I
FiskeriTidende uge 40 advarer Bent Rulle mod privat mærkning
af fisk. Men hvis formanden kan huske et par år tilbage, var
hans modstand medvirkede til at planerne blev opgivet, da fødevareministeriet
havde nedsat et udvalg til at arbejde med et mærke i
offentlig regi.
Da
vi i Levende Hav mente idéen var for god til at opgive, har vi
lavet et sæt regler, som vi mener at kunne forsvare. Reglerne
skal nok justeres og flere fiskerier kan måske komme med, men
som reglerne er i dag har vi et grundlag at starte fra.
"Fiskeriforvaltningen
skal baseres på videnskabelig rådgivning" er en af påstandene,
men jeg tror vi, der har vores gang på havet, også er i stand
til at se, hvilke regler der kan være med til at hjælpe
bestandene ved små forandringer i det daglige arbejde.
Fangst
og udsmid af undermålsfisk er en af de ting, der er meget
vigtig at undgå. Men en del fiskere ser i dag mere på, om der
er lidt til lasten end på, hvor meget yngel der er slået
ihjel.
FiskeriTidende
skriver, at Levende Hav har fået tilskud til kontrol med
reglerne. Dette passer ikke, da Levende Hav ikke har noget med
kontrollen at gøre og derfor ikke har fået tilskud.
Gunnar
Jacobsen, Fiskeskipper, formand for Landsforeningen Levende Hav