Skibet er ladet med økologiske fisk

 

Politikens netavis skriver mandag 24. jul 2000:  

Skibet er ladet med økologiske fisk
Af Jesper Tornbjerg

POLITIKEN TIRSDAG:  Kystfiskere føler sig truet af bundtrawlere og går til modangreb med tilbud til  forbrugerne om et miljøvaremærke med dato for, hvornår fiskene er fanget. Politiken har været med på fisketur med formanden for netværket af  økologiske fiskere. De naturskånsomme fiskere regner ikke med, at forbrugerne kommer til at  betale mere for 'miljøvenlige' fisk, men håbet er, at man ved at bruge mere  direkte distributionskanaler kan reducere den indtjening, der ligger i handelsleddene mellem fiskere og forbrugere.

Velnærede rødspætter og kække knurhaner fylder det meste af det net,  de tre fiskere trækker op af Vesterhavets algesuppe og om bord på kutteren  'Bulbjerg Lildstrand', T38.

Fiskene droppes ud af nettet og ligger på dækket og gisper efter vejret. Det  er fiskeskipper Ole Eriksen, der er formand for et netværk af 'økologiske'  fiskere, det har sat snurrevoddet op og indkredset fiskene, hvoraf de fleste  nu må lade livet. Erling Kold og Thomas Pedersen går i gang med at sortere,  skære indvolde ud af fisken og lægge den på is. Krabber, vandmænd og  undermålere ryger over bord til glæde for mågerne, der skriger og klikker  med næbbene af fryd.

 Fiskeri med snurrevod er en af de metoder, Fiskernes Økologiske Netværk  under Landsforeningen Levende Hav anerkender som naturskånsomt fiskeri.  Fisk fanget med den metode vil derfor kunne få det nye selvbestaltede  miljøvaremærke, økofiskerne forsøger at lancere. Der er i øjeblikket  forhandlinger i gang med en supermarkedskæde og flere virksomheder om at  aftage miljøvaremærkede fisk.

»Vi vil hjælpe forbrugerne med at træffe et valg. Vil de have det her, eller vil  de have fisk fra store fiskekuttere?«, siger Ole Eriksen, der vil gøre fiskene  'personlige' ved at oprette en hjemmeside på Internettet, så kunderne kan se,  hvem der har fanget fiskene, der også skal mærkes med en dato for, hvornår  de er fanget.

HÅRDE TIDER
Syv af de otte fiskerbåde i Lildstrand øst for Hanstholm bakker op om  initiativet, og som Ole Eriksen siger »den sidste kommer også med«. Ole  Eriksen ser miljøvaremærket, som formand Bent Rulle fra Danmarks  Fiskeriforening har betegnet for fup og svindel, som de små kystfiskeres  måske sidste chance for at overleve i kampen mod 'hovedfjenden:  Bundtrawlerne. De ødelægger efter Ole Eriksens opfattelse havbunden og dermed  mulighederne for at fiske også på længere sigt.

»Det her har ikke noget med fup og svindel at gøre. Vi skal leve af kvalitet  og ikke af at fange så meget som muligt«, siger Ole Eriksen.

Udviklingen har allerede været hård ved kystfiskerne. Alene i Lildstrand er  antallet reduceret fra 16-18 både for 35 år siden, da Ole Eriksen startede, til  de nuværende otte. For blot få år siden kunne Ole Eriksen fange 30 kasser  rødspætter på en dag. Nu må han og hans folk ofte nøjes med under det  halve. Og torsk er der ingen af. Afmatningen rammer det sociale liv i  Lildstrand og andre små kystbyer, der mister noget af deres tiltrækningskraft  som bopæl - og turistmål.

»Vi sætter flere og flere garn, men vi fanger en tredjedel af de fisk, vi  fangede før«, siger Ole Eriksen, der hverken vil give olieudslip, iltsvind,  algeopblomstring eller andre miljøplager skylden for miseren. Manglen på fisk  bunder i overfiskeri fra bundtrawlernes side, siger han.

NATURSKÅNSOMT
'Bulbjerg Lildstrand' gør klar til at kaste dagens tredje snurrevod i vandet.  Først løber den ene line på tre kilometer af sted, så fastmonteres nettet, der  smides i vandet, efterfulgt af det andet lange reb. Fiskeredskabet løber ned  mod rødspætterne og knurhanerne på havbunden. For at opfylde kravene til  miljøvaremærket må rebet kun være af en vis tykkelse, så det gør minimal  skade, når det trækkes hen over havbunden. Fiskere, der fisker  naturskånsomt, skal også undlade at trække vod hen over de stenbanker,  der ellers ofte er rige på fisk. Ole Eriksen begræder, at mange af disse  guldgruber for fisk og ikke mindst fiskeyngel gennem de seneste år er blevet  ødelagt.

De naturskånsomme fiskere regner ikke med, at forbrugerne kommer til at  betale mere for 'miljøvenlige' fisk, men håbet er, at man ved at bruge mere  direkte distributionskanaler kan reducere den indtjening, der ligger i  handelsleddene mellem fiskere og forbrugere.

»Fisk koster ofte det samme i butikkerne, selv om fiskerne oplever, at  prisen er i bund«, påpeger Ole Eriksen, der selvsagt mener, at fiskerne bør  have mere for deres kvalitetsvarer.

SYND FOR BYBOERNE
Håbet er også, at danskerne ad åre vil få friskere fisk og ikke må nøjes  med at spise de ældre fisk, der ikke går til eksport. Ole Eriksen og hans to  håndgange mænd på kutteren synes nærmest, det er synd for alle  københavnerne, at de må leve uden rigtig friske fisk. Særlig harm er Ole  Eriksen over de tilbud om fiskefrikadellefars, han har set talrige eksempler på  i hovedstaden.

»Hvis forbrugerne så, hvad farsen var lavet af, så ville de aldrig købe det  igen«, siger Ole Eriksen, der opfordrer folk til at købe frisk torsk og en  gammeldags kødhakkemaskine. Så kan unge såvel som gamle få ordentlige  fiskefrikadeller, frister han.

Også andre end snurrevodsfiskere kan få miljøvaremærket, hvis de  overholder de regler, der er fastsat. Det gælder for eksempel  bundgarnsfiskere og fiskere med liner. Men det gælder ikke  dambrug/havbrug og industrifiskere. Erling Kold fortæller, at han for nylig var  på et 14-dages togt med et jernskib, hvor besætningen nægtede at spise de  ældst fangede fisk. Fiskene kom alligevel med i land - og blev solgt.

Besætningen gør klar til at tage dagens sidste træk om bord. Nok en gang  dominerer rødspætterne og knurhanerne, men det er en krabat af en torsk,  der løber med al snakken. Hjertet banker endnu, indtil Ole Eriksen med at lille snit befrier 20 kilos torsken fra livet. Mens kutteren tøffer ind mod land,  gør mændene de sidste fisk klar til salg på morgendagens auktion i  Hanstholm. 15-20 rødspætter lægges til side til svigerfar som madding til  hans hummerfiskeri. Og fotograf og journalist får en lille pose fladfisk med  hjem, for det er jo synd, at vi så sjældent smager rigtig frisk fisk.


______

Denne artikel blev bragt på http://politiken.dk fra mandag 24. jul 2000.
Ophavsretten tilhører Politiken.
Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/118875