Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

LLH´S ÅRSBERETNING 1997

Med denne beretning vil jeg forsøge at aflevere en kort status over foreningens tilstand m.h.t. medlemsantal og udviklingen på dette område og berette om foreningens aktiviteter samt perspektiverne for det næste år, med hovedvægten på det økologiske fiskeri og Aralsø fiskeriprojektet

Foreningen har 109 medlemmer, mod 78 sidste år. Siden 1995 - hvor foreningen blev stiftet - ser det i dag ud til, at vi har mistet 7 medlemmer - i hvert fald er det 7 som ikke har betalt kontingent for 1997. Et tab på 7 medlemmer er selvfølgelig 7 for mange - men foreninger har det jo med at miste medlemmer.

Set i lyset af den indsats der er ydet for at få flere medlemmer, er medlemsstigningen på 40% ikke overvældende - med indsats tænker jeg på kampagnen I Fiskens Tegn sidste sommer og på de mange breve der er blevet udsendt det forløbne år.

Men resultatet bekræfter det mange mener at vide i dag, nemlig at  nye medlemmer ikke hverves - men tilsluttes arbejdet, igennem en til tider langsommelig og sej proces. Vi skal da også fortsat være med i, og selv stå for kampagner, men det må bliver foreningens arbejde, mere end selve kampagnerne, der skal sørge for at flere slutter op om foreningen det næste år.

Denne filosofi, om man vil, stemmer også godt overens med forenings mål og politik, at de mange i antal bør harmonere med de mange i interesser, bl.a. fordi de mange i antal, kræver et velfungerende og dyrt sekretariat, som kan varetage de forpligtigelser mange medlemmer kræver.

Selv synes jeg at de omstændigheder der sørgede for at en af de sidst tilmeldte, en kvinde fra Køge, blev medlem, taler for at det er arbejdet med foreningens sager der bør prioriteres. Hun havde i stor frustration, inden hun fik kontakt til os, ringet rundt til ministerier og direktorater for at få klarhed over, hvorfor forbrugerne ikke får at vide om den fisk man køber er vildtfanget eller om den er opdrættet.

I hendes arbejde, som homøopat og kostvejleder, havde hun altid anbefalet at folk spiste fisk, men fornyelig fik hun kendskab til at tamfisk blev produceret ved brug af bl.a. antibiotika. Hun blev vred over, at sådanne oplysninger ikke var almen tilgængelige, når man skulle købe sine fisk. Efter mange telefon samtaler og mange svar, som gav hende det råd at få undersøgt sagen hos egen fiskehandler, kom hun i kontakt med miljøministeriet som mente at der fandtes en forening som havde optaget denne sag - og søreme om ikke også ministeriet fandt vores adresse og telefon. Jeg fik en lang telefon samtale med hende og LLH har fået det første medlem i Køge.

Ellers er der ikke foretaget noget analysearbejde på sammensætningen og medlemmernes motiver til netop at være medlemmer. Men foreningen har   medlemmer i alle landets amter - så vi er en rigtig landsforening.

Det er selvfølgelig godt i sig selv, at vi lever op til vores navn, men hvad der er lige så vigtig er, at vi nu kan gøre os håb om at blive bloktilskuds berettiget over Tipsmidlerne. Kriterierne for det kan lade sig gøre er at vi er landsdækkende og at vi har et alment formål -  men det punkt vender jeg tilbage til sidst i beretningen, under perspektiverne.

Her vil jeg give en kort beretning om det økologiske fiskeri, men jeg går ikke i detaljer, da disse bedst bliver varetaget i diskussionen og i det efterfølgende debatmøde.

Økologisk fiskeri

Siden sidste generalforsamling er der kommet godt gang i arbejdet til fordel for og fremme af et økologisk fiskeri. Foreningen har fået to pladser, i det af ministeren nedsatte udvalg, og siden november 1997 har udvalget afholdt 5 møder. Selv har LLH en arbejdsgruppe som indtil for nylig var på 20 M/K´er. Indtil fornyelig fordi 7 af gruppens medlemmer forlod gruppen bl.a. i protest mod gruppens sekretær, et job jeg også varetager - det punkt vender jeg tilbage til.

Arbejdsgruppen har siden oktober afholdt 5 møder og resultaterne har ikke alene været gode, men også bemærkelsesværdige i en fiskerifaglig sammenhæng. Det samme kan også siges om ministerens udvalg, da dette er på vej med opsigtsvækkende resultater.

Opsigtsvækkende fordi meget få af de 60-70 personer som deltog i foreningens seminar i foråret 1996 ’Økologisk fisk – mulighed og nødvendighed’ kunne havde forudset, at denne sag kom så højt på den officielle dagsorden, som den faktisk er kommet i dag. Vi er nu nået så langt i udvalget, at jeg med stor sikkerhed kan fastslå, at der vil blive udarbejdet en aktionsplan som vil give mulighed for at der kan igangsættes forsøg på et økologisk fiskeri og at fisken derfra kan sælges under et blåt statskontrolleret ømærke.

Foruden de havmiljøgevinster dette betyder, betyder det også, at foreningens første havpolitiske forum, virkelig har kunnet leve op til de intentioner der ligger i begrebet ’havpolitisk forum’. Det kan vi kun være tilfredse og stolte af, og succesen kan give vedvarende energi til nye temaer i de fremtidige havpolitiske foraer.

Vi vil fortsætte bestræbelserne omkring det økologiske fiskeri, og vi fortsætte  med at få skabt økonomi til arbejdet. Sidste sommer fik foreningen en bevilling fra den Grønne Fond på 225.000 kr til brug for foreningens arbejde bl.a. med 150.000 til en ½ års ansættelse. Vi aftalte med fonden, at jeg blev ansat i et år ved brug af 180.000 og de 45.000 kr til drift og omkostninger, bl.a. husleje til Hav- og Kystskolen.

Siden har vi forsøgt at få en bevilling vi Den Grønne Jobpulje, uden held og denne er nu sendt videre til Strukturdirektoratet. Denne 2 årlige bevilling skal bruges at få ansat en fiskeriøkologisk sekretær, sådan at foreningen også får mulighed for at varetage andre omgaver end den fiskeriøkologiske omstilling.

Vi har en ansøgning liggende i EU om støtte til arbejdsgruppens daglige arbejde, om støtte til informationer om det økologiske fiskeri og et internationalt kystfiskerseminar i slutningen af 1998. I følge bevillings proceduren skulle vi have besked i midten af december, men for et par dage siden ringede de fra Bruxelles at nu var der besked på vej og inden 10 dage ville vi få et endeligt tilsagn om støtte. Vi har ansøgt om 124.000 EUC, men jeg ved ikke hvor meget der bevilges. Vi har også en forespørgsel vedr. den peticidafgifts provenu som NGO kan søge efter. Med disse initiativer tror jeg det bliver muligt at få støtte til det konkrete havpolitiske arbejde, enten direkte eller indirekte ved at vi bliver aflastet i den fiskeriøkologiske opgave.

Når udvalgets aktionsplan er udarbejdet skal arbejdsgruppen fortsætte med at få udviklet de konkrete kriterier der skal gælde for de enkelte typer fiskerier, dette sammen med de forsøgsfiskerier som må forventes at gå i gang når de midler som følger aktionsplanen bliver tilgængelige.

Selve aktionsplanen vil kun opstille de overordnede definitioner som kriterierne skal indpasses i, men de enkelte eksempler, definitioner og kriterier synes jeg som sagt vi skal vente med til den efterfølgende diskussion og til det debatmødet.

Som et svar på den konflikt vi har haft i arbejdsgruppen er det efter bestyrelsens mening vigtigt at vi i det videre arbejde får skabt mulighed for at arbejdsgruppens arbejde kan adskilles fra foreningens daglige gøremål og her er det afgørende at der bliver ansat en sekretær for gruppen. Vedkommende får et ret omfattende arbejde de næste 2 år, i såvel de teoretisk bestræbelser, som i de praktiske funktioner omkring udredning, ansøgning og opfølgning på de praktiske forsøg som fiskerne kunne tænkes at gå i gang med, herunder forsøg med at få distribueret den økologiske fisk.

Siden arbejdsgruppens start har jeg fungeret som sekretær. Bestyrelsen har været opmærksomme på, at dobbeltrollen som talsmand for foreningens overordnede målsætninger og sekretær for arbejdsgruppen kunne give konflikt på de konkrete fiskerifaglige områder, og denne dobbeltfunktion har også spillet  en negativ rolle under det sidste arbejdsgruppemøde, hvor vores udspil til det foreløbige notat blev diskuteret.

Konkret var der en stor frustration over at Strukturdirektorates udspil ikke var blevet rundsendt inden mødet, og jeg medgiver at det burde det havde været, men det fortroligheds kodeks som udvalget havde underlagt sig forhindrede efter min mening en sådan rundsendelse. Derimod blev Strukturdirektoratets udspil præsenteret på et møde i Århus umiddelbart efter at dette var blevet udsendt, men desværre deltog kun 5 medlemmer af arbejdsgruppen p.g.a. fint fiskevejr. Hvorom alting er så er problemerne opstået fordi mange forskellige momenter gik imod en god og konstruktiv udvikling på dette sidste møde. Vi har lært af denne sag og nu også gjort Strukturdirektoratet opmærksom på at alle for arbejdsgruppen vigtige papirer vil blive rundsendt.

Notatet har jeg udarbejdet og fået diskuteret i en mindre gruppe inden det blev præsenteret for arbejdsgruppen. Denne form blev som nævnt nødvendig p.g.a. de praktiske umuligheder, men til trods derfor var det en dårlig form, som ikke vil blive gentaget. Nu er det vores håb, at arbejdsgruppen igen kan blive samlet, hvis ikke det kan lade sig gøre, da at udbryderne selv etablere en ’ren’ fiskergruppe som kan være med til at få virkeliggjort ideerne om et økologisk fiskeri.

I et brev til arbejdsgruppen har bestyrelsen gjort rede for, at der ikke skal herske tvivl om at LLH arbejder for at få skabt et økologisk fiskeri som også kan foregå i virkeligheden, men, igen, de videre forklaringer og udredninger kan udmærket blive en del af den efterfølgende diskussion her og på debatmødet.

Fra Kattegat til Aralsøen

Foreningen er også involveret i Aralsøfiskeri projektet, og der er planer om at foreningen bliver mere involveret i fremtiden. Siden 1994 har Fiskerikollektivet stået med det overordnede ansvar for dette projekt, og både vi og Danida, som har støttet op om arbejdet, mener at projektet er blevet udført i overensstemmelse med de målsætninger der ligger til grund. Men projektet har manglet man m/k power, der er brug for et forum som kan diskutere og beslutte det videre arbejde,  specielt omkring de planer der er om at få etableret en behandlings- og distributions virksomhed i Aralsk regionen som kan sørge for at den fisk der bliver fanget også kommer fiskesamfundene tilgode.

Projektet startede i 1994 og i 1996 fik vi en bevilling fra Danida på 1,2 mill. og denne bevilling sammen med midler fra Demokratifonden, Solhvervfonden og Bodil Petersen fonden samt goodwill i form af store rabatter på fiskeriudstyr giver tilsammen en støtte på ca. 1,6 mill. Projektet er et NGO projekt og det betyder at bl.a. lønudgifterne har været meget begrænset, af de samlede bevillinger ca. 130.000. Projektet er en støtte til fiskesamfundene omkring Lille Aral i deres bestræbelser på at få fanget den fladfisk (skrubbe) som der nu er en stor bestand af i den nu salte Aralsø. Vi har et omfattende materiale om projektet i form af projektbeskrivelser og artikler kopier af dette kan man få hvis man ønsker det.

I slutningen af 1997 blev der oprettet en arbejdsgruppe på 10 personer kaldet ’NGO Aral Sea Working group Denmark’ i Kazakstan er der en lignende gruppe. Planen er at den danske gruppe skal have det indholdsmæssige og daglige ansvar for det fortsatte projekt som det foregår i Danmark - LLH vil da står som den ansvarlig organisation for det videre forløb.

Vi mener at foreningens vedtægter og formål giver mulighed for at foreningen kan påtage sig denne opgave.

Fornyelig blev der afholdt et længere møde med Danida. Danida har stor sympati for dette projekt og de mente på det foreliggende grundlag, fortsat at kunne støtte projektet. Danida har heller igen formelle eller reelle forbehold over for - at når alle forholdene omkring en fremtidig virksomhed er er belyst og analyset - da at støtte vore planer om etablering af en fiskerivirksomhed i Aralsk med arbejdstitlen KAMBALA. Vi synes at dette projekt kan udvikle sig til noget meget positivt for Lille Aral og de fiskere og de fiskesamfund projektet samarbejder med.

Aralsøen er verdenskendt som den største menneskeskabte naturkatastrofe og vi er som den eneste organisation aktive omkring et konkret projekt, og netop konkrete projekter har kazakerne efterspurgt i mange år. De andre organisationer i området, er bl.a. FN som den vigtigste internationale humanitære organisation.

Set ud fra foreningens lyst og behov for at sætte en havpolitisk dagsorden med udgangspunkt i de praktiske realiteter - nemlig de mennesker som bruger havet - er Aralprojektet værd at arbejde for.

Arbejdsgruppen vil nu sørge for at der blive indsendt ansøgning for det næste 1års aktiviteter. Bl.a. er der indsendt forslag til en oplysningskampagne om Aralsøen som afvikles i forbindelse med et europæisk miljøministertopmøde i juni i Århus. Her tænkes at opstille en plancheudstilling, et par jurter og en fiskeriudstilling og der planlægges at afholde en konference og et arbejdsseminar i samme kampagne. Projektet agter at invitere ca. 15 kazakere til Danmark i denne anledning, også for at få indledt de arbejder der skal sættes i gang til efteråret. 2 af arbejdsgruppen tager til Kazakstan i midten af april for at få aftalerne bragt på plads og i orden.

På foreningens første generalforsamling havde vi dette projekt som tema og det vil her føre for langt at komme ind på de nærmere detaljer i projektet, blot vil jeg understrege at Aralsøarbejdsgruppen er åben for flere medlemmer og at foreningens nyhedsbreve dette år vil beskrive udviklingen i dette projekt.

I det sidste nyhedsbrev blev der nævnt at foreningen havde været aktive omkring en nybygget hæk- og bomtrawler sidste år. Vi har klaget, fået svar og klaget igen og først i dette nye år bad vi om aktindsigt i sagen. Den har vi nu netop modtaget og nu forestår et større analysearbejde før vi kan lukke eller genåbne sagen.

I samme brev blev der også fortalt om Havets År 1998. Vi har nu fået svar på de spørgsmål vi havde stillet angående Danmarks passive holdning til dette år. Svaret er faktisk ikke noget svar, men en oplysning om at sagen er stillet i bero til efter valget.

Til slut vil jeg samle lidt op på denne beretning og kan indledningsvis konkludere at foreningen det kommende år, kan se frem til meget arbejde.

Men disse projekter vil give bifangster i form af flere medlemmer og en økonomisk bifangst da foreningen i 1999 kan placeres i en kategori der opfylder kravene til at vi kan opnå et bloktilskud via Tipsmidlerne. Disse midler administreres af Hypotekbanken og i vores tilfælde vil vi kunne opfylde de krav der er til at få et bloktilskud som ud regnes med et tilskud på 66% af de indbetalte kontingenter og gaver og 33% af de midler vi får i fondstilskud.

Det betyder at foreningen kan se frem til kunne opnå en støtte på ca. 4 - 500.000 til næste år og hvad det er afgørende omkring denne støtte – det er at pengene ikke er øremærket til noget bestemt formål. Tilskuddet kan bruges til drift af Landsforeningen Levende Hav og foreningens aktiviteter.

Vi tror på denne forening, den har både nutiden og fremtiden med sig. Foreningen kommer ind der hvor de traditionelle miljøorganisationer har det svært. Foreningen ser det ikke som dens vigtigste opgave at være citeret på forsiden af landets aviser, men derimod som teoretiske og praktiske aktører i havmiljøpolitiken. Når vi siger at fødevarer skal være af høj kvalitet så forsøger vi samtidig at få det gennemført, når vi siger at udviklingsbistanden skal indeholde en stærk miljømæssige bifangst så gør vi det. Det er Landsforeningens styrke og det er den politik, bestyrelsen ber om jeres opbakning til i dag.

Fremført på generalforsamlingen den 7. Marts 1998

Formand Kurt Bertelsen Christensen