Bemærk: Ved udskrivning af denne side skal printer opsættes til "landskab"

Dagbog tilsynsrejse Aralsøen efteråret 2005 i perioden 20/9 – 12/10

Kurt Bertelsen Christensen

-          Dagbogen er skrevet på stedet og videst muligt på dagen. Formålet med disse dagbøger er erfaringsopsamling og dokumentation. Uforstående får måske ikke så meget ud af disse dagbøger, men målgruppen er også foreningens medlemmer som arbejder og følger projektet. Dagbøgerne bruges også som redskaber i forbindelse med de årlige statusrapporter til bl.a. Danida og Levende Havs Årsberetning.

20.09

Afgang Billund kl. 7.45 via Frankfurt til Almaty med Lufthansa. Ankommer kl. 22.30 lokal tid og efter mere end 2 timer med visa bøvl taxi er det en taxi ud til Tairov. Bøvlet hænger sammen med, at flyet var fyldt til randen, mange skulle have visa og kun to personer til at udstede. Den nye lufthavn er ellers på andre områder blevet nem at komme igennem, dvs. ikke så meget kontrol som vi ellers har været plaget af.

Taxien skulle efter aftalen køre mig til byen for 1500 Tenge, men da vi ankom midt om natten skulle jeg betale den helt uhørte sum af 11.000 Tenge. Jeg lavede vrøvl og henviste til alle mulige og ikke mindst umulige instanser i Kasakhstan med krav om, at den pris blev sat væsentlig ned, da de ellers kunne forvente alverdens ulykker. ”De” fordi chaufføren, sikkert for eventuelle protester fra kundens side, havde medtaget en anden chauffør fra lufthavnen, så de var to til at overbevise. Det lykkes dem nu ikke og efter en del diskussion sagde jeg de kunne rende og hoppe med de 2000 Tenge jeg havde givet dem.

Det var måske lidt vovet en mørk nat i en baggård og med en låst dør op til lejligheden, men det synes rigtigt og det endte da med at de kørte deres vej og jeg kom under tag.

21.09

Dagen blev brugt på at få skaffet en togbillet til Aralsk samme dag, men det lykkes ikke og jeg måtte tage til takke med en billet dagen efter. Almaty forandrer sig meget, mange nye byggerier og renovationer af det gamle. Der er velstand i Almaty og de folk jeg taler med synes også det går nogenlunde, det går i hvert fald frem af, det er meldingen. Selvfølgelig må der være fattigdom også i kasakhisk forstand, men den er ikke sådan lige at få øje på i Almaty.

22.09

Kl. 14.00 var der afgang fra Almaty II jernbane stationen og jeg måtte selv tage derud da familien var på arbejde. Men denne gang havde jeg allieret mig med en meget venlig taxi chauffør som hjalp mig igennem den heksekedel der vitterlig var på stationen denne dag. Der var ufattelig mange mennesker som skulle med dette tog til Aktube, men jeg fik min køje i en 4 mands kupe og min ven fik 2000 for al den kørsel og megen ulejlighed (meget længere end fra lufthavnen) med at få mig ombord.

23.09

Togrejsen (34 timer) til Aralsk foregik uden problemer med 3 unge studenter til selskab og på begge sider af vores kupe et større antal russiske og kasakhiske oliefolk som var meget tørstige og som uafbrudt mente, at det måtte jeg som sømand sku da også være. Men jeg gjorde god modstand mod disse mange angreb, holdt tappert stand og ankom til Aralsk i god ro og orden kl. 22.00 lokal tid hvor jeg blev hentet af Aksabak, Akmaral og Nulubay. Derefter en hurtig vask og omklædning og så til bryllup. Vores gode unge ven og tolk Serik (som vi har haft i Danmark i 2000) skulle giftes og det fejrede vi så alle 100 gæster til den store guldmedalje i en ny festsal og restaurant som er oprettet lige ved siden af Aral Tenizis kontor.

24.09

Dagen blev brugt på at komme til mig selv og få et bad, men det var kun en stakket frist før stormen atter brød ud i form af endnu et bryllup. Kl. 16.00 er der afgang til Djambul for deltagelse i Aksabaks bror bryllup. Meget stor fest med det hele og lidt til og det sluttede først kl. 05.00 søndag morgen hvor der var afgang til Aralsk og så i seng ved syvtiden.

Inden jeg tog til Djambul fik jeg sagt farvel til Jacob og Isaac fra Israel. Mashav programmet i Aralsk er slut og tidlig søndag morgen kører de i jeep til Almaty. Der skulle drikkes en del øl i denne forbindelse og imens flyttede Aral Tenizis folk alt det kontorudstyr og møbler som var givet i gave til foreningen. Jeepen var også blevet AT’s ejendom, den kunne de hente i Almaty når den var udskrevet fra ambassaden. Det var værdifulde ting som AT dermed fik som afskedsgave og det lagt sammen med det seneste udstyr fra Israel til Kambala Balyk bl.a. tunnelfryser, ismaskine med det hele, kølehus etc. ny truck, digitalvægte og helt ny kølelastvogn, efterlod Israels og USAID som en god støtte for projektet, værdier for op mere end 200.000 US$..  

25.09

Det blev en rolig søndag i Aralsk. Jeg nåede en tur rundt i byen og fik bl.a. beundret det nye bytorv ved akimatet. Et syn som giver indtryk af en by i velstand. Denne velstand kunne ses andre steder, nye butikker, restauranter, store skilte med alskens oplysninger og firmaer og kasakhiske digtere og præsidenter, udsmykninger, ny statue på torvet!!, en stor ny skole for enden af den vej som går mod havnen (på den gamle fabriksgrund Aralrybprom) det er meget som peger fremad. Byen har nu også fået lagt vand ud til husene, denne nye og store investering (betalt af udlandet) blev taget i brug i forbindelse med den kasakhiske præsidents besøg tidligere på året. Et besøg som hele byen bærer præg af endnu og som alle taler om, og husker at minde nyankomne på.

Jeg fik også studeret den skibs og fiskeri museum som under stor energi og ved brug af rigtig mange penge, blev etableret på havnefronten dvs. på bunden af havnen i 2003 i forbindelse med Aralsk 100 års jubilæum. Det var derimod faldet helt sammen. Der var intet sket siden 2003, det hele forfaldt og det flød med knuste flaske og andet affald over pladsen. I 2003 havde man samlet fem skibe og fået dem svejset sammen og malet til farvestrålende skibe, nu lignede de igen det de var og er, nemlig ruste skibsvrag strandet i ørkenen. Det store og nærmest ufattelig tunge og gamle træhus, (bygget i 1900) og som havde fungeret som museum efter Aralrybprom, og som man i 2003, under meget store vanskeligheder, havde flyttet/trukket ved brug af store maskiner og alskens anden opsætning, var der intet sket med. Det stod nu på havnen og alt der ikke var naglet fast til huset havde folk fjernet.

Mødet med resterne af de omfattende investeringer, til brug for fest, farver og ikke mindste illusioner som Aralsk havde fortaget i 2003, trak mig tilbage i den aralske virkelighed og den velstands optimisme der pt. strålede fra Aralsk. Aralsk havde jo haft fornemt besøg for ikke så længe siden, så måske bør vi se tiden an til næste efterår, før der konkluderes alt for skråsikkert, i hvert fald på udtrykket for den aralske velstand.

26.06

Første arbejdsdag startede kl.8.00 med en gennemgang af kontoret. Her er det hele også er nymalet både inden og uden for, og der er opsat opdaterede informationstavler og billede tavler. Det ser godt og indbydende ud. (om præsidentbesøget også spiller ind her, lader jeg ligge, men mon ikke!).

Der forsøges tjekket for nyheder på nettet, men uden held. På Internetområdet, dvs. på standard og vedligehold af de computere som bruges til formålet, er det desværre endnu ikke sket de store forbedringer. Det undrer mig altid at Aral Tenizi har en så elendig computer og Internet kultur, der bliver ikke ofret ret mange penge på at holde denne del af foreningens virke i orden. Det hænger sammen med at Aral Tenizi er styret af kvinder hele vejen rundt. De har andre værdier end de elektroniske og hver gang det ikke virker og det gør det hele tiden, bl.a. pga. af alle de viruser de modtager, så kommer Askar fra NGO kontoret og lapper sammen. Han vil at AT investerer i nyt grej og vedligehold, men Aksabak og hendes støtter kan/vil ikke give penge til disse formål. At man også bruger en masse tid på noget der ikke virker, ryster ikke Aksabak.

Kl. 9.00 møder folk og der er besøg fra Almaty to konsulenter som skal hjælpe ledelsen på KB og i AT med at få en bedre styring af arbejdet, få udarbejdet planer for kommunikation, mødeledelser, ansættelser etc. Denne gang opholder konsulenterne sig i Aralsk en uge. Dette projekt er finansieret af eksterne midler 20.000 $ fra FN, Verdensbanken. Der var også besøg fra GEF hvor der skal evalueres på de midler som foreningen ”Aral kvinderne” har og som de måske stadig råder lidt over.

Som noget nyt var Aralsk kommet på mobil nettet og alle har anskaffet sig en mobiltelefon. Man køber et telefonnummer og kort med taletid. Det gjorde jeg også og da jeg meget gerne skulle i kontakt med Danmark, men ikke kunne dette over det almindelige telefonsystem, prøvede jeg mobilen og der var ingen problemer, bortset fra at taletiden på de ca. 2000 Tenge var væk inden 5 min. Jeg måtte ty til mit TDC kort og det gjorde velvidende, at det bliver en kostbar omgang. Men nu kan man få fat i mig ved at ringe på min mobil og det burde kunne lade sig gøre via computerne og Skype.

Først måtte jeg en tur på akimatet (Rådhuset) for at sige goddag og få en rapport om situation. Det bliver ikke noget langt og informativt møde, men jeg bliver da klar over, at myndighederne sætter ind for at få styr på hele situationen omkring licenser og fiskernes manglende lyst til at betale disse. Ellers blev det en gensidig orientering om hvad vi fra projektets side har planer om det kommende år, og den internationale konference til efteråret 2006 vakte en del interesse.

Derefter en hurtig gennemgang af Kambala Balyk for at studerer udviklingen siden sidst. Meget var sket med opsætningen af den nye udstyr fra Israel og man var ved at lægge sidste hånd på den hidtil største investering som var foretaget i KB. Et helt nyt frysehus på ca. 900 m³ som nu kun manglede at få opsat frysekomponenterne for at være færdig. En stor satsning til i alt 17 mil Tenge og en investering som man indtil videre havde foretaget uden anden støtte end fra salget af fisk, fra det danske projekt og noget gæld til leverandører. Danida midler betaler ikke frysehuset, men KB drager åbenbart også nytte af de midler, som Aral Tenizi råder over, til dette frysehus.

KB modtog fisk, men måtte holde igen da man mangler kapacitet. Den nye tunnelfryser fra Israel var aldrig kommet i gang, man havde skiftet kompressor og man ventede stadig på specialister fra Israel. Derfor brugte man to af kølecontainerne til indfrysning og 2 til lager og en container var ude af drift og de to mindre danske køle og fryse huse var lager for færdige fisk, filet, vakuumpakkede, røgede fisk osv. Fryseren blev brugt som første indfrysning og derfra over i kølecontainerne som kunne nedfryse fisken til de ca. 20 minus grader over et par døgn.  

Dagen blev brugt på en del møder med de ansatte og hvor der bl.a. blev lavet et program, herunder også programsat et interview med de ansatte om det nye frysehus, hvordan de har taget beslutningen; hvordan der var planlagt; finansieringen; perspektiverne osv. Fra dansk side har vi ikke været inddraget i sagen. Det er selvfølgelig godt på den ene side, men der er misforståelser om de aftaler fra 2004, om hvor meget Kambala Balyk kan/må tære på projektets midler som kredit til opgaverne i KB.

Udover besøgsrejserne til landsbyerne, dæmningsbyggeret og generalforsamlingen, blev der aftalt en dagsorden for møderne i de kommende dage:

1. Aral Tenizi – status og perspektiver, her skal der fokuseres på medlemmer og politik
2. Kambala Balyk – status og perspektiver
3. Øvrige foreninger i AT regi
4. Uddannelsesprogrammet – status og plan for det kommende år
5. Det biologiske program – plan for det kommende år
6. Den internationale konference i oktober 2006
7. Interview om det nye frysehus – og diskussion heraf
8. De ansatte – status og plan til okt. 2006
9. Økonomisk status og budget til okt. 2006

Sidst på dagen deltog vi i lastningen af en transport fisk til Karakanda. 12.5 tons i alt. 7,5 tons gedde, 2 tons store sandart, 1,5 tons små og 1,5 tons mindre fisk.

Budgettet for denne transport:

• Store sandart solgt for                  225 Tenge     købt for         100 – 170 Tenge
• Små sandarter solgt for                165 Tenge     købt for         70 – 90 Tenge
• Gedde solgt for                              85 Tenge     købt for         30 – 40 Tenge
• Små fisk solgt for                           65 Tenge     købt for         20 Tenge

Transporten til Karakanda 150.000 Tenge

Kambala Balyk har ansat en mand med navnet Djambul med ansvar for salg af fisk. Han er lige startet og hans opgaver er at rejse rundt, laver aftaler og sørger for de mange dokumenter der skal indhentes til hver eneste transport

27.09

Dagen starter kl. 8.00 og der er allerede folk på kontoret. Bl.a. et par unge tyske turister som gerne vil nå meget denne dag, men som ikke har ret mange penge, men mange spørgsmål. Det ender med at et par af de unge frivillige i AT tager sig af parret og så er det lidt fred omkring den sag.

Chefen for den biologiske station kikker forbi og det samme gør en kooperativleder som vil aflægge en rapport på vegne af en del fiskere fra Bugun området. De har åbenbart problemer med myndighederne omkring licenser og derfor overvejer de at skifte til Aimbetov, som har lovet dem at tage sig af fiskernes problemer med myndighederne.

Aimbetov er åbenbart på vej op i Koshar fordi han har fået en del faciliteter, bl.a. frysehuse og andet. Og han evner at smøre myndighederne som presser på med licenser og dermed presser de fiskerne over i Aimbetov’s fold. Vi får talt en del om sagen og det viser sig at fiskerne har store problemer med licensen.

Han ønsker at give os en orientering om situationen, at han og andre selvfølgelig ikke gerne vil skifte til Aimbetov. Men de vil meget gerne have sat mere gang i Kambala Balyk for de mangler afsætning. Desuden mangler de alt muligt så som garn, motorer og andet. Derfor ser de meget gerne at der snart bliver åbnet en indkøbsforening, en sag som Kurt jo har lovet dem osv.

Aksabak lover dem, at KB snart vil være klar til at tage mange flere fisk. Hun fortæller også at Ukraine er meget villige til at købe fisk og at en større virksomhed i Kiev vil købe 800 tons blandet fisk i 2005 og at de nu henter 40 tons.

Inden frokost fik vi ro til at få lavet interviewet om det store nye frysehus.

Interview og diskussion vedr. det nye frysehus

Den samlede prise er 16 mil Tenge og jeg fik set de kontrakter og aftaler som var indgået. Frysehuset er på 864 m3 og det kan lagre 150 tons fisk under en temperatur på 25 minus. Det er bygget på stedet, dvs. efter de standarder som gælder med en meget kraftig isolering i vægge, loft og gulv. Det ser godt ud og det eneste man kan klage over er gulvet som ikke har den bedste standard, men det kan der gøres noget ved senere. Dørene er heller ikke for gode, da de er bygget lokalt, men nye fabriks døre var der ikke penge til.

Jeg kender ikke beslutningsprocessen og bad derfor Aksabak gøre rede for den:

I efteråret og tidlig vinter 2004/2005 blev der et større og større pres på KB fra fiskernes side. KB kunne ikke altid aftage fisken og det var klart utilfredsstillende, og det sammenhold med at KB mistede kunder gjorde at man fik udarbejdet en projektbeskrivelse (en meget omfattende viste det sig) og den blev udarbejdet i fuld enighed og været på bestyrelsesmøder i AT.

Den kasakhiske fond IFK som har været på banen nu i snart et par år, havde også lagt pres på Aralsk for at få denne sammenhængende beskrivelse og oplæg til struktur og ledelse af KB når fonden nu skulle investere den ene mio. $ de har talt så meget om og som fonden også har været i Danmark for at få støtte til fra Levende Havs side.

I marts sagde fonden ja til at man kunne gå i gang med at bygge dette frysehus for inden udgangen af april ville de første penge blive overført til AT. Der var kun nogle mindre spørgsmål omkring ledelse og struktur der skulle løses. Fonden var endnu engang i Aralsk og alt så rigtig ud.

Men i stedet for penge i april kom der et forslag fra fonden til en ledelse og styring af KB som folkene i Aralsk ikke kunne acceptere. Fra dansk side fik vi en orientering i foråret og vi havde også skrevet direkte til fonden og svaret på en masse spørgsmål og også gjort fonden klart, at vi var ved at miste tålmodigheden at sagen snart måtte finde sin løsning. Inden april 2005 var der enighed om at fonden skulle med i styringen med en ansat direktør med ansvar for økonomien. De to øvrige i den daglige ledelse skulle komme fra Aralsk. Aksabak skulle være direktør og der skulle nedsættes en bestyrelse.

I starten af april 2005 blev der udskiftet på flere ledende poster i den kasakhiske fond og nye folk nye ideer. Nu ville fonden have 3 ansatte i ledelsen og Aksabak skulle ikke længere være direktør, men ”rådgivende formand” for en bestyrelse på 3. Denne bestyrelse skulle altså rådgive de 3 i direktionen og det var så det, magten i KB ville ligge hos fonden.

Det var jo helt uantagelig og det gjorde man fonden klart, men den fortsatte med at gøre omverden bekendt, at fonden meget snart gik i gang i Aralsk. Fra Aralsk side forsøgte man flere gange at få et møde i stand, men uden held, der var altid et og andet i vejen.

Fonden havde bl.a. skrevet sig ind i den meget detaljerede projektbeskrivelse som var udarbejdet og i den er der helt nye afsnit med den nye ledelses struktur.

I Aralsk måtte man lægge fonden til side og koncentrerede sig om arbejdet og frysehuset var jo i gang. Der blev lavet aftaler med e som byggede og man tærede ekstra på projektets midler for købet af udstyr osv.

Aksabak forklarede situationen med de relativt store beløb som var brugt på frysehuset med en aftale med mig fra efteråret 2004, hvor jeg havde givet tilladelse til at KB kunne tære på projektets midler til opsætningen af alt det nye udstyr fra Israel og de dertil nødvendige ombygninger, hvis disse formål ikke forsinkede de formål i AT som ifølge vores aftaler skulle forfølges. Hun viste mig mails til Danmark som med lidt god vilje kunne tolkes som om hun havde holdt mig orienteret og at jeg havde accepteret et større forbrug.

Jeg var nu ikke enig i denne udlægning, da jeg ikke havde set de informationer jeg har modtaget i konteksten af dette frysehus. En mail fra Karakoz i juni, som jeg åbenbart ikke har hæftet mig meget ved, gjorde dog nogenlunde rede for situationen. (LLH modtager mange mails fra Aralsk i løbet af et år, og jeg mener at Aralsk indbakken på min computer indeholder mere end 600 mails). Og så har Akmaral, Zhannat og Karakoz den uvane med at besvare en tidligere mails når de skrive en ny, så en mails kan sagtens indeholde 5 - 10 andre mails, og det kan være noget forvirrende.

Det blev et godt interview og efterfølgende diskussion og vi aftalte, at tage sagen op ved en senere lejlighed også fordi jeg gerne ville dykke noget dybere ned i beslutningsproceduren i denne sag.

Efter frokost var vi på KB resten af dagen for at komme til en større klarhed over den nye tunnelfryser fra Israel. Det er en stor sag, sandsynligvis koster en sådan ny komplet fryser mere end 100.000 $ men man kendte ikke prisen. Desto værre er det, at den ikke virker, dvs. det gør den også, hvis man laver et par mindre ændringer. Vi kørte med udstyret hele eftermiddagen og det kørte godt så længe man ikke brugte den procedure som man skulle. Jeg noterede og skrev alt ned for jeg ville forsøge at få telefonkontakt til en dansk ekspert på området for at viden om vi kan køre med systemet som man lokalt har sat det op til.

Folkene fra Israel er jo taget hjem og de havde ikke turdet at køre med udstyret og derfor havde de forsøgt at få overført en ekspert fra Israel som skulle få udstyret til at virke som det skulle – men hvornår denne ekspert kommer til Aralsk var der ingen der viste.

Umiddelbart synes det ikke at være de store problemer i at køre med fryseren på den kazakiske metode, da det eneste man gik uden om var et sæt ledninger fra kompressoren der sendte signaler til et relæ som efter at maskineriet havde kørt i 5 min. slog systemet fra og efter et par min. startede det igen osv. Hvorfor det skete kunne ingen finde ud af andet end at måske styrede et eller andet kompressorens gas temperatur, men der var ingen henvisninger til en sådan styring, hverken i panelet eller i instruktionsbøgerne.

Jeg vil forsøge at få opklaret om der en sådan temperaturstyring af olien i kompressoren og hvis det er hvad vi så gør ved det.

Ellers er det noget flot udstyr og for første gang i Aralsk så jeg en fryser som nåede ned på minus 30 grader og som også kom derned på under en time. Imponerende i betragtning af alle de systemer som vi har været med til at opsætte, 8 frysecontainere og et par mindre frysere og alt det lokale udstyr der findes i Aralsk, udstyr som meget sjældent kommer under de 10 grader og hvis, da kun om vinteren og i kort tid.

Her var der en maskine som på 2 – 4 timer kunne indfryse 600 kg fisk til gennemfrosne fisk og disse skal så pakkes i 20 sække og lægges på lager i det nye fryselager til 150 tons fisk.

En yderligere forbedring af kvalitetsbehandlingen er den nye ismaskine med en kapacitet på 3 tons is/døgn. Nu bliver der vasket fisk i iskoldt vand og hvis fisken skal står og vente, gør den det med is.

Den nye lastbil med kølerum kunne også medtage is når den skal hente fisk ude ved kysterne, det er også et stort fremskridt.

Set under et er Kambala Balyk ved at blive det center som er planlagt og som vi har håbet og stræbt efter. 2 år er gået og det er lang tid hvis tiden skal måles som en professionel byggeopgave, men det hverken kan eller skal det.

Kambala Balyk er opbygget på lokal og ofte mangelfuld arbejdskraft og på de midler som projektet råder over, fiskehandlen, lån osv. Målt derudfra er der sket meget. Det vigtigste er, at projektet har stået denne prøve og Kambala Balyk er målt med Aral Tenizis øjne et kæmpeprojekt som kun et stærkt team kan magte. Alt skal de selv planlægge og gennemføre, dvs. finde de rette folk, pengene, kredit mulighederne osv. Og i dag er der opbygget et center som på nogle få undtagelser er færdig med den del der hører til køb, behandling og salg af hele fisk. Tilbagestår forædlingsrummet (filet) og dets faciliteter, men det store rum som skal indrettes til formålet er reelt klar til de investeringer der kan færdiggøre den del, herunder også en pakkesektion.

Der mangler investeringer i de administrative afdelinger, men der er opbygget udmærkede bade- og omklædnings rum til mænd og kvinder. Toiletterne mangler, men der er installeret varme i det meste af den 1700 m2 store bygning. Kloakeringen og fuldendt og fungerende og KB er som den eneste virksomhed i Aralsk blevet tilsluttet det nye vandsystem. Hele velfærdssektionen på 1. sal er der ikke taget fat på og det samme er tilfældet med værksteder, workshops og udenomspladsen.

Det er et fantastisk stykke arbejde der er blevet lavet på fiskernes og folkene i Aral Tenizis præmisser. Alene udstyret fra Israel har en værdi på 1,5 mio. kroner. Det nye frysehus 16 mio. Tenge og selve købet af KB samt ombygninger er samlet løbet op i ca. 20 mio. Tenge og udstyret fra Danmark til KB satte vi til en værdi af 500.000 kr. I alt 3-4 mil kroner som Danida midler har støttet under fase 3 med ca. 250.000 kroner og som vi under fase 4 har et udestående på noget nær et tilsvarende beløb, dvs. max. omkring 10 % af de samlede investeringer til i dag. Resten er støtte fra anden side, kreditter og indtægter fra salget af fisken.

Der er også områder som er mere eller mindre kritisable.

• Nepotismen er stadig tydelig og det er sikkert også nogle i og udenom AT og KB som får mere ud af det hele end gennemsnittet. Aksabaks broder Alim er ansvarlig for opbygningen af KB og han kører i en relativ flot bil, det er påfaldende, men ikke mere end at det kan vi leve med.
• I 2005 har de ansatte været for inaktive mht. at få fastholdt AT’s medlemmer, dvs. det fiskeripolitiske arbejde har ligget på et alt for lavt niveau. Det ser sløjt ud dette efterår med under 300 betalende medlemmer og det skal der gøres meget ved.
• Kommunikation og telefon i AT er i en miserabel stand. Der bruges en masse energi på at få telefon og Internet til at virke og mange af problemerne kunne klares med en gennemgribende renovation af de interne telefonliner – men her spares det helt unødvendigt på noget som kunne være til stor hjælp i det daglige. Men i stedet for at skære igennem bliver man ved med at lappe på noget som burde være skiftet ud, fra ende til anden.
• Udstyr som computere, printere, kopimaskiner og bliver der ikke passet godt nok på. Det er tankevækkende hvor kort tid udstyret virker efter at man har modtaget nyt fra DK. I stedet må man så købe udstyr i KZ og det danske lægges på lager, enten fordi det er gået i stykker eller fordi de ikke kan få det til at virke. I 2004 udsendte vi f.eks. 5 helt nye printere og et par nye computere. Printerne virkede ikke længere og det hang sammen med at de er brugt forkert de har kørt alt for store enkelt opgaver, dertil kræves store professionelle printere.
• Der males stadig mere end der laves egentlige gennemgribende reparationer og der følger man stadig i sporet på de traditioner som hersker i Aralsk.
• Den interne kommunikation er mangelfuld og den synes også at blive værre. Kommunikationen og formidlingen mellem de ansatte, de frivillige, bestyrelsen og fiskerne har i 2004/2005 været for ringe og det skal der i det kommende år gøres meget mere ved. Forklaringen denne gang hænger også sammen med de store og presserende opgaver i Kambala Balyk.

28.09

Dagen starter denne dag kl. 7.00 for mit vedkommende på kontoret i et forsøg på at få kontakt til DK via mail. Det lykkes ikke. Og kl. 9.00 vælter folkene ind og mine forsøg må opgives og vi bliver enige om at få fat i telefon og andre eksperter for at få klaret sagen. Mobiltelefonerne virker og de er gang fra folkene kommer på kontoret.

Første møde er med en fisker fra Akbasty som kommer for at give en orientering og samle oplysninger til den kommende generalforsamling den 5/10.

Derefter er der en del faren frem og tilbage før der bliver lidt ro til det første møde denne dag med Kambala Balyk på dagsorden.

Aksabak, Rosa og Gulnare og lidt Djambul står for denne sag.

Fakta:

Perioden jan. – august 2005

• Input                       220 tons fisk indkøbt til                           17.9 mio. Tenge
• Solgt                                             189.4 tons fisk til                                     25.5 mio. Tenge

 - plus de 12,5 tons som blev solgt for et par dage siden til                  1.5 mio. Tenge

Udgifter

• Løn                         2.6                 mio. Tenge
• Skat                        0.48              
• Vand                       0.19
• Emballage               0.75
• El                            0.19
• Rep.                        2.3
• Komp.                     1.0
• Biler                        0.4

Andre udgifter                   0.42

I alt                                     26 mio. Tenge inkl. køb af fisk

Balance minus 0,8 mil Tenge. Dette underskud bliver til et overskud på ca. 1.5 mio. Tenge når restlageret af fisken er solgt i næste uge.

-          Der medfølger til ovenstående et omfattende bilagsmateriale som gør detaljeret rede for alle indtægter og udgifter opdelt på arter, udskæringer, røgvarer og købere.

De 17.9 mil Tenge er alle udbetalt til fiskerne til sidste Tenge. Og det er noget helt usædvanligt i Aralsk, men Aksabak gjorde det krystalklart at sådan er det på KB.

For efteråret kalkulerer man med at skulle købe og sælge 250 – 300 tons fisk. For perioden november 2005 – november 2006 kalkulerer man med 1000 tons.

Der er 34 ansatte som har været beskæftiget det meste af året, dog har der været perioder i sommerens løb hvor der kun var få ansatte. Mindstelønnen i Kambala Balyk er 16.000 Tenge, løn som også altid betales til tiden, også på det område adskiller KB sig også fra andre virksomheder i Aralsk.

Første del af 2005 har været præget af flere forhold:

• Vinteren var meget hård og fra slutningen af jan. til starten af marts blev der ikke fisket ret meget da det var så koldt, at det var forbundet med livsfare at være ude på isen. Det betød at halvårs resultatet blev tæt ved 100 tons fisk ringere end forventet.
• Planlægningen og bygningen af det store frysehus tog meget energi fra de ansatte og de ansvarlige.
• Opsætningen af udstyret fra Israel gjorde det samme og det sammenholdt med at den store tunnelfryser ikke virkede og at der måtte hentes en ny kompressor i Israel var ikke gunstige.
• Den kasakhiske fond IFK var flere gange i Aralsk og Aksabak, Karakoz, Rosa og andre måtte også stille op til møder i Almaty/Astana.
• Den kasakhiske præsidents besøg i foråret gav et stort arbejde til de ansatte i flere uger
• Ovenstående har bl.a. medført at besøgene ude i landsbyerne har været få og det igen har betydet, at færre fiskere har fået fornyet deres medlemskab af AT og man har ikke fået informeret tilstrækkelig for også at imødegå de myter og rygter som altid trives blandt fiskerne. Bl.a. myten om at fiskerne ikke kan sælge direkte til KB, men at fisken skal gå igennem fiskeopkøbere. Men der er flere objektive grunde til at KB ikke kan købe fisken direkte fra alle fiskere fordi mange har opløst deres kooperativer for derigennem at undgå licensbetaling til myndighederne. Også myten om det danske projekt, som ikke længere støtter fiskerne med garn og andet, men nu støtter fiskehandlen, viser at det altid har været danskernes projekt at få styr på fiskeriet, fordi Danmark ville købe de værdifulde skrubber for en slik. (det tror jeg ikke der er ret mange fiskere der tror på, men nye folk kommer jo til hele tiden, og de forsøger at finde fornuftige svar på hvorfor disse danske hjælper fiskeriet i Aralsk, og det kan de jo ikke gøre hvis ikke de har en egen interesse i sagen osv.)

Men ellers tror folkene på KB’s fremtid også selv om de godt er klar over at den gæld som KB har opbygget i forbindelse med det nye frysehus er besværlig.

Efter frokost var der et kort møde om Aral Tenizis økonomiske og medlems status.

For de faktiske oplysninger henvises til letforståelige bilag som viser at økonomien er på plads og i orden. Kambala Balyk har pt. et udestående til AT på 3,8 mio. Tenge. KB har betalt 1,5 mio. Tenge tilbage og inden denne tilsynsrejse er slut, skal vi forhandle om dette udestående og det ser ud til at Aksabak vil have en tilladelse til at bruge op mod endnu 2 mio. Tenge, men mere herom på fællesmøderne i oktober.

Mht. revisor påtegningerne og opstillinger af regnskaberne for 2001 – 2004 fik vi skabt en fælles forståelse for de udestående der var og nu ville man få den sag på plads og i orden inden jeg kommer til Almaty for et møde med firmaet der.  

Problemer:

• For lidt kontakt til fiskerne og derfor et lavt medlemstal, ca. 300. (denne dag blev der betalt for 47 fiskere fra Djambul, så det pyntede jo lidt på tallene)

Eftermiddagen brugte jeg også på at komme i kontakt med et frysefirma i Danmark for at få mere viden om tunnelfryseren. Det lykkes og i morgen bliver der fulgt op på sagen.

Der blev holdt møder med eksperterne fra det kasakhiske konsulentfirma som er sat på opgaven for at få bedre struktur på arbejderne i KB og AT. Dette virke finansieres af en ekstern fondsstøtte på 20.000 $. Jeg fik ikke noget fornuftigt ud af disse møder da de foregik på russisk og kan derfor ikke vurdere værdien af arbejdet. Blot konstaterer jeg at de 2 konsulenter arbejder her i en uge, tager hjem og kommer tilbage osv. De tager samtaler med de ansvarlige i grupper og individuelt.

Resten af eftermiddagen blev brugt på udstyrseftersyn, computere og printere etc. En masse blev prøvet af for at finde fejl i det danske udstyr, dog uden de store resultater.

Kl. 19.30 sluttede dagen da jeg skulle i bad. Der var netop ankommet 4 mand fra Kirgisistan for den næste uge at få installeret fryseudstyret til det store frysehus – de går i gang i morgen og aftalen er at de også bliver inddraget i problemerne med tunnelfryserne.

29.09

Dagen starter kl. 8.00 med Zhannat projektets internationale koordinator kommer fra Finland hvor hun er blevet gift. Dette optager alle det meste af formiddagen og Zhannat synes godt tilfreds med livet og hendes nye status som hustru. Hvordan familien skal placere sig i verden, om det bliver her eller der, er der ikke taget stilling til endnu.

Resten af formiddagen bruger vi på Kambala Balyk for at hilse på teamet fra Biskeik som skal opsætte fryse komponenterne i det store frysehus. Vi får også tid til at gennemgå den tunnelfryser med dem og jeg taler med Buus Fryseteknik i DK for at få deres vurdering af situationen.

Hele eftermiddagen er afsat til plenum møde med de to konsulenter som skal fremlægge en plan for det kommende års arbejde. De har nu afholdt møder med de enkelte ansatte og nu skal der lægges en plan. På mødet bliver det også klart for mig, at der tidligere i dette projekt har været andre konsulenter i Aralsk på forskellige opgaver.

Nytten af konsulent arbejdet er det ikke muligt for mig at sige noget fornuftigt om, og Zhannat som har ansvaret for projektet, er tilfreds men resultaterne hænger sammen med hvilke personer i KB og AT som er modtagelige for denne undervisning som det rettelig er, og det er det ikke alle som er.

30/9

Kl. 9.00 er der afgang mod syd til dæmningen. Deltagerne på denne tur er chaufføren Nurbolay og Aksabak, Zhannat og mig. Vi forsyner også rigeligt med mad og drikke så der nok til os selv og en masse fiskere.

Første stop er 100 km syd på hvor vi møder Kambala Balyks nye kølelastvogn der er på sin første tur for at købe fisk. Der er lidt problemer med filtre, men det er hurtigt løst. Næste stop er landsbyen Bugun, en stor landsby center for det sydlige fiskeri, men her der ingen hjemme af dem vi normalt spiser hos og henter vore informationer fra og vi fortsætter ud mod søen og de steder hvor der er fiskere. På vejen spiser ved frokost ved siden af det større skibsvrag som ligger på vejen fra Bugun og ud til havet.

Det blæser ret meget denne dag så vi forventer at der ikke er ret mange fiskere på havet. Det var det heller ikke og de kunne få tid til at fortælle os om deres overvejelser for den kommende tid.

Der lå 20 brigader på denne plads og de fleste var utilfredse med os og projektet og specielt med Kambala Balyk, som har holdt meget igen med køb af fisk, dette forår og sommer. Også derfor havde mange af dem lavet aftaler med Aimbetov og andre med Aknur og andre igen med private opkøbere fra andre byer i Kasakhstan. Denne dag var der ikke mindre end 7 forskellige opkøbere på dette sted. Kambala Balyks lastvogn var ankommet og så var der 3 fra Aralsk og 4 udefra.

Aksabak og dermed også Kambala Balyk forsvarede sig med, at de ikke kunne købe flere fisk fordi de ikke rådede over mere fryse- og lagringskapacitet. Men nu havde de bygget et stort frysehus så nu kunne KB komme op på et meget større niveau. Fiskerne var selvfølgelig glade for det, men det kun ikke løse deres problemer. For Aimbetov havde ikke blot en stor frysekapacitet, han havde nu også sørget for licenser og skattebetalingen.

For projektet er dette klart et tilbagefald til gamle tilstande, og det sker fordi myndighederne ønsker det. Og myndighederne ønsker det fordi de på fiskeriområdet stadig er sammenspiste med de gamle kommunister fra fiskeriets storhedstid, og nu igen med Aimbetov i spidsen. Myndighederne på deres side laver strenge licensregler og et dertilhørende omfattende kontrolapparat og fiskerne jages overalt, dag og nat. Den fælles interesse hos disse gamle hundehoveder er ønsket om igen at få magten og ikke mindst de penge der nu skal bruges på opbygningen af fiskeriet. For dem er og bliver fiskerne ikke andet end et middel til eget formål.

Fiskerne opgiver kooperativerne fordi så kan de bevæge sig uden for kontrollens rækkevidde, i hvert fald dem som fisker ulovligt, dvs. licensløse. Som sådan bliver de nødt til enten at sælge sort, hvad mange af de små brigader gør, ellers også som de store gør, indgår en aftale med ex. Aimbetov, Aknur og andre virksomheder som har status som forretningsvirksomhed. De tager sig så af de administrative problemer, herunder selvfølgelig den frygtelige licens som plager dem alle.   

Fiskerne havde det bestemt ikke rart med at skulle fortælle os om dette svigt af vore fælles mål. Men de havde ikke noget valg mente de. De blev jaget døgnet rundt af fiskerikontrollen og nu kun de blot sige til kontrollen ”Vi fisker på Aimbetov licens og kvote”. Om Aimbetov, som direktør for en statsejet virksomhed, så også betaler licens, skat osv. er en anden sag som er fiskerne uvedkommende. Men om det er så enkelt for fiskerne må tiden vise, Aksabak mener at fiskerne får store problemer med særlig skatten fordi aftalerne med Aimbetov på det punkt er meget uklare. Men som situationen er pt. har fiskerne ikke kunnet sige nej til dette frihedsbrev fra Aimbetov.  

Gamle støtter som Toybazar, Dilzhanov og de andre fra Bugun havde det ikke godt med situationen, men så det så ud lige nu havde de ikke noget valg. Jeg på min side måtte jo også tage til efterretning at specielt dette område Bugun altid har voldt vores projekt problemer. 

Kort beskrevet er situationen i fiskeriet lige nu:

Myndighederne udsteder nu kvoter for et år, kvoter i henholdsvis havet og søerne. For sidste halvdel af 2005 har Aimbetov 600 tons hvoraf de 110 tons kan hentes i Aralsøen. Kambala Balyk, dvs. Aral Tenizi har også 600 tons, men kun få tons fra søerne. Aknur har også en mindre kvote, det samme har Karazi Kazir og Akbiday. Det er kvoter som deres fiskere kan fange og så betales der licens alt efter hvor meget der registreres af fangsterne. De større kooperativer har også modtaget kvoter, nogle fisker dem selv andre har ”givet” dem til ex. Aimbetov.

For at kunne udnytte kvoterne må enten fiskerne eller virksomheden står for licenser og skattebetalingen og det er så her Aimbetov står stærkt. Aknurs direktør Marat er blevet leder af fiskerikontrollen i Aralsk, dvs. han har købt denne position for et ikke ubetydeligt beløb (der tales om 1-2 mio.) Tenge, sikkert også penge som Aimbetov har hjulpet ham med) og han hører også til den gamle garde som har lidt under Aral Tenizis domæne i flere år.

Pt. kan Kambala Balyk og Aral Tenizi ikke drive selvstændig virksomhed som NGO og derfor er man dybt afhængig af kooperativerne, men de er de facto ved at blive opløst pga. af myndighedernes større og større krav og den tilhørende kontrol.

Kambala Balyk er ved at blive en sådan virksomhed og alle papirerne er udarbejdet, men for at det kan ske på et lovligt grundlag, skal dette vedtages på den kommende generalforsamling og endnu en i december.

Her skal forsamlingen stemme om hvorvidt Kambala Balyk skal tages ud af Aral Tenizi for at blive et aktieselskab eller en Lpt. Registreret virksomhed. Det har været en meget besværlig proces hvor mange eksperter har været inddraget, der blev afholdt en generalforsamling til formålet i vinters og i Aral Tenizi er man sikker på at de to kommende generalforsamlinger vil vedtage dette forslag. Aksabak eller Abay bliver så direktør med alle beføjelserne under AT bestyrelsen.

De kommende generalforsamlinger er også bedre udrustet til nye tider, idet AT på den ordinære generalforsamling i 2004 fik vedtaget et nyt sæt love og vedtægter som ligner Levende Havs på væsentlige områder. Nu kan generalforsamlingen indkaldes ved at medlemmerne informeres og ved at der sættes annoncer i avisen. Og de medlemmer som møder op er besluttende. Tidligere skulle mindst 2/3 af medlemmerne møde op for at generalforsamlingen var lovlig. Også valget til bestyrelsen er ændret, nu er det kun valg til bestyrelsen hvert 2. år.

Så Kambala Balyk bliver hurtigt efter generalforsamlingen i december en selvstændig virksomhed og kan så tage kampen op mod Aimbetov.

Der er også andre store sager på spil. Aimbetovs kvote på d 600 tons skal han omsætte ellers lever han ikke op til myndighedernes forventninger (det er jo en på papiret i hvert fald statsejet virksomhed han driver) og dermed sættes han under stort pres.

Personligt har han en stor interesse i at opfylde kvoten fordi der tales om at privatisere den udklækningsstation han er direktør for og dvs. hele Koshars virksomhed, herunder fiskerettighederne i Kampaz.

Den gevinst vil Aimbetov meget gerne score og dertil skal bl.a. kunne dokumentere at han kan omsætte 470 tons fra Kampaz og det er der igen der tror på at han kan, og derfor sætter han alle sejl til for at få fisk fra Aralsøen også mange flere fisk end han har kvoter til.

Han køber alt hvad han kan få fat i og han er meget efter Aksabak for at få Kambala Balyk til at sænke priserne på alle arter, men det kan der ikke blive tale om. Lige nu er hovedfangsten karper og de købes til 20-30 Tenge og der er så mange karper at de faktisk skulle koste mindre. På markedet i Aralsk kan forbrugerne købe kaper til samme pris og derfor er det ulogisk at Aimbetov betaler så meget (Kambala Balyk køber ikke kaper).

Men fiskerne tvinger ham til det og om kort tid når sandarten kommer, så er Kambala Balyk, ifølge Aksabak mere klar til at tage fra, fordi KB har store ordre på de meget dyrere sandart og så kommer Aimbetov under pres fra alle sider også fra de mange opkøbere udefra.

Vi skal have talt denne sag godt og grundig igennem. Umiddelbart ser det slemt ud, at det vi har arbejdet for i mange år, nemlig selvstændiggørelsen af fiskerne, oprettelse af kooperativer og så videre, nu ser ud til at lide nederlag. Men vi må se dette nederlag i dets rette kontekst, det er stadig sådan at de gamle fra sovjettiden sidder på magten, når der vel at mærke er noget at komme efter.

Det har der ikke været i flere år, men med genopretningen af Lille Aral og tilhørende store søområder og de mange midler som tilflyder Aralsk regionen, så forsøger de naturligvis igen at sætte sig tungt på fiskeriet i regionen.

Fiskerne bliver presset og de oplever, at deres egen organisation har store problemer med kapacitet og dertil lægger de, at fra dansk side er der jo ikke mere at hente. Der er ikke kommet ret meget udstyr til dem i det seneste og slet ingen garn i to år. Fra dansk side lægges styrken i at få Kambala Balyk og Aral Tenizi op på et højere niveau, men resultaterne af denne kapacitets opbygning lader vente på sig. Derfor bliver fiskerne overtalt af en mand som Aimbetov, som kan vise resultater, her og nu.

Mange havde ex. ventet, at den kasakhiske præsident, under sit besøg i Aralsk tidligere på året, ville rette sin fulde opmærksomhed på Aral Tenizi, det lå også i kortene. Men da præsidenten kom til Aralsk, valgte bystyret Kambala Balyk fra med den begrundelse, at vejen fra centrum til KB var under den standard, man kunne byde landets præsident og derfor valgte man, at præsidenten skulle ude til Koshar og Aimbetov, for dertil kunne han komme i helikopter. Det var et hårdt slag for AT og KB som måtte flyttet deres udstillinger og hele præsentationen ud i Aimbetov, ud i fjendens lejr, men sådan blev det.

Og præsidentens besøg i Koshar, har foruden et par tons sved på Aimbetovs og hans folks pander, også betydet en opgradering af hele Koshar til dette besøg, og nu må fiskerne nødvendigvis vurdere deres muligheder i styrkeforholdet mellem Koshar og Aral Tenizi, det kan man i situationen som den ser ud ikke fortænke dem i. I mange år har Aral Tenizi haft monopol på fiskeripolitikken i Aralsk, det har AT ikke længere, derom er der ingen tvivl.

Vi talte meget om denne sag og måtte også tage til efterretning, at Aral Tenizi havde svigtet på den politiske front det forløbne år. Der var ikke sat tilstrækkelige kræfter af til det fiskeripolitiske arbejde i felten og uanset de mange gode forklaringer på hvorfor det ikke var sket, så kunne vi nu se resultatet, fiskerne svigter AT fordi de føler sig svigtet, sådan er det og så er den ikke længere.

Det skal der gøres meget mere ved det kommende år, det fiskeripolitiske arbejde skal op i et langt højere gear. Aimbetov og hans folk skal have kamp til stregen også ude på pladserne. Men vi må realistisk erkende, at vi for en tid, har tabt kampen om Bugun og søerne (det har også historisk set været vores svageste områder). Derfor skal kræfterne sættes ind på vore kerneområder i vest og i Karateren og selv om der skal købes sandart dette efterår, i den udstrækning de er muligt, skal vægten igen lægges på skrubber fra den vestlige del af Aralsøen for det nye marked i Ukraine og så skal det politiske og informative arbejde op på et langt højere niveau.

Vi besluttede at aflægge Aimbetov et uventet besøg på vejen tilbage til Aralsk, men først skulle vi til dæmningen, Karateren og Prikeev.

Når man nu nærmer sig dæmningen og al den byggeri som foregår i deltaet, så er det utroligt at området har ændret sig så meget som tilfældet er. Nye veje og infrastrukturen er nærmest ufattelig for os der har prøvet at komme ud til Aralsøen i deltaet uden veje. Nu er der lige veje til alt og alle og selve dæmningen og den store sluse er nu næsten færdige. Aklak slusen og de mange mindre sluser som skal regulere vandet ind i de nu tørre søer i området er også langt fremme og til november vil man nedbryde den sanddæmning som blev bygget først på året for at man kunne få lukket hullet mellem Lille og Store Aral.

Både dæmningen (ca. 18 km) og kanalen og den sluse som kan åbnes når der er et stort pres på dæmningen ser ud til at være effektive. Dæmningen er meget bred ind mod Lille Aral og den er anlagt med en skrænt på flere hundrede meter. Dæmningen er konstrueret af forskellige materialer, sand, grus, sten og beton og det hele lægges i lag og køres fast af mange store vejtromler. Denne konstruktion sikrer dæmningen mod storme fra nord og nordvest, de kan løbe kraften af sig op af skrænten. Det var jo derfor at den gamle sanddæmning (som ikke var mere end et dige) blev gennembrudt i 1999 med oversvømmelser og store tab af menneskeliv og materiel til følge.

Efter te og fisk i Karateren kører vi ud til søen hvor Prikeev venter os i sin lejr hvor vi skal overnatte. På vejen taler vi med flere brigader som fortæller den samme historie, at de nu fisker for Aimbetov, ikke af lyst men af nød. Prikeev har 6 fiskere på pladsen og vi får os indrette i et telt hvor vi alle skal overnatte. Det ligger helt ude ved kysten skjult inde i sivene og af veje som kun stedkendte kan finde ud af.

Prikeev er meget glad for at møde os, da han fortsat holder stand overfor Aimbetov. ”Ham sælger jeg hverken min fisk eller sjæl til”. De unge fiskere han har med sig i denne lejr kommer udefra, da han for en tid i hvert fald også har lagt sit kooperativ på is. De 4 andre brigader under ham er skilt fra og de er nu selvstændige og fisker til Aimbetov, eller sort.

At det er unge fiskere af en høj standard er der ingen tvivl om. De vil f.eks. ikke fiskere længere nordpå op mod Karasalan og Bugun hvor de mange brigader holder til også selv om det herfra er noget længere ud til fiskepladserne. Og det vil de ikke, siger Prikeev, fordi fiskerne i disse områder er mere optaget af nattelivet hvor der er ”natklubber” med vodka, dans og kvinder. Det er lidt svært at forstå, men sådan betegner man disse områder og det var jo også skudsmålet for disse områder i 2004.

Prikeev er fortrøstningsfuld og glæder sig til at Kambala Balyk bliver denne Lpt. Så han kan fiske lovligt og fuld styrke og han mener også, at mange andre vil følge ham når det bliver muligt. Selv om Aimbetov lige nu har vind i sejlene, så tror Prikeev og Aksabak ikke at det vil holde ret længe.

Lige nu betaler Aimbetov for fisken, men når sandarten dukker op til en pris på mellem 100-150 Tenge til fiskerne, så får Aimbetov økonomiske problemer, både fra KB og de mange andre opkøbere fra nær og fjern. Prikeev mener ikke, at Aimbetov har mange penge tilbage efter de meget store investeringer han har måtte foretage for bl.a. at kunne modtage landets præsident. Og så vil han hurtig komme i gæld til fiskerne og derved bliver fiskerne tvunget til at sælge til andre som betaler kontant og dermed udhules Aimbetovs kvote på de 600 tons.

Efter en hyggelig aften med lidt mad, vodka, historier og computer film fremvisning af den TV film som blev produceret om Aralsøen i 2004 og hvor Prikeev har en hovedrolle, var det til køjs i en lang række som fyldte hele teltet. Aksabak og Zhannat blev placeret midt i rækken mellem mændene for at de kunne holde varmen denne kolde måneklare nat.

Det er meget smukt derude hvor der ikke er noget lys og hvor stjernehimlen derfor er stor og klar. Der er en masse liv i deltaet, fugle, ræve, sågar ulve, vildsvin og går man ud midt om natten er lydene fra alle disse dyr overvældende.

1.10

Efter teen skal jeg på fiskeri for at få et overblik over fiskeriet som det foregår hernede. Det foregår i en lille pram som roes ud til garnene og det samme gør de andre fiskere for at spare på det dyre brændstof. Det tager en ½ times tid at ro ud til garnene og der er en frisk vind. I prammen er der to fiskere foruden mig og vi skal hele tiden synkronisere vore bevægelser for ikke at kæntre. Jeg er ophængt med kameraer til stil og levende billeder og kikkert og har dermed nok at se til. Indenfor vores synsvidde er der mange både på havet, 20-30 fartøjer, og så kan vi ikke se de motorbåde som ligger langt ude forbi Kokaral og over mod Tastubek og nordkysten.

Vi skal kun hive 8 garn da Prikeev kun har sat 16 garn pga. af den meget vind der været i den sidste uge og fordi han vil til havs denne dag.

Der er ca. 50 kg blandet fisk, men mest karper, men også en del skrubber som dog er tynde endnu. Det er skrubberne normalt først på sæsonen i deltaets ferske vand. Den anden båd har lidt flere fisk og det hænger sikkert sammen med at de garn var af en bedre kvalitet og at maskerne også var mindre. 6 af vore garn var stormaskede og der var kun få fisk, men store fisk. 2 nyere garn og 65 mm var der hel del fisk i. Så alt i alt fangede de 125 kg fisk denne nat i 15 garn, det er ikke meget fisk set ud fra et kasakhisk fiskeri, men med danske øjne er det ikke så ringe endda.

Jeg beså en anden brigades fiskeri med de berømte kinesergarn og her havde man ikke underløbet garnene, dvs. pillet fisken ud efterhånden som man hev dem, for at garnene kunne blive i havet. Men disse garn var hevet ombord og det var der en naturlig forklaring på. De var fyldt med fisk, men ingen af de fisk var så store som de mindste vi havde fanget.

Det så grusomt ud og disse garn skal forbydes. Det er små tynde masker som spindelvæv, de tager alt hvad der kan være i garnene af alle arter små fisk. Selv om næsten alle fiskerne var for små, i hvert fald de mange karper ifølge kasakhisk lov, så blev det hele opkøbt af Aimbetov, ikke fordi der var mange penge i de små fisk, men fordi mængden af fisk var mere nødvendig for Aimbetov for at han kunne opfiske sin kvote på de 600 tons. Fiskerikontrollen gør intet ved dette problem og det kan kun hænge sammen med at de gamle står sammen i løsningen af de fælles problemer.

Med i forklaringen hører også, at hvis det lykkes for Aimbetov at få den fulde kontrol over fiskeriet i Kampaz og de andre søer, så kan han reelt igen skalte og valte med fiskerne. Han kan afgøre om en fisker skal have lov til at fiske i Kampaz eller ej. Og det lægger stort pres på fiskerne, specielt fra Bugun, men også på de fiskere som i dag lever af fiskeriet på Kampaz.

Hvis ikke de opfører sig som Aimbetov forlanger, så bytter han dem ud med fiskere fra Bugun og Karasalan og det ved fiskerne i de to landsbyer om nogen og det er de selvfølgelig også meget opmærksomme på.

Så hvis Aimbetov skal have fisk og det skal han, så fanger de dem også, og der uanset om de skal fange yngel for at tilfredsstille Aimbetovs behov og krav. Disse kinesergarn er en skandale og vi må og skal have bremset brug af disse garn og derfor skal vi have klaget over dette brug til de centrale myndigheder.

Og samtidig må vi også have fat i garn der kan fange fisk uden at ødelægge bestanden af fisk. Vi skal have oprettet denne Fiskernes Indkøbsforening og selv om projektet ikke har midler til forsendelse af garn, så må AT og KB finde plads i deres budgetter til formålet, om nødvendigt optage de nødvendige lån. Dette punkt skal have høj prioritet.

Derefter var det tilbage til Karateren og det får der ventede os til frokosten. Under frokosten havde vi et møde med Mishash som tidligere har været aktiv i projektet med ansvaret for reparation af fiskernes fartøjer.

Mødet skulle afdække de nærmere omstændigheder omkring et program for bygning af nye fartøjer. Det gamle skibsværft i Aralsk og direktøren Akmanbetov (tilhører også den gamle garde) havde modtaget en større pose penge (15 mio. Tenge) til at få sat gang i et nybygningsprogram.

Mishash havde været ansat af et firma fra Almaty som skulle bygge 6 glasfiberbåde. De var bygget og lå nu på fabrikken, fordi ingen fiskere ville/kunne købe dem, de var alt for dyre op mod 1 mio. Tenge pr. stk. for fartøjer bygget over den samme form som man anvendte i dag.

Det er mange penge og prisen afspejlede det for et regeringsstøttet/Verdensbankstøttet nybygningsprogram helt uhørte, at fiskerne skulle betale alle omkostningerne for de 6 fartøjer, det vil sige projekteringen, knowhow, forme, værktøj etc. Ifølge Mishash var der ikke planer om at bygge flere fartøjer før disse 6 var solgt og så kunne man begynde forfra og prisen ville blive derefter.

Jeg er sikker på, at dette program følger kursen af lignende projekter. Nu lå der 6 fartøjer til lit det parade til brug for alle der ville se og høre om programmet succes. At fiskerne ikke ville købe fartøjerne var blot et endnu udtryk for den manglende kapacitet i Aralsk og et nyt bevis på at andre end Aral Tenizi og Kambala Balyk måtte til magten.

Underforstået, fiskeriet skal tilbage under myndighedernes totale kontrol, dvs. Aimbetovs. Efter frokosten gik turen nord på til Koshar for at aflægge denne berømte Aimbetov et uventet besøg og han blev da heldigvis også overrasket.

Landsbyen Koshar ligger ved bredden af Kampaz søerne, store blå søer som tager sig smukt ud på den kasakhiske ørken/steppe. Engang var disse søer meget fiskerige det er de ikke mere pga. af et alt for kraftigt fiskeri. Koshar har også i sovjettiden været centrum for udklækningen af de fiskearter som hvert år udsættes i søerne og nu også i Aralsøen og deltaet.

Aimbetov har også en lang historie i fiskeindustrien i og uden for Aralsk.

For 5 år siden kom han tilbage til Aralsk regionen efter et 4 års ophold ved Balkhas søen i den østlige del af Kasakhstan. Her havde han været generaldirektør for den ledende fiskerivirksomhed og da han forlod byen var virksomheden afviklet på samme måde som han havde kørt den store fiskerivirksom Aralrybprom i Aralsk i sænk, dvs. fået tømt virksomhederne for alle dets værdier, ned til sidste mursten (en mursten koster alt efter kvalitet 2-4 Tenge stk.).

Ikke fordi han selv skulle have det hele, Aimbetov er såmænd ikke mere korrupt end andre fra den tid, men han har siden 1991 fungeret som statens afvikler af fiskerivirksomheder der ikke længere, ifølge staten, er fornuft i at fortsætte. Problemet Aimbetov er derfor meget enkelt – han er ikke innovativ, han er enerådende, han afvikler hellere end at opbygger osv. Og nu havde han fået ansvaret for Koshar fiskeriet og dertil hørende aktiviteter.

Aimbetov tog hjertelig imod også selv om han mente at vi burde have ringet i forvejen så han kunne have teen klar. Men nu viste han rundt på stedet og ved første øjekast var det også imponerende var han havde formået at få bygget op siden 2004 efteråret.

Her kunne Kambala Balyk tydeligvis ikke være med, det gik hurtigere i Koshar. Vi beså ikke udklækningsstationen da der ikke er aktiviteter der for tiden. Men vi så det nye store frysehus som kørte eksemplarisk. Vi så de andre bygninger hvor der bl.a. blev eksperimenteret med filet af karper. En fiskeriteknolog fra Almaty stod med ansvaret for disse eksperimenter. Der var indrettet et hotel med det hele, stort billardbord, bad, indendørs toilet, sauna etc. (her havde præsidenten hvilet sig og spist frokost). Det hele var omkranset af det obligatoriske hegn med de store skilte med oplysninger om hvad der fandtes inden for hegnet.

Udklækningsstationen er statens ejendom med Aimbetov som direktør. Jeg spurgte bl.a. om alt det andet frysehuset med mere også tilhørte staten? Ja sagde Aimbetov, mens teknologen fra Almaty og andre så underlig ud og åbenbart ikke forstod noget som helst.

Aksabak forklarede senere, at frysehuset og meget mere ikke tilhører staten, men Aimbetov i tæt samarbejde med Rybprom i Almaty. Og at Aimbetov havde organiseret de mange penge til disse private byggerier i de stats og udenlandske midler der tilflyder udklækningsstationen. Ex. skal han udsætte 12 mil stk. smolt det koster ex antal Tenge, men han udsætter kun 2 mil smolt osv. Og derved kommer han til at råde over en del midler som han så anvender til egne formål.

Jeg er ret sikker på at det hænger sådan sammen, hvordan han kan det, uden at komme i fedtefadet er en meget lang historie, men den hænger sammen med et omfattende netværk af gamle kammerater og smøringer de rette steder og så denne fanden i voldskhed, som er Aimbetovs natur.

En af de oplysninger han gav, var at de havde udsat 30.000 stk. stør smolt i søerne og i Aralsøen. Det er sikkert umuligt at få denne oplysning verificeret, da det kun har interesse for Aimbetovs projektbeskrivelser og de biologer som arbejder med disse spørgsmål. Og der er mange interesser i stør sagen da udenlandsk kapital og fondsstøtte har det med at følge størens vandring.

Så Aimbetov har måske sikkert sat nogle stør ud et eller andet sted, men da han efter mine tidligere års observationer ikke råder over ret mange stk. små stør, så ved jeg ikke hvordan det er lykkes for ham at udsætte 30.000, andet end vis han har fået æg og sperm fra nye stør fra det kaspiske have, det har han måske og så selv udklækket dem. Men har han sat de mange stør smolt, dvs. få grams stør ud så kan vi også være sikre på at det ikke giver resultater af nogen art. Det kan ifølge stør eksperter jeg talte med i Tyskland, nemlig ikke lade sig gøre, igen at få en naturlig stør produktion i Syr Darya systemet, dertil er der for mange sluser og dæmninger og Lille Aral er for lille og for salt. Og de stører som eventuelt vil kunne klare sig i systemet hører ikke til de 3 vigtigste stør arter, dvs. de arter hvorfra kaviaren kommer.

2.10

Denne søndag formiddag skulle bruges på et koncentreret møde mellem Kambala Balyk og Aral Tenizis ledere og støtter for endelig afpudsning af de vedtægter hvorunder KB skal fungere efter generalforsamlingerne.

Jeg deltog ikke aktivt i mødet, da det måtte holdes på russisk og kasakhisk af hensyn til tiden der var til rådighed. Men jeg var forbi flere gange og at der var tale om et møde på et højt niveau, med meget vanskelige spørgsmål til debat der blev rettet og skrevet ind undervejs og hver ord og sætning i det omfattende sæt regler og vedtægter blev vendt og drejet. I over et år havde et konsulentfirma fra Almaty været inde over sagen og det synes som om at der var blevet arbejdet meget seriøst med opgaverne.

Jeg kunne kun glæde mig over sådan et møde. Her ligger fremtiden for Kambala Balyk og Aral Tenizi. Der bliver arbejdet kollektivt med strukturer og andet og her adskiller vi os klart fra ex. Aimbetov, som alene tager alle beslutninger og som alene skal svare på alle spørgsmål vedr. Koshar og hvad der foregår og hvad der skal ske i de kommende år. Lige nu har Aimbetov fået et mindre forspring i forhold til KB, men det holder ikke ret længe, hvis Kambala Balyk holder kursen.

Hele eftermiddagen brugte vi i et frokostselskab hos Rosa, bogholder på KB, til at spise og drikke og diskuterer vore planer og indsats op mod Aimbetovs, og der er en god stemning omkring vore projekter og vi tror på det vi har gang i og at det tager længere tid forklarer vi med de omfattende studier, planlægninger, diskussioner og kollektivt arbejde som foregår i og omkring Kambala Balyk og Aral Tenizi.

• Hvor Aimbetov bygger en illusion bygger vi et fundament, det gælder også i den fysiske opbygning.  
• Kambala Balyk har vandforsyning og kloakering, ingen af de for en fiskerivirksomhed meget vigtige dele findes i Koshar.
• KB har uddannede mennesker som ansatte, og der foregår løbende uddannelser, det er heller ikke tilfældet i Koshar.
• Aksabak nyder stor tillid hos de tidligere ansatte i Aralrybprom, det gør Aimbetov bestemt ikke. Og derfor har Kambala Balyk et meget bedre rekrutteringsgrundlag for gode ansatte end Aimbetov.
• Kambala Balyk kører næsten efter bogen, det gør Aimbetov langtfra i spillet mellem statsejet virksomhed og private investeringer. Han kan ikke spille med åbne kort fordi så ville han blive sat fra bestillingen osv. ”Næsten” for Kambala Balyks vedkommende fordi centeret har haft en omsætning der er større end de har lov til som NGO registreret. Men denne betydelig meromsætning er sket ved brug af andre registrerede kooperativer som har købt og solgt fisken gennem Kambala Balyk. Det er et gråt marked og ikke helt lovligt, men det er dog ikke sort, ligesom mange af de aktiviteter der foregår i Aralsk og det øvrige Kasakhstan.  

Et punkt som også blev drøftet under denne frokost var hvor meget man egentlig betaler for at blive borgmester, fiskeriinspektør, direktør osv. Alle offentlige lederstillinger besættes ved at den der får stillingen betaler et beløb til den han eller hun står under. F.eks. har Marat fra Aknur betalt 2-3 mio. Tenge for stillingen som ledende fiskeriinspektør og de penge har han måtte betale til borgmesteren. Der er ingen offentlighed omkring disse betalinger, men alle har et bud på værdien af de forskellige stillinger. Marats kone er leder af en skole og det job har de skullet betale for, så Marat og dermed Aknur har skullet finde en del kontanter i 2005.

En bror til Rosa kom forbi for at hente selskabets lykønskninger for den søn han havde fået denne morgen. Hans kone havde ført en måned for tidlig, men alt var gået godt. Også selv om de var blevet afvist i første omgang på fødeklinikken. Her skal man også betale, i Aralsk ca. 15.000 Tenge. Zhannat havde betalt 400 $ i Almaty for det samme, altså ca. 4 gange så meget for 3 år siden, da hun skulle føde Daniel. Disse betalinger er der heller ingen offentlighed omkring, men uden betalinger ingen læge eller hospital. Folk udefra landsbyerne betaler efter evne med et dyr og alt efter omfanget af behandlingen, hospitalsopholdet betaler de med et får, en ko, hest etc.

Denne begivenhed førte os ind på spørgsmålet om dødeligheden blandt spædbørn. I Rosas familie har hun 7 søskende, men hendes mor har født 13. 5 børn døde inden de blev et år og en bror døde da han var 29 år. Det mønster kendte alle og det var helt almindeligt, at så mange spædbørn døde i Aralsk. Nu er børnedødeligheden faldet betydeligt, i byen Aralsk, hvorimod der stadig er en stor børnedødelighed ude i landsbyerne.  

Rosa er berømt for sine frokoster som varer hele dagen og hvis man kan holde til det, og det skal man, også natten med. Vi holdt dog kun til kl. 22.00 så kunne vi ikke mere efter at have spist det får som havde lagt liv til denne søndags frokost. Fra kl. 12.00 til 22.00 ved bordet er totur for nye danskere, men selv om jeg vakler hen mod slutningen, så kan jeg stadig holde til sådan en omgang, da jeg nu har mange års træning i den kasakhiske sportsgren der knytter sig til en sådan frokost.

Der blev spist, drukket, talt og sunget. Jeg har mine få sange jeg altid synger, ”hvem kan sejle foruden vind” ”Nu er kaffen klar” ”det haver så nylig en regnet” og Streets of London”. Og efter hver skål er der en sang. At jeg altid synger de samme sange, fordi jeg har dem skrevet ned, er ikke anderledes end den kasakhiske metode. De har sangbøger og de synger også de samme sange og nu kan vi både fra dansk og kasakhisk synge lidt med på de danske og kasakhiske sange.

Vi så også video klip fra kasakhisk TV om projektet og de havde været vist mange gange i det nationale TV. Udmærkede indslag som med og uden præsident besøg gav en god formidling af Kambala Balyk og Aral Tenizis virke. Aksabak er blevet en berømt kvinde i Kasakhstan.

3.10

Dagen starter kl. 8.00 hvor det første møde omhandler dagsorden for onsdagens generalforsamling.

Vejret har været rimelig på denne tur, solskin, men ikke uhyggeligt varmt, midt på dagen omkring de 25 grader og ret koldt om morgen og natten. Endnu ingen regn, så det er meget støvet.

Formiddagen blev brugt på mere uformelle samtaler, spørgsmål og diskussionerne omkring følgende emner:

·         Projektets uddannelsesprogram – hvorfor går dette projekt så langsomt? Karakoz som har ansvaret for denne del er ikke kommet tilbage fra Frankrig, så vi kunne ikke komme i dybden med denne sag, men jeg havde brug for en orientering for at komme til en større erkendelse af problemerne. De ligger nok hos Karakoz og de er en blanding af Karakoz selv og hendes problemer med de øvrige ansatte. Hun fik jobbet i 2004 i netop erkendelsen af at hun ikke fungerer tilfredsstillende i teamet og derfor skulle selvstændiggøres. Men åbenbart lykkes det ikke for Karakoz at finde sit eget tempo og program. Så noget må gøres. Vi tog ikke stilling til hvad der skulle gøres også fordi vi ikke har nogen alternativ plan, blot er vi enige om at det ikke kan fortsætte som det har gjort det det sidste år.

·         Det biologiske program halter også langt efter vores målsætninger. Årsagerne er mange og de fleste kan forklares med kommunikationsproblemer mellem LLH og AT på dette program. Fra AT’s side havde man større forventninger til input fra LLH end man har fået, og fra vores side mente vi, at der var opnået enighed om at sætte ambitionerne ned til fordel for en systematisk overvågning og opsamling af data fra fiskeriet, ikke kun det fiskeri AT og Kambala Balyk har styr på, men alle informationer i Aralsk og Kyzylorda om hvor meget der bliver fanget af hvilke arter, hvornår og hvorhenne? Vi aftalte at sætte Bachtsamel på opgaven i det kommende år. Hun har været ansat til enkelt opgaver i projektet og på eksterne midler fra GEF og Verdensbanken, men pt. har hun ingen ansættelse. Hun er kvalificeret til opgaven også fordi hun har sin historie og til dels uddannelse i fiskeriet og så har hun været på opgaver for Aksabak i kontakten til og interview af fiskerne.

·         En gennemgang af den kommende transport til Ukraine 20 tons forskellige fisk som lastes i morgen eller i overmorgen (det bliver sikkert ((hvis jeg kender Aksabak ret)) på onsdag for at deltagerne i generalforsamlingen ved selvsyn kan se Kambala Balyk have gang i de nye frysehuse og at der bliver lastet fisk til nye markeder). Vi så på stakken af dokumenter en sådan transport kræver og vi gennemgik budgettet for de mange instanser som skal betales for at få disse dokumenter, herunder også hvor meget tid der går med hver eneste transport. Nu var Ukraine et nyt marked og nye problemer og løsningen af nogle af disse ville komme de følgende transporter til Ukraine til gode. Ukraine har stillet Kambala Balyk et køb på max. 800 tons fisk/år. Bedste pris er sandart som sælges fra Aralsk til 250 Tenge. Dvs. at Ukraine betaler transporten og KB har ansvaret for alle transport dokumenterne. Prisen på de 250 Tenge er den bedste pris til dato, men denne pris på ca. 12 DKR ligger alligevel langt under hvad kvalitets sandart koster i ex. Baltikum hvor prisen på et kg. Sandart løber op i 50-60 DKR.

·         Vi fik en fælles forståelse af programmet for den kommende generalforsamling hvor man forventer max. 100 deltagere. Der er ikke valg til bestyrelse og foruden medlemmerne deltager der gæster fra akimatet og fiskerikontrollen. Generalforsamlingen foregår i Kambala Balyk i det store filet rum.

·         Fiskere var ved at ankomme til generalforsamlingen og de kikkede også indenfor for at hilse på og aflægge rapport. Det går meget hurtigt nu da det danske projekt jo har stoppet støtten med garn og andet udstyr, der er ikke ret meget at komme efter mere for fiskerne.

Eftermiddagen blev brugt på Kambala Balyk for at vurdere hvordan det går med opsætningen af fryseudstyret og pakningen af de fisk der skal til Ukraine.

Resten af dagen var vi på kontoret for møder i AT og med fiskere som kom for at hilse på. Nagali lederen fra Akesbe landsbyen, måtte have en særlig velkomst med vodka og en beretning om hans virke imod Aimbetov og stort opsatte kritik af samme i medierne. F.eks. mente han at det var rent bluf at Aimbetov skulle have udsat 30.000 stk. stør yngel, det passer ikke og desuden overholder Aimbetov, efter Nagalis vurdering, ikke de aftaler han er forpligtet på mht. udsætninger af andre fisk. Nagali presser på overalt for at få myndighederne til at lægge pres på Aimbetov, men de gør ikke hvad denne gamle fisker forlanger.

Han forventer eller rettere sagt /kræver at jeg tager med ham til Akesbe efter generalforsamlingen der venter et får og ex. antal flasker vodka til fejring af hans nye barnebarn, en datter. Jeg tvinges til enten at tage med eller også finde en bil der kan køre ham gratis til Akesbe, hvis ikke jeg garanterede ham det, så ville han tage hjem med det samme uden at deltage i generalforsamlingen for i dag kørte der en bus og det ville gå mange dage før det skete igen og det kunne han ikke vente på for han skulle hjem og gøre klar til et bryllup (I Nagalis liv er der en festlig begivenhed i hver uge for hele Akesbe hører under ham og hans familie, så et bryllup i byen er et bryllup i hans familie).

Det rystede ham et øjeblik, da jeg kunne berette, at jeg også havde fået et barnebarn – en søn. Men på den anden side var der jo så endnu flere gode grunde til at vi fik fejret disse vores fælles efterfølgere og hvorfor ikke allerede nu få lavet denne bindende aftale for ægteskabet mellem Nagalis datterdatter og min dattersøn, der ville følge godt med kameler i den aftale lovede Nagali.

Afslutningen på dagen blev brugt på et revideret forslag til revisorkommentarer som blev sendt til Almaty for godkendelse før mit møde med revisorfirmaet der.

4.10

Dagen startede kl. 8.00 og kl. 9.00 mødte Serik for at være min personlige tolk i de kommende dage.

Vi startede i det biologiske institut hvor vi havde et møde med direktøren Tenstuk og ledende biologi Zhaulkhan. Mødet var en gensidig orientering om projektet og instituttets arbejde. De fremviste den biologiske rådgivning for 2006 og den byggede udelukkende på de biologiske data, dvs. uden inddragelse af data fra fiskeriet.

Det diskuterede vi en tid og de var enige med os i nødvendigheden af at få inddraget data fra fiskeriet og vi kunne så oplyse, at projektet ansætter en fuldtids ansat til formålet og til næste efterår vil der blive et længere møde hvor alle institutioner og styrelser med eksakt viden om fiskeriet kan deltage og bidrage med deres oplysninger. Det hele fremlægges i overskuelig form og hensigten er at opnå konsensus om hvor meget der blev fanget i året der er gået, hvidt, gråt og sort og disse data vil indgå i den biologiske rådgivning for fiskeriet det kommende år.

Vi talte en del om det der foregår i Koshar og om troværdigheden af Aimbetovs oplysninger til os om at de har udsat 30.000 stk. stør smolt. Det var en oplysning som man ikke kendte noget til på instituttet. Det biologiske institut er ikke konkret inddraget i det der foregår i Koshar omkring udklækning og udsætning af smolt, det tager man sig af fra Almaty. Men vi havde en snak frem og tilbage og til den kunne Serik bidrage med mange oplysninger da han havde været tolk for de eksperter fra Israel som havde været udstationeret i Aralsk i 3 år for at opbygge Koshar.

Man troede ikke på tallene og at udsætningerne var forbundne med meget store tab. Man fangede simpelthen smolten i dammene og kørte dem i en tank, uden iltforsyning, ud til kysterne og så blev der ellers udsat småfisk og der var en festdag for måger og andre fiskeædende fugle. Fra MASHAV´s side havde man været meget kritiske overfor disse helt igennem utilfredsstillende udsætninger med de store tab der var forbundne med dem, men ansvaret for det hele lå hos Aimbetov, så man havde ikke kunnet gribe ind.

Instituttet så også ud til at have fået en gang maling og lidt nyt udstyr og møbler, der er pt. 15 ansatte på stedet.

Tilbage på kontoret var der en del mennesker, fiskere og andre som var ankommet for at hilse på og for at give beretning og få rejserefusion – det sidste var vigtigt.

Bestyrelsen i AT var endnu ikke ankommet og møderne omkring generalforsamlingen dagen efter var noget sporadiske.

Efter frokost havde vi et møde i det fhv. UNDP kontor, nu NGO kontoret i Aralsk, med Askar med flere, om mulighederne for at NGO kontoret kunne tage ansvaret for forberedelserne og gennemførelsen af den internationale konference, som vi er blevet enige om, skal gennemføres i efteråret 2006.

I AT er der en fin stemning om denne konference og man mener allerede nu at det bliver den vigtigste begivenhed i det kommende år. Askar blev også tændt og han lovede at sætte sig i spidsen og med Serik som international medarbejder på deltid. Med forberedelser i det første halve år i tæt kontakt med en styregruppe i AT og Levende Hav i DK. Et sidste halve år skulle der gås til makronerne og der skulle sikkert også ansættes en ekspert fra Almaty, et firma som allerede nu skulle tages i ed og komme med input til det kommende års arbejde.

Askar opsatte min bærbare computer til det kasakhiske Internet – og det virker. Vi fik også gennemgået proceduren om vedligeholdet af hjemmesiden www.aralsk.net og den opgave får Askar også idet hans computere er de bedste i byen. Vi mangler dog at få aftalt prisen for denne tjeneste.

Resten af dagen til kl.22.00 gik med meget livlige og til tider ophedede debat og diskussioner af dagsorden til morgendagens generalforsamling. Bestyrelsen var ikke fuldtallig og derfor skulle dagens arbejde foreligges for den hele bestyrelse i morgen lige før generalforsamlingen.

De største hurdler var besættelsen af direktør posten i Kambala Balyk efter at generalforsamlingen har vedtaget at oprettet Kambala Balyk som en lpt. Det er en meget vigtig post som generalforsamlingen ifølge kasakhisk lov skal godkende og selv om Aksabak er selvskreven til opgaven gav det store problemer med hendes stilling som præsident for AT. Hun kunne godt acceptere at træde tilbage som præsident – hvad der er nødvendigt af hensyn til de indlysende interessekonflikter der ellers vil opstå, men hun insisterede på at blive i bestyrelsen som menigt medlem for som hun sagde – at have hånd i hanke med AT.

Vi havde kontakter til vores advokat i Almaty som rådgav hele vejen og det sluttede med at bestyrelsen indstillede Aksabak til direktør. Hun trådte helt ud af bestyrelsen på betingelse af, at Askerbek, nuværende vicepræsident blev fungerende præsident indtil næste valg om 2 år, men at han gav den politiske og økonomiske prokura til Zhannat, menigt medlem af bestyrelsen.

Det var Askerbeks eget forslag fordi han ikke mener at kunne løfte opgaven som præsident, men han var jo valgt og derfor forpligtet. Dvs. han er præsident, men kun af navn. En løsning hvor Aksabak trak sig og gav denne prokura til Zhannat var for mistænkelig og den ville møde stor kritik fra myndighederne. Det er også muligt at denne konstruktion vil møde kritik, men det var den bedste under de foreliggende omstændigheder. Det ville give AT og KB 2 år til at få samling om tropperne og opbygget den nødvendige troværdighed i Aralsk regionen.

Der var også enighed om at man nu også gik i gang med at lede efter den rigtige direktør, dvs. et menneske som har de nødvendige kvalifikationer til at lede den største fiskerivirksomhed i Aralsk for det er der ingen der er i tvivl om at AT meget hurtigt vil udvikle sig til. Koshar og Aimbetov vil ikke kunne stå sig mod AT.

Der er sket store fremskridt i de forløbne år mht. debat og diskussion i AT når der skal tages alvorlige beslutninger. Det er tydeligt at man har lært meget af hinanden og den ekspert hjælp man har gjort brug af de sidste pr år. Revision og advokater og konsulenter har virkelig hjulpet på beslutningsprocesserne – der er meget større sikkerhed i dag.  

5.10

Dagen starter kl. 8.00 i stor aktivitet for at alt kan blive klappet og klart ude på Kambala Balyk til generalforsamlingen.

Der er indskrivning kl. 10.00 og det hele foregår på Kambala Balyk som er pyntet til dagen og det hele frysere, ismaskine etc. kører. Der er opstillet udstillinger med fisk og plancher og videoen afspiller film optaget tidligere år.

Første punkt bliver en større opsat opsang fra fiskeriinspektionen i Kyzylorda. Lederen var ankommet for at give fiskerne de seneste instruktioner. Sammen med Marat, hans højre hånd i Aralsk akimatet, gav han fiskerne tørt på og truer dem med alskens ulykker, hvis ikke de gør som han siger. Et andet punkt er kravet om opfyldelsen af de kvoter ”han har givet dem”. Hvis ikke man opfisker de kvoter så fortaber man retten til at være med i den næste runde udbydelse af kvoter. Inspektøren var så højt oppe, at han simpelthen truer med at udryddede hele fiskeriet i regionen i og med at han nu ville invitere rigtige fiskere fra Almaty og andre steder til Aralsk for disse fiskere kunne uden tvivl fange de små kvoter som Aralsk fiskerne åbenbart har så store problemer med at få fanget.

Det er indlysende hvorfor inspektøren er så fokuseret på kvoter, for det hænger uløseligt sammen med hans egen økonomi. Hvis kvoterne bliver opfiskede, dvs. registreret opfisket, så giver det penge i kassen og dermed flere penge til ham selv. Det uregistrerede fiskeri giver også penge i kassen i form af bestikkelse, den mest udbredte form herude, men ikke nødvendigvis til ham.

Inspektøren har selv måttet betale en større sum for jobbet, og de penge skal hentes hos fiskerne, der er ikke andre til at betale.

Kvotepolitikken i Aralsk

Det er første år man arbejder med kvoter. Systemet er indført af myndighederne, uden nogen form for inddragelse af fiskerne. Det er et økonomisk system hvor hensigten er at koncentrere kvoterne på færre hænder i et forsøg på at få bremset det uregistrerede fiskeri, dvs. får flere penge fra fiskerne i form af licenser og skat.

Hvert år april udbydes det næste års fiskeri, som for 2006 vedkommende omhandler ca. 2400 tons i Aralsk regionen, dvs. den årlige TAC. De 2400 tons fisk er den biologiske anbefaling som er fremkommet ved at det biologiske institut har skønnet og måske prøvefisket lidt rundt omkring, og dette tilsammen udstikker TAC’en for de enkelte arter i de enkelte farvande. Ifølge biologerne indgår fiskernes fangster ikke i udmålingen af de årlige TAC’er.   

Kooperativer, brigader og de som omsætter fisken byder ind på den mængde af fisk fordelt på arter og vandområder, som de mener at kunne fange det kommende år. I denne udbudsrunde finder man de første bestikkelser. De enkelte interesser modtager så en givet kvote, udmålt efter det fiskeri de havde året før og den betaling de giver inspektøren og den betaling de har lovet at give inspektøren. Det er et korrupt system, hele vejen igennem. Men sådan er det og selv om jeg stiller mig undrende an, så undrer man sig mere over mig, end over systemet.

Inspektøren forlod derfor også generalforsamlingen i god ro og orden efter en længere diskussion med mig om den manglende kontrol af maskestørrelser, garntyper og mindstemål. Jeg kunne jo som kommende udefra stille det indlysende spørgsmål om hvorfor fiskerikontrollen lægger så stor vægt på, at kvoterne bliver opfisket i stedet for at påse, at fiskeret foregår bæredygtigt. Dertil svarede inspektøren, at de to gange havde forsøgt at få forbudt de småmaskede kinesergarn, men at det ikke var muligt af hensyn til de fiskere, som nu havde disse garn. Positiv særbehandling til de fiskere som beviseligt ikke bruger disse spindelvævsgarn kunne ikke komme på tale osv.

Jeg er sikker på at fiskerne har fået overbevist inspektøren om, at han godt kan glemme alt om at få opfiskede kvoterne, hvis han forbyder brugen af disse garn, og da opfiskningen af kvoterne har højeste prioritet af hensyn til økonomien, så bliver disse garn ikke forbudt lige med det samme.

Generalforsamlingen forgik også i god ro og orden med ca. 100 deltagere. Det er en stor nedgang i antallet af deltagere og det forklares med, at foreningens love og vedtægter er ændret således at generalforsamlingen er lovlig og besluttende hvis den er lovligt indkaldt. Tidligere skulle 2/3 af medlemmerne være til stede for lovligheden.

Det har medført at generalforsamlingen er blevet et møde for delegerede. Ikke sådan at de enkelte har fået et mandat hjemmefra, men da det altid er disse mennesker som bestemmer, også hvem folk skal stemme på under de ”hemmelige” valg, så er det nok en naturlig udvikling. Med denne udvikling kan vi håbe på og arbejde for, at det lokale demokrati udvikles i takt med at det overordnede tilrettelægges på en mere rationel måde. Det er bl.a. en opgave som skal løses af de midler vi har afsat til det fiskeripolitiske virke under denne fase.

Man havde en ekstraordinær generalforsamling i vinters, denne her var også ekstraordinær, da AT ifølge de nu gældende love skal holde generalforsamling og valg til bestyrelse, hvert andet år. Disse ekstra generalforsamlinger var indkaldt for at få vedtaget at Kambala Balyk bliver en selvstændig virksomhed under Aral Tenizis bestyrelse.

Det blev vedtaget og der blev indkaldt til endnu en generalforsamling i starten af december hvor man skulle vedtage de endelige vedtægter og hvor direktøren for KB skulle godkendes af generalforsamlingen. I Kasakhstan er det sådan, at en administrerende direktør og dennes bogholder står med det fulde ansvar over for de kasakhiske love virksomheden er underlagt. Aral Tenizi kan fyre og ansætte direktøren, men bestyrelsen har ikke ansvaret for virksomhedens økonomiske transaktioner og ansættelsen af virksomhedens øvrige medarbejdere. I december skal det også vedtages hvor mange procent af overskuddet der skal tilgå Aral Tenizi.

Er var en del diskussioner, specielt mellem Aimbetov og andre om kvoter, licenser, priser med mere, men alle er mærkede af at det er et nyt system og at kontrollen nu åbenbart er ved at blive meget synlige på kysten.

Efter generalforsamlingen var der igen et længere bestyrelsesmøde som det også havde været et i timen før generalforsamlingen. Jeg kunne ikke vurdere dybden af disse møder, dertil manglede jeg en tolk og jeg fik kun brudstykker af de emner der blev diskuteret. Men der blev diskuteret livligt og selvom jeg ikke tillagde den strategiske værdi stor vægt, så mener jeg alligevel at der er sket fremskridt også på dette område. Siden sidste generalforsamling i vinters har der været afholdt 6 bestyrelsesmøder.

Der blev også uddelt udstyr, mest tøj fra det lager der var tilbage fra de seneste danske transporter sidste vinter.

Dagen sluttede med en stor fest ude hos Abay, kandidat til direktørposten i Kambala Balyk. Der blev ikke sparet på noget, skal jeg love for. Vi startede med fåret og fortsatte til langt ud på natten med te og vodka som det hedder, dvs. endnu en stor mængde mad og drikke. Nagali var vores hædersgæst og den gamle fisker på 73 år som så mange gange havde modtaget mig i hans hus og der presset mig til det yderste med vodkaen, skulle nu have kærligheden at føle fra min side.

Vi fik større glas og de blev tømt til alle mulige og umuliges ære. Da det sluttede og vi skulle hjem begik jeg en meget stor fejl. I min overrislede tilstand mente jeg jo nok, at vi der skulle hjem, (Nagali skulle sove på stedet), fortjente en afskeds drik til turen.

Så skal jeg love for at jeg fik ris til egen røv. Nagali stod som en støtte, denne gamle mand og han tømte det ene glas efter den anden med alle de skåltager der skulle med. Jeg mener, at han og jeg, for vi var de eneste der drak disse skåler, tømte tæt ved 2 flasker vodka. Jeg vaklede ud i bilen og det sidste jeg så af Nagali var at han sad på verandaen, tilsyneladende helt upåvirket.

6.10

Dagen starter kl. 10.00 for mit vedkommende meget kvæstet efter nattens festivitas og hele dagen bliver præget af gårdsdagens program.

Kl. 10.30 ankommer Nagali til kontoret for at tage afsked med mig, jeg ved ikke hvilket ben jeg skal stå på, mens han helt frisk og upåvirket siger farvel og ønsker mig alt godt, også med de maveproblemer som jeg ser ud til at have fået – det er nok noget du har spist siger han uden en trækning i ansigtet. Jeg er dybt rystet og Aksabak forklarer mig, at han ser så godt ud fordi han har fået et par store vodka til at styrke sig på inden mødet med mig. Og det burde jeg også have gjort. Jeg er så syg at jeg griber efter enhver mulighed for at få det bedre og da Aksabak tilbyder mig at drikke et par store vodka med hende gør jeg det. Jeg får det lidt bedre, men kun i en times tid, så er den gal igen.

Jeg opholder mig på kontoret og det meste af dagen bruges på grund af min tilstand til uformelle samtaler og diskussioner om hvad der er sket det seneste år og hvad der skal ske det kommende år.

Sidst på dagen havde vi et formelt møde mellem de ansatte i projektet. Det er for tiden 5 ansatte som er på løn af dette projekt. Det er Aksabak, Zhannat, Karakoz, Gulnare og Akmaral. Med til mødet var også Bachtsamel som tidligere havde været ansat og som nu gerne skulle ansættes med den opgave at overvåge fiskeriet i detaljen.

Vi gennemgik hendes opgaver som bliver at indhente alle de oplysninger som det er muligt at indhente fra fiskeriet og salget af fisk.

Hun skal opsamle disse data i et system som er anonymt mht. navne på fiskere og dets ledere samt de som omsætter sorte fisk. Hvert år fremlægges de bearbejdede data i en offentlig høring, og hvor alle som beskæftiger sig med fangst, salg og forvaltning skal blive enige om hvor meget der er fanget, af hvilke arter, hvor fisken er fanget og hvornår?

Det er først og fremmest et teoretisk arbejde, men hun skal også ud i felten for at få større viden og erfaringer som hun kan lægge til grund for sine data.

Hun skal arbejde med fakta, dvs. at en fisker siger at han har fanget 5 tons skrubber i et bestemt område og at han har solgt disse skrubber til Kambala Balyk og at de 5 tons skrubber er registreret af myndighederne – dette er fakta. Sandsynligvis omhandler denne del af markedet under 20 %

Hun skal arbejde med grå fisk, dvs. f.eks. sandart fra søerne som er solgt som skrubber fra Aralsøen for derved at skulle betale en mindre licens. Grå fisk er også de mange fisk der omsættes næsten lovligt, dvs. de registreres hos køber, men ikke hos myndighederne. Denne del nærmer sig de 30 %

Hun skal arbejde med sorte fisk, dvs. de fisk der sælges uden registrering af myndighederne. Og det er sådan den største mængde fisk omsættes, altså mere end 50 %. Mange sorte fisk vaskes hvide idet de mange opkøbere tit sælger til ex. Kambala Balyk hvor de så registreret som købt af private, et marked der er i vækst, pga. af de meget høje licenser.

Det er en opgave som Bachtsamel er kvalificeret til efter mange år i fiskeriet og nu også en del år i Aral Tenizi, hun kender fiskeriet og har arbejdet tæt sammen med Aksabak i flere år i opsamling af data fra fiskeriet, mest data som har været brugt til støtten til kooperativerne.

Jeg skal holde flere bilaterale møder med Bachtsamel de kommende dage. Og næste år kan vi tilbyde hende en udsendt med viden på området, eller også en tur til de baltiske lande for at indhente viden om systemer, database med mere. Den sidste løsning er måske den bedste, da vi sikkert får mest for pengene på den måde. Men det bliver først efter at hun har fået oparbejdet egen forståelse for opgaven.

7.10

Dagen starter kl. 7.00 for mit vedkommende, udhvilet og i orden til at få opdateret denne dagbog.

Derefter går dagen med møder i større stil, møder med de ansatte om deres problemer, møder med Bachtsamel om hendes nye opgaver, møder med Askar om konferencen til efteråret 2006, møder med en virksomhed fra Almaty som har en EU licens og som vil samarbejde med Kambala Balyk om produktion af filet fra skrubber og sandart.

Der bliver også tid til at fejre Alimas fødselsdag her på kontoret med lagkage og skåltaler.

Møderne med Bachtsamel er frugtbare og vi har aftalt at holde en tæt kontakt for udvikling af programmet.

Jeg havde et ophedet møde med Karakoz om uddannelsesprogrammet og de økonomiske aftaler vi indgik i 2004 vedr. ansatte og deres løn. Der er uoverensstemmelser mellem det jeg forstod i 2004 og det der præsenteres for mig dette efterår. Sidste år fik jeg at vide at de ansatte betaler ca. 40 % af deres løn i de forskellige skatter og pensionsbidrag, men nu viser det sig at disse betalinger nærmere er ca. 20 -25 % og det hænger – efter min mening – sammen med at Karakoz har misinformeret mig i 2004. Det dokumenterer jeg i min rapport fra 2004 og efter en længere diskussion indrømmer Karakoz, også efter pres fra de andre, at jeg fik dette indtryk i 2004. Det er meget utilfredsstillende fordi vi sætter lønnen efter hvor de ansatte modtager efter at der er betalt skat og andre bidrag.

Situationen ender med en mindre skandale fra min side fordi jeg er dybt utilfreds med, at Karakoz sammen med de andre, har forholdt mig de faktiske oplysninger og disse oplysninger kom kun til mit kendskab fordi jeg lavede interviews med andre ansatte for at komme til større klarhed over hvilken løn Bachtsamel skulle have.

Det gav en noget trykket stemning som holdt sig det meste af dagen og pt. har jeg mistet en del af tilliden til Karakoz og det hænger også sammen med at jeg finder det dybt utilfredsstillende at hun har opnået så lidt som tilfældet i hendes nye job som leder og koordinator for uddannelses-programmet og det vigtige fiskeripolitiske arbejde der løbende bør foregå i regi af Aral Tenizi.

Karakoz er netop hjemvendt fra Frankrig hvor hun deltog i et 3 ugers program som rettelig var designet for vores unge frivillige. Det er jeg heller ikke tilfreds med selv om hun selv har afholdt en del af rejseudgifterne. Foruden at have ansvaret for uddannelsesprogrammet har hun også ansvaret for supervisionen til gruppen af unge frivillige, som selv har deres ledelse, men som støttes af Aral Tenizi med lokaler, telefon, materialer, transport og mindre beløb til konkrete projekter. 

Senere på dagen fik vi gennemtaget diskussionen, herunder for at komme til større klarhed over de problemer som Karakoz her med sit program.

Hun er presset og jeg presser på for at få en afklaring af om hun mener at kunne bestride jobbet. Det mener hun at hun kan og det første hun nu får udarbejdet er en sammenhængende beskrivelse af det hun rent faktisk har foretaget sig i det år der er gået, derfra tager vi stilling til hvordan vi griber sagen an det kommende år.

Hun har tydeligvis store problemer med at skabe sig et netværk blandt fiskerne, et netværk hvor hun kan hente råd og støtte. Hun har den noget misforståede opfattelse, af hendes egen rolle som den person der skal motivere fiskerne til at deltage og så være hende der også skal implementere de forskellige seminarer og workshops.

Jeg på min side lagde meget vægt på, at det kunne hun ikke, derimod kunne hun skabe rummet og omstændighederne, programmerne og budgetter for de enkelte begivenheder og at hun skulle sørge for at fiskerne havde det godt masser af socialt samvær og gode diskussioner.

Vi afprøvede endnu et par eksempler på indholdet af et seminar/workshop og hun gav udtryk for at hun forstå dette og at hun vil tænke meget over hvordan hun kan gennemføre planerne som vi mener de bør gennemføres. Jeg er ikke helt tryk ved Karakoz forståelse af hendes rolle og vi bliver nødt til at bruge mere tid på sagen i morgen og på søndag. Og efter at jeg er tilbage i DK skal hun følges tæt for at ændre kurser eller stoppe programmet med Karakoz som leder for i stedet at finde andre der kan påtage sig opgaverne, men det kan blive svært så langt inde i programmet.

Zhannat fremlagde et problem som hun gerne ville have projektets støtte til at løse. I 2004 modtog Aral Tenge og Kambala Balyk, mest KB, en støtte på 10.000 $ fra PRAGMA USAID midler og en EU støtte på 10.000 $ til brug for betaling af konsulent bistand fra et anerkendt firma i Almaty. Desværre havde Zhannat ikke været opmærksom på at dele af de serviceydelser de fik, var belagt med VAT. Så nu havde hun et problem med et beløb på 1870 $ som hun meget gerne skulle have løst, for ellers gav det problemer i gennemførelsen af projektet. Fra dansk side har vi været orienteret om dette projekt fra opstarten og vi har givet det vores støtte, dog ingen penge, da projektet blev godkendt i den periode hvor vi stod midt mellem fase 3 og 4 og hvor der endnu ikke var givet en bevilling til fase 4 (fase 4 trak ud i Danida pga. af nogle generelle forsinkelser i Danida for NGO bevillinger gennem Finansloven)

Vi tog en god snak om projektet og jeg lavede et interview med Aksabak om hendes vurdering af dette konsulent arbejde. Hun var meget tilfreds og hendes mange eksempler på og fra arbejdet overbeviste mig om at dette firma har været værdifuldt for projektet. Der er mange eksempler på hvor konsulenterne har virket befordrende på arbejdsgange og rutiner. F.eks. i forbindelse med ansættelser. De er siden konsulenterne begyndt altid foregået ved udbud i aviserne og efterfølgende interview med ansøgerne under supervision af konsulenterne. Konsulenterne skabte større tryghed ved ansættelserne og de kunne ex. gøre Aksabak og de andre klart at her i området får man altså ikke lige de folk som uden problemer kan løse opgaverne. Der skal tid og tålmodighed til og så lærte de at læse en ansøgers kropssprog under et interview.

Arbejdsgange både i KB og AT er der brugt en del tid på at gøre bedre og konsulenterne har været aktive i opsøgningen af nye aftagere til fisk i andre steder af Kasakhstan også nye arter, ex. slangehovedfisken som har været svær at afsætte som frossen fisk. Konsulenterne, der har været 6 i alt knyttet til projektet, har haft meget forskellige opgaver og jeg har mødt to af dem på denne tur og de var sympatiske og meget aktive. Så vi blev enige om at løse Zhannats problem gennem en kort beskrivelse af projektet og budgettet og så kunne de tage pengene af de midler der er afsat til uddannelse af personalet i AT og KB.

Og vi blev enige om at undersøge mulighederne for flere opgaver når konsulentprojektet er afsluttet i foråret 2006. PRAGMA har allerede stillet AT og KB 20.000 $ i udsigt til konkrete opgaver med at få skabt nye markeder. Dertil skal de finde penge selv, men måske ikke mere end 25 % og da nogle af opgaverne i det projekt som Zhannat skriver på for tiden også indeholder uddannelse kan vi sikkert gå ind og støtte projektet som det tegner sig pt. (Og denne gang er Zhannat fuldt opmærksom på forholdene omkring VAT i projektet).

Vi var til møde med Askar på NGO kontoret for at komme længere med sagen om den internationale konference til efteråret 2006. Vi har en fælles forståelse af formålet og Askar og hans folk vil gerne stå for opgaven. Vi aftalte at kontoret skal have 500 $ pr måned i de første 3 måneder til og med den 15. jan. 2006 hvor vi tager endelig stilling til om projektet kan gennemføres. Den 15. nov. 2005 tager vi et telefonmøde for at udstikke rammerne for de 2 måneders arbejde frem til midten af jan. 2006. Askar skal arbejde tæt sammen med Aral Tenizis ansatte og han skal nu i gang med at opbygge en forståelse af projektet hos myndighederne i Aralsk og Kyzylorda. Desuden skal han have lavet planer for logistik og budget for ca. 200 deltagere hvorfra de 100 kommer udefra. Det forventes at tilrejsende deltagere selv afholder rejseudgifterne, mens alle udgifter til opholdet i Aralsk finansieres af konferencen. Budgettet bliver mellem 50.000 og 100.000 $ og vi betaler de 1500 $ som skal afklare projektets bæredygtighed. Derfra skal vi både i Danmark og Kasakhstan finde de midler der skal betale konferencen. Vi mener der er flere muligheder.

På NGO kontoret talte jeg også med en bekendt fra GEF (UNDP) kontoret i Almaty som var kommet til Aralsk for at løse nogle problemer om et mindre vandrensningsanlæg i en landsby i området. Han fortalte at UNDP, GEF og andre havde vedtaget at opstille en forsøgsstation til testning af forholdene omkring vindmøller i Aralsk. Han sagde at hvis disse test viser sig at være fornuftige så var der planer om at opstille en 40 MW vindmøllepark tæt ved Aralsk.

Det er store planer også set i lyset af hvor mange år UNDP efterhånden har brugt på planer om vindmøller i Kasakhstan. Den plan som vi nu har fulgt tæt i flere år og som skulle have været i gang for flere år siden skal opstille en 5 MW møllepark tæt ved Almaty, men der er endnu ikke opstillet eller bestilt nogle møller til den park.

8.10

Dagen starter kl. 8.00. Jeg har det godt og er igen oppe på fuld styrke.

Jeg har ikke haft tid til ret meget andet end arbejdet og derfor har vejret ikke fået min store opmærksomhed. Men det har været udmærket, ikke for varmt, ca. 25 grader hver dag, køligt om natten og morgen, men fint. Nu er det ved at slå om. Natten har været præget af tåge og det er køligt og nu kommer der sikkert en storm i morgen og så kommer den første regn og efteråret er over Aralsk. Det kan også ses i fiskeriet hvor der fanges flere sandart og nu har Kambala Balyk åbnet for modtagelsen af skrubber og fiskerne i den vestlige del har bedt om at få udsendt modtager kølevognen for at hente skrubber, så far nu af står Kambala Balyk foran sin første sæson på fuld styrke. Og de har købere til skrubber i Ukraine, ikke til store priser, men dog under de foreliggende omstændigheder til acceptable priser 80 Tenge leveret i Aralsk, dvs. omkring 100 Tenge hvis Kambala Balyk selv skal levere skrubberne i ex. Karakanda.

Også denne morgen er der en turist som er hoppet af toget i Aralsk for at komme ud og se Aralsøen, men også denne unge mand fra Frankrig bliver skuffet, da han hører at han skal betale 12.000 Tenge (90 $) for at blive kørt ud til Tastubek og tilbage igen, de har altså ingen penge de turister der kommer til Aralsk og straks bliver henvist til Aral Tenizi for hjælp i Aralsk.

Økonomisk status 1/9 2005 Gulnare

Vi gennemgik bilag og fik fulgt bevægelser og opdateret procedurer.

Indestående 1/9 2005:

1. Kasse                                            2.413.490 Tenge
2. Banken                                         3.160.120 Tenge
3. AT mellemregning KB                 2.321.400 Tenge + 140.648 Tenge

Udestående i AT regnskab i forhold til projektet - 369.041

Status den 1/9 hvis alle udestående til AT er indfriet 8.442.818 minus de 3,8 KB, minus ca. 2,9 mio. Tenge fra fase 3 som ikke burde optræde i dette regnskab minus de 369.041 i alt ca. 13 mio. Tenge dvs. 70.000 DDK   

I 2003 fik Kambala Balyk fra projektet efter aftale 5,6 mil Tenge (grant til køb af den gamle fabrik og de første reparationer). I 2004 fik Kambala Balyk efter aftale lov til at bruge 3,8 mil Tenge til de arbejder der var nødvendige, også for at få installeret udstyret fra Israel. Der er ikke lavet aftale om disse midlers status, men det er meget sandsynligt at KB vil bede om at få denne kredit omgjort til grant. Skal det kunne lade sig gøre har projektet brugt alle de midler der er afsat til workshops i regi af KB. Jeg forventer at vi i morgen aftaler, at indtil videre står disse midler som en mellemregning mellem AT og KB og så vi se tiden an. I 2005 har KB måtte låne 1,5 mil Tenge af projektet, de blev tilbagebetalt i juli 2005

Konklusion på punktet ”Others” de fleste af KB pengene er indeholdt under denne post, sammen med de aktiviteter der har fundet sted siden 2001. Støtte til opbygningen af de lokale centre, støtte til det biologiske program, støtte til agenturet i 2002, støtte til salgsfremstød, tab på samme, honorarer til eksterne ansatte osv. der udarbejdes en komplet liste og dette punkt.

De øvrige punkter er lønninger til fastansatte, kredit til fiskerne som de ikke har tilbagebetalt, tab på kreditter, grants til enkelte projekter ud i landsbyerne, administration, transport (som indeholder omkostningerne til drift og vedligehold af projektets køretøj), masterplanen med mere.  

Revision af tilfældige bilag:

Oktober 2003 gennemgang – der er anvendt i alt 692.143 fordelt på henholdsvis AT og KB poster som vedr. løn og andre udgifter til KB

AT oktober 2003

Lønnen ansatte maj, udbetalt i okt.          71.320 – tjekket at der ikke blev udbetalt løn i maj

Lønnen fra Agtai maj – oktober               64.439 – efterslæb mht. løn, hvorfor blev jeg ikke helt klar over, men mon ikke det skyldes de problemer vi havde med projektets daværende chauffør, hans drikkeri og derfor tilbagehold i lønnen. Da han blev fyret må dette efterslæb skulle dækkes. 

Lønnen for juni udbetalt i okt.                 85.515 – tjekket at der ikke blev udbetalt løn i juni

KB oktober 2003

Løn i maj                                                    72.730 Karakoz, Alim, Talgat + 3 løsarbejdere. Tjekket at der ikke er dobbeltlønninger på denne post

Løn i juni                                                    72.730

En regning for udført reparation 345.500 2004. Den blev systematisk gennemgået for at få indblik i procedurer mht. udbetalinger og underskrifter. Det er en længere historie, men den hænger sammen på bedste vis da jeg får talte med alle involverede, dog ikke det firma som havde fået pengene, da de befinder sig i Kyzylorda. Det byggefirma som KB har kontrakten med modtager penge når der var penge til rådighed. Dvs. mest ved bankoverførsler, men også mindre beløb som denne fra kassebeholdningen.

Alle dokumenter i en sådan opgave er meget omfattende og ved arbejdets afslutning og faktura aflevering er dette også meget velbeskrevet og signeret af op til 7 forskellige personer som har været involveret i netop denne sag til byggearbejder for ca. 3.5 mil Tenge, dvs. 30.000 $

Vi gennemgik andre bilag for at tjekke og de stemte alle, jeg valgte helt tilfældige måneder i ex. 2001, 2003 for at få set bilagene og de stemte.

Der er et stort regnskab, også fordi de arbejder med kasse og direkte udbetalinger fra banken. Det giver nogle problemer med at forstå hvorfor nogle udgifter til løn optræder et sted og andre steder andre steder. Det samme er tilfældet med reparationer af ex. KB som også optræder forskellige steder. Ex. loans to 1.807.629 indeholder rep. af KB og løn til ansatte samme sted. Det samme er tilfældet med tidspunktet for udbetalinger af ex. løn hvor maj, juni lønnen kan udbetales i oktober pga. af pengemangel osv. Disse ”loans bliver ændret i forståelse med revisions firmaet og posterne placeres der hvor de rette hører til.  

Kredit til fiskerne stå udestående som ”lån” men på indkomstsiden er der ”return” som skal modregnes for at få balancen mht. kreditter. Det bliver også rettet så balancen er slutfacit.

En sammenlægning af modtagelsen af midler fra DK og omregnet til AT indkomster og omregnet til Tenge svarer i tilfredsstillende grad med de Tenge som AT har modtaget ifølge revisor rapporten, også justeret i forhold til kurser etc. 

Fest hos Nurlabay, projektets chauffør.

9.10

Søndagen starter kl. 9.00 hvor jeg samler op på gårdsdagens program og forbereder mig på dagens møder, de sidste i denne omgang.

Jeg vil som de tidligere år sikkert komme under hårdt pres i lønforhandlingerne. Jeg har problemer med uddannelsesdelen, der skal laves en plan. Fakta er at denne del halter meget.

Det aftalte i 2004 er ikke gennemført, der mangler infrastruktur, rapporter og strategier.

Vi er et kollektiv, men vi skal også kunne fungere som enkelt personer og vise resultater. Sidste år blev Karakoz taget ud af den daglige ledelse fordi der var problemer og de rettede sig oftest mod Karakoz. Hun fik en selvstændig opgave og et dertilhørende udmærket budget og løn. Hun blev selvstændig og det er der så ikke kommet meget ud af..

Nu ansætter vi Zhannat som projektkoordinator, hun har selv bedt om det, for også at få dette program op på et langt højere niveau. Og også for at give hendes støtte til de øvrige opgaver og for at få styr på koordineringen i Aralsk. (Sidste år lå jeg nærmest på knæ for Zhannat for at få hende til at tage dette ansvar, men hun foretrak at bo i Almaty og derfra fungere som projektet internationale koordinator)

Nu bor hun i Aralsk, i hvert fald de næste 6 måneder og så må vi se til den tid.

Formiddagen går også med at få brændt cd’er med de billeder jeg har taget og få samling omkring det materiale jeg skal have med hjem og forberede mig på 3 møder i Almaty, med revisionsfirmaet, med den kasakhiske fond og med den fiskerivirksomhed som har været herude for at etableret en samarbejdsaftale med Kambala Balyk.

Zhannat tager med mig til Almaty og vi tager toget i nat noget fly fra Kyzylorda i morgen eftermiddag, ikke det sædvanlige direkte fly, men et der skal mellemlande i Chimkent så vi er ikke i Almaty før ved 23.00 tiden.

I Kyzylorda skal vi have møder med folk på akimatet og måske også akimen, hvis han har tid.

Løn og bonus aftalen fra 2004 Kurs 1 $ = 134

Aksabak, Zhannat og Karakoz

Aftalt løn i alt 450 $ måned 59.000 Tenge minus ca. 23 % i skatter, netto ca. 45.000 Tenge (en god løn i Aralsk)

Akmaral, Gulnare, Bachtsemal

Aftalt løn i alt 300 $ måned 39.000 Tenge minus ca. 21 % i skatter, netto 30.684 Tenge (en løn der svarer til en god lærerlønning i Aralsk)

Vi aftalte, uden de forventede større problemer, samme løn for den kommende periode. (problemerne udeblev sikkert fordi situationen med skatten tidligere på ugen var i frisk erindring hos alle)

På mødet skabtes der også klarhed over at ingen af de ansatte havde modtaget løn, honorarer fra andre projekter, herunder Kambala Balyk i det år der er gået.

Budget for september 2005 – til september 2006 kurs 131

Overføres fra forrige periode ca. 71.000 DDK

Lønninger                                                                                                                180.000

denne konto brugte i forrige periode i alt ca. DDK 140.000

Administration                                                                                                         100.000

 - denne konto brugte ca. 80.000 i første periode

Seminarer                                                                                                                   50.000

 - denne konto brugte i første periode ca. 20.000 DDK

Det biologiske program                                                                                             50.000

I alt                                                                                                                            380.000

Uforudsete udgifter 10 %                                                                                           38.000        

I alt overføres                                           418.000 – 71.000 = 347.000 DDK el. ca. 55.520 $      

Der er nogle forhold i status for 2004/2005 som ikke er helt forståelige og som der her redegøres for.  

I fase 4 er der ifølge det lokale regnskab overført i alt 13.361.606 Tenge ca. 610.000 DDK, men sandsynligvis optræder der 2,9 mil Tenge fra fase 3, hvis så er der overført siden okt. 2004 i alt 10.660.265 Tenge altså i alt ca. 490.000 DDK. Heraf er der 180.000 ude i Kambala Balyk, rest ca. 310.000 DDK lønninger med skat er ca. 140.000 DDK + administration, transport etc. i alt ca. 240.000 DDK og så er der mere sammenhæng i regnskabet.

Der blev lavet en aftale mellem AT og NGO kontoret i Aralsk og projektet om arbejdet med opbyggelsen af den internationale konference i 2006 frem til jan. 2006. AT skal stå for overførsel af de 1500 $ til formålet.

Aften gik med pakning og afskeds middag og lidt søvn. Kl. 3 var der afgang til stationen og kursen mod Kyzylorda.

10.10

Zhannat og jeg ankommer til Kyzylorda kl. 11.00 og Djambul modtager os på stationen og vi kører ud til hans familie for at blive frisket op inden møderne i byen.

Første møde i akimatet med den økonomiske direktør for Kyzylorda provinsen og hun har sørget for et møde med guvernøren. Et fint møde hvor andre akimer deltager og emnerne er IFK investeringsfonden, projektets resultater og den internationale konference i 2006.

Guvernøren lover at ringe til fonden samme dag for at presse på inden vores møde med fonden i Almaty i morgen. Der er udtalt tilfredshed med forslaget til konferencen og derfor også fuld opbakning til sagen.

Efterfølgende blev Aral Tenizi opfordret til at ansøge om støtte til første fase af en Fiskernes Indkøbsforening under nogle projekter som Kyzylorda oblast administrerer. Formålet er at få købt net med større masker som indkøbsforeningen derefter kunne tilbyde fiskerne som et fornuftigt alternativt til de spindelvævs garn som fiskerne fik tilbudt af de fiskeropkøbere som kom til dem for at købe fisk. Det hastede for de var kun en uge til deadline på denne pulje.

Afgang Kyzylorda kl. 16.00 og efter mellemlanding i Chimkent, ankomst Almaty kl. 23.30. I Kyzylorda havde man ikke tilladt at jeg tog min lille kabinekuffert med ind i flyet. Den skulle i lasten og da de indeholdt mine værdier som kamera, video, kikkert osv. var jeg noget bekymret.

Min bekymring viste sig at være begrundet. Kufferten så normal ud, men da en anden passager tjekkede sin kuffert gjorde jeg det også, blot for at konstatere at min helt nye Zeiss kikkert, min barbermaskine, nogle film var stjålet. De havde ikke taget mere end at de håbede på at jeg først ville opdage tyveriet ude af lufthavnen.

Men derfra gik sagen i gang under stor opmærksomhed fra politiet og Air Astanas personale. Rapporter blev skrevet og man lovede mig at enten fandt man mine ting eller også ville de blive erstattet. (Jeg skulle, og det gjorde jeg på stedet, skrive et brev til Air Astanas præsident med mine krav). Jeg fik de nødvendige dokumenter så jeg også kunne anmelde det til Gouda min rejseforsikring.

11.11

Dagen starter med mødet i IFK. Vi skal mødes med formanden for bestyrelsen og de forskellige direktører og medarbejdere som har med Kambala Balyk at gøre.

Det er første gang jeg er inden i IFK og dette kompleks imponerer mig. Det er meget stort og meget moderne og det er svært at se forskel på IFK hovedkvarteret i Almaty (180 ansatte) og et tilsvarende moderne institution/firma i DK.

IFK skal investere på vegne af den kasakhiske stat og det skal fonden efter et sæt objektive spilleregler. I vores tilfælde vil fonden investere 1 mil $ i Kambala Balyk under den forudsætning, at KB bliver et aktieselskab med en professionel ledelse, bestående af en generaldirektør, finansdirektør og driftsdirektør. Denne ledelse på 3 personer ansættes af en bestyrelse som sammensættes med personer fra Aral Tenizi, fonden og udefra.

Fonden lægger meget vægt på, at ansættelserne af de 3 direktører sker ved stillingsopslag og ellers efter moderne principper. Og det har været dette krav som har skabt de største problemer, fordi denne opbygning skal KB foretage, inden fonden kan investere.

AT og KB har været meget imod denne konstruktion, fordi den stiller store økonomiske krav til KB uden sikkerhed for at fonden efterfølgende investerer.

Vi fik drøftet sagen til bunds med et mandat fra Aksabak om at hun accepterede fondens krav, men at vi selvfølgelig skulle lande så lempeligt som muligt.

Vi blev enige om, at KB efter den kommende generalforsamling omdannes til aktieselskab og at vi nu ansætter en generaldirektør efter stillingsopslag, med mellemkomst af et konsulentfirma i Almaty. Stillingsbeskrivelse og betingelser aftales med IFK. Efter denne ansættelse søges de to andre direktører og al logik siger, at Aksabak vil få stillingen som driftsdirektør, hvorimod de to andre stillinger sandsynligvis skal besættes af personer udefra i forhold til Aralsk regionen.

Jeg mener ikke at Kambala Balyk og Aral Tenizi har noget andet valg end at gå denne vej. Der er i dag lange udsigter mht. de lovede fiskerimidler fra Verdensbanklånet til Kasakhstan og det er også et spørgsmål om de 3,6 mio. $ nogen sinde bliver udløst fra Astana, fordi det samlede budget for hele genopretningen af Lille Aral, åbenbart er langt overskredet.

Dette sammenholdt med den politiske interesse i Astana for overhovedet at bruge Verdensbanklånet til ret andet end at få fyldt indsøerne med vand, få bygget sluser og dermed overrisling til landbrug osv. gør at vi må være realistiske.

Det står mere og mere klart, at Verdensbanken og den kasakhiske regering kun brugt Aralsøen som argument for hele projektet, reelt ser det nu ud til at der ikke er den store interesse for Lille Aral og dets fiskeri. Mange giver udtryk for dette, også de internationalt ansatte konsulenter som ifølge aftalen skal overvåge dette projekt.

Vi kan derfor ikke længere vente på midler fra denne lån og derfor er det faktisk pt. kun IFK der har de midler vi har brug for. (Jeg må også indrømme at mødet i IFK afkræftede en del af de fordomme jeg har opbygget om fonden gennem mine mange diskussioner med vore folk i Aralsk i det forløbne år og under denne rejse. Jeg tror at fonden spiller med åbne kort, at der kan være en enkelt eller måske flere i fonden som måske ikke gør det og som måske vil forsøge at sætte sig på Kambala Balyk, er en mulighed, men den mener jeg, at vi kan forebygge som situationen ser ud nu. Og så mener jeg som nævnt, at vi heller ikke har noget valg længere, vi skal have sikret de store investeringer der er foretaget og vi skal nu have tilbageerobret den fiskeripolitiske dagsorden i Aralsk regionen).

Vi blev enige og nu går vi i gang.

Derefter havde vi et møde med det revisionsfirma som har stået for den lokale revision af projektmidlerne siden 2001 og til fase 4 i sept. 2005. Også et moderne firma som kan løfte denne og kommende opgaver. Vi fik de sidste detaljer på plads og jeg fik det endelig reviderede regnskab med revisionens kommentarer og konklusioner og der er ikke alvorlige anmærkninger.

Midt på eftermiddagen blev vi hentet af repræsentanter for fiskerivirksomheden i Almaty som gerne vil have et samarbejde med Kambala Balyk.

Det overraskede mig meget at finde en relativ stor fiskerivirksomhed i Almaty, som omsætter ca. 2000 tons sandart om året i form af filet og hvor alt sælges til Frankrig. Vi gennemgik hele virksomheden og selv om det er en fin bedrift så er det råvarer som ser værre ud end jeg husker det fra ex. Thorfisk og Espersen, når de købte gamle frosne torsk fra russiske travlere, tøede dem op og lavede filet.

Det var en meget dårlig kvalitets sandart med et stort spild af fisk ved fileteringen, men den filet der blev ud af det fik noget vand og så igennem en pladefryser og så var der en filet. Denne solgte firmaet for mellem 4-5 EUR/kg en uhørt lav pris, men en pris som tydeliggør problemet med kvaliteten. Disse fileter bruges udelukkende til færdigretter og til de store catering firmaer, ex. Air France med flere.

Fisken køber firmaet direkte fra fiskerne i kontanter. De dokumenter som viser at der er betalt licens og skatter køber firmaet i systemet. Hele dette firmas omsætning foregår uden om systemet for der er ikke andre muligheder, lød der fra ledelsen.

Efter et længere ophold på virksomheden inviterede den unge direktør og hans brødre os på fin restaurant i Almaty. De har mange penge og de rejser hvorhen de vil i denne verden.

De var venlige og imødekommende, men de lagde ikke skjul på, at dette er forretning og ikke andet. Mine forsøg på at få dem til at acceptere spillereglerne for en virksomhed fra hav til bord, hvor alle var med og hvor alle fik del i profitten, havde de ikke meget til overs for. De kunne ikke se nogen fremtid i en sådan virksomhed.

De ville dog gerne lave nogle forsøg med os, hvor der var rene liner hele vejen igennem og hvor Kambala Balyk skulle tage ansvaret for at indkøbe, behandle og indfryse ex. 50 tons store flotte dagfangede sandart. De skulle behandles enkeltvis og hver fisk skulle behandles som vi i Danmark for nogle år siden behandlede laks fra Østersøen. Dvs. de blev glaserede og hver fisk fik sine egne specifikationer og så skulle dette firma sørge for at fisken nåede frem til de europæiske markeder. De ville også gerne lave forsøg med filet fra skrubber. Det aftaltes at sådan et forsøg blev beskrevet og sat i gang.

Resten af aftenen slappede jeg af hos Tairovs og kl. 03.15 var der afgang mod Frankfurt hvortil jeg ankom uden problemer. Derfra til Billund hvor jeg ankom kl. 11.00

Kurt Bertelsen Christensen

.