Perioden
3.1.2001 – 18.1.2001
Skipper Nils
Tvilling , Strandby
Indledning
Jeg
5. generations fisker i Danmark og fiskeskipper i de seneste 25
år. Jeg har også arbejdet med fiskeriprojekter i udlandet,
bl.a. Ghana, hvor jeg har arbejdet samlet 2 år, i projekter støttet
af Danidas PS programmer. I Ghana skulle jeg bl.a. introducerer
nye fartøjer (kanoer), redskaber, udstyr og teknikker for de
ghanesiske fiskere og jeg deltog, koordinerede og analyserede
forsøgsfiskerier med dette nye udstyr og teknikker. Disse
arbejder er beskrevet i rapporten Canoe Fishing Project”. Juni
1998 af Nils Tvilling. Fra ghanesisk side deltog Felix Quansar
fra Quans-Inter-Continential Associates Ltd og projektets
ghanesiske partner Pako Bay Seafood Ltd.
Efter
projektets afslutning, genoptog jeg med mit fiskeri i Danmark og
herunder kommer jeg i kontakt med Landsforeningen Levende Hav
LLH. LLH arbejder bl.a. med et kystfisker projekt i Kazakstan
ved Aralsøen, og det projekt syntes jeg godt om. Og jeg mener,
at foreningens arbejde og metoder under fælles betegnelsen
”Et fisker til fisker udviklingsprojekt” kan bruges i Ghana.
Jeg foreslår derfor bestyrelsen i Levende Hav, at vi sammen
skulle få udviklet et kystfiskerprojekt i Ghana på de præmisser
der gælder for NGO projekter.
Bestyrelsen
accepterede mine forslag, under den forudsætning, at jeg ville
være den aktive og udfarende kraft i projektet. Der nedsættes
en mindre arbejdsgruppe bestående af skipper Henning Thøgersen,
Lemvig, Etnograf Esben Nordberg, København, daglig leder i LLH
Peder Pedersen, koordinator i LLH Kurt Bertelsen Christensen og
skipper Nils Tvilling. Gruppen aftaler
at Espen, Kurt og Nils skal udvikle, beskrive og søge de
nødvendige midler til en forundersøgelse i Ghana. Selv om jeg
har mange kontakter og det fungerende fundament for et projekt,
så mente jeg også, at en forundersøgelse var nødvendig. Også
for at få alt på det rene med projektets lokale partner GNCFC
”Ghana National Canoe Fishermen Council”.
Projektets
formål
At
fremme og støtte en økonomisk, social og organisatorisk
udvikling i det ghanesiske kystfiskeri ved at:
-
Udstyre kanoerne, dvs. udlåne fiskerne de redskaber og
det udstyr der gør det muligt at få gennemført storskalaforsøg
med et fiskeri efter større fisk også på større vanddybder.
Som gør det muligt at fiske på arter, som der ikke fiskes på
i dag. At introducere systemer inden for de enkelte kanoer som
sikrer en bedre kvalitets behandling og en deraf følgende højere
pris for fangsten
-
Introducere nye erhvervsstrukturer som mindre
fiskerikooperativer som vil kunne sikre fiskerne ejerskabet over
kanoer og redskaber til fordel for en mere stabil og økonomisk
bæredygtig udvikling.
-
Teste en alternativ limtræskanos muligheder op imod de
traditionelle kanoer, ved at udstyre en eksisterende limtræskano
med net og besætning og lade denne enhed indgå i forsøgsfiskerierne.
-
Udgive nyhedspamfletter, opsætte oplysningstavler i
landsbyerne, afholde møder, lægge pres på markederne så de køber
kvalitetsfisken til højere priser, gennemføre forsøgsfiskerier,
sørge for en detaljeret overvågning af resultaterne
At
arbejde for en økologisk bæredygtig udnyttelse af de
fiskeressourcer som det ghanesiske kystfiskeri lever af ved at:
-
Være aktiv i den fiskerifaglige- og fiskeripolitiske
diskussion i Ghana for derved at få opbygget et forum for
fiskeri- og biologifaglige diskussioner inden for det ghanesiske
kystfiskeri om betydningen af en bæredygtig
ressourceforvaltning.
-
Få præsenteret det ghanesiske kystfiskeri for omverden
via de elektroniske medier og de fiskeri- og udviklingsfaglige
netværk; ”linke” det ghanesiske kystfiskeri til andre
kystfiskerier i andre lande; få diskuteret kystfiskeriet med de
omkringliggende lande som Elfenbenskysten, Togo og Benin.
Vi
ansøgte Mellemfolkelig Samvirke som administrerer en pulje til
formålet. De bevilligede os de nødvendige midler til at
etnograf Espen Nordberg og jeg kunne rejse til Ghana og få
gennemført forundersøgelsen. Undersøgelsesrapporten kan man få
på Landsforeningen Levende Havs kontor i Grenå www.levende-hav.dk
mail llh@levende-hav.dk
Forundersøgelsen
blev koncentreret om at få alt på plads og få skabt en fælles
forståelse mellem Levende Hav og projektets lokale partner
GNCFC ”Ghana National Canoe Fishermen Council”. Dertil fik
vi udarbejdet de nødvendige samarbejdsaftaler, hvorigennem vi
også fik skabt klarhed over det store og mærkbare behov de
ghanesiske kanofiskere har for støtte udefra. Mange fiskere er
også udmærket klar over, at de fisker alt for små fisk, og at
det nu er nødvendig at få gang i et fiskeri med større
masker. Derfor er de indstillet på i perioder at måtte fiske længere
til havs efter større fisk. Der er, om ikke en bred, så dog væsentlig,
forståelse for projektets opgave, at få igangsat en udvikling,
som bygger på både en økologisk- som en økonomisk bæredygtig
målsætning i hele fiskeriet fra hav til bord.
Dette
samlede arbejde resulterede som nævnt i et projektforslag og en
ansøgning til Danidas NGO afdeling om støtte til projektets 1.
fase som skulle løbe over i alt 3 år. Efter en ret omfattende
sagsbehandling, fik vi afslag på vores ansøgning i nov. 2000,
med begrundelser om, at projektet ikke synes at være tilstrækkeligt
lokalt funderet og at der ikke var gjort rede for en fornuftig
spredningseffekt i det ghanesiske fiskeri, at indsatsen så at
sige ikke stod mål med de forventede resultater. Der er vi i
sagens natur uenige med Danida, deres begrundelser er vage og
det har vi givet dem en redegørelse for, og nu venter vi på et
møde for en afklaring.
Efterfølgende
har vi sendt på opfordring sendt projektforslag til FAO i Rom
og projektet skal nu også diskuteres på et med EU-kommissær
Poul Nielson som har inviteret os til Bruxelles for at få
fremlagt vore ideer og planer for hvorledes fiskere fra de
vestlige lande kan samarbejde med deres kollegaer i den 3.
verden til udvikling af deres fiskerier, specielt
kystfiskerierne.
Her
i Jan. 2001 besluttede jeg for egne midler at få foretaget
flere undersøgelser i Ghana. Jeg ville rundt i kystområderne
og tale med fiskere og høvdinge om deres ideer og tanker. Men
samtidig følte jeg mig også forpligtet til at få givet en
personlig orientering til fiskerne og vor partner om det lidt
uventede afslag projektet havde fået fra Danida.
Opholdet
i Ghana i Jan. 2001
Følgende
rapport er skrevet på baggrund af de materialer jeg hjembragte
fra opholdet i jan. 2001.
- Dagbog
med noter fra møderne; ”Note Book” No 3 Nils
Tvilling”.
- 55
stk. udfyldte spørgeskema med foto af den fisker skemaet
refererer til
- Teksten
til en tale fra Mr. Nii Abeo-Kyerekuandah, executiv
secretary of CNCFC givet i november 2000 til bl.a. præsident
J.J. Rawlings ved indvielsen af CNCFC´s nye kontor på
havnen i Tema.
- Dokumenter
vedr. fiskeri kooperativet ”Western Region Co-operative
Fishermen service Centres”.
Spørgeskemaerne
er ens og jeg beder fiskerne fra Takoradi i og omkring Western
Region Co-operative Fishermen service Centres” om at svare på
følgende spørgsmål:
Navn
og adresse
Alder
Antal
børn
Derefter
bliver de bedt om at give oplysninger om ejendom, lejeudgifter,
om man har indlagt vand og/eller elektricitet, toilet inde el.
ude, hvor stor en husholdning har man, hvor mange værelser, om
børnene går i skole og om man selv mener sig i stand til at
betale for medicin og lægebehandling?
Derefter
går skemaet over til de fiskerifaglige spørgsmål som:
- Hvor
meget fangede du om dagen i 1980?
- Hvor
meget man fanger om dagen i 2000?
- Hvor
mange net i 1980?
- Hvor
mange net i 2000?
- Er
fisken større, mindre eller den samme som i 1980?
- Bruger
du større, mindre eller de samme masker som i 1980?
- Hvor
lang er din kano, og bruger du motor?
- Hvor
mange fiskere er der på din kano?
- Hvor
mange dage bliver du på søen på en rejse?
- Bruger
du is på din kano?
- Har
du et rum til fisken på din kano?
- Ejer
du selv din kano?
- Hvor
meget tjene du om året?
- Har
du økonomisk mulighed for at købe en kano?
- Får
du støtte fra din forening?
- Findes
der nogen uddannelse for fiskere?
De
første rent sociale spørgsmål viser at de fleste fiskere ikke
har ejendom, at over 50% ikke har indlagt vand eller strøm, som
de ikke har toilet. De fleste har børn i skolen, blot ved vi
ikke hvor mange. Størrelsen på husholdningerne svinger mellem
6-40 med et gennemsnit på 15 personer. Kun meget få ser sig i
stand til at betale for medicin og lægebehandling. De som kan,
har også de mindste husholdninger, de også har indlagt vand og
elektricitet.
Jeg
mener at de fiskerfaglige spørgsmål er besvaret efter bedste
evne. De kan ikke bruges til konklusioner der dokumentere
udviklingen i fiskeriet siden 1980. Men de kan dokumentere en
udvikling siden 1980 at fiskeriet er blevet betydeligt dårligere,
at man bruger mindre masker, at størrelsen på fisken er blevet
mindre, at det stadig kun er de få der bruge is og
opbevaringsrum osv.
Når
og hvis projektet får de økonomiske muligheder, vil LLH afsætte
de kræfter der skal til, for at få samlet og analyseret
materialet. Herunder bliver det sikkert nødvendigt at få
indhentet flere oplysninger fra de fiskere som har udfyldt spørgeskemaerne.
Møder
under opholdet
De mest omfattende
samtaler og møder blev holdt i byen havnebyen Takoradi som
ligger ca. 250 km vest for Accra. Takoradi er en storby med en
større havn hvorfra der bl.a. udskibes tømmer. Ved byen ligger
også en gammel fiskerhavn Takoradi, hvor et japansk projekt
netop er blevet færdige med et større japansk finansieret
havneprojekt. Her møder jeg bl.a. Baily Beck og en fiskehandler
Kajo og de lover at få arrangeret et møde med fiskerne i
Tokoradi. en 7. jan er vi tilbage i Accra som fejrer det
regeringsskifte som netop havde fundet sted.
8/1
i Accra møder jeg Karl Østergård fra Rambøll og jeg hilser på
Jørgen Carlsen, chef for Danidas PSD programmer i Ghana. Jeg er
med Felix på besøg i fiskeridepartementet for at blive ført
ajour med fiskeriudviklingen og den politisk situation omkring
fiskeriet.
9/1
Dagen er afsat til stormøde i Takoradi. Mødet starter kl.
13.30 og der deltager 35 fiskere, kanoejere og høvdinge fra 7
byer i området Shama, Sekundi, New Takoradi, Apowa, Axim,
Aboadze og Dixcove. I mødet deltog også årets fisker fra 1995
og 1996. Mødet var under ledelse af executive secretary John
Knox Jawinak fra Western Region Cooperative Fishermen Service
Centre Union Ltd. Sekondi.
Mødet
starter som traditionen byder med at en høvding beder og
velsigner mødet og derefter er der ceremonien hvor der kastes
brændevin i forskellige retninger, i respekt for de døde.
Baley
Beck introducerer mig og mit ærinde og derefter giver jeg en
orientering på vegne af Levende Hav, hvor jeg også får
understreget de muligheder der ligger i kanoprojektet hvis
projektet, vel at mærke, opnår den nødvendige støtte.
Afslutningsvis introducerer jeg de spørgeskemaer som vi gerne
vil have besvaret. Under mødet ankommer der mange fiskere og
efterhånden kan de ikke være indendørs og tager så
opstilling ved døren og udenfor. Jeg fik taget en del fotos af
fiskere og høvdinge.
Selv
synes jeg godt om stedet. Der er en god atmosfære og der er
orden i tingene, der er styring. Kooperativets kontor har
telefon m.m.
10/1
Jeg har en samtale med Kofi Assefiuak som er fisker og
aktiv i kooperativet. Han fortæller at selv om garnfiskerne nu
bruger væsentlig flere garn, fanger de færre fisk og størrelsen
på fisken er nu betydelig mindre. Dertil kan lægges at
garnfiskerne har stigende problemer med trawlerne som nu også
fisker inder under kysten, hvor de ofte tager garnene om natten.
Kofi siger at trawlerne fanger mange småfisk, som smides ud
igen og dette udsmid ser man om morgen ligge og flyder rundt -
han så meget gerne dette fiskeri stoppet. Inden jeg forlader
byen taler jeg med flere fiskere, som alle håber og vil bede
for at vi kan få projektet op at stå. Jeg fik som nævnt et
rigtig godt indtryk af dette kooperativ, det fungerer udmærket.
11/1
På vejen tilbage til Accra stopper vi i byen Mankoadze hvor jeg
får en snak med en dansk bådebygger Toni Larsen som holder til
i byen der har ca. 1000 indb. Han lever nu af at fremstille
vinduer og døre i stedet for både. Han siger at fiskerne er
blevet fattigere, end da jeg selv boede i byen for 3 år siden.
12/1
Jeg er ude for at se på fiskeriet langs kysten hvor fiskerne
bruger vod fra kysten. Jeg får også afholdt et møde med Mr.
Nii i CNCFC, hvor jeg også bliver vist rundt i rådets nye
kontorer. Mr. Nii berette, at vores tvivl mht. rådets uafhængighed
er uberettiget. Rådet ikke er regerings kontrolleret, det er
uafhængigt og han lover mig de dokumenter som bekræfter dette.
13/1
Jeg beslutter mig for, en hel dag, at følge en gruppe fiskere
som bruger landdragningsvod ca. 70 km vest for Accra. Det foregår
ved at voddet padles ud af en gruppe fiskere på 12 mand og så
hales det i land af gamle fiskere, kvinder og børn. Det er et
meget stort arbejde og det tager ca. 3 timer før voddet er på
land. Størsteparten af fangsten går til ejeren af voddet,
resten fordeles mellem fiskere og landdragere. De beretter at
mange gange er det så få fisk, at der intet bliver til de som
landdrager, men de er der alligevel hver dag – de har ikke
andre muligheder for at få lidt fisk at spise, de er meget
fattige. Det træk jeg fulgte på Labadi Beach tog de 3 timer og
der deltog i alt 54 personer. Fangsten bestod af ca. 20 kg fisk,
små sardiner, 10 stk. små langusters, 2 stk. små søtunger,
samt 3 små casavafisk som mest minder om kulmule.
14/1
Igen tog jeg ud til Labadi Bech, men der var ingen fiskere med
landdragningsvod, derimod kunne jeg se nogle større kanoer længere
ude til havs, sikkert ringnetters. Dette fiskeri foregå ved at
fiskerne, ca. 20 mand pr. kano, udlægger et stort net (not) som
så snøres sammen i bunden og hales ombord. Det er et meget hårdt
arbejde og derfor består besætningerne af unge muskuløse mænd.
De fisk de fanger er småfisk som efter landingen lægges til tørre
på marken. Den tørrede fisk udgør et meget vigtigt protin
tilskud i Ghana.
Et
andet fiskeri er drivgarnfiskeriet som foregår om natten. Der
udlægges mange kilometer garn og de driver så rundt til
solopgang hvor de indhales. Maskestørrelsen i dette fiskeri
varierer meget, i tunfiskeriet er maskerne 200 mm og 100 masker
dybe dvs. 20 meter.
Der
bedrives også et rejefiskeri om natten. Det foregår med små
trawlere og mindre indenbords motorer. Dette fiskeri er specielt
godt i regntiden i juli, juli og august. De kan fange pænt med
rejer op til 300 kg samt andet fisk, bl.a. blæksprutter og søtunger.
Fangsten opbevares i små trækasser uden is. Der er ofte
konflikter med garnfiskerne hvor trawlerne sejler ind i de
faststående redskaber.
15/1
Mødte op på EU ambassaden for at tale med Maria Ketting men
hun var blevet afløst af Klaus-Dieter Gautsch. Jeg aftalte et møde
den 17/1 med ham hvor jeg ville medbringe Felix.
16/1
Der er møde i CNCFC denne eftermiddag. Til dette månedlige
møde kommer der 15 repræsentanter fra de lokale distrikter
rundt i Ghana. Mr. Nii oplyser at de regionale executive
secretary bliver valgt for en 2 års periode og han understreger
endnu engang at rådet er at betragte som en NGO. Jeg taler med
Jerry som vi også var en del i kontakt med under vores
forundersøgelse. Han har været ansat i statsapparatet og han
fortæller mig at der er store omvæltninger i gang i Rådet,
dog uden at han uddyber disse.
17/1
Det er min hjemrejsedag, men forinden har vi et møde i
EU-ambassaden. Felix og jeg møder der Klaus-Dieter og Kirsi
Pekuri. De får en fyldig introduktion til projektet og de
udtrykker klart en positiv interesse. De oplyser at EU ikke støtte
projekter 100%, men en medfinansiering af vores projekt skulle være
muligt. De lover os at studere projektet i dets detaljer. Vi vil
også kunne se mere på deres egen hjemmeside som vi finder
under EU's webside.
Jeg
har en afgang til London kl. 23.10 hvor jeg ankommer kl. 06.00
– og du milde hvor er det koldt at komme til Europa.
Nils
Tvilling
Strandby
mats 2001
