Meget kan siges om det valg og den valgaften, men det hele
overskygges af en følelse af uvirkelighed. Her tænkes først og
fremmest på de skrigende opstillinger fra de Konservative og
Venstres valg og valgaften. Der var også tegn i de øvrige
partier (I SF f.eks. men om noget parti havde SF retten til at
juble i aftes)
Antager vi, at de Konservatives valg og valgkamp er et vink om
hvordan fremtidens valg til folketinget vil foregå - så...
Men de virkelig lammende tømmermænd stammer fra valget selv,
dvs. vælgernes valg. De valgte Fogh og hans politik. De valgte
personlige friværdier og fravalgte det kollektive ansvar. Det står
klart for de Konservative, som burde stå vagt om fællesskabet i
den borgerlige lejr, tager i dag ikke ansvar for ret meget andet
end sig selv.
Thorning gav vælgerne valget mellem enten at få lidt flere
penge i hånden, eller bedre velfærd – de valgte flere penge.
Og så er det de store spørgsmål melder sig - vil de vælgere så
i virkeligheden tage ansvaret for vor fælles fremtid, dvs. miljøet
og klimaet?
Det er meget svært at tro. For handling på klimaområdet
kræver politisk ansvarlighed og handling. Og de borgerlige
vælgere, som stemte konservativt med miljø og klimaet som
argument, ser ikke ud til at forstå ret meget af situationens
alvor. Intet ude fra den valgkamp og den valgaften tyder på at
konservative vælgere ønsker at ændre kursen ret meget og da slet
ikke så meget som det kræves. De konservative tager selv først
hvad de har brug for og så ser de om der er noget tilbage til
fællesskabet, og det bliver det ikke. (Det første angreb mod
klimaet efter valget kan meget vel blive forslag om at lempe
energiafgifterne af hensyn til væksten i samfundet,
sammenhængskraften osv.)
Intet i denne valgkamp og denne aften fra den konservative
miljøminister el. andre konservative, i særlig grad formanden,
giver os håb for de næste år på klima- og natur og miljøområdet.
De helt indlysende konservative mangler på de områder, bliver
ikke bedre af, at denne regering også bliver styret af Dansk
Folkeparti, sikkert mere end den foregående. For Dansk Folkeparti
kan bryste sig af mandatfremgang og at partiet vandt krigen over
alle der satte de mange angreb mod dem. Og er det noget Dansk
Folkeparti ikke bryder sig om, så er det ikke danskere her i
landet og det politiske ansvar for vor fælles natur, klima og
miljø.
Det bliver meget op af bakke de kommende år for klimaet.
