|
ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED
Uddrag af rapport fra
havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996
arrangeret af Landsforeningen
Levende Hav
i samarbejde med Den Grønne Fond.
Kapitel 12
Jan G. Larsen
1. En vild fisk er ligesom alle andre
fritlevende væsner i sig selv økologisk.
2. Den økologiske kvalitet kan fratages
fisken, hvis den fiskes eller distribueres med metoder, der ikke
er bæredygtige, herunder unødigt energikrævende metoder eller
metoder, som er til skade for havmiljøet.
3. Et økologisk fiskeri er et fiskeri, der
bevarer fiskens økologiske kvalitet.
4. Et økologisk distributionsnet er et
distributionsnet, der bevarer fiskens økologiske kvalitet.
5. Ligesom en økologisk landmand ikke kan gøre
noget ved den luftbårne forurening fra f.eks. industrien, der
forurener hans mark, så kan en fisker ikke gøre noget ved den
vandbårne forurening fra eksempelvis industri og landbrug, der
forurener hans fisk.
ad 1. En fisk er udtryk for en naturlig
tilstand. Der er ikke blevet gjort noget til skade for miljøet
for at anbringe fisken i havet; fisken er en del af havmiljøet.
Der har heller ikke været brugt ressurcer på at producere
fisken; fisken er ressourcen i sig selv. Derfor er fisken økologisk,
og den kan ikke være andet.
ad 2,3 og 4. Der må defineres nogle
kriterer. Det er kommisoriet for arbejdsgruppen.
ad 5. Hvis vi fokuserer mere på fisken som
fødevare, kan vi håbe på, at det vil medvirke til at stoppe
havforureningen. Hvis Levnedsmiddelkontrollen var en gud med
globalt ansvar, ville der øjeblikkeligt blive nedlagt påbud om
at standse den kortslutning mellem affald og mad, der foregår i
havet, alene af etiske årsager.
Hvis vi tror, at fangst og distribution af
økologisk fisk kan være en nicheproduktion, der kan medvirke til
at bevare lokale fiskerier, så er det en fin bifangst. Men vi må
så væbne os mod de kræfter, der vil bruge et økologikritere
som argument for rationel stordrift.
Hvis en eller anden skulle finde på at
distribuere økologisk fisk, med henvisning til at forbrugerne
derved medvirker til et bedre miljø både i havet og på
landjorden(energikriteriet) og til bedre forvaltning af
fiskeressurcerne, skal den økologiske fisk (ligesom den u-økologiske)
under alle omstændigheder være sikker og sund spise. Hvis vi
ikke har tillid til myndighedernes kompetence og kontrol på dette
område, må denne forbedres. Hverken den økologiske eller den
ikke-økologiske fisker kan se på en fisk, om den skulle være
forgiftet.
Kiterer for en økologisk fisk må nødvendigvis
også indeholde krav til den levenesmiddelhygiejniske og
gatronomisk kvalitet af produktet. Ikke fordi fisken bliver mere
økologisk af at være frisk og nænsomt behandlet, men hvis den
ikke er det, så kan den ikke konkurere med fisk fanget og
distribueret traditionel vis, og så tjener de økologiske fiskere
og distributører ikke penge og så udebliver den forventede
effekt på miljø og ressurcer.
© |
