| Home | Dansk fiskeripolitik | EU fiskeripolitik | M/S Anton | Galleri | Aralsø-projektet | Arkiv | Links | Støt os |
English |
|
Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"
Levende Hav anbefalinger til den danske fødevareminister til brug for EU ministerrådsmøde den 28/2 hvor ministrene skal tage stilling til EU kommissionens forslag til at sende brugte EU fiskefartøjer til de katastroferamte fiskere i Asien. EU kommissionens forslag: http://europa.eu.int/comm/fisheries/news_corner/press/inf05_09_en.htm
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri att. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt Holbergsgade 2 1057 København K
Vedr. EU’s ministerrådsmøde den 28/2 2005 og EU kommissionens forslag om overførsel af brugte fiskefartøjer fra EU til Asien. Forslag no. 2792/1999
Kære Fødevareminister
Desværre kommer den henvendelse sent i forhold til ministerrådsmødet på mandag. Det hænger sammen med den hast hvormed sagen er kommet på EU ministrenes dagsorden. Vi har heller ikke fået mulighed for indsigt i den danske regerings og EU parlamentets holdning til forslaget (sikkert pga. Folketingsvalget), så denne henvendelse er skrevet ud fra hvad der er blevet offentliggjort på EU’s hjemmeside i går den 25/2.
Som du sikkert har bemærket, så udtrykker både FAO og andre internationale organisationer en bred kritik af forslaget om at overføre brugte fiskefartøjer fra EU til fiskerne i Asien. Kritikken går på, at disse EU fartøjer, i form og indretning, ligger langt fra de fartøjer man normalt bruger i bl.a. det Indiske Ocean. Men der er også en bekymring fra, især fra WWF, at disse EU fartøjer vil forøge fiskerikapaciteten i de områder hvor de sættes ind. (Det sidste mener vi nu ikke er noget væsentligt problem - at ex. fiskerne i Asien får lidt tekniske hjælpemidler til at hive garn og kroge). Det slider og det er hårdt at hive garn med de bare næver.
Nej det største problem er, at disse fartøjer ikke er designet til fiskeriet fra øerne i det Indiske Ocean, Sri Lanka, Thailand og Indonesien. Umiddelbart burde formen på et fiskefartøj jo ikke udgøre noget problem, set i lyset af at dette bliver en gave til fiskere som har mistet alt. Men så enkelt er det desværre ikke. Fiskere overalt i verden bygger deres fartøjer på hver deres måde og over tid sker der kun mindre ændringer og justeringer. (Selv inden for det nordiske fiskeri, er der forskelle på fiskefartøjer, så store at det kun er meget sjældent at der sælges fartøjer mellem de nordiske lande). I det Indiske Ocean er der tale om de berømte Sambuk og Houri fiskefartøjer, fartøjer som op gennem 90'erne også blev bygget i glasfiber.
Vi er kritiske overfor manglende kriterier i forslaget. Der står ex. intet om, at fartøjerne ikke må være bygget i træ, og det er en alvorlig mangel. Vi mener ikke, at fiskefartøjer, bygget i træ, generelt har nogen fremtid i Asien. Der kan måske være fartøjer fra Middelhavets fiskeri, bygget i træ fra fjernøsten, som kan bruges. Men under et vurderer vi byggestandarden på de sydeuropæiske mindre træskibe, til at de fartøjer har en max. levetid på omkring de 20 år.
Vi mener heller ikke, at de foreslåede 20 % af ophugningspræmien er tilstrækkelig til at få fartøjer klargjorte i den nødvendige tip top stand og transport til Asien. Fartøjerne bør jo være mere end helt i orden og udstyr og motor gennemgået af autoriserede håndværkere, den alvorlige situation i Asien taget i betragtning.
Hvis forslaget, imod den udefrakommende rådgivning, vedtages, så bør de fartøjer der skal ud af EU's fiskeriflåde og sendes til Asien, være bygget i glasfiber eller stål, og ejerne skal forpligter sig på, at få fartøjerne certificeret af autoriserede skibskyndige – i Danmark, hvis der overhovedet skal skibe fra Danmark til Asien, kunne det f.eks. være Skibstilsynet som stod for denne certificering.
Men overordnet mener vi, som andre i denne sag, at EU ikke skal sende brugte fartøjer til Asien, men i stedet bestræbe sig på at finde så mange penge som muligt, penge som kan bruges til at få bygget de rette fartøjer der hvor de skal sættes ind. Det giver gode og sikre og velkendte fartøjer, samtidig med at det giver arbejde og genopbygning af bådværfter i Asien.
Levende Hav er lidt involveret i kystfiskeriet i den 3. verden. Vi har bl.a. indledt et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp om fiskerifaglige støtte til deres arbejde til fordel for kystfiskerne på Sri Lanka. Vi er netop kommet hjem fra Eritrea, hvor vi er ved at lægge sidste hånd på et udviklingsprojekt til fordel for kystfiskerne der. Her har man også tidligere talt om overførsel af brugte EU fiskefartøjer. Men det gør man ikke længere, for det er ikke nogen god ide. Lokalt kan man bygge nye 13 meter lange glasfiber fartøjer med diesel indenbords motorer, fartøjer og maskiner som fiskerne i Det Røde Hav kender, til en samlet pris på ca. 18.000 $, fartøjer hvorfra 2-5 fiskere kan bedrive deres fiskeri. Og det er det rigtige, også set i lyset af, at overalt på havnene i Eritrea støder man på udstyr, maskiner og fartøjer doneret fra Europa, som ligger hen til ingen verdens nytte - ødelagte eller tilbageleveret af fiskerne.
Vi håber at du vil sørge for, at denne sag får mere tid og hvis der skal bruges FIUF midler til ophugning af EU fartøjer til brug for Asien, at vore anbefalinger kommer med i det endelige forslag.
Med venlig hilsen
For Levende Hav
Formand Kurt Bertelsen Christensen Ferring Strand den 26/2 2005 EU fiskeristøtte til katastroferamte fiskere i Asien. EU ministerrådsmødet den 28/2 2005, vil blive optaget af EU kommissionens forslag til at lave en ekstraordinær ophugningsrunde i EU’s fiskeriflåde. De ophuggede fartøjer skal bruges som gave til fiskerne i Asien. Kriterierne for at fiskerne i EU kan få støtte til ophugningen: Det må ikke må være trawlere; fartøjerne skal være under 12 meter; og at de skal kunne sejle. Den økonomiske støtte forventes at blive den samme som under tidligere ophugningsrunde, dvs. max. 80 % af et fartøjs forsikringssum. I denne runde foreslå kommissionen dog at der tillægges 20 % til brug for klargøring og transport af fartøjerne til Asien. - EU kommissionen forventer, af FAO under FN, vil stå for den endelige udlevering, dvs. sandsynligvis også udvælgelse af hvilke lande og fiskere som skal modtage disse fartøjer. Selv om der er en bred modstand mod disse planer fra alle sider, så forventer EU kommissionen at forslaget bliver vedtaget og der kalkuleres med op mod 1000 fartøjer. Problemerne i et sådant projekt skulle ellers være til at få øje på, hvis man vel at mærke, anlægger en fiskerifaglig vinkel. Det gør EU kommissionen ikke, eller også spiller hensynet til EU’s interne kapacitets problemer i fiskeriet en større rolle, end hjælpen til fiskerne i Asien – det sidste kunne meget vel være tilfældet. Der kan selvfølgelig ikke udelukkes, at der blandt disse 1000 fartøjer vil være fartøjer som fiskerne i Asien kan få glæde af – men det bliver sandsynligvis ikke ret mange. Indtil videre står der ex. intet om hvilket materiale disse fartøjer skal være bygget, så de kan være af træ, de må blot ikke være ældre end 20 år. (Den slags mindre fartøjer af træ er der flere tusinde af i Middelhavet og mon ikke fiskerne der vil bruge denne anledning til at få fornyet deres flåde!). Der står heller intet om hvilke motortyper der skal sendes af sted, derfor kommer der nu uden tvivl et utal af forskellige motorer til Asien, motorer som man aldrig har set før – og sådanne godt brugte motorer, har det med at give større problemer end de løser. Hvis der gives støtte til 1000 fartøjer under 12 meter, og vi sætter støtten i gennemsnit til ca. 500.000 pr. fartøj + de 20 %, dvs. 600.000 x 1000, vil det sige, at FIUF midlerne, som skal dække disse omkostninger, vil blive reduceret med ca. 600 mil kroner. Det er mange penge, svarende til ca. 40 % af de penge der er brugt de sidste 15 år på at ophugge den danske fiskeflåde. I EU bliver der således, på papiret i hver fald, skåret ned i fiskeriindsatsen, men for fiskerne i Asien bliver det for mange en hadegave, som en forfærdelig mange mennesker skal være involveret i. (Vi har netop fulgt 2 mindre italienske fiskefartøjers skæbne, en gave til kystfiskerne i Eritrea. Det blev som man kunne forvente, en parodi på et udviklingsprojekt, fartøjer som ikke kan bruges, men en masse arbejde til de eritreanske myndigheder og de humanitære organisationer, NGO’er etc.) Hvis EU virkelig vil give fiskerne i Asien ca. 100 mil EURO, til støtte for genopbygningen af deres fiskeri, så skal EU bevilge disse penge til genopbygningen af disse landes fiskeflåder. Et nyt fartøj, bygget som de fartøjer man fisker med i Det Indiske Ocean, dvs. Sambuk og Houri, bygget i glasfiber, 13 meter langt og med ex. en 4 cyl. Yanmar diesel (som fiskerne kender og kan få reservedele til) kan bygges for mindre end 20.000 US$. Det er fartøjer, som med en besætning på 2-5 mand kan bedrive et fornuftigt kystfiskeri, og ud af de ca. 100.000 fiskefartøjer i Asien, som blev helt eller delvis ødelagt, udgør denne type langt hovedparten. Dvs. at EU’s 100 mil EURO kan give fiskerne op mod 6000 nye fartøjer af den slags og med de motorer de kender. Og dertil kan lægges, det helt indlysende faktum, at en sådan ordre vil give andre vestlige lande samme ide og dermed følger en masse kærkomment arbejde og indtægter til tusinder af mennesker i Asien og dertil også en vigtig genopbygning af de mindre skibsværfter som også blev ofre for katastrofen i Asien. Det er denne kurs EU’s ministerråd bør sætte på mødet den 28/2 2005 og det er også det råd vi giver til den danske fødevareminister. - Kan det ikke lade sig gøre, fordi sagen er kommet ud af kurs, så må kriterierne for hvilke fartøjer der kan få ophugning og derefter sendes til Asien, strammes op, således at der kun bliver tale om fartøjer bygget i glasfiber og jern (hvis det vel at mærke er tale om certificerede fartøjer). De skal være i god stand og ophugningspræmien bør være dynamisk, således at de yngste og bedste fartøjer kan få en højere præmie. De 20 % skal også være dynamiske, dvs. der skal være nok midler til at fiskerne kan aflevere et fartøj i tip top stand hvor alt udstyr og motorer er tjekket og gennemgået.
Kurt Bertelsen Christensen Ferring Strand den 24/2 2005
|
| Sitemap | Miljødebat | Enkeltsager | Kystfiskeri | Havbrug | Kontakt os |