Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os |
![]() |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab" http://websup.dk/services/forum/?uid=13556&fid=1 Debat Vi har desværre måttet lukke vores debatforum fordi dette åbne forum blev ødelagt af ubehagelige indlæg og en massiv og systematisk angreb fra maskiner til formålet. På denne side kan enhver åbne en debat og alle der vil deltage må sende deres mail til debat*levende-hav.dk hvorefter den sættes op så hurtig som muligt Esbjerg den 31. juli 2007. Se til Sild På Sild satte vi os oppe på en klit for at nyde udsigten over strand og hav. Der gik et minut, så stod der en livredder og fortalte, at vi ikke måtte sidde i klitten, der var nytilplantet, men at vi gerne måtte sidde på selve stranden. Her til lands har vi også brug for, at livredderne kan få en uddannelse i svømning, bådbehandling, livredning, førstehjælp og i naturpleje af kyst- og klitlandskaber. Og oplæringen foregår bedst i Oksbøllejren i samarbejde med forsvarets øvrige uddannelser. Arne Rud Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Esbjerg den 4. juli 2007. Om udsigten i dagplejen Små børn og fjernsyn er uden sammenhæng. Det begyndte med ”Ingrid og Lillebror” en gang om ugen. I dag kan de mindre børn se fjernsyn i flere timer om dagen. 90 % af hjernen opfatter jo i billeder - kun 10 % i ord. Uden legens erfaringer kan fjernsynets mange billeder give hæmninger, der blokerer for legen med ord. Men et dukketeater er forebyggende. Man tager blot rammen fra et gammelt fjernsynsapparat og forsyner den med et sceneforhæng, der kan trækkes til side. Figurerne, der optræder i dukketeateret, må gerne være de samme, som man ser i børneprogrammerne. Men nu er det forældrene, bedsteforældrene og andre familiemedlemmer, der er dukkeførere og lægger stemme til. Andre børn kan jo også være med i forestillingerne. Man kan selv digte fortællinger og eventyr og lave dukker i papmache og klippe og klistre og male dukkerne og sy tøj til dem. Det var nok det, som H. C. Andersens far, skomageren i Odense, lærte sin søn, at det er uden betydning at have ligget i et andeæg, hvis man lærer at flyve som en svane. Og det blev til eventyr på fantasiens vinger. Brug et dukketeater i børnehaven. Brug figurerne fra alle de kendte børneprogrammer i fjernsynet lige fra "Ingrid og Lillebror" til "Sigurds Bjørnetime" og beskriv så børnenes udvikling på det sproglige og kreative område. Arne Rud, Højvangshaven 223 6700 Esbjerg. Esbjerg den 2. april 2007. Om en god familieordning. Hvis børnene i søfartsfamilierne skal have gode opvækstvilkår, så kræver det gode familieordninger for sømandskonerne og bedsteforældrene ellers går sømændene i land. For at kunne færdes trygt på de syv verdenshave, så må familien trives godt derhjemme. Arbejder sømandskonerne i konservesfabrikkerne, så må fiskeri- og søfartsorganisationerne selv kunne oprette deres egne dagplejesystemer, vuggestuer og børnehaver. Arne Rud Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Esbjerg den 7. marts 2007. Om efterskoler. Jeg ser gerne, at Fanø med tiden får en fiskeri- og navigationsefterskole, og der kan også godt være én på Anholt og én på Læsø. Her lærer de unge at pjaske husvant til søs, at svømme, at ro og at sejle. De husker at tage det med ro, for hvis man vil styre et skib, så må man jo lære at styre sig selv. De har navigation, meteorologi og motorlære. De har første hjælp og de lærer at bøde garn, at rense fisk og at lave mad. En fiskeri- og navigationsefterskole er også en god husholdningsskole. Arne Rud Højvangshaven 223, 6700 Esbjerg. Lørdag den 10. februar 2007. Om en positiv kurs. Søspejderne og andre unge mennesker interesserer sig for videnskab og forskning og sejler gerne med skibe, hvor der er forskere ombord. Derfor synes jeg, at Anton og andre sejlende forskningsinstitutioner, der støtter et kystfiskeri, som er biologisk og socialt bæredygtigt, skal på finansloven. Arne Rud, Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Esbjerg den 26. januar 2007. Om en national handlingsplan. Som åen, der går over sine bredder, så synes jeg, at man skal dele forsikringsselskaberne i dem, der dækker skaderne, og de, der ikke dækker dem. Åen udgør ét afvandingsområde, og det bør regionen bygge på. Det vil sikre grundvandsressourcerne. Som afvandingsområde ligger Ribe Stift vest for Den jyske Højderyg. Da grundvandsspejlet falder jævnt fra højderyggen til strandkanten, så må Esbjerg hente sit drikkevand nord eller syd for motorvejen. Og hvem erstatter så grundvandsforureningen mellem Grindsted og Kærgård Plantage? I øvrigt mener jeg, at der atter kommer fisk i Limfjorden, hvis et rør kan føre forureningen fra Cheminova forbi Thyborøn Kanal. Arne Rud, Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Esbjerg den 13. januar 2007. Om stormflodssluser. Slusen i Hvide Sande lukker for Ringkøbing Fjord ved en stormflod. Hvad koster det at anlægge en stormflodssluse mellem Thyborøn og Agger? Forsikringsselskaber og banker må vel også være interesseret i bygningen af en stormflodssluse ved Limfjorden? I øvrigt mener jeg, at Universitetet i Sydvestdanmark har brug for et Institut for Diger og Kystsikring. Arne Rud, Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Tirsdag den 12/12 2006. Om kyst- og dige sikring. Jeg synes, at det er naturligt, at forskningen i kyst- og digesikring findes ved Universitetscenteret i Vestjylland. Inddæmmes Skallingende til sin oprindelige beliggenhed, så slipper Esbjerg Havn for tilsandingen af indsejlingen og havnebassinerne. Og Grådyb får sin naturlige vanddybde lige som Knudedyb, Juvre Dyb og Lister Dyb. Arne Rud, Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg. Mandag den 4/12 2006. Om fisk, vandløb og turisme. Et nobelt erhvervsliv kunne få turismen til at blomstre i Vestjylland, hvis fiskene kunne vandre frit til kysten og vandløbene. Fisk har en god sans for lugte. Når glasålene svømmer mod Limfjorden og møder en strøm af affaldsstoffer fra Cheminova-forureningen ved Harboøre, så følger de strømmen nord om Skagen og ender i Sverige. På tilsvarende vis føres laks og ål forbi kanalen til Hvide Sande på grund af udledningerne fra Kjærgård Plantage. Dumpningen af havneslam ved indsejlingen til Ho Bugt hæmmer også fiskene på deres vandring til Varde Å. Arne Rud, Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg
Til alle i og omkring fiskeindustrien
Vi er tre
journaliststuderende, der er i gang med vores afsluttende 7.
semester-projekt på Journalisthøjskolen i Århus. Vi har valgt at
følge vores fascination af den moderne udvikling inden for
fiskebranchen og vil derfor lave en større opgave om emnet.
Vi har
planlagt at tage med en moderne notbåd på togt og producere
oplevelser fra og omkring den moderne arbejdsplads. I den
forbindelse vil vi gerne udnytte forummet her til at spørge, hvad I
som branchefolk og fiskeinteresserede savner?
Vores fag
hedder multimedie, så vi vil lave en omfattende internet-produktion,
der spiller på de fleste medieformer som, lyd, billeder, video,
skrift og animation. Det giver os god mulighed for at lave flotte
præsentationer af livet i og omkring erhvervet.
Vi kan se på
fagets forskellige hjemmesider, at der er stort tilbud af fagnyheder.
Vi har med multimedie en oplagt mulighed for at – ja lave alt andet
end nyheder.
Vi arbejder
med tanken om at følge skipperen på den topmoderne storkutter.
Afspejle hvad industriens udvikling betyder for fiskersamfundet.
Lave videooptagelser af særligt interessante arbejdsgange ombord –
mærke livet på havet. Belyse konsekvenser af Ny Regulering. Høre, se
og berøre motor og teknik i spil.
Derfor vil vi
med dette opfordre Jer til at skrive i debatten, hvad I kunne tænke
jer at opleve i en internet-produktion som vores. Er der noget, som
kunne være interessant at vide eller opleve. Hvor savner I mere
eller nyt?
Vi vil også
gerne høre fra tidligere fiskere, der nu er gået ind i et andet
erhverv og har solgt sin kutter – og dermed kvoter. Hvordan er det?
Er du et eksempel på vedkommende, eller en kender du en oplagt
kandidat, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Vi håber, at I
har lyst til at byde ind med ønsker og tanker. Og så glæder vi os
til at få lov til at dykke ned i fiskeriet anno 2006.
Bedste hilsner
fra
Rasmus Rørbæk
(30115561, rorbek@mail.djh.dk)
Nicolai
Lorenzen (28552278,
lorenzen@mail.djh.dk)
Jens
Nymark(22295335,
heilesen@mail.djh.dk)
Esbjerg den 14. november 2006. Om søfolk I sømandskredse er det konerne, der sikrer skibsfarten i hverdagen. Hos søfolk lærer børnene gerne at svømme, ro, sejle og bygge en båd. ”Som dreng skar jeg skibe”, skrev Johannes V. Jensen. Her er havet vor mors gulv. Skibsførere er sjældent institutionsbørn. I undervisningen ved ror og i maskinrum er det eksemplet der tæller. Derfor har ungdommen i Esbjerg og på Fanø også brug for et sejl- og skoleskib, ligesom ”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende træskib. Arne Rud Højvangshaven 223. 6700 Esbjerg.
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |