(Development of Ghana Canoe fishery 2000)

Følgende beskrivelse skal give et indblik i og en forsteåelse for et fiskeri- og udviklingsprojekt som Landsforeningen Levende Hav (LLH) og Ghana National Coanoe Fishermen Council (GNCFC) arbejder på skal virkeliggøres i Ghana.

Projektet tager udgangspunkt i de særlige omstændigheder der knytter sig til kystfiskeriets praksis i Ghana og i Danmark, således bør projektet ses som en syntese mellem viden og erfaring fra både Danmark og Ghana. Selvom man med rette kan påstå, at det danske kystfiskeri befinder sig i en alvorlig krise, så er der igennem mange år blevet opbygget erfaringer i dele af det danske fiskeri som det ghanesiske kystfiskeri kan drage nytte af; specielt mht. naturforståelse, ressource- og kvalitetsbevisthed. Yderligere er der et akut behov for støtte til at modstå det eksterne, nationale og internationale pres på de fiskeressourcer som kystfiskerne lever af.

Projektet fundamenteres og gennemføres i et meget tæt og ikke mindst praktisk samarbejde mellem fiskere fra Danmark og Ghana. Dertil har det faglige samarbejde en organisation i Danmark og Ghana som forstår at opsamle et praktisk fiskerifagligt samarbejde, samt yde den nødvendige støtte som: teoretiske senarier til udviklingarbejdet; rapporteringer og formidling.

Vi påstår at kystfiskerne både kan og bør samarbejde, for overalt i verden er kystfiskeriet kendetegnet ved et fiskeri, tæt på og meget afhængigt af naturen. Kystfiskeriets muligheder begrænses først og fremmest af fartøjernes relativt ringe størrelse, hvilket betyder at fiskeri ofte forhindres pga. vejr-, vand- og vindforhold, hvilket igen gør sikkerhed til et vigtigt punkt. At kysrfiskeriet har en begrænset aktionsradius gør at de er afhængige at fiskeforekomster nær kysten. Det faktum gør kystfiskeriet sårbart i konkurencen med det mere industrialiserede fiskeri. Overordnet set kan det industrialiserede fiskeri, der har mulighed for både kystnært og havgående fiskeri, forfølge fisken gennem migrations- og gyde perioder, mens kystfiskeren må vente på at fisken kommer til ham. Derfor er det ikke helt forkert at sige at kystfiskeren får det der bliver tilovers. Fordi kystfiskeriet lander deres fangster hver dag har dette fiskeri også den tætteste kontakt til de landlige aktiviteter, de er således også meget tættere på familien end det mere havgående fiskeri.

Disse faktorer betyder tilsammen, at kystfiskeriets udvikling er bestemt af følgende faktorer: Sikkerheden til søs – at fiskerne er trygge ved deres fartøjer; at det større, havgående fiskeri skal inddrages i en udviklingsplan; at de landlige aktiviteter herunder familien integreres i udviklingen.

I det danske- og europæiske fiskeri er udviklingen så småt ved at vende, nu skal der f.eks. bruges større masker i konsumfiskeriet. I det danske fiskeri er der en næsten 100% erkendelse af, at ressourcerne er begrænsede og at der skal sættes ind med tekniske bevaringsforanstaltninger, denne udvikling kan fiskeriet i Ghana nyttiggøre.

I dansk fiskeri ved fiskerne at fisken skal opbevares forsvarligt, hvordan og hvorfor, denne viden kan nyttiggøres i andre lande.

Dansk viden kan være med til at udvikle nye kanotyper også fordi der i Danmark er opbygget en større forståelse for begrebet "bæredygtighed" et begreb som nu kan og bør introduceres overfor fiskerne i udnyttelsen af de store træer til kanoer. Limtræskanoerne er et fornuftgt valg da denne produktion kan laves lokalt.

Dansk fiskeri og miljøviden kan bidrage med viden om udviklingen inden for fiskeriet, en udvikling som de senese 25 år er foregået på det industrialiserede fiskeris primisser til skade for kystfiskeriet. I Danmark ved fiskerne, at skal kystfiskeriet overleve, så er det i sidste ende kun kystfiskerne selv der kan sørge for det. Denne viden kan nyttiggøres i Ghana.

- ved at udvikle et demonstrationsprojekt i havnebyen Tema hvor der vil indgår 2-4 kanoer med besætninger

- ved at introducerer nye redskaber og fangstbehandlings teknologier i kystfiskeriet

- at støtte opbygningen og driften af mindre fiskerikooperativer og el. kollektiver

- ved at opbygge nye markeder for kvalitetsfisk

- ved at reparere og udbygge 2 kanoer samt nybygge endnu 2 limtræskanoer

At opbygge en større viden i kystfiskeriet om sammenhænge mellem ressourcer og bæredygtighed og viden om samspillet mellem kystfiskeriet og det havgående fiskeri.

- ved formidling, møder, kursus og uddannelse med udgangspunkt i den industrialiserede udvikling i det danske fiskeri

Medlem af LLH fiskeskipper Nils Tvilling har arbejdet som udsendt ekspert i Ghanas kystfiskeri i 1996 og 1998 på et projekt støttet af Danidas privat sektor programmer, og det er med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer fra dette projekt at ideen til DGIF 2000 er opstået.

Nils Tvilling blev inspireret af LLH fiskeri- og udviklingsprojekt i Kazakstan og han og Felix Quansar fra Ghana vurderer at foreningens metoder og erfaringer kan nyttiggøres i Ghanas kystfiskeri og de har fået overbevist de personer i LLH som har erfaringer med fiskeri- og miljøprojektet i Kazakstan og bestyrelsen om det samme.

De personer som har deltaget i projektforberedelsesfasen er formand og fhv. fiskeskipper og koordinator på det kazakiske projekt Kurt Bertelsen Christensen, etnograf Espen Nordberg, fiskeskipper Knud Andersen, havbiolog Jan G. Larsen, sekretær Peder Pedersen o.a. Projektet blev diskuteret på et weekend arbejdsmøde i LLH med 12 deltagere.

Grundlaget for DGIF2000 er som nævnt et tidligere Danida støttet kystfisker projekt i Ghana i 1996-1998, bl.a. beskrevet i rapporten "Canoe Fishing Project" June 1998. I dette projekt skulle Nils Tvilling træne kystfiskerne i mere effektive fangstmetoder samt introducere nye kystfisker fartøjer og teknologier i det ghanesiske kystfiskeri. Dertil blev der bygget et fartøj i limtræ, udstyret med indenbords dieselmotor, kølebokse, ‘toggergarn’ og GPS navigator. I en projektperioden blev 150 fiskere introduceret til dette alternativ. Forsøgsfiskeriet med stormasket garn og introduktionen til det nye fartøj forløb planmæssigt og begge dele blev vel modtaget af de ghanesiske fiskere. Dertil kan lægges, at et forsøg med kølebokse til opbevaring af fisken blev en stor succes, som også senere er blevet fulgt op i Ghana. Forsøgene med de stormaskede garn foregik med alt for få garn og fordi den ghanesiske partner svigtede samarbejdet blev introduktionen af de nye kystfisker fartøjer ikke fuldstændig og ikke fulgt op. De mange personer i og omkring dette projekt har bidraget til at dette projekt er blevet udviklet.

Foruden de 150 fiskere og deres familier har lokale myndigheder og virksomheder været involveret i projektet, bl.a. de lokale ‘fishing chiefs’, ‘fishmoms’,), bådebyggerier og en fiskefabrik. DGIF 2000 lokale partner GNCFC v/executive secretary Nii Abeo Kyerekuanda IV har afholdt møder med Nils Tvilling og Felix Quansar i perioden 1996 – 1998. GNCFC gav deres tilsagn om støtte til projekter der kunne forbedre og udvikle det ghanesiske kystfiskeri.

Limtræskanoens konstruktion, som dette projekt også handler om, er godkendt af myndighederne som beskrevet i en omfattende rapport til den danske ambassade i Ghana i 1997, en rapport som dokumenterer at limtræsfartøjerne har gennemgået de nødvendige sikkerheds tests. Nils Tvilling og Felix Quansar har afholdt flere møder med ghanesiske myndigheder, og selv om dette konkrete projekt ikke er diskuteret med myndighederne så er der kun detaljer i projektet som måske behøver nye forhandlinger.

Fiskeriet i Ghana er betydningsfuldt for Ghana og meget vigtig for kystsamfundene og kystfiskeriet foregår på hele den ca. 400 km lange kyststrækning. Kystfiskeriet foregår i kanoer som hales på stranden, men kystfiskeriet foregår også fra de havne hvorfra der foregår såevl kyst- som et mere havgående fiskeri. DGIF2000s geografiske udgangspunkt er havnebyen Tema, som er en større havneby med godstrafik og et stor fiskeflåde. Ud af Temas samlede fiskeflåde er ca. 1000 af disse traditionelle kanoer, der driver et kystnært fiskeri. Det er denne del af flåden som DGIF 2000 tager udgangspunkt i.

Udviklingen inden for kystfiskeriet i Ghana er gået mod mindre og mindre masker i garnene. Denne udvikling har betydet, at fangsten af de mange, men meget små fisk er blevet en trussel mod et biologisk bæredygtig fiskeri, og en trussel mod et økonomiske bæredygtigt fiskeri, idet man alene har fået opbygget et lokalt marked for netop disse små og relativt billige fisk. Det er et konkret og alvorligt problem, at mindstemålet på maskestørrelsen i det ghanesieske fiskeri er ca. 28 mm. Det er meget småmasker - sammenlignet med dansk fiskeri svarer det til fangsten efter sild. I Ghana forsøger myndighederne da også, med større eller mindre held, at opretholde et forbud mod brugen af mindre masker end de 28 mm.

Det er en altså en økologisk negativ udvikling men også økonomisk er det en dårlig udvikling som bør bremses. Af økologiske men også økonmiske grunde fordi de små masker selekterer på de større fisk – små masker fanger simpelthen ikke de større fisk, herunder de mange blæksprutter som også findes ved kysten. Af økologiske grunde fordi de mindre masker fisker for lavt i fødekæden og derfor høster før fisken for gydet første gang, men også fordi de små fisk udgør den føde som burde komme de større fisk tilgode. Udviklingen mod fangst af større fisk bør fremmes af økonomiske grunde fordi det vil betyde bedre priser til fiskerne på markedet

Sammen med en sådan udvikling mod fangst af større kvalitetsfisk, bør kystfiskeriet også udvikles til at behandle fisken bedre således at kvaliteten holdes i top under hele processen fra hav til bord. Desuden skal kystfiskerne generelt have opbygget et større overblik over deres egen situation i forhold til havets som fornybar ressource og til det samlede fiskeri i Ghana. Et sådant overblik og kendskab vil bidrage til, at fiskeriet i Ghana kommer til at foregå mere bæredygtigt, både i forhold til ressoucene og i forhold til samfundene.

En forundersøgelse i april 2000 vil give et overblik over den indsats som de lokale myndigheder og internationale organisationer yder kystfiskeriet. Danida har været aktiv i det ghanesiske fiskeri igennem nogle mindre projekter vedr. fiskebehandling, fiskeriudstyr, kanoer og fiskerivirksomhed.

Som beskrevet i formålet forholder projektet sig til bæredygtigheden på de to vigtigste områder i fiskeriet, økonomisk og økologisk. Projektet vil vise nye veje til at gøre det profitabelt at være kystfisker i Ghana, ved bl.a. at ændre fangstmetoden fra fangst af små fisk til en fangst af større og højere kvalitets fisk ved fiskeri med garn. DGIF2000 også vil opbygge en større forståelse i det ghanesiske kystfiskeri omkring fisk som en begrænset ressource og havet som miljø der skal tages hensyn til. Sådanne initiativer og ændringer af fiskeripraksis og naturopfattelse er centrale, i Ghana som i andre lande, hvis kystfiskerens levebrød skal sikres.

1. På nuværende tidspunkt udføres kystfiskeriet i Ghana med meget småmasket garn. Denne fremgangsmåde fanger kun de små og relativt billige fisk, samtidig griber det tidligt ind i fødekæden og fjerner derfor grundlaget for et fiskeri efter større og mere værdifulde fisk og arter. Dette faktum sætter alvorlige spørgsmålstegn ved bæredygtigheden i en langsigtet ressourceforvaltning. På nuværende tidspunkt forringes fangstens kvalitet og dermed værdi for hurtigt. Dette skyldes at fangsten opbevares på dækket og der udsættes for varme og direkte sollys. De ghanesiske fiskere har simpelthen ikke fået udviklet de tekniske muligheder for at opbevare fangsten på køl. Selvom der er et marked for kvalitetsfisk i og uden for Ghana er det på nuværende tidspunkt altså ikke et reelt alternativ for den Ghanesiske kystfisker. Projektet skal vise nye veje til fangst, behandling og distribution af dagfanget kvalitetsfisk.
2. De meget store træstammer der på nuværende tidspunkt udgør grundlaget for Ghanas kystfiskerflåde (kanoer) er nu blevet underlagt totalfredning. Derfor er det også tvingende nødvendigt at alternative fartøjer introduceres. De traditionelle kanoer er naturligt nok meget populære blandt fiskerne, men de ghanesiske fiskere som er blevet introduceret til de alternative limtræsfartøj, som foreslået i dette projekt, er også trygge ved fartøjet. Limtræskanoens fordele er, at denne konstruktion ligger tæt op af de traditionelle kanoer, samtidig med at den giver gode muligheder for at opbevare fangsten på is i kølebokse, da der er bedre arbejdsforhold ombord pga. bredden. Endelig ses det selvlænsende dæk som en sikkerhedsmæssig gevinst. Sidst, men ikke mindst er limtræskanoen er reel alternativt som afløser for kanoen, da denne kan producers lokalt af lokalt tilgængelige råvarer, hvilket også gør den forholdsvis billig.

Til at sikre projektets bæredygtighed vil DGIF2000 arbejde i den lokale kultur og i eksisterende fiskerimæssige praksis. Det gøres konkret ved at der etableres mindre kooperativer der skal varetage fartøjer, fiskeri, transport og afsætning. Fordelene ved etablering af kystfisker kooperativer er kort sagt: Øget leve- og bæredygtighed.

Strategien bag DGIF2000 er bygget op omkring erfaringerne fra det kazakiske fiskeriprojekt og det er opdelt i 3 faser som tager udgangspunkt i følgende aktiviteter: Projektet vil støtte ghanesiske fiskere med udstyr og know how fra Danmark. Projektet vil støtte og aktivt medvirke til at der opbygges fiskerikooperativer. Projektet vil udvikle alternative kystfiskerfartøjer til afløsning af de traditionelle kanoer. Projektet vil aktivt arbejde på at de ghanesiske kystfiskere få opbygget et større kendskab til en bæredygtig forvaltning af ressourcerne og en større viden om og indflydelse på det samlede ghanesiske fiskeri.

1. Første fases koncentres om at forberede de praktiske og grundlæggende elementer. Først og fremmest skal der fremskaffes 2 fartøjer, dette sker enten ved overtagelse af eksisterende eller ved nybygninger. Endvidere skal nødvendigt udstyr fremskaffes, det sker ved indkøb i Danmark. Derefter starter fiskeriet. Denne meget praktiske fase er kendetegnet ved at den danske partner går foran i arbejdet. Denne metode skaber tillid og tryghed til de nye opgaver, herunder organisering og arbejdet med opbygning af kooperativer. Denne fase varetages derfor i et meget tæt samarbejde mellem den danske og ghanesiske partner. Den 1 fase forventes at tage 3 år.
2. Anden fase bliver kort (ca. 1 år), hvor organiseringen i såvel fangst som distribution skal formaliseres. F.eks. skal udstyret også overdrages til de nystiftede kooperativer. Behandling, transport og salg af fangster skal styrkes med henblik på at få etableret bæredygtige løsninger.
3. I 3 fase skal kooperativerne stå på egne ben efter at udstyret er blevet suppleret med de nødvendige indkøb i Danmark. Igennem 3 år bliver fiskeriet, behandlingen og salget fulgt tæt af den danske partner, lidt som hjælper meget som konsulent. Projektet skal monitoreres med henblik på at få undersøgt og analyseret resultaterne, dets indvikning på kystfiskeriet i Ghana, på det øvrige fiskeri og på de sociale strukturer. Desuden skal der løbende udarbejdes en fiskeribiologisk vurdering af de økologiske konsekvenser ved at Ghanas kystfiskeriet overgår til at fiske med større masker end de traditionelle mindre masker.

LLH har mange års erfaring fra dansk fiskeri og LLH har bl.a. 40-50 erhvervsfiskere som medl. Flere af dem og andre har nu 5 års erfaring med fiskeri- og udviklings projektet i Kazakstan. I foreningen er der opstået en gruppe af fiskere samt biologer og andre håndværkere hvis erfaringer også kan nyttiggøres i dette projekt. Dertil kommer at enkelte også har erfaringer fra arbejde i afrikanske lande.

Projektets koordinator er fiskeskipper og han har arbejdet i Ghana i mere end 2 år. Og det er hans erfaringer som nu skal mangfoldiggøres i foreningen for derved at få tiltrukket så mange mennesker som muligt til arbejdet. Koordinatorens lokal kendskab er stort og hans muligheder for at hente støtte udover de lokale partnere er også betydelig idet han har kontakter overalt i det Ghanesiske kystfiskeri og i andre dertil knyttede sektorer.

Den lokale partner, Ghana National Coanoe Fishermen Council som blev oprettet i 1982 har stor kompetence mht. det praktiske fiskeri og mht. kontakten til de lokale og statslige myndigheder. Dertil kan lægges at projektets lokale konsulent har haft et flere årig tæt samarbejdet med den danske koordinator.

Forundersøgelsen er afsluttet og denne udgør nu sammen med de tidligere rapporter fra 1996 og 1998 projektdokumentationen. Dette bliver nu udmøntet i en ansøgning til NGO kontoret under Danida med forventet projektstart foråret 2001. Her vil fiskeriet skulle starte med den kano som er bygget og der skal så sættes gang i bygningen af 2 nye kanoer. Desuden opfordres et endnu ikke fastsat antal større traditionelle kanoer om at deltage i dette projekt. Fra Danmark vil der hurtigt i 2001 afgår en last med den første del af det fiskeriudstyr som projektet skal bruge i opstartsfasen.

Kurt Bertelsen Christensen

Hover foråret 2000