Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os |
![]() |
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
M/S Antons togt 2003 Beskrivelser og billeder fra M/S Antons togt 2003
Uge 20 og 21. Togtet startede fra Lemvig den 15. maj med kurs mod Djursland. Undervejs besøgtes flere havne i Limfjorden. På Djursland skulle M/S Anton under skipper Knud sejle en uge med elever fra Bauneskolen på Djursland Alle elever fra 0 – 5 klasse skulle en dag til havs for at tage bundprøver, fiskeri og miljøundervisning. Læs mere her: http://gl.levendehav.dk/anton/skoleprojekt-2003.htm Uge 22. Derfra gik turen til København med et stop på øen Ven. I København deltog projektet i Københavns Miljøfestival på Islands Brygge hvor der blev opstillet udstillinger, fiskekøkken og der var sejlture med publikum. Det blev en rigtig god dag med masser af aktiviteter og mange mennesker spiste fisk fra Antons fiskekøkken. Uge 22. De følgende dage i København gennemførtes Levende Hav møder og sejlture. En dag gik turen ud på Øresund med en gruppe fra Danidas NGO kontor og en dag med en gruppe fra Røde Kors centret. Der blev afholdt møder med Øresunds Miljøskole og en Eritreas Venskabsforening for afpudsning af de sidste detaljer inden Levende Hav og Venskabsforeningen skal indsende ansøgning om en forundersøgelse med henblik på at få opstartet et fiskeri- og udviklingsprojekt i Eritrea (Det Røde Hav). Bemærk: Billeder følger Uge 23. Gik turen mod Præstø og de sydlige Sjælland. Med ombord var der 2 tyske TV hold som skulle optage reportage om Levende Hav og kystfiskeriet. Fra Præstø skulle der have været gennemført forskellige sejladser, men de blev aflyst. Dog blev turen ud til bundgarnsfiskeriet gennemført. Efter Præstø besøgte M/S Anton Stubbekøbing og Bagenkop. Der kom en del problemer med gearet og andet så Anton måtte til Bagenkop for at få foretaget mindre reparationer. Uge 24. Der var ikke så meget besætning til rådighed så skipper Niels besluttede at besøge nordtyske havne med Flensborg som den vigtigste. Her blev der skabt gode kontakter til folk som måske kan bruge M/S Anton til forskellige formål. Efter Flensborg gik turen til Egernsund for at bruge nogle dage på at få malet og lakeret forskellige områder af kutteren. Og derfra gik turen til Sønderborg for opstilling af udstilling og klargøring til denne sommers første ture for studier af marsvin. Uge 25 og 26.
På havnen i Sønderborg blev der opstillet telt og ophængt
plancheudstillinger om fiskeri, havmiljø og Aralsø projektet.
Uge 27. Efter Sønderborg gik turen mod Svendborg for deltagelse i de Sydfynske Kulinariske Dage og noget rundsejlads i det Sydfynske øhav. Sydfynske Kulinariske Dage er et meget flot og ambitiøst arrangement som fortjener meget opmærksomhed. 53 producenter af føde- og drikkevarer fra hele landet kommer til Svendborg for der at vise deres evner og produkter over en weekend. Levende Hav og M/S Anton stillede op med udstillinger og fiskerkøkken og sejladser og en stor flok frivillige. Det blev et rigtig godt arrangement for Levende Hav og de mange mennesker som også fik smag for fisk.
Uge 28 og 29.
Middelfart Whale watching. Sidste år havde vi en betydelig søgning til
vores 2 daglige ture for at se på marsvin. Der er rigtig mange marsvin
i Lillebælt, specielt i den nordlige del op mod Fredericia og
udmundingen af Lillebælt. Syd på mod Fænø og ind i Fænø sund ses også
marsvin, men som regel kun ganske få. Turene i uge 28 var ikke så
søgte men det blev bedre i uge 29. Besætningen på M/S Anton var også
så heldig af få set og fotograferet årets berømte finhval som var
forbi Lillebælt et par dage på dens rundrejse i de danske farvande.
Uge 30 og 31. Efter Middelfart var der 2 ugers marsvin- og sæl observationer fra Ballen Havn på Samsø. Også 2 ture om dagen og enkelte nat ture ned for at se den nye havvindmøllepark. Marsvin- og sælturene gik mod nord op til Bosserne og nord om Vejrø og ned gennem Kikholm rende. Undervejs blev der taget bundskrab for at fange tang, krabber og fisk som børn og voksne kunne finde frem og få puttet i akvarium. Uge 32 og 33. Marsvin ture fra Rørvig. Selv om Rørvig er en mindre havn og selv om skoleferien var slut, så blev næsten fyldt op på hver tur i de 8 dage vi sejlede fra Rørvig. Desværre så vi ikke mange marsvin. Man fortalte os, at marsvinene kommer noget senere til området, men det kunne vi ikke vente på, da vi skulle videre til Helsingør for at være med i Baltic Sail 2003. Uge 33. Baltic Sail 2003 blev ligesom sidste år en rigtig god oplevelse med masser af aktiviteter og god respons på sejlturene og maden i fiskekøkkenet. Baltic Sail Helsingør er netop tilpasset det gemyt vi har og det er vores opfattelse, at mange sejlere dele denne glæde med os over at et større møde kan foregå på et niveau hvor der er plads til det maritime, hvor gøgl og pølser viger for det maritime. Så tak til Baltic Sail Helsingør. Uge 34. Blev en meget stille uge i København Uge 35. Gik turen mod Århus for opstilling under Ship Ahoy og en måneds aktiviteter ud fra Århus Amt Uge 36. Sejlads fra Århus Havn med miljøundervisning m.m. Uge 37. Indsamlingssejlads rundt i de indre danske farvande af fiskeriudstyr til fordel for fiskerne ved Aralsøen. På turen fik besætningen på M/S Anton doneret en skibsladning brugte garn og andet udstyr fra fiskerne i Storebælt. Dette udstyr skal sammen med en større last udstyr sendes til Aralsøen den kommende vinter. Den 20/9 rejser to af Levende Hav medlemmer ud til projektet og derfra vil der komme rapporter og beskrivelser i november 2003. Danmarks Radio og TV har netop besøgt projektet og derfra sendes der udsendelser i radio og TV i de kommende uger. Uge 38. Indsamlingssejlads rundt i de indre danske farvande af fiskeriudstyr til fordel for fiskerne ved Aralsøen. Følgende billeder fra indsamlingen. 1. Havnen på Omø, sortering af garn på Omø, der vises en mindre udstilling om Levende Havs fiskeriprojekt ved Aralsøen og der klargøres friske skrubber til aftensmaden. : Uge 39. M/S Anton sejler ud fra Djursland, Grenå og Bønnerup med skoler Uge 40. M/S Anton sætter kursen mod Limfjorden og Lemvig
|
Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |