|
Kurt Bertelsen Christensen, Formand,
Landsforeningen Levende Hav
Bragt i LØJ bladet i juli
1999
Økologien fik ikke den tiltrængte
saltvandsindsprøjtning, da bondemanden tog magten fra de økologer
som også ønsker økologiske omstillinger på andre områder
end jordbruget.
På Finansloven for 1997 blev
der afsat 20 mil. kr. til fremme og udvikling af et blåt ø-mærke
for fiskeprodukter. Intentionerne med loven var klare.
Forbrugerne skulle have en mulighed for at vælge fisk, via et
statskontrolleret blåt ø-mærke, fra en alternativ
fiskeriproduktion. De politiske begrundelser for at give
offentlig støtte til en sådan udvikling var ligeså klare: En
alternative fiskeriproduktion ville, alt andet lige, lægge et
pres på de konventionelle og på visse områder, problematiske
fiskeriproduktioner for mere bæredygtighed i fiskeriet.
Til opfølgning nedsatte Fødevareministeren
i 1998 et større udvalgsarbejde. Udvalget fik udarbejdet en
Aktionsplan, som støtter dam- og havbrugerne i udviklingen af
et ø-mærke på deres område. Fiskerierhvervets organisationer
vil ikke miljømærke fisken, så udvalget måtte opgive at støtte
udviklingen af et blåt ø-mærke for vilde fisk. Det er nu gået
næsten 3 år. Hvor gik det galt og hvorfor?
Af de 20 mil. kr. er der er
nu ca. 12 mil. kr. tilbage. De mere end 7 mil. kr. har
Strukturdirektoratet, under Fødevareministeriet, anvendt til
administration, udvalg og ekspertgrupper og arbejdet er endnu
ikke afsluttet.
Fiskeriet: Her kort før
sommerferien, står det hen i det uvisse hvad det videre skal
ske. Men det ser ud til at Danmarks Fiskeriundersøgelser og
Danmarks Fiskeriforening, sætter sig på de økologiske midler
der blevet tilbage, efter at Strukturdirektoratet har taget
deres del.
Hav- og dambrug: En
ekspertgruppe har sendt deres rapport til Fødevareministeren,
hvor et flertal anbefaler, at hav- og dambrug bør have det røde
ø-mærke i deres økologiske produktioner. Men nu har Fødevareministeren
underkendt flertallets anbefalinger og bl.a. lyttet til økologerne,
og stoppet udviklingen af et ø-mærke for producerede fisk.
Økologernes afvisning har
ikke bund i sagen, men i et luftigt forsvar for det røde ø-mærke.
De mener at mærket vil blive udvandet, hvis fisk kommer under
økologimærket. Afvisningen gælder såvel brugen af et rødt-
som et blåt mærke for fisk. Her stikker den snu bondemand sit
hoved frem, for selv samme økologer er ikke modstander af et grønt
ø-mærke for uspiselige jordbrugsprodukter som juletræer, de
selv kan producere.
Jordbrugs økologerne synes at
have mistet de økologiske grundholdninger til fordel for ussel
mammon. At Forbrugerrådet også er imod et ø-mærke for fisk,
siger mere om rådets arbejde til fordel for politisk
indflydelse, på bekostning af gode råd til forbrugerne.
Organisationer af alle slags, tager nu patent på et mærke, i
stedet for at arbejde til fordel for mærkets indhold.
Vi, Landsforeningen Levende
Hav, havde selvfølgelig kalkuleret med en massiv modstand fra
fiskerierhvervets organisationer, men at økologerne i den grad
har mistet forbindelsen til naturen kommer bag på os.
Vi mener selvfølgelig at fisk
af alle slags bør have samme 'økologiske rettigheder' som køer,
grise, gulerødder og juletræer, alt andet vil være i strid
med naturen. Og vi er af den sikre overbevisning, at det vil
forbrugerne sagtens kunne forstå.
Økologernes og forbrugernes
talsmænd tager således fejl og denne sag viser, at deres
holdninger til en samlet forbedring af vor fælles natur er
udvandet, også uden fisken
|