Perspektiver for det fremtidige skrubbefiskeri

Indledningen

Denne rapport er blevet udarbejdet efter anmodning fra akimen (borgmesteren) i Aralsk. På et møde, den 25.2 i Aralskakimatet, anmodede akimen projektet om, så hurtig som muligt, at få udfærdiget en rapport om fiskeriet efter skrubber i Aralsøen. Akimen forventer at projektet vil redegøre for de muligheder der ligger i et udviklet skrubbefiskeri. Vi blev endvidere pålagt, at fremlægge sagen så åben som overhovedet muligt. Med åben forstår vi, at vi også bør medtage en eventuel kritik af såvel den private- som officielle forvaltning i regionen. Dette skulle hermed være forsøgt. Rapporten er udarbejdet af projektets danske koordinator Kurt Bertelsen Christensen. Den er oversat til engelsk af Henrik Jøker Bjerre og senest oversat til russisk af Jhanna Makhambetova Tairova.

I 1995 besøgte en kazakisk delegation fra Aralsk regionen Danmark og under dette besøg blev der underskrevet en protokol og en samarbejdsaftale od det tilsammen lagde grunden til projektet "Fra Kattegat til Aralsøen". Formålet med dette dansk/kazakiske fiskeriprojekt blev at få udviklet et bæredygtigt fiskeri efter skrubber i Aralsøen til gavn for fiskerne og fiskesamfundene rundt Lille Aral. Dette mål skulle bl.a. nås gennem en massiv dansk økonomisk og fiskerifaglige støtte til de kazakiske fiskere som bor og lever i Aralsk regionen.

Siden 1996 har projektet været og fiskeriet er blevet aktiv i Aralsøen og der er blevet fisket mange steder i specielt Lille Aral. Følgende overskrifter beskriver aktiviteterne siden 1996:

• I 1996 blev der overført fiskeriudstyr bestående af bl.a. 1000 nye garn og meget andet fiskeri udstyr fra Danmark til Aralsk regionen og der blev gennemført forsøgsfiskerier med gode resultater.
• I 1997 blev der oprettet 22 uafhængige mindre fiskerikooperativer.
• I 1998 blev der igen gennemført forsøgsfiskerier og forsøg med salg af kvalitets skrubber i Almaty blev også gennemført.
• I 1998 blev der også gennemført et større biologisk program omkring Aralsøen.
• I slutningen af 1998 blev der stiftet en forening Aral Tenizi og denne blev formelt nedsat under en generalforsamling i 1999. Foreningen har i dag ca. 650 betalende medl.
• I 1999 blev der sendt endnu en udstyrs transport med ca. 800 garn og materialer til yderligere 1000 garn samt meget andet udstyr bl.a. 50 computere i alt en last på ca. 19 tons fra Danmark til Aralsk.

Indledning

Først bør man gøre sig klart, at skrubbebestanden i Aral er meget afhængig af udefrakommende påvirkninger, da der jo tale om en helt ny art fisk i et ret så afgrænset vandområde. Skrubben blev udsat i slutningen af 70érne, altså for ca. 30 år siden. Dette faktum betyder, at det kan være svært at forudsige noget sikkert og fornuftigt om en så hurtig opbygget bestand. Derfor medtages alle mulige forbehold i denne rapport og alle forsøg på konklusioner begynder med "der ser ud som om".

Usikkerheden skal ses i sammenhæng med de løbende påvirkninger som bestanden udsættes for. Og her er det meget interessant, at den menneskelige påvirkning, først og fremmest fiskeriet, udgør en beskeden faktor. Det er meget usædvanligt at fiskeriet ikke kommer i første række når der skal svares på disse spørgsmål. Det normale, i f.eks. de danske farvande, er, at fiskeriets påvirkning udgør mere end 50% af de samlede påvirkninger. Også forureningen af de danske farvande er massiv og påvirker i større eller mindre grad de enkelte bestande. I Aralsøen er det ikke fiskeriet og forureningen, men derimod de naturlige faktorer som spiller den største rolle - hvis man vel at mærke ser bort fra dæmningen mellem Lille og Store Aral.

Og netop dæmningen spiller en meget stor rolle, måske ikke så meget for selve skrubbebestandens størrelse, men mere for hvor skrubberne befinder sig i henholdsvis Lille og Store Aral. Dæmningen og seneste bruddet i 1999 betyder meget. Vi kan ikke sætte procenter på, men meget om næsten alt, for hvor skrubberne befinder sig på de bestemte tidspunkter af året. Saltindholdet betyder utrolig meget for skrubbens gyde succes. Så dæmningen og det relativt beskedne fiskeri udgør den menneskelige faktor, da vi vurderer forureningens betydning som værende minimal.

Af de naturlige påvirkninger spiller den mængde vand der løber til Aral fra Syr Darya floden en rolle og dette sammen med de direkte og naturlige påvirkninger af fiskeriet med tidlig eller sen frost, svag eller stærk frost udgør de naturlige påvirkninger som spiller ind på en bestands vurdering.

Mængde og fangstpotentiale

De biologiske/ectiologiske undersøgelser af skrubbebestanden i Aral er få og mangelfulde. Men alligevel kan vi konkludere, at bestanden i Lille Aral er betydelig og at den har gode levebetingelser. Denne konklusion bygges på selve fangsterne, men også på det antal (stk.) skrubber der fanges pr. garn de mange steder og tidspunkter der er blevet trukket garn siden 1996. En biologisk undersøgelse i Lille Aral efteråret 1998 bekræfter konklusionen. Den biologiske undersøgelse viser også at skrubberne lever et meget "forkælet" liv, da fiskeriet er beskeden og de naturlige fjender få.

Siden 1996 er der blevet opbygget en relativt stor viden mht. de mange steder i Lille Aral hvor der nu er halet garn og hvor det har vist sig at antallet af skrubber pr. garn er betydelig. Derudfra anslår vi at der kan kunne fanges mellem 1500 – 3000 tons/år. Når fangsten når op på 1500 tons skal der holdes et vågent øje med udviklingen op til de 3000 tons. Vågent øje vil sige: Ugentlige vurderinger med henblik på at få stoppet fiskeriet hvis det ser ud til at true bæredygtigheden.

Bestanden

Mængden af skrubber i Lille Aral er ikke lige stor rundt kysten fra Aralsk mod vest til Tastubek, Akesbè, Akbaksty, nordkysten af Kokaral, og fra deltatet mod nord mod Aralsk. Man finder de største mængder ca. de 75% i den vestlige del af Lille Aral, fra Tastubek/Akesbè i øst og så hele kyststrækningen rundt mod Akbaksty og nordkysten af Kokaral. Den resterende del fordeler sig på kyststrækningen mellem deltatet mod nord og vest til Tastubek. Forskellen mellem øst og vest forklarer vi med at den vestlige del har den rette salt koncentration, den rette vanddybde og ikke mindst sikkert også de rette temperaturer i gydnings sæsonen.

Lidt biologi

Skrubbens livscyklus: I perioden april – august lever skrubben ude i søen på det dybeste vand. Den trækker fra land i slutningen af marts – alt afhængig af vandets temperatur, som igen bestemmer hvornår skrubben gyder, men marts/april skulle den være færdig med at gyde.

Mht. gydesæsonen er der også variationer om skrubben lever i den vestlige eller den østlige del af Lille Aral. Skrubben i den østlige del gyder 1-2 måneder før i den vestlige del. Det må hænge sammen med saltholdigheden og de højere temperature i det lave vand i den østlige del. I en 5 md. periode, marts – september, har skrubben ikke nogen værdi. Den trækker ud på det dybe vand efter at den har gydt æggene og efter gydningen er den meget mager, med en kødfylde på 30-35%. % en er så lav fordi kødet er meget vandholdigt og derfor ikke særlig velsmagende og dertil også vanskelig at tilberede da det er lettere at tilberede fisk som har et stor tørstofs indhold.

I sommer perioden kommer den så til kræfter og får opbygget depoterne til den kommende gydesæson som starter i oktober.

Sæsonerne

Man kan således starte fiskeriet i starten af september ude på det lidt dybere vand og så følge skrubben på dens vej ind til kysten. Efterårsfiskeriet fra september til isen lægger sig i december er den bedste sæson for fiskeri efter skrubber. Skrubben er meget fed og æggene er faste og velsmagende og en forsigtig vurdering siger at skrubben har en kødfylde på ca. 45-48%

• september, oktober og november er de 3 bedste måneder for skrubbe fiskeri, men det er samtidig også den sæson hvor behandlingen og opbevaringen kræver mest af fiskerne og industrien.
• Efter at isen er blevet farbar starter vintersæsonen som løber over dele af december til og med udgangen af marts. I disse 3 md. skrubbens kvalitet ok uden dog at være prima, men en kødfylde på 40-45% alt afhængig af om den har smidt rognen. Til fordel taler at behandling og opbevaringen er væsentlig forbedret i forhold til efterårssæsonen da vejret er koldt og fisken er derfor udsat for en naturlig frysning, under fangsten og transporten.

Vi kan således konkludere at skrubbesæsonen i alt strækker sig over 6 måneder. December er en slags overgangs måned hvor isen lægger sig og derfor umuliggør fiskeri med fiskefartøj og fordi isen er usikker kan man ikke færdes på den.

Indledning

Først bør det understreges, at de kazakiske fiskere ikke har tradition for et fiskeri efter fladfisk, da den kazakiske natur ikke indeholder fiskearter som skrubber. Det betyder, at fiskerne skal have opøvet de nødvendige færdigheder i:

1. jagten efter skrubber
2. brugen af de redskaber hvormed man fanger skrubber
3. behandling og opbevaringen af skrubber

Jagten efter skrubber

Mht. jagten på skrubber så har også denne som andre fiskearter en til tider uforudsigelig adfærd. Derfor bygges et optimalt skrubbefiskeri igen som andre fiskerier på fiskernes erfaring. De skal have opbygget viden om hvornår man skal gå i gang; hvor fisken befinder sig – og ikke mindst hvorfor den gør det – og helst på et hvert givet tidspunkt på året. De skal have opbygget den nødvendige erfaring der gør dem i stand til at "læse" de nødvendige tegn ud af de prøvefiskerier der sættes i gang i august/september, når sæsonen starter. Prøvefiskerierne og det efterfølgende praktiske fiskeri vil relativt hurtigt 5-10 år opbygge den erfaring der er nødvendig for et optimalt skrubbefiskeri.

• Skrubbens uforudsigelige adfærd kan illustreres af følgende: I 1996 kunne vi fange rigtig mange skrubber ud for Tastubek og helt op i Akesbe bugten. I dette område var der rigtig mange fisk dette efterår, også samme vinter var det godt. Da vi i igen i 1998 skulle forsøge med 2 større forsøgsfiskerier, et ved Tastubek og et ved Usohoky, blev vi noget overraskede over, at der ikke var særlig mange fisk ud for Tastubek, men derimod var der store mængder i den vestlige del af Lille Aral. Men pga. dårlige fiskefartøjer kunne vi ikke flytte vest på så hurtig som man skal hvis fiskeriet skal foregå optimalt. Her i denne rapport er det ikke muligt at komme for langt ind på de hydrologiske- biologiske årsager og forklaringer til de forskelle, men temperaturer og saltindhold bestemmer hvor man kan fange skrubber i før, under og efter skrubbens gydessæson

Brugen af de redskaber hvormed man fanger skrubber

Mht. redskaber og fiskernes erfaringer med garn til fangst af skrubber, skal fiskerne også have opbygget viden og erfaring med de garn der kommer fra Danmark. De færdigmonterede garn er syet efter og til danske forhold under fangst af fladfisk i de danske farvande. Men i de danske farvande er der tale om åbne farvande med en del strøm og til tider også store mængder af vegetation. Disse forhold spiller en mindre rolle i Aralsøen og derfor er de færdige danske garn ikke optimale. De garn som bliver syet her i regionen af danske materialer skulle derimod gerne blive optimale. Men også redskabernes effektivitet er afhængig af at fiskerne først for få år siden begyndte på at fange skrubber i Aralsøen, også her skal der opbygges viden og erfaring. Dette samme skal ske omkring fiskernes behandling af garnene og deres måder at få "pillet" skrubberne ud af de danske garn. Det vil tage et nogle sæsoner at få opbygget de færdigheder der vil sikre den optimale behandling af garnene efter at de er ombord halet.

Behandling og opbevaringen af skrubber

Behandlingen af og opbevaringen af skrubber adskiller sig væsentligt fra behandling og opbevaring af ferskvandsfisk som malle, sandart og karper. Disse fisk har et forholdsvist kraftigt skind med kraftige skæl. Denne "emballage" beskytter fiskekødet efter at fisken er bragt på land. I forhold til karper er der også en afgørende forskel, at karper ikke er nogen rovfisk og således ikke har animalsk føde i maven. Rovfisk, dvs. fisk med en animalsk føde i maven, får hurtigere problemer med kvaliteten end den fisk som ernærer sig med vegetabilsk føde.

Det helt centrale i behandlingen af skrubber hænger sammen med at skrubbens skind er meget tyndt og uden skæl. Dette sammenholdt med at maveindholdet er animalsk betyder et hurtigt kvalitetstab. Skrubben skal helt enkelt behandles og opbevares mere forsigtigt end de fisk som de kazakiske fiskere har tradition for at fange. Her skal der opbygges viden og erfaring og der skal også introduceres nye systemer samt investeres i fiskeribehandling- og opbevaringsudstyr. Dette er nødvendigt hvis man skal gøre sig håb om at få den optimale økonomiske udbytte af skrubbefangsten. I appendiks no. 1 vil man kunne se en beskrivelse af et optimalt forløb fra hav til bord for skrubbers vedkommende.

Indledning

Det forhold er nævnt, men det skal endnu engang understreges – skrubben hører ikke til i den kazakiske natur og som sådan må den betegnes som ukendt for fiskerne. Dette må siges at være den vigtigste forhindring for et optimalt skrubbefiskeri. Men ellers vil det følgende afsnit ikke behandle de muligheder der er og bliver for at få udviklet et fornuftigt skrubbefiskeri, afsnittet behandler udelukkende de barrierer og vanskeligheder fiskeriet står overfor her i år 2000.

De "naturlige"

Til de naturlige hører de vanskeligheder som endnu ikke er løst. Fiskernes ukendskab og derfor manglende motivation til at komme i gang med skrubbefiskeriet. Også de fiskerifaglige og biologiske ukendskaber til skrubbens liv og adfærd er vigtige. Dertil skal så lægges, at skrubben som spisefisk er ukendt sammenlignet med f.eks. karper. Dette tilsammen betyder at fiskernes motivation for at gå i gang med skrubbefiskeriet er tilsvarende lav. Mudder ved søbredden er i større el. mindre grad hindringer for fiskeriet. Dertil kommer de relativt store afstande og dårlige veje fra fiskepladserne i vest til hovedbyen Aralsk. Dæmningen og den usikkerhed der hersker om netop dæmningen spiller en stor rolle.

De faglige

Med de faglige vanskeligheder forstås manglen på effektive redskaber til fangst af skrubber og dårligt vedligeholdte fiskefartøjer og andet nødvendigt udstyr, som bådmotorer der ikke virker og køretøjer i en meget dårlig stand. Da skrubber er sårbar efter fangsten har fiskeriet brug for køle/frysebiler, sådanne virksomme køretøjer findes ikke i regionen.

De organisatoriske

Der er en tydelig og mærkbar mangel på et organiseret fiskeri. Vi har set og hørt hvorledes fiskeriet blev organiseret for 20-30 år siden, dengang var der styring på de forskellige områder hvor styring er nødvendig - i dag er der ingen styring. De fleste brigader og kooperativer har en styring – en ledelse, men den overordnede ledelse, som søger for at alt er klart når sæsonen starter, findes ikke længere. Nogle få fhv. ledere forsøger uden held at tage styringen, men de er enten ude af trit med virkeligheden eller også nyder de ingen respekt blandt fiskere og andre. Planstyringen er faldet sammen og der er endnu ikke opstået nogen holdbar erstatning. Fiskerne har tydeligvis mistet respekten for de ledere som forsøger at få styring på fiskeriet i Aralsk regionen

Indledning

Det er ret velkendt at projektet har haft problemer med samarbejdet i specielt opstartsfasen. De største problemer kan begrundes med misforståelser. Ikke de direkte misforståelser, men derimod de velkendte der følger med, når to meget forskellige kulturer skal opbygge et folkeligt samarbejde.

Venligheden og gæstfriheden er klart drivkraften i en sådan proces. Men disse, for det folkelige samarbejde så vigtige elementer, har det også med at sløre de faktiske problemer. Det har været kendetegnet for projektets opstartsfase at begge parter har været utilbøjelige ved at fremsætte den kritik der helt naturligt følger med en sådan fase.

Og her har dette dansk/kazakiske projekt haft større problemer end mange andre tilsvarende projekter. Fra dansk side havde ingen arbejdet med et NGO projekt i Kazakstan, heller for den sags skyld i Central Asien. Fra kazakisk side havde ingen arbejdet sammen med danske NGO’ er eller for den sags skyld vestlige NGO’ er. Derudover har problemerne været af mere konkret karakter som: ingen kommunikation mellem besøgene, da telefonforbindelserne de første år var meget dårlige: manglende opbakning fra den vigtigste partner Aralrybprom: manglende opbakning fra specialister og administrationen i Aralsk

Generelle problemer og vanskeligheder i Kazakstan

Dette kan samles i følgende redegørelse. Fiskeriet i Kazakstan og derfor også i Aralsk regionen har været topstyret frem til selvstændigheden i 1991. Fra dansk side kendte man til denne realitet, men den danske partner havde store problemer med at accepetere det faktum at en sådan styring sætter man ikke ud af kraft bare fordi man nu mener at det bør man gøre. Vi må antage at dette generelle problem i samarbejdsprojektet er blevet voldsomt forstærket at Aralsk regionens problemer med at gå fra et velfungerende fiskeri til et totalt kolaps i midten af 70érne.

Fiskeriet og fiskerne i regionen er bestemt af Aralsøens skæbne. Selv om man gik i gang med at fiske andre steder så kunne hverken erhvervet eller fiskerne ja alle der bor i regionen, lægge Aralsøen bag sig. Katastrofen har hængt i alt og har bestemt hverdagen i regionen og det gør den stadig dog nu i mindre grad end tidligere. I dag er det jo mere reglen end undtagelsen at møde et ungt menneske i Aralsk på 20-30 år der ved selvsyn har set Aralsøen.

Generelle problemer og vanskeligheder i Danmark

Indledning

Det fiskerifaglige

Det industrielle

Det organisatoriske

Med 1991 og overgangen fra plan- til markedsøkonomi blev der også åbnet op for selvstændig erhvervsvirksomhed. Med den rette udvikling og støtte til det vi

Perioden 1994 - 1999

Den danske indsats har nu stået på i ca. 5 år. Den har udmøntet sig i følgende arbejder, efter forundersøgelser i 1994/1995, under projektets 2 første faser 1. 1996 – 1998 og 2. 1998 - 1999:

• Bemærk: De dansk finansierede aktiviteter siden 1994 har således beløbet sig til i alt 440.000 US$. Dette er ca. tal da kursen på US$ i forhold til den danske krone i de ca. 6 år har ligget mellem 6,3 – 7,2 dkr. for en dollar. I danske kroner er aktiviteterne blevet finansieret med ca. 3 mill. dkr.
• Til brug for arbejdet i de kommende 5 år har projektet indtil nu fået bevillinger på i alt ca. 400.000 US$. Det er realistisk vurderet, at projektet i de kommende år vil kunne opnå en støtte på yderligere ca. 200.000 US$ og i forhold til de arbejder der skal sættes i gang bliver der også behov for denne støtte.

 Dette til sammen betyder at den danske støtte i en 10 års periode fra 1994 – 2004, sikkert vil beløbe sig til i alt 850.000 US$ og med en forventet yderligere støtte på 200.000 US$ vil det danske økonomiske engagement blive på over 1 mill. US$

 Perioden 2000 – 2004

 År 2000 går 3. fase i gang. Denne fase indeholder bl.a. følgende delelementer:

• Maj 2000 – der ankommer en transport fra DK med garn og materialer til rep. af fiskefartøjer

Indledning

Fra projektets side vil vi være på banen i den kommende periode. Ovenfor er angivet hvor mange midler der er bevilget til arbejdet. Vi mener at der bliver brug for ca. 200.000 US$ mere end det afsatte og vi mener at det skulle være muligt at få fundet disse midler, vi vil arbejde for det. Med denne indsats mener vi at nedenstående perspektivering er holdbar. Selvfølgelig vil der kunne opstå hændelser som også betydeligt vil kunne rykke på denne fremskrivning – men her skal der mindes om at en sådan vil kunne gå begge veje positivt og/eller negativt.

Hvor mange kan der fanges?

Hvordan skal de behandles?

Til hvem skal de sælges?

Til hvilken pris?

Afsluttende kommentarer