|
ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED
Uddrag af rapport fra
havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996
arrangeret af Landsforeningen
Levende Hav
i samarbejde med Den Grønne
Fond.
Kapitel 4
Peter Thias Nielsen
Peter Thias Nielsen er fisker gennem 31 år.
Jeg vil sige lidt om, hvilke
fiskeri-tekniske muligheder, der eksisterer i fiskeriet for at gøre
det mere selektivt, og om hvad der kræves for at kunne gennemføre
en mere selektiv og miljøvenlig fiske-metode.
Fiskeriets muligheder for at gøre erhvervet
mere miljøvenligt og eksempelvis skabe et mere selektivt fiskeri
er faktisk ikke så meget et spørgsmål om den forhåndenværende
fiskeriteknologi, som især to punkter, nemlig: 1. fiskerens
samvittighed og 2. forbrugerens vilje til at betale prisen.
Fiskerne har alle dage fisket selektivt.
Uanset om man fisker med trawl, garn, krog eller snurrevod, kan
der fiskes mere eller mindre selektivt. Hver for sig kan alle
redskaber anvendes nænsomt, så de ikke skader miljøet, eller
mere skødesløst, så de forvolder skade. Det afhænger af måden,
de anvendes på. I dette ligger der efter min mening et krav til
fiskerens samvittighed: hvilken måde ønsker han at fiske på -
hvilke muligheder for fiskeri ønsker han at videregive til de næste
generationer?
Der er mange måder at fiske selektivt på,
dvs. kun tage de ønskede fisk med op, og de har altid været
anvendt - bl.a. fordi vores dovenskab forbød os andet....
Ét eksempel på selektivt fiskeri kunne være
fiskeri efter rejer, hvor bl.a. torsken er uønsket, og man i et
trawl derfor indsætter en rist, så den kan gå ovenud gennem
trawlet, mens rejerne fortsætter ind i "posen".
En teknik, jeg har haft lidt kig på, er
fiskeri med de krog-redskaber, der har været brugt førhen, og
som stadig bruges bl.a. syd for Lolland og ved Bornholm i mindre
skala (efter at det har været helt væk der).
Med kroge kan man stort set vælge, hvilke
fisk man vil fange. En langline, der lægges ud på bunden med
kroge, som holdes én meter over bunden, vil eksempelvis give
mange kuller, men ingen torsk. Ved at regulere måden, linen og
krogene lægges ud på, kan man regulere fangsten - og dertil
kommer selvfølgelig, at krog-størrelsen er med til at regulere,
hvilke fisk, man får på.
Kvalitetsmæssigt er fordelen ved
krog-fiskeri, at fiskene ikke kommer op med mærker fra garn eller
trawl, og desuden har teknikken den fordel, at den ikke "støvsuger"
et område for fisk, som visse trawl, så bestanden af den fisk,
man fisker efter, heller ikke lider overlast, ligesom bunden ikke
ødelægges. Man arbejder dog på forsøg med kunstig agn for at
øge procentdelen af de fisk i området, der bider på, idet
tallet, som det ser ud nu, kun er ca. 20 %.
Man kan fiske med kroge fra enhver kutter,
og anskaffelsen af udstyret behøver ikke være noget stort
problem. En højtudviklet teknisk installering kan koste omkring
en million kroner, men der er mange andre og billigere muligheder,
så der kan sættes igang for blot et par tusinde kroner.
Selektivitetens pris
Det er altså muligt at fiske meget
selektivt, og det er bl.a. op til fiskerens samvittighed, hvordan
han behandler havet, men hvis der skal fiskes 100 % selektivt og
skånsomt, bliver priserne uvægerligt dyrere, og så er det spørgsmålet,
om forbrugerne vil betale prisen. Det er ikke så meget
anskaffelsen af nye redskaber eller omlægningen til mere
selektivt fiskeri, der vil blive et problem for fiskerne, men
snarere det forhold, at en meget selektiv fangstmetode i sagens
natur betyder, at man får mindre fangster og stort set ikke andet
end de arter, der specifikt fiskes efter. Og når en torske-fisker
fanger pighvar, så er det selvfølgelig en bifangst, men det er
altså en bifangst til 70 kroner kiloet! Man kommer simpelthen til
at mangle de andre arter i fangsten, og dét kan blive et problem
for fiskerens økonomi.
Bemærk: teksten er ikke identisk med Peter
T. Nielsens oplæg, men et referat af det i citatform.
© |
