Mandag den 7.5        

Ankommer til Almaty efter planen kl. 23.00. Makhambet afhenter mig sammen med Ali, en af hans gode venner. Det er en varm aften over 20 grader. Alt går vel og hurtig med visa og told, faktisk en af de hurtigste ankomster jeg har haft. Det samme må siges turen med Lufthansa som gik rigtig godt, da der ikke var mange passagerer, så vi kunne alle ligge på langs over 4 sæder. Lufthavnen er under forandring så man nu skal gå meget langt ude i det fri langs med bygningen ud mod flyene. Det skrider frem med ombygning på og ved lufthavnen, som opfølgningen på den store brand for nu 2 år siden. Det er mit klare indtryk, at forholdene for internationale ankomster er forbedret væsentligt. Der er større bevægelse i systemet og de tidligere mange uniformer er væk. De mange tjek foregår nu i en roligere atmosfære og også underfor er der nu lettere at komme igennem mængden af taxi- og andre interesser. En væsentlig forbedring, er så afgjort den relativ uproblematiske indkøb af visa i lufthavnen.

Tirsdag den 8/5

Dagen blev brugt til indkøb af billetter til toget samme dag kl. 14.00. Jeg havde bedt Makhambet om at tage med til Aralsk, for bl.a. at få skrevet en artikel til brug for vores hjemmeside. Han har lavet et udmærket forarbejde i en længere artikel om Aralsøen og biologien i søen. Den fik jeg læst og jeg synes den udgør et godt grundlag for den kommende artikel. Desuden skulle han også tale med det biologisk institut i Aralsk om det mulige fremtidige INTAS projekt. Vi fik købt billetter, meget billige ca. 2500 med Ural toget, som afgår fra Almaty kl. 18.00 og ankommer kl. 3.00 om natten. Almaty er også under forandring, der bygges og renoveres og vejen til lufthavnen forsøges ombygget med et internationalt snit, high way snittet. Men de negative elementer vokser samtidig. Uden for Makhambets fars kontor blev der begået et væbnet røveri ved højlys dag. En pengetransport blev angrebet af professionelle  røvere med automatiske våben og en bazooka. De dræbte vagterne og 2 tilfældig passerende blev så hårdt sårede, at de døde senere. Røverne slap væk med 168.000 $ og 2 mil. Tenge. Sådanne og lignende episoder er ved at blive dagligdag for Almatys over 1 mil. indbyggere.

Onsdag den 9/5

Togrejsen til Aralsk foregik uden de store begivenheder. Vi ankommer efter planen og modtages af Zhannat og Artai kl. 3.50. De er selv i gang med at sende to forskere af sted til Almaty. Forskerne har været i området i 10 dage, finansieret af projektets GEF midler, til undersøgelse af den biologiske mangfoldighed i projektområdets sydlige del, omkring de mindre søer og Kampaz. Vi bliver kørt `hjem` og går direkte til køjs for der var heldigvis ingen velkomst komite.

Torsdag den 10/5

Efter en god nattesøvn køres der klar til dagens første møde i akimatet. Den nye akim som afløser for Kuzsebay har kaldt os til møde kl. 10.00.

Det bliver et udmærket møde og selv om den nye akim virker genert, så synes jeg også han var åben og viden om vores projekt. Foruden os deltog den nye første viceakim og Arangesiev. Mødet varede mere end en time og vi kom langt omkring projektet og de videre planer. Akimen er fhv. bankmand og han fortæller os at han har gode kontakter i Verdensbanken som han også har været en del i udlandet, bl.a. har han været et år i Washington, men alligevel taler han ikke engelsk. (men selv har jeg jo været mere end et år sammenlagt i Kazakstan og jeg taler jo heller ikke kazakiske). Vi aftalte bl.a. at tage på en fælles tur til Bugun og andre byer i det sydlige område. Turen gennemføres mandag og tirsdag og vil omfatte mange møder med fiskere og lederskabet i området. Specielt bliver der et længere møde i Bugun omkring fremtiden for stationen der. Det er jo nu afgjort fra vores side at stationen flyttes til Aralsk for sammen med den container som ankommer i august at udgøre en central modtager station for videre salg af fisken.

Efter mødet beså vi Aralrybproms museums bygning, en bygningen som Aral Tenizi åbenbart har fået tilbudt som gave fra akimatet. Det er en flot bygning i træ bygget for over 100 år siden. Den er omgivet af en nyopstillet mur hvor der er isat en bred og imponerende jernport. Overalt er træværket er hårdt som stål og som sådan burde det kunne blive et godt hovedkvarter for Aral Tenizi og projektets aktiviteter.

Derefter fik vi planlagt vores program og ture rundt i regionen. Aksabak. Zhannat, Makhambet og jeg skulle stå for denne del. Første tur starter fredag morgen mod Akbaksty og Akesbe og vi vil være tilbage søndag morgen.

Vi fik også afholdt et møde med Alasbay fhv. Akim nu direktør på det gamle skibsværft som reparerer togvogne. Vi skulle bese den båd de bygger for os og aftale nærmere om denne og bygningen af 2 pontonbroer for GEF midler, ca. 3000 US$ har vi til formålet.

Broerne synes ikke at blive det store problem idet man har rigelig med materialer og vi fik aftalt et konstruktions møde samme aften med de folk som skal bygge dem. derimod giver båden større problemer. Der er ikke blevet bygget på den siden vi beså den sidste gang, og selv om man nu har fået lavet en aftale om køb af en 150 hk motor, så er det svært at tro på, at de nogensinde får bygget den båd færdig. Vi har heldigvis ingen penge i klemme i projektet, så vi kan tage det forholdsvis roligt, men vi mangler stadig et transport fartøj, i den kommende sæson mere end tidligere, så noget må gøres og vi skal have sagen drøftet og aftalt nærmere med Alasbay.

Med Alasbay fik vi aftalt grundlaget for en arbejdsgruppe under Aral Tenizi, en arbejdsgruppe som skulle stå for udarbejdelsen af et projekt omkring Sabro frysehuset. Vi mener at det er vigtigt, at hvis og når Verdensbanken vil støtte fiskeriet i regionen med de 3 mil. US $ de har afsat til formålet, da skal der ligge en plan og en organisering, som muliggør et sådant projekt til behandling og salg af fiskeprodukter. Forslaget er at Aral Tenizi bliver sekretariat og til arbejdsgruppen inviteres foreløbig direktøren på saltfabrikken Amanbetov, Demiov fra Akesbe, Alasbay, Zhannat, mig og den bankdirektør som nu ejer Sabro frysehuset.

Tilbage på kontoret får vi gennemgået de indretninger og bl.a. har man nu fået sig indrettet i lejligheden overfor vores beboelse. Der har Zhannat fået indrettet kontor og den store stue ud mod gaden er oprettet en klub for unge økologer der modtager undervisning og bruger klubben til mødested og workshop.

Vi fik afholdt møder med Prekeev Batyrkhan fra Karateren og med Esimov Amangeldi fra Zhanakurilis manden som vi har lovet at hjælpe med midler til oprettelse af en ny kanal og sluse til de to større fiskedamme som ligger ved landsbyen.

Med Prekeev Batyrkhan aftalte vi at mødes onsdag for besigtigelse af nogle bygninger hvor han har planer om at oprette en mindre fiske workshop til saltning, tørring og rygning af fisk. Vi vil meget gerne støtte ham fordi han virkelig står for noget af det meste gennemførte fiskeri i denne sydligste del af projektområdet. I den forgangne sæson har hans brigade på 12 mand  fanget over 50.000 kg fisk, hvoraf de 35.000 er fanget ved Akbaksty.

Med Esimov Amangeldi aftalte vi også et møde i landsbyen for gennemgang af de sidste detaljer for der kan skrives en kontrakt med ham. Han fik et forhåndstilsagn om en kredit på 50.000 til reparation af det fiskeudstyr han bruger i dammene. Sidste efterår fangede han 15.000 kg fisk i de to damme.

Mødet med folkene omkring pontonbroerne blev en blandet affære idet de ankom 1 time senere end aftalt og ret så beruset. Vi måtte derfor opgive at gennemgå projektet i detaljer.

Fredag den 11.5

Kl.9.00 afgang mod Akbaksty hvor vi ankommer uden de store afbrydelser 7 timer, turen foregår med et gennemsnit på ca. 30 km i timen. Vi havde dog lige været vejen forbi en fisker som på vejen for at høre til hans fiskeri. Han har modtaget få garn og lidt materialer, men han havde dog fået solgt 1000 kg til en opkøber udefra og desuden havde familien, som lever af dyreopdræt, spist skrubber hele sæsonen, så med de  3 garn havde han fået rigtig meget ud af meget lidt, han var tilfreds. I Akbaksty modtages vi af byens akim som har haft ansvaret for projektets modtager station i byen.

Inden teen viser han rundt på stationen, som bestemt havde udviklet sig siden oktober sidste år. Bl.a. har man nu fået opbygget de nødvendige modtagerrum og kontor. De hele er malet og fremtræder nogenlunde. Man har også fået opstillet vandbeholder til 10 tons vand.

Da vi ankom var man i gang med at vaske fiskekasserne, det foregik ved det badehuset med det varme spring. Containeren var ikke blevet vasket siden de sidste fisk og det kunne bestemt lugtes. Vi måtte derfor på det kraftigste understrege, at rengøring måtte gennemføres, og at en station som denne skulle sommerklargøres når den sidste fisk havde forladt stationen i april måned. Der skulle nu gøres effektivt rent med sæbe for at undgå den meget dårlige lugt som kendetegner en fiskerivirksomhed i Kazakstan.

Vi aftalte at holde møde med fiskerne kl. 19.00 på stationen og kørte hjem til Akimen for at drikke te. Der var en lidt trykket stemning i huset, da man for et par dagen siden havde mistet et barn på 3 måneder. Barnets moder serverede dog te, også selv om det var hendes førstefødte, så lod hun sig ikke synlig mærke med det. I Kazakstan ankender man ikke et barn før det er fyldt et år. Ja det er faktisk en skam at vise sine følelser i forbindelse med et spædbarns død. På vores spørgsmål om årsagen til barnets død svarede man blot, at det fik kramper og rystelser lige før det døde.

Kl. 19.00 startede mødet med fiskerne. Først fik vi gennemgået stationen, dvs., generator og frysecontainer. De ansvarlige havde ikke de mange bemærkninger til driften. Det havde fungeret godt og bortset fra filtre og et par pakninger samt freon var stationen klar til brug i den kommende sæson. Det er ret så imponerende, taget i betragtning, at folkene ikke har meget forstand på drift af en sådan frysecontainer og et større Detroit generator anlæg, det har nu kørt i en hel efterårssæson. Ikke over vinteren, da man jo havde en naturlig frost.

Stationen havde modtaget og videresendt ca. 140.000 kg fisk, fanget nær Akbaksty. Flere af de fremmede brigader havde ikke brugt stationen, da de fik fisken transporteret direkte til Aralsk eller også solgt direkte fra stranden. De 90.000 kg var fanget af fiskere fra Akbakstys 3 brigader, som råder over i alt ca. 60 danske garn og ca. 25 meget uerfarne fiskere. Vi kunne således konkludere, at Akbaksty måtte have forøget byens omsætning med ca. 2,5 mil. Tenge da man havde fået solgt fisken for mellem 25/30 tinge kg. Og det er penge som så afgjort  udgør en forskel for landsbyen som udelukkende lever af dyrene og hjælpen udefra. Dertil skal så lægges et betydelig hjemmeforbrug. Der bor op mod 2500 mennesker i byen og området og de har spist mange skrubber i de foregående sæson. Dette forbrug bliver ikke registreret, da man naturligvis gerne vil slippe for skat og licens af dette forbrug.

Tidligere, før projektet satte i gang, fangede man også lidt skrubber til eget forbrug, men i denne sæson er der blevet spist flere skubber end nogensinde før. Meget løst anslået er der  i fiskelandsbyerne, specielt i den vestlige del af projektområdet, sikkert blevet spist op mod 200.000 kg skrubber i de 6 måneder.

Skrubber er blevet en meget vigtig fødekilde og økonomi til de afsides beliggende landsbyer, Efter Akesbe er Akbaksty den mest isolerede af vore landsbyer. De skrubber de 2500 beboere har spist kan ikke direkte overføres til et mersalg af kød, da befolkningen i området ikke kan tillade sig at spise så meget kød der på markedet koster ca. 200 Tenge kg. Men fisken må har muliggjort et mersalg af kød på vel op til 10.000 kg svarende til en indkomst på 2 mil. Tenge. Så alt lagt sammen og minus de fisk man fangede med de gamle net har projektet medført en merindkomst til Akbaksty på 4 mil. Tenge. svarende til ca. 30.000 US$. Det synes ikke af mange penge, men i Akbaksty  tjener de få der modtager løn, ikke mere end 5000 Tenge om måneden, så det svare til ca. 600 månedslønninger inkl. Skat.

Denne positive udvikling kom da også til udtryk på mødet, selv om Akbaksty befolkningen er meget forskellige fra andre områder. Her skændes man utrolig meget og er meget mistænksomme mod hinanden. Alle mener at den anden har fået meget mere end en selv og myter og rygter stortrives i området. Men mod mødets afslutning, som alle åbenbart ved hvornår indtræder, er der oprettet fred og fordragelighed og alle ler og udveksler håndtryk. Det forekommer os mærkeligt, men jeg tror det er en form som vi blot skal vende os til ved Akbaksty befolkningen. Men det kan fastslås at Akbaksty nu har fået igangsat et fiskeri som helt sikkert vil udvikle sig i de kommende år.

Efter mødet var bad i badehuset som får vandet fra den varme kilde som år efter år afgiver den samme mængde vand. Jeg så denne kilde første gang i 1991 og den er ikke gået ned i tempo. Derefter middag med det hele og vi overnattede hos Akimen.

Lørdag den 12.5

Inden afgangen til Akesbe var der tælling af garn hos de 3 brigader som hver havde modtaget 20 garn plus materialer. Ingen af brigaderne havde mistet garn og det er mærkeligt, for tilsyneladende har projektet mistet op mod 300 garn i den forløbende sæson. Mange er sikkert mistet, men mange anser vi som solgt eller på anden måde sat i omløb i regionen. Dette skal selvfølgelig undersøges nærmere i de kommende dage. Alderbergen, den ene brigadeleder og den rigeste, havde lagt pres på os dagen før, for at vi skulle spise et af hans dyr til morgenmad. Det havde vi ikke energi til, men under mange trusler fra vores side, havde han lovet os morgenmad uden kogt får og den fik vi også indtaget med hvad sig dertil hører, men uden fåret.

Derefter gik turen mod Akesbe hvor vi ankom til Demiovs hus 4 timer senere. Han havde sikkert fået nys om vores besøg, for han stod uden for huset og modtog os. Vi skulle have te og han ville straks i gang med at aflive et dyr, men under vores protester afstod han. Vi havde netop fortalt ham om de store flokke af Saiga antiloper vi havde set på vejen og det fik ham til at nedtage en stor favnfuld tørret Sakia kød fra tørresnoren, og så skulle vi have Saiga Bisbarmak 2 til 3 timer senere. Først fik vi dog te og stegte saltede skrubber som smagte dejligt. De fangede dog stadig lidt skrubber hver dag til eget behov som han sagde, selv om der er udstedt fiskeforbud på skrubber frem til august.

Her skulle vi også tælle garn. Han har ikke mistet garn. Vi talte også garn hos 3 andre mindre grupper hvoraf den ene havde mistet 6 garn under isen. Det lød troværdigt og dette tab blev taget til efterretning. Også i Akesbe som i Akbaksty havde vi fået understreget, at fra og med næste sæson ville man skulle forpligte sig til at betale 5000 Tenge pr. Mistet garn, uanset hvordan de så er mistet. Vi havde spurgt til `markedsprisen` på danske garn i regionen og den er nu tilsyneladende ca. 5000 Tenge pr. Garn. Det er en ret god pris ca. 45 US$ eller ca. lige så meget som et nyt garn koster i Danmark. Der er en åbenbar dvs. synlig optimisme i byen, for man var i gang med at opføre 3 nye huse. Og det er længe siden der sidst blev bygget et hus i Akesbe, den så afgjort mest fattige by i vores projekt.

Efter en velsmagende Saiga Bisbarmak og alt for meget vodka, gik turen tilbage til Aralsk via landsbyen Kosoman hvor vi talte garn hos de to grupper som har modtaget garn i den by. Ingen mistede garn. Her fortalte man os, at i Saksaull, ca. 70 km mod nord fra Aralsk boede der en mand køber og sælger skrubber. Han havde været i gang denne vinter og han mente nu at kunne oparbejde et betydeligt salg fordi byen er jernbanestation. Vi besluttede os for at besøge manden for at bese hans faciliteter.

Han havde frysere og workshop hvor han tidligere havde produceret pølser. Vi så på hans butik på stationen og under teen gjorde han meget klart, at han ville i gang med skrubber. Han spurgte ikke til kreditter og lign. Men ville åbenbart kunne starte en sådan forretning for egner midler. Han mente at kunne omsætte ca. 2000 kg/dag i vintersæsonen, plus han ville kunne sørge for større ladninger til Aktubinsk. Hans planer synes fornuftige dvs. bæredygtige.

Vi ankom til Aralsk kl. 2.30

Søndag den 13.5

Dagen blev brugt til lidt afslapning og skriverier, samt bad og stor middag i Artais hus. Samme aften fik jeg en længere snak med Zhannat, som har taget formelle beslutninger, uden at de er har været over bestyrelsen. Ifølge vedtægterne for Aral Tenizi skal præsidenten foreligge sådanne forslag for bestyrelsen. F.eks. var hun blevet opfordret at ansøge om ca. 15.000 US$ i GEF under UN til et informationsarbejde i regionen, om biodiversitet m.m. herunder selvfølgelig også GEFs arbejde.

Hun har ikke formalierne i orden, når hun ansøger uden at bestyrelsen har givet hende et mandat. Et andet mindre projekt, et videoprojekt,  til 3000 US$, som  jeg kendte til, dog ikke i detaljer, havde hun flyttet over i en mindre gruppe, også uden at der var blevet taget en formel beslutning. Hun er selv klar over det uholdbare i sådanne beslutninger og vil nu sørge for at få formalier i orden før hun ansøger fonde og/eller tager beslutninger, som hører under bestyrelsen. Karakuz var med til mødet og hun støtter tydelig op om at der bliver strammet op på dette område.

Mandag den 14.5

Lidt forsinket kom akimdelegationen af sted mod syd, med første stop ved en nylig åbnet virksomhed for opgravning af sand til fremstilling af glas. Det så endnu ikke ud af meget, man havde store planer.

Derfra gik turen til Karashlan hvor en nedbrudt dæmning skulle beses. Det første møde blev afholdt i Bugun og emnet var bl.a. projektets modtagerstationen. Med på turen havde Akimen medbragt et medlem af byrådet, og de ansvarlige chefer for fiskeri og landbrug, energiforsyningen og kommunikation plus diverse rådgivere.

På mødet fremlagde byens borgmester de problemer man gerne ville have løst nu og her med den nye akim og der var mange. Vores problem med at stationen ikke fungerede efter hensigten og at fiskerne i det sydlige område har mistet forholdsvis mange garn og fanget de færreste skrubber fik en central placering.

At fiskerne nu må til at betale for de garn de mister var der en udbredt forståelse for. Men at vi ville nedlægge stationen var der stor modstand imod. Alle talte varmt for at det ikke måtte ske, og man var villig til at diskutere alle muligheder for at stationen kunne blive liggende i Bugun. Der var mange fiskere med til dette møde og stemningen var ikke for god. Specielt Toybarzar fra Kone Bugun var meget i offensiven mod os. Men det hænger maget sammen med at hans og andres resultater har været meget dårlige selv om de vel er nogle af de bedst udstyrede brigader i regionen.

Vi lovede at genoptage sagen op med de nye input fra Bugun. Det er også synd at vi må nedlægge den flotteste af de 3 stationer. Der er virkelig gået til den med renoveringen af bygninger og indretning. Et flot kontor med de hele og et næsten færdigt baderum, der er blevet langt megen energi i den station, men omsætning og organisering har der ikke været meget af. Frokosten med kød blev spist hos skoledirektøren. En for os god og vigtig detalje på turen var at der ikke blev drukket vodka, det tillod den nye akim ikke.

Udover at deltage i de mange møder skulle vi fra projektets side tælle garn og reviderer/evaluerer sæsonens resultater med så mange som muligt af brigader og kooperativerne. Og som nævnt havde man mistet mange garn og to brigader havde så dårlige resultater, i 2 sæsoner i  træk, at vi måtte afbryde samarbejdet. Garnene skal de levere tilbage og kreditterne har vi sikkert mistet.

Fra Bugun gik turen mod Karateren via Zhanakurilis til Karateren. I byen gentog vi samme procedure. Delegationen beså skole og klinik og der blev holdt et folkemøde.

I Karateren området bor der ca. 3000 mennesker, men fiskeriet kører på et meget lavt blus. Sikkert er det, at mange fanger fisk på floden, men et organiseret fiskeri er der kun 6 gruppe som foretager. Særlig Bathrakan Pregeiev, som er den gruppe i Aralsk regionen, som fanger de fleste fisk. Ham skulle vi overnatte hos hvor Akimen ville overnatte i Zhanakurilis. Efter mødet hvor byens borgmester havde fremlagt problemerne med strømforsyningen og klinikken, samt en ugentlig bus fra og til Aralsk, var der te og kød i Tollabays hus, den fhv. så magtfulde fiskeridirektør i området. Under middagen fik Akimen og jeg en god kontakt. Der var mange anekdoter og historier og han forstår udmærket engelsk, men Zhannat må oversætte det hele, også af hensyn til resten af selskabet, som jo ikke kan tale sammen når Akimen taler eller lytter.

Efter middagen måtte vi i gang igen hos Pregeiev. Her havde han selv og 2 mindre grupper under ham, langt alle deres garn til lit de parade i gården. Det så rigtig godt ud og der var en meget god stemning omkring denne revision. De havde mistet 4 garn og det må siges at være rimeligt ud af et samlet antal på 80.

De 20 fiskere havde selv fremstillet ca. 30 garn af danske materialer og det var virkelig professionelt arbejde. De manglede at skifte indergarn i 10 småmaskede tungegarn, dertil blev de lovet materialer og så ville man gerne have materiale til 20 ekstra garn, så man kom op på i alt 100 garn af god kvalitet fordelt med størsteparten til Priekeiv og resten til de 2 mindre grupper på henholdsvis 3 og 5 fiskere. I alt fik ca. 100 mennesker et direkte udbytte af de 20 fiskeres fiskeri.

Det var svært ikke at blive tilfreds med det hele og vi lovede dem det de ønskede. Derefter måtte vi i gang med endnu et måltid. Men vi fik dog afværget fåret, som vi fik udskudt til morgenmaden, efter besigtigelsen af en bygning hvor han ville behandle fisk og revision og tælling af garn hos de 4 gruppe hvormed vi har aftale. Uden Akimen blev det virkelig gået til vodkaen. Det var meget varmt og kl. 4 om natten sad selskabet udenfor og svedte efter indtagelsen af for meget vodka.

Tirsdag den 15.5

Kl. 8.00 var der besigtigelse af før omtalte bygning. Det er en større sag som tidligere husede Karaterens fiskerivirksomhed, med fryser til 150 tons, og anlæg til saltning og røgning af fisk. Nu er bygningen en ruin, hvor alt tilgængelig materiale er blevet fjernet, og nogle har sikkert skulle bruge mursten og dem har man så hentet i denne statsejendom.

Prekeev har overtaget stumperne, angiveligt som betaling for noget gæld virksomheden havde til ham. Alt materiale er jo også afhentet af fiskere og arbejde, med henvisning til den gæld virksomheden har til dem. Hans brigade var på arbejde med at rydde op og gøre klar til renoveringen af dele af den store bygning, og vi fik fremlagt planer og perspektiver for denne nye virksomhed. Vi blev præsenteret for en plan som behøvede 3000 US$ gerne som støtte men hvis ikke så som kredit over flere år.

Vi måtte gøre klart, at der kun kunne blive tale om kredit i og med at virksomheden ville blive privat, dvs. ejet af Prekeev. En eventuel kredit måtte også sammenholdes med en fase inddelt plan, hvor man fra virksomhedens side, levede op til det aftalte, dvs. fik renoveret i overensstemmelse med den tidsplan og indhold der skulle aftales.

Dette mente man kunne blive svært, fordi en sådan plan ville tage friheden fra dem til at disponerer på tværs af en sådan plan. Der blev fremlagt flere gode og holdbare argumenter for og imod en kredit, og vi enes om ikke at indgå en nogen aftale før sagen var drøftet nærmere. Den foreløbig aftale blev, at de arbejder så godt de kan med de materialer de selv kan få fat i, og til oktober vil vi se hvordan det er gået. Er det gået rimeligt vil projektet give 500 US$ som støtte og en ny plan lægges og så fremdeles. Dvs. at vi forpligter os til at støtte op i og med at virksomheden bliver bygget op.

Denne plan involverer også en mulig overtagelse af generator og frysecontainer fra Bugun hvis man der ikke får stationen op at køre rimeligt i den kommende sæson. Vi har også en fælles forståelse omkring Karaterens specielle beliggenhed ved floden og at man naturligvis gerne fanger karper, sandart og slangefisk i floden, og at disse fisk behandles og bliver solgt via denne virksomhed. Men fiskerne skal overholde vores aftaler med IKKE at bruge danske garn i floden og det flodnære delta til fangst af disse fisk. Det blev et rigtig godt møde med et fornuftigt resultat for begge parter.

Derefter var der tælling og revision af de 5 andre brigader. Den første var ok, ca. 4 tons fisk i 15 garn og ingen garn mistet samt rimelige perspektiver. Den anden blev Mishaz, vore reparatør af glasfiberbåde.

Hans brigade havde ikke opnået de store resultater, bl.a. fordi han har en ustabil brigadeleder. Vi forslog at tage garnene tilbage for at se tiden an til den kommende sæson og for også at få givet dem tid til at gentænke en ny plan. Det var de bestemt ikke meget for og de synes det ville være mere rimeligt at give brigaden en ny chance for at få et fornuftigt resultat den kommende sæson.

Vi accepterede og fik også understreget at et af problemerne sikkert kunne tilskrives at Mishaz bruger al sin tid på at hente penge i fonde m.m. Det er selvfølgelig godt, men vores tillid til ham er ikke alt for god mht. om pengene nu også bruges som lovet. Bl.a. havde han fået 2500US$ til indkøb af lastvogn til transport af vand til Karateren. Denne virksomhed synes tvivlsom mht. en bred humanitær støtte til befolkningen i Karateren. Desuden havde han fået, eller blevet lovet 10.000 US$ til andre opgaver rundt drikkevandet til byen. Vi aftalte et møde i Aralsk om ovenstående samt vores fremtidige samarbejde omkring reparation af glasfiberbade.

De 2 øvrige brigader fik vi ikke revideret i og med at vi ikke kunne komme i kontakt med brigadeleder. Sikkert også fordi deres resultater var endog meget mangelfulde. Den ene som havde modtaget 40 garn skulle også tilbage levere disse garn, da de overhovedet ikke havde levet op til eller forsøgt at leve op til vores aftale.

Den sidste blev Tollabay som bestemt heller ikke har levet op til noget som helst. Nu er han jo denne fhv. magtfulde mand og derfor også svær at forholde de virkeligheder der knytter sig til vore aftaler. Men vi skal stille de samme krav til ham som til de andre og vi skal være særlig opmærksom på de muligheder der for at få hans magt reduceret. Mishaz har taget et længere opgør med ham fordi han går sin egen vej uden om Tollabay.

Nu fik vi Prekeev bragt lidt i samme situation ved at tilbagetage de Tollabys materialer han ikke havde fået anvendt i forhold til vore aftaler. Denne handling fik selvfølgelig Prekeev til at ryste en smule, nu da han nu fik overtaget ansvaret for disse materialer. Men vi forsvarede vores handling med henvisning til det nødvendige i at få skabt udvikling og at en sådan er afhængig af de personer som tager initiativer og som sådan også  kommer til at være i front mht. De opgør med tidligere magtfulde personer som ikke længere er aktive i udviklingen af fiskeriet i regionen. Men inden vi forlod Karateren bad Prekeev os om at tage garnene med til Aralsk, da han ikke ville kunne modstå Tollabays krav om at få garnene tilbage, efter at vi havde forladt byen. Det gjorde vi så og han blev lovet andre garn senere.

Efter Karateren gik turen over Zhanakurilis til Raim og Shoumiskull hvor vi skulle støde til akimdelegationen. Vi mødte dem i Daukaras hus hvor de var ved at tage afsked efter frokosten for derefter at besøge Raim landsbyen på den anden side af floden. Vi blev til frokost hos Daukara, som selv om han er total blind stadig er ved godt mod og helbred. Efter frokosten havde vi et møde med Erboll lederen af Raim kollektivets fiskeri som stadig består af 4 brigader.

Det går bestemt ikke efter planen i dette kollektiv. De har mistet mange garn og de fisker ikke som aftalt. De har ikke tilbagebetalt deres kreditter til os og til akimatet og nu må de sælge maskiner, en større vandpumpe som sørger for  vand fra floden til de mindre søer hvori de også fisker, som akimatet har i pant for deres kredit. De har stadig den gamle pumpe, men et sådant tab af nyt materiel vil naturligvis få konsekvenser. Men kollektivet har problemer og vores kredit på 100.000 Tenge er i fare. Vi aftalte at der afholdes et heldagsmøde med så mange fiskere som muligt og at mødet holdes i Raim med deltagelse af juntaen m.m.

Dette møde skal afklare omstændighederne omkring den kommende sæson. Vi må forudse at de ikke tilbagebetaler kreditten og derfor ikke får mere kredit og derfor ikke vil tage på skubbefiskeri. I så fald må vi tilbagetage garnene og så må de fiskere so m skulle ønske det genforhandle en ny aftale uden  om kollektivet. I 1996 havde vi de største forventninger til Raim fiskerikollektivet, men siden Daukara måtte opgive lederskabet er det gået ned af bakke med kollektivets organisering. Nuraule som afløste Daukara holdt ikke længe pga. vodka og Erboll ved alt for lidt om fiskeriet, han er ikke fisker og som sådan får han ikke den nødvendige respekt. Når fiskerne er på fiskeri er Erboll på farten rundt til fiskerne hele tiden, men han opfylder på disse ture intet reelt formål, idet han ikke kan lede det praktiske fiskeri. Den kommende sæson må afgøre projektets forhold til Raim og vi bør meget overveje om vi skal gøre indflydelse gældende til etablering af et nyt lederskab, eller vi skal lade kollektivet gå i opløsning for så at lave aftaler med de mindre grupper som vil opstå efter kollektivets kollaps.

Efter Raim gik turen mod Kampaz og landsbyen Koshar hvor Aimbetov fhv. generaldirektør på Aralrybprom huserer. Han er blevet direktør for den virksomhed som udklækker fisken til udsætning i damme og søer i området.

Der tales meget om ham og hans planer for introduktion af stør i Kampaz. Israels pendant til Danida har lovet ham støtte til denne udvikling. Vi ville gerne hører mere om disse planer da de tilsyneladende ville betyde en biologisk set fattigere sø.

Aimbetov var i godt humør og tilsyneladende har han også fået noget op at stå på virksomheden. Da vi senest besøgte stedet i 1999, var det ved at falde fra hinanden og der blev overhovedet ikke arbejdet med udklækning og udsætning. Dengang var ikke heller ansat nogen ansvarlig direktør.

Nu så det faktisk ud til at fungere. Selve udklækkningshuset, med dets mange kar og kolber var i gang, og der kunne udklækkes æg. Pumpen som pumper vandet op fra Kampaz til dammene var også i gang og indtrykket var således et positivt udtryk for virksomhed. Desuden fremstod stedet som nymalet og dette sammen med kontor hvor kvinder arbejde fik Akimen til at rose Aimbetovs arbejde.

Jeg er nu også sikker på, at store dele af det vi blev præsenteret for var opstillet til lejligheden. Aimbetovs kunnen i så henseende er jo velkendt. Men det er jo svært ikke at anerkende noget som ser ud til at være i gang.

Under mødet med folk fra landsbyen kom det da også frem, at grunden til at man ikke havde telefon og strøm i det daglige, kunne forklares med at regningerne ikke blev betalt. Også derfor må vi stille et reelt spørgsmåls tegn ved Aimbetovs projekt og ikke mindst hans planer om introduktion af stør ved hjælp af midler fra Israel. Aimbetov bedyrede os, at hans indsats ikke vil blive koncentreret omkring stør, men om de 4 traditionelle fiskearter som hører til området. Han fik også understreget flere gange, at en eventuel støtte fra Israel skulle rettes mod de traditionelle arter.

I min tale under den efterfølgende middag forsøgte jeg at få genoprettet et forhold til Aimbetov, byggende på fremtiden. Det er ikke med min gode vilje dette sker, men realistisk må vi se følgende virkelighed i øjnene: Aimbetov er nu blevet genplaceret centralt i fiskerivirksomheden i regionen, vi kan ikke komme uden om ham. Han havde et rimeligt forhold til den fhv. Akim og han har et udtalt venskabeligt forhold til den nye akim, dette kom også tydeligt til udtryk på mødet.

Et eksempel på den nye Akims venlighed over for Aimbetov kunne ses i at han nu har givet Aimbetov det gamle flotte træhus som havde fungeret som museum. Dette hus havde den fhv. Akim jo lovet Aral Tenizi og vi havde lagt visse planer for en eventuel flytning til dette hus som nyt hovedkvarter for foreningen og projektet. Det er nu meget tvivlsomt hvad huset vil blive brugt til vi frygter at Aimbetov vil rive det ned for blot at få materialerne. Vi har aftalt at vi vil følge udviklingen meget nøje mht. dette hus. I hvert fald skrinlægger Akimen beslutning vore planer om etablering af en arbejdsgruppe som skulle udvikle planerne for en fiskerivirksomhed omkring muset og Sabrofrysehuset, da en sådan plan skulle tage udgangspunkt i en konkret opbygning af en central modtagerstation af fisk i Aralsk rundt dette museum med 2 frysecontainere og generator m.m.

Følgende personer kan kontaktes omkring Aimbetov stør og andre fiskeprojekter med støtte fra Israel. MASHAV – center for Internationalt Samarbejde under det israelitiske Udenrigsminister.

Kontakt Fannette Modek 972-4-8375904 mail mctcl@actcom.co.il

El. Tanya Zak som har mest begreb om fisk tanyazak@yohaoo.com

Onsdag den 16.5

Vi skulle slappe lidt af den hårde tur i felten men der blev dog holdt en del møder bl.a. Med Prekeev Batyrkhan fra Karateren. Han ville nu gerne have en kredit til opbygningen af hans fiskerivirksomhed i byen. Vi fik aftalt en sådan kredit og den måtte max. blive på 3000. US$ og den skulle falde i faser efter at hver fase var opfyldt. Dvs. at han nu kunne få 150.000 Tenge til at komme i gang, men alle disse penge skulle være anvendt til materialer som skulle være anvendt i byggeriet før de næste penge kunne udbetales. Den samlede kreditperiode blev på et år og vi måtte have sikkerhed i bygningen.

Der blev også holdt flere møder med de mennesker fra det gamle skibsværft som skulle bygge to pontonbroer for GEF midler. Men deres tilbud er ikke troværdige og også alt for dyre. Vi har derfor kort tids ansat Abekenov Kuandik broder til den druknede  Backhit. Kuandik er ingeniør og fhv. leder af elektrofabrikken. Han har nu fået en måned til at få afklaret sagen omkring pontonbroerne og det fartøj som man nu har bygget på i over et år, men uden at være kommet særlig langt. Som tidligere nævnt har projektet heldigvis ikke udbetalt penge til dette projekt, for selv tror jeg mindre og mindre på, at man har den nødvendige erfaring til færdiggørelsen af dette fartøj.

Det ville ellers være godt at kunne transportere fisk fra Akbaksty til Tastubek da fiskeriet ved Tastubek sidste sæson ikke gik så godt som forventet. Forklaringen er at der er alt for mange fiskere i det område 16 kooperativer og brigader er for meget inden for en times sejlads fra Tastubek. At det er for mange ses tydeligt i og med at de fiskere som har de største fartøjer fisker i en 2 timers afstand fra Tastubek og de fanger rimeligt. Men de er meget afhængig af godt vejr da de skal krydse et ret åbent hav mellem Akesbe fjorden og Tastubek.

Vi fik derfor også drøftet en alternativ plan til det store fartøj. Måske skulle vi finde en stabil diselmotor på ca. 50 hk og få den isat i et fartøj som ligger på den nu slagtede elektrofabrik. Vi så dette fartøj første gang i 1998 hvor det var blevet bygget i stål efter samme model som de største af glasfiber bådene. Dengang ville man sælge båden for 100.000 Tenge, men uden motor, men vi mente ikke at fartøjet var et brugbart alternativ til glasfiber bådene, da det er for tungt at få slæbt op på stranden. Men som operativ fartøj i vandet hele sæsonen er det brugbart. Så kunne vi få et par mand til at tage sig af dette fartøj sammen med et par store meget lette glasfiber pramme som ligger i Karateren ville en sådan enhed kunne transportere op til 5 tons pr. Tur.

Også denne mulighed bliver nu undersøgt. Vi har aftalt et møde på mandag for afklaring af en strategi.

Samme aften var vi inviteret til party hos Karakuz. Hun er flyttet sammen med sin søster fra familiens hus, nu da broderen er blevet gift og hans kone har overtaget husholdningen. Det var en varm aften som aldrig før og vi svedte ved mindst bevægelse, der måtte nu komme regn og det gjorde det også efter midnat og dagen efter var en herlig oplevelse mht. Vejret.

Torsdag den 17.5

Jeg brugte hele dagen på at få skrevet en længere artikel til de danske aviser. Den blev sendt til Peder og Henrik for redigering og udsendelse til en avis i Danmark

Der blev også afholdt møder med det biologiske instituts nye lederskaber om fremtidige samarbejde muligheder. Der blev holdt møder med fiskere som blot kom forbi for at hilse på og for at få nys om fremtidens strategier. Efterårets eksperiment med Aknur blev også gennemgået med henblik mod et struktureret møde om sagen.

Fredag den 18.5

Efter planen skulle vi til Djambul og Tastubek, men turen måtte udsættes da en delegation fra Bugun med deres akim i spidsen meldte deres ankomst til et møde kl. 9.00, et møde ang. modtagerstationen i Bugun, de ville fremlægge en ny plan for fremtidens fiskeri i området og en ny plan omkring et nyt lederskab for stationen.

De ankom dog først ved 12 tiden og mødet kunne komme i gang. Delegationen bestod af akimen, Askebek og 3 af de yngste brigadeledere fra Bugun og Karashlan.

Akimen indledte med en lang tale som kan opdeles i 3 punkter: det registrerede fiskeri ved Bugun; det ulovlige fiskeri ved Bugun og modtagerstationen.

Planen er meget enkel. Akimen overtage ansvaret for hele fiskeriet fra Bugun, dvs. at Askebek er ude af den rolle som han heller ikke har kunnet klare, da kun halvdelen af brigaderne står bag ham, og det faktum sammen med at hans brigader er de svageste, har betydet, at han ikke har kunnet få stationen til at fungere tilfredsstillende. Men nu bedyrer delegationen at Askebeks og de øvrige 8 stærke brigader står bag denne plan.

Man accepterer nu, at de bedst organiserede brigader med det bedste udstyr, dvs. ca. 6 brigader med ca. 80 fiskere, vil flytte til Akbaksty/Akesbe området, i slutningen af september for så at fiske derfra til aflastning af det svage fiskeri ved Bugun. Denne flytning vil blive organiseret af akimen. Dvs. at han skal søge for at stille med den nødvendige transport, projektet stiller de nødvendige kreditter til rådighed for brigader, så de selv kan afholde udgifterne ved denne udflytning. Hvis de fisker godt, vil man oprette en permanent lejr i det område, så man også kan vinterfiske derfra.

De øvrige brigader og mindre grupper bliver hjemme og fisker fra deltaet og op mod Usohke. Der er efterårsfiskeriet jo en del bestemt af sandart, et fiskeri som vi hidtil har været meget imod, da vi ikke kan tillade fiskeri af sandart og karper med danske garn. Nu liberaliserer vi lidt og tillader al lovlig fiskeri med danske garn, dvs. registeret fiskeri, også efter sandart og andre fisk i det område. Men vi opretholder forbudet mod at fiske i floden og søerne, bl.a. Kambaz som ligger tæt på Bugun. Denne lovliggørelse begrunder vi med at fiskeriet foregår, og at det er lovligt ifølge myndighederne, hvis det vel og mærke er registeret, dvs. betalt licens.

Akimen garanterer personligt at få stoppet det ulovlige fiskeri ved en mere aktiv indsats fra hans side. Vi kan selvfølelig have vores tvivl om det holdbare i Akimen garantier, men vi må tage til efterretning, at det er første gang at akimen er gået aktiv ind i fiskeriet. Et af problemerne har netop været at Askebek og akimen ikke har kunnet samarbejde, da magten mellem disse to, på fiskeriområdet aldrig er blevet afklaret. Askebek var jo tidligere den magtfulde fiskeridirektør i Bugun området også fhv. Akim i Bugun. Nu synes der skabt en struktur hvor Askebek underlægger sig Akimens magt af hensyn til hans egen og stationens fremtid.

Denne afklaring og selve planen, er ikke noget man alene har fundet ud af i Bugun den er aftalt og nøje afstemt med den nye akim i Aralsk. Han ønsker bestemt ikke, at den flotteste station i Aralsk regionen og den station som den kazakiske premierminister besøgte i 2000, nu bliver nedlagt. Man taler stadig meget om dette ministerbesøg, hvor Aralskregionen for første gang har haft besøg af en så højtstående person. Og ministerens besøg var alene et besøg på Bugun stationen, hvor han omkom med helikopter og var der en halv times tid og hvor han fik serveret skrubber stegt efter dansk opskrift. Det at Aralsk Akimen har afgjort sagen, blev understreget af, at både vi og Bugun delegationen var kaldt til møde i akimatet samme dag, hver for sig.

Vi blev enige om en plan som nu bliver nedfældet i et dokument hvor vi opretholder vore kriterier for støtte til de enkelte brigader og hvor akimen i Bugun tager det overordnede organisatoriske ansvar i den kommende sæson. I maj 2002 bliver planen evalueret for justeringer og eventuel forlængelse. Lykkes planen ikke, som for stationens vedkommende betyder, at de skal modtage al den fisk som bliver landet i området for videresalg til opkøbere udefra eller til de to virksomheder i Aralsk Karasir-Kazir og Aknur, vil stationen blive flyttet til Karatren for der at indgå i den virksomhed man er gået i gang med at bygge op. Alle skal underskrive dette dokument som også indeholder en klausul om, at fiskerne skal erstatte tabte/solgte danske garn.

Fra dette møde fik vi nye oplysninger om at markedsprisen på danske garn, de havde været til salg i Kazalinsk for 10.000 Tenge. Efter mødet inviterede delegationen os til frokost med de hele. Alle var glade og tilfredse med aftalen, specielt Bugun akimen som hermed havde fået en afklaring omkring magtforholdene i Bugun.

Sent om eftermiddagen var der møde med Aralsk akimen som fik vores version af mødet med Bugun delegationen. Desuden fik han en præsentation af vore planer for den kommende sæson. Disse bygger mere på kreditgivning og støtte til fornuftige projekter som vil købe, behandle og sælge fra Aralsk. Af sådanne projekter har vi nu Karrasir-Kazir, Aknur, Djambul som vil istandsætte en kølevogn, Saksaull projektet med at sælge fisk fra stationen, Prekeievs plan for Karateren og salget til Almaty og Kazalinsk og nu seneste Bugun aktiviteterne som rettes meget mod at få fisken solgt direkte til udefra kommende købere. Alt i alt mener vi at kunne stille med ca. 35.000 US$ til kreditter som skal være tilbagebetalt inden udgangen af 2001, for så at kunne genanvendes i vinterfiskeriet under isen som har brug for et andet distributions system, som ikke behøver så store kreditter.

Om aftenen besøgte vi de mennesker som husede Claus og Henriette mens de opholdt sig 6 måneder i regionen. Vi aftalte at mødes igen til te og bad lørdag eller søndag aften. 

Lørdag den 19.5

Tidlig morgen er der afgang mod Djambul og Tastubek. Efter et kort ophold i Djambul for at fortælle Jalgasbay at vi ville være tilbage samme eftermiddag og at vi gerne ville tale med fiskerne, fortsatte vi mod Tastubek. Tastubek landsbyen er virkelig blevet et godt bevis på udvikling. Da vi kom til byen i 1996 boede der 9 familier, nu bor der 15 og de nye huse er tydelige i bybilledet. Der var kun en gade dengang, nu er man gået i gang med en parallel gade og samtidig hermed har alle familier fået nyt tag på deres huse, så nu er bybilledet et helt andet end i 96 hvor der ikke sås tage i byen.

Vi blev budt velkommen af fiskerne som havde klargjort et får og som de nu ville tage livet af så vi kunne få noget frokost. Men vi ville hellere ned på stranden og ud og fiske og spise friske skrubber tilberedt på stranden. Det synes alle om og efter et gennemsyn af modtagerstationen og en rapport om dens tilstand fortsatte vi mod stranden.

Stationen havde fungeret upåklageligt. Siden vores gennemgang af kompressoren med Kolb i efteråret 2000 havde den kørt fint. Generatoren havde man og har man problemer med. Den kan starte, men det store og det lille tandhjul bør udskiftes og man manglede filtre. Vi lovede at der ville komme noget udstyr med den næste transport.

Mht. fisken og hvor meget man havde fået igennem stationen, var det ikke så opmuntrende, 61.000 kg i efterårs fiskeriet. Men man begrundede de forholdsvis lave tal med, at mange af fiskerne sælger direkte fra stranden til udefra kommende opkøbere. På den måde undgår de merudgiften til stationen, men nok så vigtigt, så undgår de at fisken bliver registreret. Men Aksabak har alle tallene som fiskerne har rapporteret til hende. I vinterfiskeriet bruger man kun stationen som hovedkvarter, her har man ikke brug for containeren. Men de 15 fiskere i Tastubek er også lidt bekymret for fremtiden, da de mener, at der er alt for mange fiskere som fisker fra Tastubek. I sidste sæson var der 16 brigader og dvs. mindst 150 fiskere og derfor alt for mange garn i nærområdet, dvs. inden for en times sejlads fra Tastubek. De ville gerne om vi kunne få etableret et transport system til havs der muliggør at mange kan fiske længere væk fra Tastubek, så inputtet til stationen derved ville blive større. De ville også gerne havde opstillet en egentlig fryser så de kunne blive mindre afhængige af de to virksomheder i Aralsk, så de selv kunne komme i gang med et egentlig salg af frossen fisk fra Tastubek. Det ville medføre en betydelig indkomstforbedring til Tastubek og til Djambul.

Vi er meget opmærksomme på at Tastubek bør have disse muligheder, men vi gjorde også klart, at en sådan investering ville kræve et større input til stationen, min. 150.000 i efterårs månederne. Det mener man godt man kan klare, specielt hvis der etableres en søtransport.

Efter denne gennemgang gik turen på havet for at hente skrubber til frokost. Tastubek fiskerne fisker skrubber hver dag også selv om der er et fiskestop. Men som de siger, det er kun til eget forbrug og lidt handel i Saksaull. Denne handel er nu lidt mere end blot lidt til lommepenge for de havde 15 garn i havet og vi halede kun to og fangede 50 kg skrubber. Så der er pænt med fisk. Men som de sagde, fisken er på vej ud på det dybe vand og så ville de indstille da man så ikke længere ville kunne ro ud til garnene og man ville også risikere for meget med dårligt vejr.

Men vi fik klargjort en masse fisk og de blev tilberedt på stranden med kartofler og løg til en dejlig suppe. Selv tilberedte jeg en støre portion rå fisk som ville gå fint i spænd med vodkaen. Det blev til et par dejlige timer på stranden i god stemning med Tastubek fiskerne. Vi fik diskuteret fremtiden herunder selvfølgelig deres ønsker om at få etableret frysefaciliteter på stationen.

Derefter gik turen tilbage mod Djambul og møderne der. Jalgsbay havde fået overbevist en af de senest tilkomne brigadeleder, at han måtte stå for servering. Dette blev gjort med alt hvad dertil hører og lidt mere. Der deltog vel ca. 20 personer i middagen under ledes af Djambul akimen. Under en pause blev der holdt et møde med fiskerne i akimatet. Der deltog nu ikke så mange, måske fordi Murat, formanden for fiskeriet var ude af byen denne dag. Men hovedtemaet blev tabte/solgte garn og den nye strategi på dette område og stationen i Tastubek og dens fremtid. En el og telefon forbindelse mellem Djambul og Tastubek som var blevet dem lovet af Aralsk Akimen, dvs. den forrige og muligheden for at den nye akim ikke ville gennemføre projektet. Desuden ville man gerne have udbedret vejen mellem Tastubek og Djambul. Det er tydeligvis blevet et problem for de svage veje med de tunge transporter af fisk. Samme situation så vi også i Akbaksty hvor man bliver nødt til at udbedre vejen før næste sæson, ellers vil der ikke kunne transporteres fisk fra Akbaksty til Aralsk. Problemerne ses i de lavt liggende områder, hvor man er nødt til at få ført regn og smelte vand under vejen i pipelines. Det er dyrt men blevet nødvendig med de større transporter. Fra Tastubek er der ikke kritik af fiskeriets nedslidning af vejene da al aktivitet er fiskeri, men fra Akbaksty er fiskeri trafikken kun en mindre del af den samlede transport.

Vi var tilbage i Aralsk kl. 1.00 noget tunge i hovedet.   

Søndag den 20.5

Hovedbegivenheden denne dag blev den stort anlagte farvelfrokost for Kusabay fhv. Aralsk akim. Makhambet, Zhannat og jeg var inviteret med ind til Akimens bord hvor elles kun byens spidser befandt sig. Dvs. alle der har magt i Aralsk,

Selv blev jeg placeret ved siden af akimen den næstfornemmeste plads efter den nye akim. Alle skulle jo sige akim farvel og da han jo ikke forlader Aralsk med sin gode vilje, dvs. at han er blevet tilbudt et bedre job, blev talerne derefter. Hovedindtrykkene blev da også den manglende hjertelighed der ville havde præget frokosten hvis akim var blevet forfremmet.

Et af emnerne under frokosten blev Aralsk regionens relative isoleret mht. Internettet. Vi talte om at vores projekt har planer om oprettelse af en hjemmeside og om ikke en sådan skulle handle om regionen og projektet i regionen. Det synes alle ville være en rigtig god ide og økonomisk er det ikke umuligt for projektet at finansiere oprettelse og vedligehold af en hjemmeside, blot vi løbende får de nødvendige tekster på russisk og kazakisk.

Mandag den 21.5

Møde med en forfatter aksakal for aftale om udgivelsen af en bog om Demiov NAGALI DEMIOV en fiskers liv. Bogen skal beskrive situationen omkring Aralsøen gennem Demiovs liv. Han har haft en meget spændende liv som regionens udsendte til Moskva og som politisk aktiv i regionen, samtidig med at fiskede. Han har deltaget i ekspeditioner på Aral da søn begyndte at tørre ud. Vi aftalte at få undersøgt alle detaljer og få lavet et budget.

Møde med akimen fra Akbaksty som afleverede en liste over det udstyr som Akbaksty stationen havde brug for, filtre, kompressor olie værktøj m.m. Han ville også gerne have støtte til udbedring af de 16 km vej mellem stranden og modtagerstationen. Kunne de få 5 tons dieselolie ville de selv kunne stå for denne reparation denne sommer. Vi blev enige om at det måtte vi støtte med en kombination af midler fra Akbaksty, GEF og os. Akimen udfærdiger en beskrivelse af arbejdet og et budget.

Møde med Abekenov Kuandik ansat til undersøgelse af pontonbro m.m.

Møde med Arangeziev som ønske oplysninger fra os om hvordan akimatet kunne bidrage og hjælpe projektet. Vi vil gerne have en årlig opgørelse om regionens tilstand set fra akimatet side. Først og fremmest en økonomisk redegørelse, herunder akimatet vurdering af fiskeriprojektets betydning såvel økonomisk som arbejdsskabende virksomhed. Dette lovede han os. Derefter talte vi om det gamle museums bygning og hvorfor denne var givet til Aimbetov når den var lovet væk til Aral Tenizi? Dette vil ifølge Arangesiev blive ændret, uden problemer og det ville han straks gå i gang med.

Møde med Prekeev  som fremlagde en projektbeskrivelse i 3 faser med 150.000 tinge 1 fase 100.000 Tenge i 2 fase og 250.000 Tenge i 3. Fase.

Møde med Zhanakurilis Esimov Amangeldi for at få de sidste detaljer på plads mht. kredit til genetablering af de 3 fiskedamme ved byen. Han opdeler en max. kredit på 500.000 i 3 faser og så evaluerer vi næste år med muligheden for at kreditten til kooperativet kan overgå til grant. Vi tager pant i hans maskiner for i alt 230.000. Vi har en til engelsk oversat projektbeskrivelse som i detaljer beskriver formål, metoder m.m.

Længere interview med lokal journalist som ville følge op på de forløbende års artikler med mig.

Bestyrelsesmøde

Hele bestyrelsen var mødt op og denne fik først 2 timer uden det danske bestyrelsesmedlem for at få skabt sammenhæng i de forslag der skulle stilles til projektet.

1.      Bestyrelsen har besluttet, at den bør være mere aktiv, udfarende. De enkelte medlemmer bør holde flere møder i de byer som de er valgt fra også for at få fornyet medlemskaberne. Desuden skal bestyrelsens medlemmer sørge for de nødvendige formaliteter mht. kandidater til den kommende generalforsamling. Alle rejseomkostninger i disse aktiviteter betales af foreningens egne penge. Det blev besluttet at den kommende generalforsamling afholdes den 12. september 2001. Den 10. August skal forslag og kandidater være registreret i foreningen. Proceduren for den kommende generalforsamling bliver i store træk som sidste år. Projektet støtter transporten for de forventede 600 deltagere. 

2.      Foreningen har de nødvendige midler til indkøb af en kraftig lastvogn, en såkaldt URAL der trækker på alle hjulene og som kan klare 10 tons. Midlerne er støtten fra GEF som også gav støtte til købet af den fryselastvogn ALKA 12 tons som foreningen købte sidste efterår. Sagen blev drøftet, hvem skal have ansvaret for denne lastvogn, hvor skal den placeres og hvilke kriterier skal stilles for brugen af vognen. Der blev ikke skabt enighed om dette punkt, men man besluttet at sætte gang i købet og lade den ansvarlige for ALKAen og projektets ansatte chauffør tage det foreløbige ansvar.

3.      Strategien for den kommende sæson.

-         modtagerstationerne: de vil nu blive gennemgået for den endelige kontrol mht. Det udstyr der skal med fra Danmark i den kommende transport. De vil blive nymalet og mindre reparationer på husene udføres. Dette sker hos de enkelte ansvarlige for stationerne. Vejene fra standen og til stationerne repareres. Også dette arbejde udføres af de enkelte ansvarlige og de byer hvori de ligger. Dog støtter projektet med diesel til de maskiner som skal udbedre vejene.

-         Tabte net: bestyrelsen er helt enige i at de ca. 300 net som blev tabt i den foregående sæson er alt for mange. Dog mener de 4 aktive fiskere i bestyrelsen ikke at der er tale om et særligt højt antal net som er blevet solgt. Langt de fleste net er mistet først på vinteren hvor isen lægger sig over en nat, er vejret dårligt dagen efter og isen bryder op tager den nettene med. Mange net blev taget sidste vinter, men mange blev også fundet igen, og bestyrelsen mener også, at flere net vil blive fundet i og med at man nu begynder at lede efter nettene og det er ikke kun de fiskere som mistede net. Folk har hørt om tabene er er på egen hånd begyndt at slæbe efter garn. Og det kan blive en god forretning idet nettene giver en god pris på markederne i området. I følge fiskerne i bestyrelsen havde de været oppe i 10.000 men var nu faldet til 5-6000 Tenge. Men tabene skal ned og der er et vist mål af uansvarlighed i disse tab og derfor besluttede man at mistede net for fremtiden skulle erstattes med 5.000 og at der ikke ville kunne blive tale om nogen dispensationer. Hvis en enkelt brigade kommer rigtig uheldig af sted og mister eller for stjålet en stor mængde garn og der efter en nøje undersøgelse viser sig at fiskerne har været uden rimelig skyld i tabet, ja så må vi optage en sådan sag for eventuelt at holde brigaden skadesløs. Men alle kunne sagtens se at dispensationer som sådan ikke kunne tages i anvendelse.

-         Fiskebehandlingen, herunder køb og distribution den kommende sæson: Bestyrelsen tager projektets planer til efterretning mht. at der ikke laves et større sammenhængende projekt til køb, behandling og salg af skrubber dette kommende efterår. Denne efterretning blev dog taget med en vis bekymring, da projektet sidste efterår havde garanteret fiskerne 30 Tenge pr. Kg. Særlig fiskerne i bestyrelsen så gerne at vi gentog et nyt eksperiment. Men sagen er gennemgået meget nøje og vi kan ikke forsvare et nyt lignende projekt med fiskerivirksomheden AKNUR da denne virksomhed, efter at projektet var afsluttet, gik tilbage til den gamle vane med at betale fiskerne til sidst og mange fiskere har endnu ikke modtaget deres penge for vinterfiskeriet, og da de sidste 20.000 kg skrubber forlod Aknur for et par dage siden, frygter mange, at de heller ikke får deres penge lige med det samme – om nogensinde. Projektet er nødt til at stase på mange, mange flere opkøbere og det vil vi så forsøge i den kommende sæson, og der allerede flere potentielle opkøbere på markedet.

-         Brigader som har modtaget net og kredit, men som ikke fisker, hvordan stiller vi os med dem? Der er tale om 5 grupper, men bestyrelsen mener generelt at vi skal give dem endnu en chance, bortset fra et  kooperativ i Karashlan som ingen giver nogen chance for at forsætte.

-         Transportfartøj: dette emne gav en livlig diskussion særlig fra fiskernes side. Alle er enige om at vi mangler et sådant fartøj, men da vi ikke kan regne med det fartøj som står på det gamle skibsværft i den kommende sæson, så skulle der andre ideer på bordet – det kom der bestemt også og alle blev også afvist. Det blev dog besluttet at hvis et mindre fartøjet på Elektrofabrikken, som skulle beses dagen efter, kunne bruges var det måske en mulighed, men fiskerne brød ikke meget på det fartøj.

4.      Afsluttende diskussion med hovedvægten på transport af fisk, udlevering af udstyr og nye brigader som ønsker at deltage.

Bestyrelsesmødet sluttede med middag ude i byen.    

Tirsdag den 22.5

Afsluttende økonomimøde med Karakuz. Kredit siden ser nogenlunde ud, vi har i øjeblikket ca. 500.000 ude i kredit hvoraf de 200.000 er i fare.

Saldoen er 14.976 US$ og 701.465 Tenge. Alle $ er projektpenge, men hvor mange Tenge som hører projektet, foreningen eller GEF til, kunne man ikke redegøre for. Fra GEF har man indtil i alt modtaget 3.769.500 og det er noget mindre end planlagt. GEF har kritiseret foreningen omkring budgetstyringen og det synes jeg også der er grund til. Enkle spørgsmål om hvordan saldoen fordeler sig kan man ikke besvare uden en meget tidskrævende gennemgang af bogholderiet. Zhannat som er projektleder på GEF midlerne, har ikke viden om selv meget enkle spørgsmål vedr. økonomien. Og de to bogholdere kan ikke give noget svar før efter mange dages arbejde. De begrunder det med at man først ved årets udgang går i gang med den store opgørelse.

Jeg gjorde meget klart, at nu måtte man i gang med en budgetstyring. Selv et meget simpelt system, som i store tal holdt løbende øje med projektets, GEFs, foreningens og andre mindre projekters økonomiske udvikling, er ønskeligt. Dette er specielt vigtig når vi ser på vores nye strategi mht. At yde løbende kreditter til mindre virksomheder som gerne vil i gang med fiskehandlen.

Denne sag skal der følges op på i de kommende måneder.

Derefter et møde med bestyrelsen om et planlagt 3 dages seminar i Akbaksty. De nærmere detaljer herom blev aftalt, hvem som deltager og forledes udgifterne dækkes ind. Seminaret skal tilbyde de relativt mange unge fiskere i byen en mulighed for at få viden fra 6 erfarende fiskere som seminaret stiller til rådighed. Herunder skal der også gives rådgivning om infrastrukturen i Akbaksty omkring fiskeriet og modtagerstationen. Bestyrelsen 4 fiskere + Prekeev Batyrkhan og en anden fisker stiller op sammen med Zhannat og Aksabak. Projektet afholder udgifter til transport og diæter på ca. 800 Tenge pr. dag for de udefrakommende aktive deltagere.

Møde med “De unge økologers klub”. Et spændende projekt som er kommet op at stå under Aral Tenizi. Der deltager ca. 25 unge, men der er 40 medlemmer af klubben.

Klubben har fået stillet et større lokale til rådighed af foreningen som afholder de nødvendige udgifter til varme og el. Her har man fået dekoreret med en masse tegninger og malerier som viser nogle af de store problemer omkring Aralsøen. De har computer og andet udstyr fra projektet. Klubbens formål er at mobiliserer de unge i Aralsk, give dem undervisning i de økologiske spørgsmål og motiverer dem til positive aktioner i og omkring Aralsk. I efteråret 2000 gennemførte de bl.a. en 3 ugers aktion for hjælp og støtte til 3 udsatte grupper i Aralsk, de gamle, de handicappede og børn uden forældre. Dertil indsamlede de udstyr og penge hos byens befolkning og de næringsdrivende samt virksomheder og dette blev så fordelt efter objektive kriterier til de meste trængende i de 3 grupper. De havde også fået mobiliseret en stor gruppe mennesker omkring et helt dags arrangement på Jordens Dag. Gader og stræder blev rengjorte og der blev afholdt en stor koncert i byens kulturhus.

Der er god drift i denne gruppe under ledelse af Akmaral foreningens unge kontorchef og vi bør finde dem en partner i DK. Vi talte om mulighederne for at klubben måske om nogle år kunne tage ansvaret for en af MS internationale arbejdslejre. I hvert fald skal de nu synliggøres under den nye hjemmeside for regionen som projektet sætter gang i www.aralsk.com

Møde med de ansatte som i øjeblikket består af Zhannat, Aksabak, Karakuz, Akmaral, Artai og Talgat. Dertil kommer Gulnare en bogholder og den unge jurist Nurlada, begge ansat af GEF midler. Selv afholder de ansatte lønninger til 3 natlige vagtmænd som på skift hver nat overnatter på kontoret og en rengøringsdame.

De fleste spørgsmål var blevet drøfter under de tidligere møder, men vi blev enige om at Talgat bør have mere i løn med det store arbejde han udfører og hans løn sættes til 125 $ pr. Md. som svarer til en  gennemsnitsløn for en skolelærer i byen.

Ellers fik vi gennemgået detaljerne for den kommende generalforsamling og fornyelse af medlemskaber og vi fik gennemgået de uheldige og/eller direkte fiaskoer under sidste sæsons fiskeri

1.      Projektet har sikkert tabt 220.000 Tenge på et parti fisk til Kyzylorda. Modtageren har ikke betalt for hele partiet og er nu gået konkurs. Projektet hænger på tabet idet fisken blev solgt til en modtager som de ansatte havde anbefalet og derved garanteret for. Man forsøger på forskellig vis at få dækket noget af tabet, men det bliver svært.

2.      Som betaling for opgaver omkring Akbaksty stationen skulle entreprenøren have 3000 kg. Fisk af Akbaksty fiskerne, men pga. Af forskellige uheldige omstændigheder fik han kun halvdelen og da han fik resten var det forårsfangede fisk af en dårlig kvalitet. Projektet har tabt ca. 35.000 pga. garantistillelsen.

3.      Et andet projekt som bestemt ikke blev nogen succes blev salget af 17.000 forårs fangede skrubber til Almaty. En opkøber i Almaty bliver af forskellige personer rundt projektet overbevist om at købe fisken til 50 Tenge kg. Men fisken bliver meget dårlig behandlet og da der er tale om tynde forårs fisk bliver det en meget dårlig kvalitet der når frem til Almaty. Opkøberen får da også fisken tilbage fra de handlende hvortil han har solgt fisken og som konsekvens heraf må 12.000 kg fisk kasseres. Et betydeligt tab på mere end 600.000, men heldigvis uden direkte økonomiske konsekvenser for projektet

Og det er endnu engang blevet understreget at projektet ikke vil arbejde omkring et eventuelt forårsfiskeri efter skrubber, da kvaliteten ikke står mål med indsatsen og fordi disse dårlige fisk er en trussel mod de nye markeder vi bygger op. Man mener nu ikke at opko0eberne har mistet modet, idet hun fik 15.000 af efterårs fisken og den fik hun solgt til en god pris i Almaty uden problemer.

Afsluttende møde det biologiske institut. Vi aftalte et mindre biologisk overvågningsprogram under efterårets skrubbefiskeri. Her skulle 2 medarbejdere følge fiskeriet i felten og indsamle data om mængden af fangede fisk, hvor de blev fanget, hvornår de blev fanget og hvilken kondition fisken har. Desuden skal de indsamle de allerede fangede fiskemærker og de som fanges dette efterår. Det er mærker fra de 500 fisk som blev udsat med mærker i 1998 projektet. Dette mindre program skal følge op på 1998 arbejdet og om muligt lægge grunden til et mere ambitiøs projekt i 2002. budgetramme: 300.000. Instituttet udarbejder nu en projektbeskrivelse som godkendes af Jan G. Larsen vores biolog. Den afsluttende rapport skal godkendes af Jan i feb. 2002.

Vi fik også aftalt oprettelsen af et agentur for fiskesalg. Agenturet skal have 2 ansatte, en agent og en sekretær som kan bruge en computer og som kan skrive og tale engelsk. Agenturets opgave bliver at få promoveret skrubber i Kazakstan, få skabt kontakter mellem fiskere, virksomheder og opkøbere. Agenten bliver Tendstok som projektet havde ansat sidste efterår til marketing af skrubber under projektets eksperiment med opkøb, behandling og salg af skrubber. Nu giver projektet agenturet en støtte i 4 måneder dette efterår max. 250.000 Tenge og så forpligter man sig på at være agentur på procenter fra parterne den kommende vinter. Til foråret skal projektet evalueres med henblik på en eventuel forlængelse af støtten fra projektet.

Besigtigelse af fartøjet på Elektrofabrikken. Fartøjet fremstår nogenlunde, malet og monteret med mindre forkahyt. Selve fabrikken er nu en rigtig ruin. I 1998, hvor vi første gang så dette fartøj, skulle fabrikken fremstå så godt som overhovedet muligt, under Kulmoratovs ledelse. Det slår mig hver gang hvor effektiv man er til at bryde ned og hvor effektiv man er til i en hurtighed at få en ellers nedbrudt virksomhed til at fremstå driftig. Opbygningen af en illusion som vi så i 1998, er meget enkel. Man maler indgangen og den vej folk skal føres under besigtigelsen. Man indhenter til formålet en større gruppe mennesker som placeres strategisk for at give indtryk af stor aktivitet. Maskiner kører og alle spiller deres roller. Nedbrydningen er lige så effektivt. Alt brugbart materialer, træ og metaller fjernes, mure opført i mursten nedbrydes og tilbage står betonvægge og lofte. De kæmpestore maskiner på fabrikken var blevet skilt af og alt sælgeligt var taget ud.

Det er lidt overraskende, at det ikke kun er udlændinge som præsenteres for illusionen mht. den driftige virksomhed. Det er helt almindeligt at Akimer og ministre får samme rundvisning i nymalede gange og med arbejdere indkaldt til lejligheden. De ved selvfølgelig udmærket godt, at sagen ikke er som den ser ud, men de spiller blot deres rolle under forestillingen.

Mht. fartøjet mente man at vi ville kunne købe det for mellem 50 – 75.000 Tenge. Dertil skal lægges motor og lidt installationen, så fartøjets endelig pris bliver på over 200.000 Tenge, men så vil vi også have et fartøj som kan transportere op til 5000 kg fisk ved hjælp af en større glasfiberpram på slæb. En sådan pram har projektet på hånden fra Karateren. Vi igangsatte en undersøgelse af hvorledes og af hvem projektet vil kunne købe fartøjet.

Møde med Murat fra Aknur. Han blev orienteret om vore planer for den kommende sæson, og bortset fra at han ikke kunne se fornuften i et agentur for fiskesalg tog han vore planer til efterretning.

Med Tollabay fra Karateren. Han kom med et eneste formål, at få det materiale tilbage som vi havde taget fra ham i Karateren. Alt andet var ligegyldig for ham, det eneste han skulle have var garnene. Han ville nu personligt sørge for at materialet ville blive monteret og han ville personligt tage på fiskeri dette efterår ved Akbaksty, blot skulle han have garnene. Han fik garnene under den aftale at alle garnene skulle tilbage til projektet hvis det også svigtede for ham denne sæson. Og aftalen blev også at han ikke får flere garn ved næste udlevering og at han ikke kan få kredit før han har betalt den kredit han skylder tilbage.

Om aften var der middag hos Zhannat og kl. 23.40 var der afgang med tog mod Almaty hvor vi ankom den 24/5 kl. 9.00. Zhannat tog med for at mødes med GEF og deltage i et seminar om miljøfaglig kompetence som Miljøkontakt fra Holland havde arrangeret. Samme nat var der afgang med Lufthansa kl. 4.15 via Frankfurt mod København hvor jeg ankom kl. 9.00 den 25/5.

 

Kurt Bertelsen Christensen

Ferring Strand den 28.5.2001