Home Dansk fiskeripolitik EU fiskeripolitik M/S Anton Galleri Aralsø-projektet Arkiv Links Støt os   English

Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

 

Fiskerifagligt Netværk. Levende Havs principforslag til fagligt netværk. okt. 2006

En kort sammenfatning efter mødet i København 9. sept. 2006 med fokus på de områder som vi i Levende Hav vil satse på i dette faglige netværk. Jeg mener ikke, at vi efter mødet kan udlede et sæt fælles etiske principper for netværket.

Så i stedet vil jeg foreslå at vi hver i sær går ind i dette netværkssamarbejde, med det fokus, at alle medlemmer kommer med hver deres kapaciteter og interesser, med det fælles mål at blive bedre til det vi laver. Her vil jeg så forsøge at gøre klart, hvor Levende Havs interesser ligger.

De ligger i det fiskerifaglige, vi er en havmiljøforeningen som mener, at det naturskånsomme og mere kystnære fiskeri er et konkret og et politisk middel til et bedre havmiljø, herunder selvfølgelig ressourceforvaltning.

Når Levende Hav gennemfører projekter med fiskere i syd, så er det med det ene formål at kystfiskerne i syd bliver stærkere i deres virke, bliver mere selvhjulpne. Nogle steder i syd har de brug for udstyr, andre steder organisering og politisk indflydelse og flere steder begge dele og mere til, markeder, større kvoter etc. 

Levende Hav arbejder i syd direkte med fiskerne og deres samfund i et fisker til fisker samarbejde. Vi forsøger, dvs. gør hvad vi kan for at holde os neutrale i forhold til de eksisterende organisationer og foreninger inden for og udenom fiskeriet. Projektet gennemføres via styregrupper og råd oprettet til formålet, i de eksisterende foreninger. Med denne strategi forsøger vi at sikre brede og uafhængighed i projektet.

Vi bruger meget tid og ressourcer på organisering af fiskerne, men ikke i forhold til de eksisterende og mere professionelle foreninger og organisationer i og udenom fiskeriet. Det er vores erfaring i Danmark, EU og den store verden, at fiskere som fortsat vil leve af det naturskånsomme og kystnære fiskeri, har brug for selvorganisering på egne præmisser.

Og det er de muligheder vi forsøger at stille til rådighed for de fiskere og samfund som vi arbejder med. ”Giv en mand en fisk og han bliver mæt i dag, giv ham et fiskenet og han bliver mæt i morgen” gl. kinesisk ordsprog

Levende Havs ståsted

Landsforeningen Levende Havs vigtigste interesse i et Danida støttet fagligt udviklings netværk, sættes af kystfiskerne i det globale kystfiskeri og de livsformer som kystfiskerne lever under. Det vil sige, at netværket for os er et middel til støtte for kystfiskeriet. Netværkets medlemmer skal, ifølge de regler der gælder for økonomisk støtte til faglige netværk, bruge netværket til læring og inspiration, således at kvaliteten i udviklingsprojekterne højnes. Men ikke i sig selv, men med derimod med det konkrete formål, at sikre kystfiskernes arbejde og livsformer.

Det faglige netværk og dets deltagere er et middel til et bedre liv for kystfiskerne, deres familier og samfund. Og det hænger sammen med Levende Havs kurs på dette område. Vi mener, at kystfiskeriet og kystfiskerne har særlige rettigheder i det moderne samfund. Vi sammenligner disse rettigheder med de rettigheder det moderne samfund giver til ”oprindelige folk”. I 1989 blev dette charter vedtaget http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/oprinfolk/

Vi mener bl.a., at kvaliteten på de moderne samfund kan måles på hvordan de behandler og giver plads og rum til det oprindelige, når dette oprindelige er iboende mennesket. Vi mener således ikke, at et samfund som lader hånt om det oprindelige folk rettigheder kan kaldes civiliseret. Og for os er det underordnet, om der er tale de nordiske kystfiskere eller indianerne i Amazones regnskove.

Levende Hav har dette ståsted i det fiskerifaglige, fordi vi definerer fiskeri som en livsform ikke som en industri. Et fornuftigt erhvervskystfiskeri, dvs. økologisk og socialt bæredygtigt fiskeri, hele vejen rundt, kan ikke industrialiseres, fordi industrialiseringen forudsætter en kapitalisering og dermed også et angreb på de andre livsformer som ernærer sig gennem fiskeri.

Levende Hav har det ståsted, fordi det naturskånsomme kystfiskeri er det bedste fiskeri og derfor også det bedste middel til at sætte spørgsmålstegn ved rovdrift og ødelæggelse af havet. Og så har vi bestemt også dette ståsted, fordi nogen må have det, ellers har livsformen fiskeri igen fremtid. Forsvaret for det oprindelige, skal komme fra det moderne samfund, ellers udrydder det simpelthen det oprindelige.

På det punkt er vi ligesom de NGO’er, foreninger, sammenslutninger og enkeltpersoner der kæmper for de oprindelige ofte etniske folks rettigheder, vi kæmper for kystfiskernes rettigheder. Det gør vi lige som de andre af hensyn til kystfiskerne og de ca. 300 mio. oprindelige folk i verden selv, men det gør vi også af hensyn til de samfund vi selv lever i. Vi vil at vore moderne samfund skal have en civiliseret adfærd som giver rum og plads til det oprindelige menneske og samfund.

Vi ved at truslen mod det oprindelige kommer fra det moderne samfund, som har det med at skulle sætte alt på formler og regler, det vil styre alt og alle. Det vil forvalte, dvs. giver tilladelse til liv og aktivitet i naturen.

F.eks. forvaltes fiskeriet i EU uden succes, så nu taler man seriøst om et større mål af ”selvforvaltning”. Man nedsætter regionale og lokale rådgivende råd, fordi man har erkendt at den centrale styring, forvaltning har spillet fallit. Men selvforvaltning minder kun om et frit fiskeri, for det er kun mere frit, målt på det ufrie fiskeri man kom fra. Dvs. at forvaltningen nu giver fiskerne mere frihed, men bemærk at forvalterne giver fiskerne det fiskerne skatter allerhøjest, nemlig frihed.

Bemærk også, at vi i denne sammenhæng taler om fiskere og det er ikke det samme som de mennesker som kommer fra og styres af det industrielle fiskeri. Det industrielle fiskeri er ikke styret af fiskere, men af mennesker som kan leve uden den frihed, kapitalen tager fra dem.

Bemærk også, at dette er saglige konstateringer, der er ikke tale om at vi i Levende Hav sætter spørgsmålstegn ved de mennesker der bedriver et fiskeri styret af kapital og långivere og ikke som vi ønsker det af havets ressourcer.

Vi konstaterer blot, at det oprindelige i fiskeriet, dette at man hentede sit nødvendige udkomme på havet, uden at skulle belåne sit fiskeriudstyr i en sådan grad, at naturen og havets ressourcer, måtte indrette sig efter långiverne og ikke omvendt, er kommet under pres og afvikling af det kapitalstyrede fiskeri og det er dette pres og denne afvikling som vi ikke kan og vil acceptere.

Det er der en lang række gode grunde til og de er alle indeholdt i det faktum, at det industri styrede fiskeri ikke er i stand til at fiske økologisk bæredygtigt. Derfor er det gået galt, derfor er 80 % af det globale fiskeri et overfiskeri, derfor forsvinder kystsamfundene, derfor ser vi store trawlere ved Afrikas kyster høste de fisk og skaldyr som befolkningerne på de kyster lever af. Vi konstaterer, at den verden som kystfiskeriet skal leve af er af lave og vi skal have ændret kursen mod et mere økologisk bæredygtigt fiskeri.

Vi mener også, at en sådan kursændring er mulig hvis vi vel at mærke forstå, at der skal mennesker bag denne kursændring. Der skal være fiskere som af natur og kultur er fiskere og de skal sammen med os sætte spørgsmålstegn ved det industrialiserede fiskeri som i dag ikke fisker af lyst, men af nød.

Af nød, fordi det tvinges til at skære ned fordi fisken bliver opfiskeret og deres store investeringer tvinger dem på havet, selv om det står klart for alle, at de burde blive i havnen og vente på at fiskebestandene blev genopbyggede.

Men det kan de ikke, for så går de fallit og så tager man deres flotte boliger og biler fra dem. Det industrialiserede fiskeris aktører behøver i modsætning til kystfiskerne ikke at tænke på privatøkonomien. I det store fiskeri er det en forholdsvis lille udgift, målt på dette fiskeris omsætning. Derfor bliver de ved og derfor presser de kystfiskerne ud af fiskeriet, de vil ikke låne de store penge der er nødvendige for at tage kampen op mod det industri styrede fiskeri, et fiskeri som hele tiden må købe kvoter, større fartøjer, motorer, trawl osv. for at holde skruen i vandet – det oprindelige fiskeri forsvinder.

Det oprindelige er netop oprindeligt fordi det ikke kan acceptere det moderne samfunds præmisser for investeringer, styring og kontrol. Og fortsætter det globale moderne samfund denne kurs i fiskeriet, er der for os ingen tvivl – kystfiskeriet forsvinder. Det forsvinder hvis det skal foregå og udøves på de betingelser vi stiller.

Det forsvinder altså hvis det skal indrette sig efter os, ergo må vi indrette os efter kystfiskeriet. Helt på samme måde, som vi der forstår og arbejder for solidaritet og udvikling i syd mener, at det moderne samfund bør indrette sig i forhold til de oprindelige folk og ikke omvendt.

Levende Hav ser ingen grund til overhovedet at det kystnære fiskeri skal forsvinde, derfor skal det tages vare om.

Derfor kunne og foreslår vi at det fiskerifaglige netværk bygges på nogle meget overordnede principper for udnyttelsen af naturens ressourcer. Med ”ressourcer” mener vi de naturressourcer, hvor der er i en direkte konkurrence mellem mennesker og dyr. Principperne er:

  1. Første ret til naturens ressourcer har naturen selv. Dvs. at mennesket skal respektere principperne om økologisk bæredygtighed, at udnyttelsen af naturen er bæredygtig målt på naturen og ressourcerne selv. Det er således ikke muligt at konvertere fisk til motorveje hvis der hersker tvivl om den biologiske bæredygtighed i havet.
  2. Anden ret til naturens ressourcer har det oprindelig folk. Dvs. de folk som lever af og i naturen skal sikres eksistens og udvikling på deres betingelser. Ikke i reservater og lukkede områder, men i frihed i den verden hvor vi alle lever.
  3. Tredje ret til naturens ressourcer, har det moderne samfund, herunder det industrielle fiskeri.

Det kan illustreres således. Vi dvs. os der lever i tredje parten, det moderne og civiliserede samfund vil respektere ovenstående. Det betyder at hvis vi måler, vejer og regner sig frem til hvor mange torsk (kvoter) der f.eks. må fanges i Nordsøen, eller hvor mange Pirarucu og andre Pirahna fisk der må fanges i ex. Rio Negro I Amazones, så afsætter vi, under skyldig hensyntagen til et forsigtighedsprincip hvor meget af kvoterne der skal blive i naturen. Derefter hvor meget af kvoterne der skal tilhøre det oprindelige folk og resten kan udnyttes af det moderne samfund og industrien.

For at følge de mål, må netværkets deltagere være opdaterede på hvad der foregår i det globale kystfiskeri for derved at få den uddannelse der bedre kan varetage kystfiskeriets interesser. Dertil er der brug for møder og workshops i netværket og en større viden om de faktiske forhold i det globale kystfiskeri, dvs. at deltagerne skal på studierejser til verdens kystfiskerier, som deltagerne må være opdateret på og eventuelt også deltage i de internationale sammenslutninger, råd, konferencer og workshops hvor kystfiskeriets interesser skal beskyttes.

Vi ser dette faglige netværk som det første skridt i retningen af et mere folkeligt og politisk fokus på det globale kystfiskeri og dets betydning for de samfund og millioner af mennesker som lever af fisk og skaldyr.

Ferring Strand okt. 2006

Kurt Bertelsen Christensen, Formand for Levende Hav

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sitemap Miljødebat Enkeltsager Kystfiskeri Havbrug Kontakt os