FN-agenturer i Paris har i dag (1. november 2011) offentliggjort en plan for at forbedre forvaltningen af verdens have og kystområder. Handleplanen for havenes og kysternes bæredygtighed er et svar på alarmen om sundhedstilstanden i havene, og den forklarer, hvordan havet påvirker vores hverdag ved at regulere klimaet, skabe særdeles nærende fødevarer og opretholde beskæftigelse og økonomier. Den gør opmærksom på, at selv om havet udgør 70 procent af overfladen på vores planet, så er kun én procent af det beskyttet.

Handleplanen, der blev præsenteret på den 36. generalkonference i UNESCO’s hovedkvarter, er en forberedelse til FN-konferencen om bæredygtig udvikling (Rio +20, juni 2012), hvor den skal behandles.

Handleplanen foreslår en række konkrete foranstaltninger til at:

o           Oprette et globalt blåt kvotemarked som et middel til at skabe direkte økonomisk gevinst gennem beskyttelse af naturlige levesteder.

o           Udfylde manglen på forvaltningspraksis på det åbne hav ved at styrke De Forenede Nationers konvention om havret (UNCLOS).

o           Støtte til udvikling af grønne økonomier i de små østater, der er udviklingslande.

o           Fremme forskning i havforsuring og muligheden for at tilpasse sig og mindske den.

o           Øge den institutionelle kapacitet inden for videnskabelig overvågning af oceaner og kystområder.

o           Reformere og styrke regionale organisationer til havforvaltning.

o           Fremme ansvarligt fiskeri og akvakultur i en grøn økonomi.

o           Styrke de juridiske rammer for at forholde sig til vandlevende, invasive arter.

o           Gøre næringsstoføkonomien (gødning for eksempel) ”grønnere” for at reducere havets iltmangel og fremme fødevaresikkerheden.

o           Forbedre koordinering, sammenhæng og effektivitet i FN-systemet på havområdet.

Handleplanen er udarbejdet af UNESCO's Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC), United Nations Development Programme (UNDP), International Maritime Organization (IMO) og UN Food and Agriculture Organization (FAO).

Planen understreger, at 60 procent af verdens store marine økosystemer er blevet forringet, eller de bliver ikke brugt bæredygtigt, hvilket resulterer i enorme økonomiske og sociale tab. Mangroveskove har mistet 30 til 50 procent af deres oprindelige dække, mens koralrev har mistet 20 procent, hvilket øger sårbarheden af mange stærkt befolkede kystområder. Havet optager tæt på 26 procent af atmosfærisk kuldioxid, hvilket fører til en forsuring, der allerede er truende for nogle arter af plankton, og den udgør en trussel mod hele havets fødekæde og de socio-økonomiske aktiviteter, der er afhængig heraf.

Nogle af disse fænomener er ikke nye, men forværres af det akkumulerede tryk fra klimaændringer, øget menneskelig aktivitet og teknologiske fremskridt. Desuden har økosystemer i det dybe hav, hvor biodiversitet og levesteder ofte har stor værdi, men generelt ikke er godt forstået, stort set ingen beskyttelse overhovedet.

Det internationale samfund forpligtede sig til at tackle disse udfordringer på topmøderne i Rio (1992) og Johannesburg (2002). Men de indgåede forpligtelser har stort set ingen effekt og deres mål er ikke blevet opfyldt. Dette har været tilfældet for tilsagnet om at genoprette fiskebestandene til et bæredygtigt niveau i 2015, og løftet om at skabe et netværk af beskyttede havområder senest i 2012. Kun få lande har vedtaget lovgivning for at reducere den landbaserede havforurening, hvilket har ført til en stigning i antallet af døde havområder. Mere end 400 marine områder er til dato blevet opført som "biologisk døde".

"Den fulde gennemførelse af disse mange og konkrete mål vil kræve en yderligere indsats fra stater, mellemstatslige organisationer og det internationale samfund," fastslår rapportens forfattere. De hævder, at den nuværende situation er et resultat af utilstrækkelig politisk vilje og ressourcer, utilstrækkelig institutionel kapacitet, utilstrækkelige videnskabelige data og uligevægt på markedet.

 "At gøre den Blå økonomi ”grønnere” vil være drevet af videnskab og teknologi," konkluderer de. "Men succesen vil afhænge af sunde politiske processer og effektive institutionelle arrangementer, og det vil kræve engagement og støtte fra det internationale samfund i form af både nationer og industri."

Download rapporten: http://www.unesco.org/new/fileadmin/MULTIMEDIA/HQ/SC/pdf/interagency_blue_paper_ocean_rioPlus20.pdf

Erik Bjørn Olsen. Nov. 2011

Bestyrelsesmedlem LLH