Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

I forbindelse med NGO træffet i Vejle den 18.19/3 2006, gennemførte vi en workshop og et såkaldt "Open Space" møde. Begge møder omhandlede fiskeriprojekter i den 3. verden. Og formålet var at få mere kød på det skelet vi og andre foreninger har fået fremstillet til brug for et Kystzone og Fiskerifagligt Netværk blandt danske NGO'er og andre som arbejder i de fattige verden med kystzone forvaltning og kystfiskeri.

Workshoppen

Indkaldelse til mødet: Fra Levende Hav deltager fhv. Fisker og formand for Levende Hav Kurt Bertelsen Christensen, Lemvig og filosof og bestyrelsesmedlem i Levende Hav Henrik Jøker Bjerre, Århus.

 “Giv ham et fiskeri og han går på Nettet”

Giv en mand en fisk og han er mæt i dag

Giv ham en fiskestang, og han bliver mæt i morgen

Giv ham et fiskeri, og han går på Nettet

Open Space

Mødet endte op med at deltagerne enes om at få gennemført et større møde inden sommerferien, gerne i regi af Projektrådgivningen. Et møde som kunne afslutte de indledende drøftelser foreningerne imellem og at vi hurtig derefter kan vi projektbeskrevet og eventuelt ansøgt om midler til netværket.

Levende Hav samler op og sender ud og offentliggør på denne hjemmeside

Referat:

Martin R. Nielsen, Svalerne, Greenpeace,  Morten Nielsen, Sydafrika Kontakt, John Graversgaards, Eritrea Støtteforening Kurt, Levende Hav Henrik, Levende Hav Betty, Hans, Jesper Larsen

Kurt: Baggrund: Møde med Poul Nelson i Bruxelles, ca. for fem år siden. Han præsenterede den problemstilling, at EU opkøber fiskerettigheder i Afrika og Stillehavet, mens kystfiskerne i de samme samfund ikke får megen opmærksomhed – og endda taber i den udvikling. Nelson inviterede danske NGOer til Bruxelles, og foreslog os at tænke over denne problemstilling.

Forskellige kontakter og møder siden har forsøgt at afsøge mulighederne for at lave et dansk fiskerifagligt netværk. Det ser nu ud til, at vi har gode muligheder (økonomisk) mht. opmærksomheden og støtten til et fiskerifagligt netværk. Vi er bare ikke ret mange.

Morten: Og det er vigtigt at sådan et netværk skal være frugtbart og give erfaring, udveksling og energi til medlemsorganisationerne. Vi skal definere et fagligt netværk ud fra behovene: Hvis vi ønsker at lave et fagligt netværk, hvad er det så for en vinkel, vi skal have på det? Dvs. uden at natur og miljø tager overtaget – og uden at sociale rettigheder og økonomi tager overtaget. Begge perspektiver skal være med i en eller anden balance, vi skal finde. Der er mange lighedspunkter til jordarbejdet. Det handler om mange og meget væsentlige ting for de mennesker, det handler om, og de er oppe imod meget store interesser.

Betty: Hvor stort er grundlaget for sådan et netværk?

Morten: Der er seks, måske syv organisationer, der har dette fokus. Landsforeningen Noget At Blive For, Folkekirkens Nødhjælp, Verdensnaturfonden, Sydafrika Kontakt, Levende Hav, Eritrea Støtteforening, Somalia Støtteforening, STS Solidaritet.

Henrik: Har 3F ingen interesser her?

Morten: Jo, jo, men det er specifikt med henblik på folk, der er ansatte i industrien. Vi skal også være opmærksomme på, at der ikke nødvendigvis behøver at være tale om projekter, der handler om fiskeri. Det er fiskersamfundene, vi tager udgangspunkt i. Men projektet kan jo godt være om f.eks. AIDS.

John: Man kunne også inddrage nogle dykkerforeninger f.eks.

Morten: Ja, eller ornitologer – der vil arbejde for at beskytte vadefuglene.

Kurt: Jeg har for nylig også fået en mail fra en mand, der arbejder med akvariefisk. Han ville meget gerne arbejde for at indføre en bæredygtig produktion og business omkring akvariefisk. Jeg er i øvrigt enig i, at det er vigtigt at have fokus på hele samfundet: familier, skoler, osv.

John: Andre potentielle foreninger kunne også være fredningsorganisationer.

Morten: Fint. Det andet er så: Hvad er fællesnævneren, og hvad skal vi samarbejde om? Hvis vi ser på andre tilsvarende netværk består de mest af erfaringsudveksling. Her var der måske noget, vi kunne lære noget af: Hvordan arbejder man med alle de aspekter der er omkring kystzoneforvaltning, hvordan opbygger man en lobby kapacitet, osv. Det som netværkene ikke gør, er at de ikke går ind i ministerierne i Danmark og siger: hvad fanden er det for nogle beslutninger, I tager? Danida ønsker ikke at betale penge til NGO’er, der så bagefter kommer og lobbyer imod dem.

Kurt: Hvis man skal forstå den problemstilling omkring EU, fiskeripolitikken, osv., så er det ikke netværket der skal ud og føre stemmen højt. Det er igennem de projekter, vi arbejder med, at de fiskere, der deltager, skal få en stemme og en mulighed for selv at fortælle deres historie og kritisere det, der skal kritiseres.

John: Så er det måske antropologer, der skal inddrages?

Morten: Narh. Jeg siger det med udveksling af viden som det vigtigste. Og viden om at lobbye. Netværket som sådan skal selvfølgelig ikke gøre det, men derfor kan organisationerne jo godt gøre det.

John: Universiteterne?

Kurt: Jeg har sendt til mange, f.eks. også kystzoneforvaltningsinstituttet i Hirtshals. Men de kunne ikke rigtig se, hvordan de kunne passe ind i sådan et netværk. Selvfølgelig bør de have invitationen, også på sigt, men indtil videre ser det ikke rigtig ud til, at de skal med. Vi skal, det siger Danida også, simpelthen blive bedre til at lave de projekter, udveksle erfaringer osv.

Morten: Og så må politikken komme ved siden af.

Kurt: Jah. Men det må selvfølgelig fremgå af selve netværkets formål er der er problemer.

Morten: Jo. Men det kommer an på, hvordan man vender den: EU har ødelagt og smadret kystfiskeriet herhjemme og nu gør de det i Afrika. Eller: Der er en række kystfiskerzoner i Afrika og andre steder, hvor mennesker er kommet i klemme i udviklingen og har brug for bistand til at opretholde deres erhverv og skabe udvikling i meget fattige områder osv.

Kurt: Ok. Vi har altså nogenlunde styr på, hvad netværket skal bruges til. Og vi kan konstatere, at behovet er der.

Morten: Der er x antal millioner mennesker, hvis primære ernæringskilde kommer fra vandet.

John: Man kunne også henvise til tsunamien, hvor sådan hjælp blev nødvendig.

Morten: Ja. Og hvad gjorde man? Alle de fejl, man kan gøre. I stedet for at se det an fra fiskernes side.

Kurt: Vi havde jo to mand i Sri Lanka, der var inviteret med af FAO for at se på, hvad man kunne gøre. Men det lykkedes simpelthen ikke. Systemet var ikke i stand til at se, forstå og implementere noget, der havde reel værdi for fiskerne. Dér kunne et fiskerifagligt netværk minsandten have været til gavn.

Kurt: Netværket vil stadfæste nogle organisationer, der tænker fiskeri. Det i sig selv er en forbedring og en bevægelse.

Morten: Og målet må jo gerne være at få nogle flere organisationer med.

Morten: En anden ide vi har haft er at indkalde til et møde, hvor vi diskuterer: hvilke problemer har vi, og hvad skal sådan et netværk konkret lave. Der har vi snakket om at bruge Projektrådgivningen til at arrangere det. Det kan de og vil de også gerne.

John: Og så invitere dem, det KUNNE have relevans for.

Morten: Ja, så kunne man også sende en invitation ud til instituttet i Hirtshals igen. Det vil jeg foreslå at vi gør.

Kurt: I verden fylder fiskeri jo meget. Men når man siger ”fiskeri” i dag, tænker folk mere og mere som det første ”overfiskeri”. Men se kystfiskeriet i rette proportioner. Hele Eritreas forsamlede kystfiskeri lander ca. 6.000 tons om året. Der er en trawler i Danmark, der alene lander 40.000 tons.

Jesper: Jeg tror heller ikke på den med, at hvis folk får en påhængsmotor, så sælger de den.

Morten: Man kan jo sagtens overfiske fra en robåd. Så det er klart, at der skal bæredygtighed ind i, også den måde småfiskerne arbejder på. Derfor er kystzoneforvaltning ganske vigtig for organisationer som vores, og derfor er det vigtig at udveksle erfaringer.

Kurt: Jeg tror Jesper har fat i noget, der er meget centralt. Der er nogle faktorer, der gør, at fiskere ikke længere kan overskue at tænke på og se bæredygtighed. Hvis jeg kommer til en fisker, siger han ”Hvorfor skal JEG gøre det? Hvad med alle dem, der ligger derude i bugten i de store trawlere og lander helt sindssygt?” Jeg vil påstå, at de fiskere, vi taler om her, har en eller anden form for bevidsthed om bæredygtighed. Men den er meget under pres af alle de faktorer rundt omkring. Vi må have fat i disse ting for at få kystfiskeriet på kurs igen.

Martin: Hvordan rent praktisk, kommer vi så videre? Vi kunne jo starte med at have en mailadresseliste. Og så kunne det måske være interessant at have en form for intranet, hvor vi kunne samle relevant materiale og diskutere det indbyrdes. Det kunne måske være jeres hjemmeside, hvor det kommer til at foregå?

Kurt: Ja, det kan vi godt systematisere, sådan så det er til at gå til. Men skal vi holde det møde, Morten taler om… og helst ret hurtigt?

Flere: Ja, det er en god ide.

John: Og så inviter lidt bredt ud, sådan at de potentielle deltagere får chancen for at være med.

Jesper: Findes der ikke nogle midler, man kan søge, til også at betale de forskere, der  kunne være relevante?

Morten: Jo, man kunne måske godt skrive dem ind i en Danida-ansøgning. Men de er altså ret dyre.

Mødet sluttede i god orden fra vores side, men under meget larm udefra.