Kazakstan - hvor bjergene er høje og steppen bred

Bog om Kazakstan. Udkommet den 24. maj 2002

 

     

  

 

MTF LOGO

Museum Tusculanum Press
University of Copenhagen

Book information

Cover image

 

Hertoft, Mikael og Svetlana Klimenko(red.): 

Kazakhstan - hvor bjergene er høje og steppen bred

2002, 176 sider. Illustreret, ISBN 87-7289-731-7
Prices Dkr. 198, € 25

Sovjetunionen blev opløst i 1990 og ud i verden trådte 15 nye lande. Et af dem, Kazakhstan i Centralasien, blev erklæret uafhængigt i 1991 og er i dag medlem af Europarådet, FN og OSCE. Landet er 64 gange større end Danmark, men befolkningen kun ca. tre gange den danske. Det er et land med stolte nomadiske rødder, mægtige stepper og høje bjerge, rigt på olie og metaller og en stor, dramatisk historie. Kazakhstans historie fortæller om Silkevejens gamle bysamfund, der opstod hvor handelsrejsende mødtes på deres færd mellem Europa og Kina; den fortæller også om Djengis Khans krigere, som jævnede alle beboelser med jorden på deres mange erobringstogter. Endelig er det en fortæling om vejen til selvstændighed.

Bogen er den første større præsentation af Kazakhstan på dansk. Den er skrevet af skandinaviske og en enkelt russisk forfatter, og dens artikler er baseret på mangeårige studier og praktisk feltarbejde. Den skildrer Kazakhstan fra mange vinkler og igennem mange forskellige stemmer, ikke mindst den kazakhiske. Vi møder kazakhiske forfattere, kazakhisk kunst og en kazakhisk familie - fra Århus.

Med denne bog får læseren en omfattende introduktion til Kazakhstans historie og geografi, illustreret ved kort og billeder, rejseskildringer, akademiske analyser, journalistisk reportage fra et folkeoprør, rapporter fra internationale miljø- og fiskeriprojekter ved Aralsøen, samt en hyldest til et badehus i den gamle hovedstad Almaty.

Det er en opdagelsesrejse for turisten, akademikeren, politikeren og den kulturelt interesserede. Kazakhstan er på verdenskortet.

Mikael Hertoft, cand.mag. i russisk og øststatskundskab, formand for Kazakhstanforeningen 1991-1996, medarbejder i IHB (Internationalt Humanitært Beredskab)
Svetlana Klimenko, ph.d., forskningsadjunkt på Engelsk Institut, Københavns Universitet, russiskunderviser ved Udenrigsministeriets Sprogcenter, oversætter og skribent.
----------------------------------------------------------------
RECEPTION:
Kazakhstanforeningen og Museum Tusculanums Forlag
inviterer til bogpræsentation og et glas vin
tirsdag den 28. maj kl. 15.30 - 17.30
KUA, lokale 16.1.20.
Alle er velkomne!
----------------------------------------------------------------