Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Årsberetning 2004

Landsforeningen Levende Hav 

Indledning

Med denne årsberetning gør bestyrelsen status for 2004 og præsentere generalforsamlingen for den kurs og kritik vi mener Levende Hav bør lægge for 2005 og 2006. Formen på beretningen følger i hovedtrækkende de foregående syv årsberetninger, så det skulle være muligt, at få et overblik over Levende Havs virke over en længere årrække. Årsberetningerne kan læses på foreningens hjemmeside. 

I denne beretning vil vi ikke give konkrete bud på indsatserne i 2005, dertil er tiderne blevet for usikre. I 2005 vil der ikke være ansatte i LLH og derfor bliver foreningens indsats helt afhængig af den frivillige indsats. Det er første gang i LLH’s 10 års virke, så vi lader 2005 resultaterne tale for sig selv.  

Bestyrelsen siger i denne beretnings sammenhæng også mange tak til de fonde, donorer og samarbejdspartnere som støttede foreningen og dens projekter i 2004.

Tak til

Danida, Tips og Lotto midlerne, Bodil Pedersen Fonden, Torben & Alice Frimodts Fond, Minipuljen under Projektrådgivningen, Verdensbanken, USaid, MASHAV, Græsrodsfonden, Enkefrue Lise Plums Støttefond, Kulturelt Samråd, Lemvig

Efter en indledning og opsummering vil beretningen omhandle følgende centrale områder:

      Havmiljøet

      Fiskeriet

      Udviklingsbistanden

      Status: Levende Hav, medlemmer, kontoret etc.

      Status: AKF og fiskeriet

      Status: M/S Anton for et rent hav   

      Status: Fiskeriprojektet ved Aralsøen

      Status: Fiskeriprojektet i Det Røde Hav, Eritrea

      Status: Udviklingsbistand og fiskeriudviklingsprojekter i den 3. verden

Indledning

Ligesom i 2003, fik havmiljøet i 2004 ikke regeringen og Folketingets store opmærksomhed. Ud af ca. 400 lovforslag blev der kun fremlagt et nyt lovforslag på det marine område. Det var V 73 om justeringer af fiskeriloven, for fiskerikontrol og omsættelige fiskekvoter. Fra Miljøministeriet var der i forhold til nye love, kun tavshed på havmiljøområdet i 2004.

Konkret bemærkede 2004 sig positivt ved, at iltsvindet i de indre farvande kunne holdes nede på et lavt niveau. I september var der kun få områder som var ramt af iltsvind. Årsagerne til de gode resultater forklarer vi med kraftig vind i sensommeren og efteråret. Om det også kan forklares med, at udvaskningen af næringsstoffer er faldet, må vi vente med at konkludere på til efterårene 2005 og 2006.

Men 2004 blev også det år hvor svenske forskere erklærede Østersøen død. De mener ikke længere at havmiljøet i de dybe dele af Østersøen står til at redde. Og den sag får en stor opmærksomhed i de kommende år, bl.a. fordi FN har bevilliget en meget stor pose penge til Østersøen. De såkaldte GEF midler under UNDP og FN har ydet en støtte på op mod 40 mil $ frem til 2008 til støtte for miljøet og et mere bæredygtigt fiskeri i Østersøen regionen. Verdensnaturfonden og Coalition Clean Baltic har også fået en del penge til Østersøen og Greenpeace er aktiv i det dødende hav.

Med den nuværende politiske sammensætning får miljøet lidt opmærksomhed når problemerne finder vej til medierne, hvorimod den fremadrettede miljø og fiskeripolitik er fraværende. Regeringen mangler ikke smukke ord og hensigtserklæringer, men det er kun teater.  

Vi beklager generelt den politiske udvikling. Politik er blevet den teaterforestilling, som vi i vore tidligere årsberetninger har måttet konstatere været under vejs de senere år. Et valg til Folketinget er ikke længere et spørgsmål om politik og politiske holdninger, men om gennemslagskraft, om kandidaterne til Folketinget kan ”sælge billetter”. Et valg til Folketinget er bestemt af, om man ”slår igennem” i fjernsynet. Er man ung og ”meget på”, kan kandidaten, uanset politisk erfaring og parti, hente så mange stemmer i sin kreds, at vedkommende bliver valgt.

-         Det ellers så højtskattede og besungne danske repræsentative folkestyre og Folketing, er blevet et parlament af delegater, som navigerer efter hvilken vej vinden blæser. Og da vinden i samme periode, er kommet kommer fra bagbord, har vi med den bæredygtige miljø og ressourcepolitik i lasten, måttet vige og gå agter ud.    

Under dette styre er der ikke politisk prestige og karriere i miljøet og fiskeriet og derfor får disse områder en stedmoderlig behandling.

Det er tydeligt at danskerne ikke ønsker en afvikling af det traditionelle fiskeri i de mange havne og deraf følgende udvikling mod få store fartøjer i få havne. Danskerne vil heller ikke have privatiseret havets ressourcer, gennem individuelle omsættelige kvoter. Det ved regeringen, og i et velfungerende demokratiske folkestyre, ville disse krav selvfølgelig være blevet respekteret.

I disse spørgsmål kan regeringen ikke påberåbe sig, at handle på vegne af os og vore børn og børnebørns fremtid. Som det f.eks. er tilfældet i andre politiske spørgsmål, hvor de har folket mod sig, som f.eks. i den danske deltagelse i Irak krigen.  

-         Østersøen dør uden politisk deltagelse. Omsættelige fiskekvoter er ikke løsningen på nuets og fremtidens problemer i fiskeriet, men i ly af Folketingets manglende lyst til fiskeri og fiskeripolitik er regeringen i gang med at feje 20 års fiskeripolitiske misgerninger og løgne ind under det berømte gulvtæppe.

Havmiljøet

Ifølge regeringen går det kun fremad. Men i 2004 blev det også forbudt at omsætte sild fra bestemte områder i Østersøen, pga. dioxin forureningen. Laks er forbudt og 999 fiskemelsindustrien, vil have al fisk fra Østersøen, alene fordi fabrikken har investeret et trecifret millionbeløb i dioxin rensnings anlæg. Vi kan se frem til, at om få år vil al fisk fra Østersøen blive forarbejdet til fiskemel og olie og efter et kort ophold i tamme laks, ørreder og torsk, kan vi igen få ”fisk” fra Østersøen.  

Der er et større fokus på olieforureningen i de indre farvande og det kan være årsagen til, at det åbenbart bliver flere og flere olieforureninger. Men det kan også hænge sammen med, at der bliver flere af forurenerne, dvs. skibene. Trafikken i de indre farvande og Østersøen vokser og skibe som støder sammen, sejler i broer eller på grund i Storebælt og Kattegat er daglige nyheder. Som situationen ser ud i dag og som lovgivningen er indrettet, er det kun et spørgsmål om hvornår vi vågner op til den store og helt ubegribelige olieforurening i de indre farvande.

De store råstofindvindinger til havs fortsætter i Østersøen til unødvendige strandparker og nu også i Århus bugten til en stor udvidelse af havnen i Århus. Strandfodringen på den jyske vestkyst fortsætter på tvivlsomme VVM redegørelse og havnen i Thyborøn skal udvides så den kan modtage større mængder af sten, ral og grus fra Jyske Rev. En skamfering af havbunden som også giver det brutale trawlfiskeri et alibi til fortsat virksomhed. 

Selv om iltsvindet i 2004 blev holdt nede til kun at omfatte mindre havområder, så er skaderne fortsat store og omfattende efter 2002. Fiskerne i Storebælt har endnu ikke mærket noget til de påståede forbedrede tilstande. Det dybe Østersø er dødende siger forskerne og de har ikke fantasi til at forstille sig andet end kunstigt åndedræt som vi kender der fra mindre ferske søer. Men det er jo fantasi for den danske svineproduktion, som vokser op i de østlige lande, tager også livet af de lavvandede områder i Østersøen i de kommende år.

Fiskeriet

2004 afløste 2003 som det værste år nogensinde i det moderne danske erhvervsfiskeris historie. Fiskerne fangede lidt flere fisk, men fiskeriets omsætning faldt med 4 % i forhold til katastrofeåret 2003. Fødevareministeriet har ingen andre svar og løsninger på de meget alvorlige problemer i fiskeriet, end en endnu større gældssætning af fiskeriet, gennem en omfattende kapitalisering af fisken i havet.

Fisken i havet skal privatiseres, for at give de få fiskere som overlever, en mulighed for at stille en større sikkerhed til rådighed for de banker, som er på vej til at sende mere end 50 % af den danske tonnage på tvangsaktion. Fiskeribanken udsætter terminer som aldrig før og tilbyder ekstra lån til betaling af terminer. Disse ekstra lån gives uden sikkerhed og er kun mulig pga. af den historisk lave rente, og forventningerne om, at regeringen får privatiseret fisken i havet. Værdien i fartøjerne og økonomien i dag er langt under nul.

Det kystnære fiskeri får politisk opmærksomhed, men ikke den konkrete politiske handling og opbakning. I juni vedtog et enigt Folketing en ny kystfiskerordning, og siden er der blevet oprettet et kystfiskerudvalg. Men dette udvalg blev overtaget, eller rettere sagt givet til de fiskere som reelt ikke er kystfiskere og nu anbefaler et flertal i udvalget den samme regulering som er på vej i det store fiskeri. Dvs. individuelle kvoter byggende på de enkelte fartøjers historiske fiskeri et enkelt år. Det betyder, at de fiskere som har været uheldige dette år, eller som ikke har været så kreative, dvs. være gode til at snyde, bliver sorteper. Ved årsskiftet, satte fødevareminister Hans Chr. Schmidt sagen i bero, da han efter et offentligt møde i Grenå blev klar over, at omskrivninger af fisk fra farvande og fartøjer åbenbart er så stort et problem, at en ny regulering byggende på den individuelle historik, vil give ham nogle store problemer.

Danmarks Fiskeriforening fortsætter kursen, med støtte fra Fiskeridirektoratet og udvalgte politikere, mod individuelle kvoter og en dansk model for omsættelighed. Ved årsskiftet havde Danmarks Fiskeriforening ca. 2200 medlemmer ud af 5154 registrerede erhvervsfiskere + partsfiskere og 1160 bierhvervsfiskere. Med mindre end 1/3 af fiskerne som medlemmer, kan Danmarks Fiskeriforening, med myndighedernes støtte, fortsætte med at styre dansk fiskeri mod afgrunden.   

Industrifiskeriet, som reelt fik dødsstødet i 2003, lå i respirator i 2004 og udsigterne for 2005 er håbløse. Selv om der skulle blive lidt flere tobis i 2005, hvad intet tyder på, så er det for sent. Ingen fisk, tobis og sperling, og høje oliepriser (ikke på fiskeolie, men på dieselolien) er årsagerne til, at dette erhverv, som for få år siden blev udråbt som det mest bæredygtige fiskeri vi har i dansk fiskeri, afgår ved døden i 2005.     

Levende Hav skal på de kraftigste beklage fiskeriets uudvikling og vi lægger ansvaret for erhvervsfiskeriets kollaps og skæbne i regeringen og Folketinget. 

Også i 2004 beretningen, sætter vi fokus på naturens og miljøets mere professionelle vogtere. I 2004 blev Verdensnaturfonden WWF udnævnt til miljøets vogtere inden for det danske erhvervsfiskeri. WWF sidder nu med ved bordet i de udvalg og komitéer som rådgiver regeringen og Folketinget.

Det er nu ikke meget fiskerne har hørt til WWF i 2004, men enkelt sager fortjener denne årsberetnings opmærksomhed. I 2004 vedtog EU, efter 10 års massivt pres fra bl.a. WWF et forbud mod garnfiskeri i Østersøen. Drivgarn bliver forbudt og alle andre garn skal monteres med pinger og WWF er meget tilfreds med vedtagelsen. 10 års arbejde og mange millioner af kroner og ikke mindst meget arbejde og grøn politisk og folkelig opmærksomhed er brugt i denne sag, alt imens virkeligheden overhalede WWF. For da garnforbudet blev offentliggjort var der allerede indført et forbud mod fangst af laks – den danske laks er så forurenet af dioxin, at den ikke længere må sælges.

Det spørgsmål som vi rejser, er følgende: Hvordan skal mennesket kunne bevare følelser og fornuft, i en verden som forudsiger store kommende naturkatastrofer pga. klimaforandringer; som opbygger enorme trawlfiskeri systemer (som i et træk fanger og dræber mere end 50 delfiner), som udrydder vore fiskebestande; som måler højere og højere koncentrationer af dioxin i fisken og dyrene i Østersøen; som taber næringsstoffer til havet så store havområder lægges øde osv. Samtidig med at vi bruger store ressourcer, i form af mange møder, mennesker, organisationer og penge som er blevet brugt de seneste 10 år, til at få gennemført et forbud mod et enkelt, og i øvrigt meget natur- og ressourceskånsomt redskab, som kun bruges af ganske få fiskere, for derved måske at redde et enkelt marsvin. Dette ene, hvis det overhovedet lever i Østersøen, dioxinfyldte marsvin, som WWF forstiller sig, måske kunne blive fanget af disse fiskeres garn? WWF forsvarer deres sag med ordene – ”et fanget marsvin i Østersøen, kan, fordi der måske kun er nogle få stykker tilbage, være dette ene marsvin for meget”.

Herfra skal der ikke herske tvivl om, at WWF gør en stor og vigtig indsats for vor fælles natur og dyr og verden ville være dårligere stillet uden WWF. Men på erhvervsfiskeriområdet i Danmark og EU har WWF, på bl.a. vore vegne, påtaget sig ansvaret for, at være havet og ressourcernes officielle grønne vogtere. I Levende Hav er vi ikke tilfredse og derfor kritiserer vi WWF i konkrete sager som ex. marsvin, marine nationalparker og kvotepolitikken.

Udviklingsbistanden

Regeringen siger noget andet, men fakta, er at den fortætter med at beskærer den danske støtte til fattige lande og folk. Det er i korthed det der foregå på denne front. Og derfra kan vi så gentage os selv fra 2003.

Status: Levende Hav, medlemmer, kontoret etc.

I 2004 har formanden været ansat som daglige leder i 9 måneder og der har været et par korttids ansatte på enkelte konkrete opgaver. Bogholderiet er timeløns betalt. Man har dagligt kunnet komme i kontakt med Levende Hav, da foreningen har haft adresse på formandens hjemmeadresse. En vigtig opgave for den daglige leder har været opbygning og vedligehold af foreningens hjemmesider www.levendehav.dk   www.aralsk.net www.kystfisker.net

-         Ved årsskiftet havde foreningen 220 betalende medlemmer

-         Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder i 2004

-         Der blev gennemført en sommersejlads med M/S Anton

-         Der er skrevet ca. 80 artikler, redegørelser, analyser og indlæg til hjemmesiden og nogle af dem har været offentliggjort i aviser og tidsskrifter. Besøgstallet på Levende Havs hjemmeside www.levendehav.dk  har været stigende i 2004 og året sluttede med 2,5 mil. hits og 115.000 næsten en fordobling i forhold til 2003. www.levendehav.dk blev oprettet i 1999 og i de 6 år har hjemmesiden udviklet sig til en ganske betydende informationskilde som i perioder hvor der er offentlig opmærksomhed omkring ex. fiskeriet, besøges af op mod 1000 besøgende og mere end 10.000 hits pr. dag. De øvrige hjemmesider har ikke ret mange besøgende. (som en konsekvens heraf er www.aralsk.net ved at blive overflyttet til vores partner i Kazakhstan)

-         En af de store opgaver i 2004 blev sekretær og sekretariats opgaverne for AKF ”Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri” (se afsnittet herom)

-         Levende Hav har stillet op til interviews i aviser, radio og TV, direkte og via telefonen, i og uden for Danmark. Der er gennemført et mindre antal foredrag om havmiljø, fiskeri og projektet ved Aralsøen.

-         Foreningen har deltaget i enkelte høringer og også indsendt høringssvar. Vi har deltaget i møder i København og udlandet. Vi har også deltaget i enkelte konferencer og seminarer og vi har pt. en repræsentant i ”Den nationale følgegruppe” vedr. nationalparker i Danmark.

-         I 2003 har Levende Hav haft en dansk udsendt til Aralsøen og til Eritrea. I forbindelse med AKF har der været en del større og mindre møder med kystfiskere rundt i landet

-         Levende Hav har udgivet en Fiskerkalender 2005 og hæftet ”Anton og Havet”

 Status: AKF og fiskeriet

I starten af 2004 blev vi kontaktet af fiskere fra Thorupstrand. De var kort fortalt blevet bange for, at de systemer de havde fået bygget op omkring landinger af torsk, dvs. farvands og fartøjs omskrivninger af torsk, ville blive opdaget og stoppet af Fiskeridirektoratet med store bøder til følge.

Arbejdsgruppen for det Kystnære Fiskeri blev oprettet på et større fælles møde i Århus den 5. marts. Og derfra gik det konkrete arbejde i gang. AKF valgte formand og han blev gruppens repræsentant i det af ministeren nedsatte Demersale Udvalg som arbejdede i København.

Det var et konstruktivt stykke arbejde som AKF præsterede under vanskelige forhold. Der var ingen penge overhovedet og dvs. at alle selv måtte afholde deres udgifter. Levende Hav har brugt op mod 15.000 på opgaven, inkl. den hjemmeside som blev opbygget.

Da arbejdet skulle færdiggøres i efteråret 2004 var gruppen så tæt på et fælles resultatet som vi kunne komme, men så revnede ballonen og det fælles resultat og anbefalinger til myndighederne løb ud i sandet. Vi strandede på det rev, hvor andre gode fælles skabte initiativer og projekter inden for dansk fiskeri forliste - på begæret og mistroens rev.

Status: M/S Anton for et rent hav   

M/S Anton togtet i 2004, blev gennemført som opfølgning på 2003 pilotprojektet. Projektet startede den 1. juni med et projekt i København og herunder et længere ophold i hovedstaden for møder og andre aktiviteter.

Derfra stod den på whale watching resten af sommeren, kun afbrudt af mindre projekter i Svendborg, Ebeltoft og Grenå, fiskekøkken og miljøundervisning. I slutningen af 2004 lejede et EU støttet erhvervsprojekt Anton for op til 3 år, men med den klausul at Levende Hav kunne bruge kutteren til de projekter som vi har lyst, midler og evner til at gennemføre.

Kutteren er velholdt og i en fin stand og sejler ud fra Grenå. Skibslauget kom aldrig godt i gang og det er nu nedlagt. Generalforsamlingen skal som et vigtigt punkt derfor også diskutere M/S Antons fremtid i regi af Levende Hav. 

Status: Fiskeriprojektet ved Aralsøen

I 2004 gik projektet ind i dets 4 og afsluttende fase med en 3 års bevilling fra Danida på 2,2 mil kroner. 4 fase bliver koncentreret om at få styrket og udbygget Aral Tenizis kapacitet og få gennemført et større antal kurser og seminarer samt få en biologisk overvågning af fiskeriet på Aralsøen de kommende 3 år.

4 fase gik i gang i sept. 2004 hvor Kurt var derude. Hans rapport viser, at projektet er inde i en meget spændende fase, med en masse nye aktører i spil. Efter en meget langsom opstart er Verdensbanken nu kommet op i fart og sammen med den japanske udviklingshjælp kommer der nu betydelige investeringer i fiskeriet i regionen. Og langt hovedparten af disse investeringer skal ind over vores partner Aral Tenizis bord. Et nationalt investeringsselskab er meget aktiv i og omkring Aral Tenizi og fiskericenteret Kambala Balyk.

De havde repræsentanter på besøg i Danmark i 2004 og alt peger på at der er skabt en baggrund og et fundament for en investering på op mod en mil US$ i Kambala Balyk.

I 2004 fik Kambala Balyk den lovede støtte fra USaid og Mashav i form af nyt fryseudstyr, lastbiler og andet nyt udstyr, alt til en værdi af mere end en mil kr. Samtidig fortsætter man arbejdet på at udbygge centeret og med de nye investeringsmidlerne vil det også lykkes at få rejst et center, dvs. et hovedkvarter for fiskeriet i Aralsk regionen.

Projektet er efter vores mening en succeshistorie inden for den danske udviklingsbistand. Med relativt få midler, men med en masse tålmodighed, venskaber og ihærdighed fra alle sider, er det lykkes for Levende Hav og partnere i Kazakhstan at få Aralsøen sat højt på de internationale dagsorden. Og det har betydet og vil komme til at betyde udvikling og materiel fremgang i hele regionen. En region som er noget større end Danmark, men hvor der nu kun bor ca. 70.000 mennesker. Fra at være den fattigste region i den fattigste provins i Kazakhstan, er regionen nu på højde med de mere velstående regioner i republikken.

I dag kan der føres noget bevis for, at dette projekt er årsagen til denne udvikling, men det bliver på den anden side, meget vanskeligt at komme uden om dette projekt, når Aralsk regionen og Aralsøens nyere historie skal skrives.

Status: Fiskeriprojektet i Det Røde Hav, Eritrea

Først på året blev der gennemført et studie i Eritrea og derfra kom en rapport som lagde grunden for den forundersøgelse som vi har gennemført i starten af 2005. Begge disse undersøgelser har dokumenteret et meget stort behov i det eritreanske kystfiskeri, et behov som vi fra Danmark kan være med til at opfylde. Hensigten er nu, at Levende Hav og Eritrea Støtteforening tager ansvaret for et flerårigt projekt og dette projekt skal først og fremmest finde dets økonomiske grundlag i midler fra Danida. Rapporterne kan læse på www.levendehav.dk og man kan få kopier af disse rapporter ved henvendelse til kontoret.

Status: Udviklingsbistand og fiskeriudviklingsprojekter i den 3. verden

Levende Hav har kontakter i den 3. verdens fiskerier og foreningen har også tidligere forsøgt at få opstartet et fiskerifagligt netværk. På sidste generalforsamling blev det besluttet, at Levende Hav skulle sætte flere kræfter ind på fiskeriet i den 3. verden. Denne beslutning har bl.a. resulteret i et studie af EU’s køb af fiskerirettigheder i den 3. verden og en del redegørelser og henvendelser til den danske regering og til EU kommissionen, såvel fiskeri som udviklingskommissionen. Der er ikke kommet så meget ud af disse henvendelser, andet end det tankevækkende at den danske fødevareminister, som har det danske ansvar for disse køb, skriver til Levende Hav, at han og det danske ministerium kun har en meget lille viden om EU’s virke på disse fronter, men at han og ministeriet på den anden side, har tillid til at EU kommissionen og dets myndigheder gør det bedste for EU og landende i syd!

Senest har Levende Hav udarbejdet et oplæg til samling omkring et fiskeri- og kystzone fagligt netværk i blandt de danske NGO’er og andre aktører som virker på området. Der er interesse for sagen og Danidas NGO afdeling vil behandle en forespørgsel fra os om støtte til et sådant netværk. Generalforsamlingen 2005 skal derfor give bestyrelsen et mandat til enten at fortsætte den line der blev lagt i 2004, til at ændre kursen eller helt at opgive dette fokus for at koncentrerer indsatsen mod andre og muligvis mere relevante og vedkommende og områder inden for Levende Havs horisont.

Dette blev bestyrelsens årsberetning for 2004. Den blev ikke så omfangsrig som tidligere år, men det hænger sammen med, at foreningens aktivitetsniveau har været lavere i 2004, end tidligere år. Men desuagtet mener bestyrelsen, at Levende Hav gør en forskel og vi fortsat lever op til foreningens formål, og derfor skal vi opfordre denne generalforsamling til at vedtage årsberetningen for 2004.

Fremlagt på Levende Havs ordinære generalforsamling i Vejle lørdag den 30. april 2004 i Vejle.

v/formand Kurt Bertelsen Christensen

Bestyrelsesmedlemmer 2004

Formand                              Kurt Bertelsen Christensen. Lemvig (på valg)

Næstformand                       Gunnar Jacobsen. Esbjerg (på valg)

Kasserer                              Peter Mouritzen, Århus

Bestyrelsesmedlem               Henrik Jøker Bjerre. Århus (på valg)

Bestyrelsesmedlem               Henning Thøgersen. Lemvig (på valg)

Bestyrelsesmedlem               Knud Andersen, Hemmed

Bestyrelsesmedlem               Christian Oxenvad, Hundested

Suppleanter                          Erik Bjørn Olsen, Glesborg og Pia Rørbeck, Samsø