Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Fra Mellemamerika skriver Claus Persson (Kluns)

Claus Kluns har mail kluns52@hotmail.com

10. april 2007

Hej Levende Hav – lidt nyt fra det skønne Caribien.

Livingstone har været herude i næsten 2 uger for at yde et lille bidrag til de små kystfiskere. Jeg har fisket en hel del sammen med mine gode venner, carifunaerne. Mange af dem har taget statslån for at købe motor og bedre både, men disse statslån er rent røveri, og den guatemaletiske stat tjener kassen på at oprette disse lån, så de små fiskere kommer på 5 år til at betale dobbelt af hvad de har lånt.

Et almindeligt afdrag er 500 quetales om måneden, ca. 400 danske kroner, hvor en normal månedsløn er ca. 1000 DDK.

Men det har været meget spændende at være med til at fiske sammen med dem, vi fisker mest med liner efter tun, kingfish, doradoer og store makreller. Der er mange fisk herude; store rokker og hajer. Det er hårdt at fiske tun som er en meget vild og stærk fisk, en fisk som virkelig kræver teknik for at fange. Vi fangede en kæmpe rokke forleden dag og de ved nok hvordan den skal behandles uden at man bliver slået ihjel, den skal behandles med varsomhed og kødet er en virkelig delikatesse.

Min ven Julian har været en del af det projekt som ”Landsforeningen Noget at blive for” og Danida kørte herude i næsten 2 år, med primært det mål at opbygge, organiserer og uddanne småfiskerne (opbygning af kooperativer). Men det er meget svært her da fiskerne ikke gider organisering og salg men bare vil fiske når der mangler mad på bordet. Så overlader de alt det andet til de guatemaletiske forretnings folk, der tjener fedt på fisken via transport og videresalg.

Men folk trives her med deres gamle traditioner ligesom næsten alle børn her har skolegang, til forskel for resten af Guatemala, hvor over halvdelen af befolkningen er analfabeter.

Her lever carifunaer, negere og guatemaltekere i fred og samhørighed.

Men det er helt klart kapitalen der styrer, f.eks. er det firma der står for alt EL herude rene tyveknægte, der tager fire gange så meget for strømmen som i resten af Guatemala, så det er noget af en udgift.

Det har været en fornøjelse at være sammen med disse afslappede mennesker der har så meget humor, varme og gæstfrihed. Min ven bor i et lille hus, nærmest som Onkel Toms hytte med kone og 6 børn. Han ønsker med tiden at bygge et større med toilet, når pengene rækker til det.

Jeg regner med at tage herud igen ved årsskiftet og for at hjælpe ham med at bygge, vi får se.

Jeg vil sende nogle flere billeder til jer når jeg kommer til Antigua, har mange gode fra dette eksotiske sted.

Stort knus til jer alle i Danmark, jeg tager nok en måned ekstra herude.

Glæder mig til at høre fra Jer. Hils omkring. Kh Claus Kluns

Den 27/2 2007

Hej alle i foreningen

Jeg har nu været i Nicaragua i 14 dage boede hos Niels Jensen der er udsendt af foreningen ”Noget at blive for”. Niels er projektleder for et to års projekt, støttet af Danida. Niels opgaver er at undervise de lokale fiskere i organisation og økonomi. Det primære mål er at hjælpe små fiskere i Nicaragua og Honduras med at opbygge et stærkt netværk, siden hen kooperativer. Det er bidende nødvendigt da situationen i dag er at få store firmaer opkøber alt. Fiskerne får kun smulerne fra de riges bord.

Ved en sammenkomst og en fest som afsluttede et kvinde kursus kom vi kontakt med flere af de lokale fiskere fra Corn Island, en lille ø ud for Nicaraguas østkyst. Vi blev inviteret der ud af de lokale fiskere. Befolkningen ernærer sig hovedsageligt af hummerfiskeri og en lille smule turisme.

Et enkelt firma har sat sig tungt på forarbejdning, transport og salg, så fiskerne får næsten ikke noget for deres fangster.

Målet er at få uddannet både kvinder og mænd i at stå samlet, give dem nogle redskaber, så de selv kan få opbygget et kooperativt firma der kan varetage fællesskabets interesser. Og dermed give den enkelte fisker et bedre udkomme. Så der er en proces i gang mod en mere lige fordeling. Vi havde en fantastik tid sammen med disse skønne mennesker, ja det var et rent Bounty land

Vi fik snakket en masse om projekt, fremtid også om hvordan vi selv kunne være med til at åbne op for nye muligheder i fællesskabets interesse.

Vi er meget taknemmelige for al den venlighed og varme vi mødte her på dette smukke sted, samtidig med at vi fik lov til at smage nogle utroligt lækre lokale retter.

Ps: Vi fik danset en masse med de lokale skønheder til fed musik. Tak for al Corn Island. Jeg vender helt sikkert tilbage, stort knus til jer alle

KH Claus Kluns og Brian. Glæder mig til at høre lidt fra Jer. Nos Vemos

Kluns skriver den 12/2 2007

Nicaragua 12/2 2007

Hej alle gæve fiskere og venner af rene have.

Jeg ønsker jer alle god medvind og vind i sejlene med de vigtige sager i har gang i. Jeg er for tredje gang taget til Mellemamerika, hvor jeg især opholder mig hos lokale små kystfiskere.

Jeg er ikke sendt ud af nogen organisation, jeg er medlem af foreningen ”Noget at blive for”. Jeg har fisket en del med Anton og Knud fisk.

Jeg er sammen Søren Jensen der pt. bor i Guatemala og har været fisker i det lille fiskersamfund Las Lisas. Han har i samarbejde med landsforeningen fået opbygget og koordineret uddannelse af mange fiskekooperativer. Det første i det regi har 10 års fødselsdag i år. Kooperativet hedder Maya Vikingo

Min interesse for de små og meget fattige herude, gik mig i blodet efter første besøg og her har jeg mulighed for at gøre en lille forskel med de ressourcer jeg har. Jeg får så meget menneskeligt tilbage af venskab, respekt for naturen, bevarelse af de værdier, der har været disse seje fiskere og deres familiers levebrød i århundrede.

De fleste fisker med line eller med kastenet, nogen har dog fået mulighed for at blive motoriseret ved ihærdig indsats og nogle donationer udefra. For at komme ud i Stillehavet er det nødvendigt at være motoriseret.

Det har været en nødvendighed, da mangroven skrumper ind på grund af flere og flere store kommercielle rejefarme. Mangroven er moderstedet for utallige vigtige smådyr og fisk og plante.

Det store problem som jeg ser det er at de store industrilande har opkøbt de fleste kvoter, især Spanien og Korea. Så det har været meget vigtigt at opbygge stærke organisationer, kooperativer for at blive hørt på højere plan. Landet er meget rigt, men de fleste værdier og jord er ejet af meget få familier. Ca. 40 % af befolkningen er analfabeter og 70 % lever under FN’s fattigdomsgrænse.

Det var lidt om landene herude. Det meste af tiden går med at fiske sammen med de gode venner på det sidste har vi mest fanget ”Sappoer”, Sappo betyder ”Nasserøv”. Fisken minder om en stenbider, men de lokale spiser den ikke. Fileten er rigtig lækker og koreanerne bruger den meget til sushi. Vi bruger mest de små rejer til madding. Dette fiskeri giver et godt supplement til indtjeningen, da der for tiden ikke er så meget at fiske nær kysten.

Vi er i øjeblikket i Nicaragua hvor vi er på besøg hos en af vores venner der er udsendt i 2 år med at undervise og opbygge organisation her. Vi skal derefter ud og besøge nogle af de små lokale fiskesamfund. Det er lidt af et eventyr at blive en del af de nye små samfund.

Vil slutte nu. Må fælles bestræbelser bære frugt – og længe leve det bæredygtige fiskeri

Knus og kærlig hilsen Claus Fisker Persson alias KLUNS