Sæler og Skarver 

Miljøministeren vil have sæler og 30.000 par skarver.  April  2002 

”Der skal ikke være jagt på sæler” udtaler miljøministeren til de danske medier, selv om planen overhovedet ikke åbner op for en jagt på sæler.

Det er svært at forstå hvorfor en minister, der ellers bortforklarer enhver objektiv kritik med en henvisning til ”folkets vilje”, nu føler sig kaldet til – samme dag han sender planen i høring – at skyde planen sønder og sammen.

Det vil også være spændende at få at vide, hvorfra miljøministeren har sin viden om sæler? De bliver skræmte siger han. Ja det tror da pokker, alle jægere og naturelskere i dette land kan bekræfte, at sådan forholder det sig med al den vildt der jages. Det er en helt normal adfærd, vilde dyr forsøger at undgå at blive skudt. Det kan enhver forvisse sig om ved et forsøg på at opservere rådyr, ræve fugle m.m. 

Ministeren må også vide, at jagt på sæler er en helt almindelig beskæftigelse i mange lande, så ministerens afvisning af planen med henvisning til at sælerne bliver skræmte, er enten udtryk for ministeriel umodenhed eller mangel på respekt for eget embede og for andres meninger og holdninger i denne sag.

Nu har ministeren netop afgjort hvor mange skarver der skal være i Danmark. 30.000 par bør der være - dvs. at 9.000 par skarver skal væk og så er den sag også klaret. Mystikken i en sådan udmeldelse kan selvfølgelig forklares med, at vi endnu ikke har forstået vores nye minister. Det er jo en noget kontant udmelding og måske hænger den sammen med, at vi har fået en minister som er i stand til at miljø- og naturvurdere de mange spørgsmål i en sådan og lignende sager. 

Sæler har vi ikke for mange af, men vi har lidt for mange skarver - og så videre til næste sag.

Den forrige minister blev ofte og med rette kritiseret for ikke at tage lokale hensyn, også af Hans Chr. Schmidt som er miljøminister i dag. Men den nye ministers centralistiske håndtering, af to meget vanskelige og meget lokale problemer, er skoleeksempler på en centralistisk miljøpolitik, som tåler sammenligning med den politik vi kender en del til i den tidligere sovjet republik, nu selvstædige Kazakstan.

I forhold til sælproblematikken giver det ikke lokal mening, at afstå fra jagt. I forhold til skaver giver det ikke længere mening at tale om "et skarvpar" eller en rede. Store dele af skarvbestanden i dag, som tæller såvel store som mellemskarv, er kendetegnet ved ikke at leve i parforhold og som sådan må man anskue problemet som også altid er lokalt.     

Nu bliver det, i det mindste, politisk spændende at følge udviklingen - også på disse to områder. 2002 vil måske vise, om vi har fået en miljøminister som vil forvalte natur og miljø ud fra sit politiske flertal, eller om der skal tages hensyn til den natur og det miljø som vi lever i og af?