. Besøgstallet på Levende Havs hjemmeside www.levendehav.dk  har stabiliseret sig i 2006 på ca. 3,5 mil. hits, men er steget med 75.000 fra 2005 til 220.000 unikke brugere.

·        I 2006 har Levende Hav som tidligere stillet op til interviews i aviser, radio og TV, direkte og via telefonen, i og uden for Danmark. Der er også gennemført et par foredrag om havmiljø, fiskeri og projektet ved Aralsøen. Foreningen har deltaget i enkelte høringer og også indsendt høringssvar. Vi har deltaget i møder i København og udlandet.

·        Også i 2006 blev der brugt en del tid på arbejdet i Projektrådgivningens Styregruppe. Vi er medlemmer af Seas at Risk og det tager også en del tid.   

·        Der er gennemført flere større fondsansøgningsrunder med ansøgninger om støtte til Levende Hav, Anton og Eritrea projektet.

·        I 2006 har Levende Hav haft danske udsendte til Aralsøen, Eritrea og Amazonas.

·        Endelig har vi også haft et medlem med ombord på Galathea-ekspeditionen.

Status: M/S Anton for et rent hav   

I 2006 sejlede Anton for DGI’s landslejr i Haderslev, for fagforeningen 3F’s medlemmer og flere ture med fokus på kapitaliseringen af kvoterne og konsekvenserne heraf for kystfiskeri og havmiljøet, samt mindre sejladser for skoler og andre medlemmer. I alt ca. 50 dages program som dog blev beskåret da hele 3F programmet ikke blev gennemført som planlagt.

Vi kom landet rundt og selv om der burde have været mere på programmet, så var der en klar fremgang i aktiviteterne i forhold til 2005. Knud tog ansvaret for Anton i 2006 og det har løftet projektet på aktivitetssiden, desværre endnu ikke på den økonomiske side også selv om det burde være to sider af samme sag.

Mange planer er lagt og ligeså mange ansøgninger sendt for 2007 og Knud og bestyrelsen satser nu det hele på 2007. Men der skal penge på bordet, ellers går det ikke. Og derfor er det nu op til generalforsamlingen på det foreliggende grundlag at tage beslutning om Antons fremtid i Levende Hav.   

Status: Fiskeriprojektet ved Aralsøen

Beretningen i 2006 følger i kølvandet på 2005 beretningen. Der sker meget derude, men fra dansk side er vi trådt et par skridt tilbage for at give vores partner den frihed fra vores indblanding som de alligevel snart skal til at leve under.

Projektet slutter med udgangen af 2007 og så vil der gå nogle måneder, hen til medio 2008, så skal hele projektet være afrapporteret og afsluttet.

I 2006 var den største begivenhed for Levende Hav fejringen af projektets 10 års jubilæum. Det blev fejret i Aralsk i forbindelse med, at de samme 4 fra LLH som startede projektet tilbage i 1996, rejste tilbage til Aralsøen for ved selvsyn at se og opleve den udvikling der er sket de sidste 10 år.

I den forbindelse blev der gennemført en større konference med temaet ”Hvad skal der ske de næste 10 år?”. Fra dansk side er vi tilfredse. Vi har gjort det vi kunne derude og til fulde opfyldt vores målsætninger og nu er det så op til vore partnere og nye støtter, i særlig grad fra Kasakhstan selv, at komme helt i mål med fiskeriet på Aralsøen.

Der vil ske ændringer når vi trækker os, og de ændringer er allerede godt i gang. NGO Aral Tenizi, vores partner, har besluttet at ændre foreningen fra at være en miljø- og social funderet forening til at blive en egentlig fiskeriorganisation. Det er der mange gode grunde til og dem bakker vi også op fra Levende Havs side.

Vi har tilbudt dem at Knud stiller sig til rådighed i resten af året i den udstrækning de kan bruge ham i den omorganisering som er i gang. Det samme mht. en genopbyggelse af et tættere forhold mellem foreningen og de aktive fiskere, et virke som har ligget lidt underdrejet de sidste par år i skyggen af andre store projekter, i særlig grad opbygningen og udviklingen af fiskericenteret Kambala Balyk. Der skal nu bl.a. opbygges en Fiskernes Indkøbsforening og der kan vi fra dansk side bidrage med konkrete input. Det samme gælder vedtægter og formål for en egentlig fiskeriforening.

Knud var der derude i efteråret 2006 og igen i jan. 2007 og har de brug for mere fra Knud kan han relativt hurtigt tage derud i 2007. Det er helt op til Aral Tenizi og deres prioriteringer af de midler som projektet råder over for resten af året.

Status: Fiskeriprojektet i Det Røde Hav, Eritrea

Eritrea projektet er i Levende Hav regi tænkt som afløser for Aral projektet når det slutter i udgangen af næste år. Vi har gennemført et mindre feltstudie i 2004 og en afsluttende projektformulering med støtte fra Projektrådgivningen i 2005. I slutningen af 2005 fik vi en bevilling på 1 mil kroner til et 2 års mere konkret projekt. Denne del er gået i gang pr. 1. jan. 2006. Og i samarbejde med Den Eritreanske Støtteforening i Danmark og Massawa fiskekooperativerne i Eritrea skal vi udvikle og opbygge kapacitet i de otte kooperativer som ligger i Massawa regionen.

Det er et afsluttet projekt som når det er færdigt vil have forbedret kooperativernes fangstmuligheder med nye redskaber. Der vil være gennemført ca. 15 forsøgsfiskerier på arter og med udstyr som de eritreanske fiskere ikke kender i dag. Fiskerne vil også have et center, et mindre kontor i Massawa og en eller to ansatte som kan hjælpe dem med alle de formularer og andet der også kommer til det eritreanske fiskeri de kommende år. Der er også en lille del som støtter op om et fiskesalg af arter som i dag ikke spises så meget i Eritrea.

Vi startede efter planen projektet i jan. 2006, men desværre ikke som det var planlagt. Fra vores partnere i Eritreas side havde man planlagt en anden strategi end den vi havde aftalt. Og den planlægning var foregået uden at vi fra dansk side havde været inddraget. En, synes vi meget væsentlig, ændring var, at man fra Eritreas side mente at det bedste ville være om projektet blev etableret i regi af ministeriets kystfiskerafdeling i Massawa og vha. ansatte fra ministeriet.

Det var en hård måned for den danske koordinator, som oplevede at han ikke kom ud af stedet dernede og at projektet derfor var tabt. Efter hjemkomsten og de mange rapporter blev det besluttet at tage en dialog med Projektrådgivningen om sagen for at få samling om en plan for en genforhandling af projektet mellem Levende Hav og de eritreanske partnere.

Det blev besluttet og den blev gennemført af tre fra Levende Hav som tog til Eritrea i maj. Det lykkedes at få samling om projektet og lagt en ny strategi. En strategi som i det væsentlige blev bygget om omkring de eritreanske partneres ønsker. I efteråret var Den Eritreanske Støtteforening i Eritrea i forbindelse med egne projekter og i den forbindelse havde de møder og tilsyn med projektet og kunne rapportere at alt gik efter planen dernede. Modsat projektet ved Aralsøen som vi er i kontakt med mindst flere gange hver uge, er kommunikationen mellem Eritrea og Danmark i dette projekt på et meget og synes vi også alt for lavt niveau. Det skal blive bedre. For flere detaljer om denne plan kan man læse hele historien på foreningens hjemmeside.

Ifølge denne plan skulle vores partner gå i gang med en omstrukturering af de berørte kooperativer og få etableret et projektkontor og ansat det nødvendige personale og få et Projekt Råd til at fungere. Fra dansk side skulle vi indsamle og indkøbe en masse udstyr og få det afskibet til Eritrea for så at stille op med to danske udsendte efter at udstyret var ankommet og klar til brug i Eritrea.

Det blev en omfattende og ret så vanskelig indsamling og det hele blev forsinket af forsinkede leveringer af garn fra fjernøsten. Men i jan. 2007 var det hele samlet, pakket og afsendt til Eritrea hvor det ankom i slutningen af marts. Medio april tager 2 fra Levende Hav til Eritrea for i en måned at støtte op om denne første meget konkrete indsats for udvikling af det eritreanske kystfiskeri. Derfra tager vi meget fat og projektet derefter skal nu vise konkrete resultater hvis det skal reddes i form af en næste fase. Der skal nu ske noget, og meget gerne meget, i Eritrea hvis det skal blive til mere end den ene fase som også bliver væsentligt forsinket.

Fiskerifagligt Netværk

Efter flere års tomgang i sagen er der nu blevet samling om et netværk og ansøgninger er på vej til det nye program under Projektrådgivningen.

Det bliver ikke det netværk som vi havde håbet på med de nødvendige midler til at Levende Hav kunne ansætte en koordinator for et netværk under opbygning og udvikling. Det bliver et beskedent bidrag og den politiske dimension og virke i netværket, dvs. folkeoplysning og politisk mobilisering til fordel for de fattige kystfiskere og deres samfund i syd, bliver der ikke ret meget af.

Netværket er tænkt som en faglig inspirator for deltagerne, således at deltagerne bliver bedre til at gennemføre udviklingsprojekter inden for fiskeri og kystzone forvaltning.

Det er et værdigt formål og det vil vi arbejde for, men tilbage står et skrigende behov for at få sat de rige landes, herunder selvfølgelig EU’s, køb af fiskerirettigheder i den 3. verden til alvor diskussion. Der er tale om en klar trussel mod kystfiskerne, ligesom kystfiskeriet herhjemme bliver udryddet i disse år i kølvandet på regeringen og Dansk Folkepartis foræring af kvoterne til dem, der ejer fartøjerne. En ejendom som danske fiskere nu omsætter i stort tal, med det til følge at kystfiskeriet bliver løbet over ende.

Det samme gør EU i Afrika i meget stor stil. De giver regeringerne mio. af EURO og så står kystfiskerne tilbage, endnu fattigere og mere marginaliseret end de var før.

Det er klart at udviklingsbistanden så skal ind og samle op, men uanset hvor gode vi bliver, så forslår vores indsats som den berømte snebold i helvede i forhold til at fiskerne i syd skulle sikres deres rettigheder til fiskeri (dvs. at EU og andre lande i deres aftaler med regeringerne i syd gav og sikrede kystfiskerne deres historiske rettigheder.) 

Det blev Levende Havs 2006 Årsberetning. Vi gør hvad vi kan og vi kan kun håbe på bedre vejr og lidt varmere politiske vinde frem til vores generalforsamling i 2007.

Fremlagt på Levende Havs ordinære generalforsamling i Hemmed lørdag den 14. april 2007.

v/bestyrelsesmedlem Henrik Jøker Bjerre for formand Kurt Bertelsen Christensen der var syg

Landsforeningen Levende Hav

Juelsgårdsvej 27, Ferring Strand

7620 Lemvig telefon 97 89 54 55 fax 97 89 56 55 Mail llh@levende-hav.dk www.levende-hav.dk