I Folketingsvalget 2007 vil vi give
en kort beskrivelse af de enkelte partiers indsatser når det
gælder klima, natur og miljø.
Den Socialdemokratiske klima- og naturpolitik
blev skabt i 90’erne af Svend Auken, som satte alle de kræfter ind
på sagen, som han fik frigjort, da Poul Nyrup overtog lederskabet
af partiet og Danmark i 90’erne.
Før den tid var der ingen natur og
miljøpolitik i Socialdemokratiet. Vi glemmer aldrig, at det var
Svend Auken, som på Socialdemokratiets partikongres i Vejle sagde
ja til bygningen af Storebæltsbroen, broen som virkelig satte gang
i den private biltrafik.
Men i 90’erne blev det bygget op og det
kulminerede i 1997 i Kyoto hvor Svend Auken ifølge sig selv og
andre, tog det helt store lederskab i kampen for at få bremset den
globale opvarmning. Og i den kamp har Svend Auken stået siden, i
hvert fald på den retoriske scene.
Forskellige socialdemokratiske miljøpolitiske
ordførere har siden 2001 forsøgt at løfte arven efter Auken, men
uden på noget tidspunkt at komme blot i nærheden af et program som
kunne svare på de store udfordringer som vi står over for.
Nu igen her i Folketingsvalget 2007 er Svend
Auken tydeligvis udpeget til at tage ansvaret for klimasagen. Og
hvordan går det så?
Det går ikke særlig godt. Svend Auken er
tydeligvis ikke i klimatopform og han trænger ikke igennem i en
sag hvor han har alle forudsætningerne for at kunne brager
igennem. Det er ikke lovende for klimapolitikken de næste uge.
Torben Hansen tager sig af natur og miljø og
der sker heller ikke ret meget. Enten holder de herrer igen, i
loyalitet med en formand, som er placeret helt central i
valgkampen. Eller også evner de ikke mere. Det sidste er meget
bekymrende for Klimavalget 2007 som vi og andre har døbt dette
valg.
Det er svært at se hvordan Socialdemokratiet
igen kommer ind på denne kurs, for vi frygter, at det
socialdemokratiske klima står og falder med Svend Auken.
På partiets hjemmeside ser vi at S har
udsendt godt 40 pressemeddelelser siden valget blev udskrevet og
deraf er der kun to som beskæftiger sig med klimaet og tre som
beskæftiger sig med natur og miljø. Det er bekymrende få og dertil
kan lægges at klimanyhederne først kom partiets valgnyheder den
30/10 en uge inde i en knap 3 ugers valgkamp. Det er i hvert fald
ikke ambitiøst nok.
Det er ikke godt nok. Formanden gør det
bedste også bedre end de fleste havde forventet på de udadvendte
liner, men da det er så tamt generelt på de indre liner, hos
hendes folk, må det konkluderes at Socialdemokratiet ikke slår
til.