Jesper Lassen, Forskningsadjunkt, Roskilde
Universitetscenter
Økologiske fisk? Egentlig en absurditet, hvis man med økologiske
fisk forstår fisk, der er fanget under skyldig hensyntagen til
miljøet. Selvfølgelig skulle alle fisk være fanget og
forarbejdet uden at miljøet blev ødelagt, det bliver de bare
ikke! I dag er mange af de fisk, der ender hos forbrugerne fanget
ved brug af metoder og redskaber, der ødelægger havmiljøet og
truer det alsidige liv i havet; og den mængde energi der bruges
til at fange, fryse, forarbejde og fragte fisken overgås kun af få
andre levnedsmidler.
Der er altså gode grunde til at vise, at det kan gøres
anderledes: at man kan fange og forarbejde fisk uden at svine og
ødelægge naturen og samtidig opretholde lokale fiskersamfund, de
anderledes fisk har vi valgt at kalde økologiske.
Den gode nyhed er, at det ikke længere er nødvendigt at
diskutere, om vi skal have økologiske fisk. De økologiske fisk
har været i Folketinget, og er kommet på finansloven, så deres
fremtid skulle være sikret. Tilbage står striden om hvad en økologisk
fisk er, og den kan godt gå hen og blive sej.
Landsforeningen Levnede Hav har sine bud, der kombinerer
hensynet til fiskeressourcen, havmiljøet og miljøet i bred
forstand, med hensynet til fiskeren og fiskersamfundene. En af
fremtidens udfordringer bliver at kæmpe for, at de økologiske
kriterier får den skitserede bredde. Det bliver en kamp, der må
kæmpes på flere fronter, og banen er allerede kridtet op.
En front er spørgsmålet om en økologisk fisk skal være
havfangen eller om den må stamme fra et havbrug. Det norske DEBIO,
det nationale øko-organ, har allerede i flere år forsøgsvis
tildelt øko-mærker til havbrugsfisk. Det er krav, vi genkender
fra det økologiske landbrug om fodersammensætninger, anvendelse
af medicin, hormoner, bur-størrelser osv. Men ikke et ord om
energi og ikke et ord om hvordan de skidtfisk, der er hovedråvaren
for foderproduktionen er lavet.
Men også indenfor havfangne fisk møder Levende Havs krav
andre fortolkninger af hvad en bæredygtig fisk er. Og her har de
store allerede rørt på sig: Verdensnaturfonden, WWF og Unilever
er gået i samarbejde omkring etableringen af et mærke for bæredygtige
fisk. Selvom mærket ikke er endeligt formuleret tyder alt på, at
det kun kommer til at stille krav om, at fiskeri skal ske på
ikke-truede bestande samt om anvendelsen af redskaber, der er skånsomme
i forhold til fisk og havmiljø. Ikke et ord om energi eller om
hvordan fisken skal håndteres i de senere led i kæden.
Netop energien, som ignoreres i de to eksempler, er central for
den økologiske fisk: det er simpelthen ikke muligt at forestille
sig økologiske fisk, som repræsenterer så stort et energi-
input, som dagens fisk. Men det er nok også forklaringen på, at
det er her de to initiativer går uden om den varme grød, for løsningen
ligger ikke lige for.
Skal energiforbruget i fiskeriet reduceres, kræver det, at
fiskerne tænker i nye baner - eller måske i gamle. Det er nødvendigt
at nogle fiskere går foran og viser det mod, der skal til for at
vende udviklingen i dansk fiskeri.
Det kræver imidlertid ikke blot mod, men også fantasi at
udvikle eller genopdage fiskemetoder, som reducerer
energiforbruget; som er skånsomme overfor andre fisk og havdyr og
som ikke ødelægger havbunden osv.
Men den økologiske fisk er ikke kun fiskernes ansvar.
Transportled, fiskeindustri, detailhandel og ikke mindst
forbrugerne må også yde deres for at den økologiske fisk kan
blive en succes. Og når den bliver en succes, kan den oven i købet
blive en løftestang for at forbedre kravene til de økologiske
landbrugsprodukter. Det økologiske landbrug har nemlig hidtil
ikke haft det mod, der kræves for at stille præcise krav til
energiindholdet i økologiske produkter.
Fra: Landsforeningen Levende Hav: Økologisk
Fiskeri -Et debathæfte fra Landsforeningen Levende Hav. |