Pressemeddelelse
udsendt onsdag den 6. 12. 2000
Fiskeriet
i Europa flyder rundt med en alvorlig slagside, dét er ved at
kuldsejle. I dansk fiskeri er situationen den samme.
Torskefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak burde stoppes, dette års
historisk lave rødspætte- og torskekvoter kan fiskerne ikke
fange, ligesom de kun kan fange ca. 50% af tobiskvoten osv. Det
er blot et par punkter i en lang liste af alvorlige problemer,
som alle udspringer af, at fiskeriet bliver forvaltet som vinden
blæser.
Manglen
på indsigt og vilje i den offentlige fiskeriforvaltning, er
skyld i, at fiskeriet nu er helt afhængig af offentlig tilskud
- tilskud til af- og udvikling og til ophugning af fiskefartøjer.
Nu
er man f.eks. i gang med bruge tæt ved 100 mill. af offentlige
kroner i tilskud til ophugning af fartøjer, som blev bygget og
ombygget ved hjælp af offentlige tilskud. I de seneste 10-15 år
har man fået ophugget mere end 1500 fartøjer i det danske
fiskeri, hovedparten mindre snurrevodskuttere, det mest skånsomme
og bæredygtige fiskeri vi har i det europæiske fiskeri. Det
hjalp ikke på situationen, tværtimod. Nu er man gået i gang
med at bruge flere hundrede mill. til ophugninger af de store
industrifisk fartøjer, som for længst burde havde været
ophugget.
Men
det er ikke kun fiskeriet som har brug for støtte - den danske-
og europæiske fiskeriforvaltning har akut brug for støtte og rådgivning.
Forvaltningerne har bl.a. brug for viden om, at fiskeriet består
af mange forskellige aktører, at der findes bæredygtige
fiskerier og ikke-bæredygtige fiskerier. I skyggen af
fiskeriets værste år i nyere tid, afholder Landsforeningen
Levende Hav et europæisk kystfiskerseminar på Djursland.
Det
foregår på Gjerrild Kro i dagene fra torsdag den 7. Dec. – søndag
den 10. Dec.
35-
40 aktive og fhv. aktive kystfiskere, ud af en netværk på over
100 fiskere, fra Finland, Sverige, Danmark, Skotland, England,
Jersey og Holland mødes
for at få drøftet fremtidens fiskeri. Seminaret er
afslutningen på Levende Havs projekt ECOast
Fish som har været aktiv siden 1998 og som bl.a. har
finansieret opbygningen af FØN Fiskernes
Økologisk Netværk; fået gennemført en omfattende og
landsdækkende interviewundersøgelse blandt danske kystfiskere
og som har fået opbygget det europæisk kystfiskernetværk.
Netværket
vil udvikle det dokument, som engang for alle kan få skilt
kystfiskeriet fra havfiskeriet. Denne skilsmisse, mellem det
mindre og der store fiskeri, har fundet sted mange steder ude i
Europa, nu er det så vigtigt at skilsmissen får gyldighed i
det samlede europæiske fiskeri. Skilsmissen skal bruges til, at
få gjort den europæiske- og de nationale fiskeriforvaltninger
samt de europæiske samfund krystalklart, at der er mere en en
verden til forskel på det havgående fiskeri og det kystnære
fiskeri. Og at det er det havgående og højtindustrialiserede
fiskeri, som bærer ansvaret for de alvorlige ressource
problemer det samlede fiskeri står midt i i disse år.
Offentligheden
kan møde deltagerne på fiskeriauktionen i Grenå, fredag den
8/12 mellem 7.30 – 10.00. Hvis man ønsker det, vil der kunne
aftales interview med deltagerne.
For
flere oplysninger kontakt Kurt Bertelsen Christensen tlf. 40337415
el. 87580755