ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED
Uddrag af rapport
fra havpolitisk forum i
Bønnerup,.marts 1996
arrangeret af Landsforeningen
Levende Hav
i samarbejde med Den Grønne Fond.
Kapitel 11
Henrik J. Bjerre
Landsforeningen Levende Hav afholdt sit første
havpolitiske forum i Bønnerup i weekenden den 23.-24. marts 1996.
Der deltog 56 mennesker fra hele landet, med forskellige
interesser og synsvinkler på emnet: "Økologisk fisk?
Mulighed og nødvendighed."
Seminaret forløb som helhed virkelig fint.
Møderne forløb gnidningsfrit, i en god stemning og med
engagerede og målrettede diskussioner. Det er initiativtagernes
indtryk, at deltagerne på mange måder har fået et godt udbytte
af mødet, ligesom de er blevet yderligere kvalificerede til at sætte
præg på diskussionen om et bæredygtigt eller økologisk fiskeri
i fremtiden.
Som det fremgår af deltagerlisten, var det
en broget forsamling, der udgjorde seminarets substans. Det var
fra starten foreningens sigte at forsøge at skabe en så bred og
nuanceret dialog om det konkrete emne som muligt, og det lykkedes
da også, omend det desværre ikke var muligt for repræsentanter
for Danmarks Fiskehandlere og Danmarks Fiskeriforening at møde
frem. Generelt er det vanskeligt at arrangere weekend-møder med
et stort fremmøde, og vi havde desforuden det problem, at
forum'et skulle afvikles inden påske - dels af hensyn til
bevillingen, dels af hensyn til fiskerne, der var en vigtig del af
deltagerne. Der blev altså inviteret til et weekend-møde med
forholdsvis kort varsel, og derfor blev de sidste par uger inden
weekenden 23.-24. marts ret hektiske, med alt disponibelt mandskab
ved telefonerne for at indhente svar fra de inviterede og for i
tilfælde af afbud at undersøge muligheden for at indkalde
relevante substitutter.
En anden faktor i dette spil var naturligvis
indkvarterings- og mødefaciliteter, der også var med til at begrænse
valgmulighederne og tidsrammen. Klitgården i Bønnerup viste sig
imidlertid at være en særdeles velegnet ramme for dette forum,
omend det faldt en række deltagere for brystet, at det ikke var
stedet muligt at servere fisk som hovedretten lørdag aften...
Selve seminaret forløb som nævnt
glimrende. Biologer, kokke, fiskere, embedsmænd, forskere og
forbrugere var samlet for at diskutere emner, som traditionelt
adskiller dem, og der var da også spændinger at spore i starten
af mødet, men disse opløste sig stort set, og diskussionen fik
en meget konstruktiv karakter.
Desværre optog ét emne i perioder
uforholdmæssig meget af diskussionen; nemlig det specifikke spørgsmål
om fiskens gastronomiske kvalitet. Her risikerede man at lade økologien
fare til fordel for spørgsmål om afsætning, forbrugsvaner,
kvalitet og des lige. Der syntes dog at være enighed om, at disse
spørgsmål ikke kan udelades fra en diskussion om et fremtidigt
mere bæredygtigt fiskeri, idet det ikke "blot" drejer
sig om at skåne havet, men om at kunne gøre dette i et samspil
mellem et bestående kystsamfund, et mere gennemsigtigt marked og
en forbruger, der er villig til at betale for en fisk, der er i
orden: dvs. fanget og behandlet på en (evt. økologisk)
forsvarlig måde, og af en høj kvalitet.
Der kom mange forslag til torvs angående
disse sammenhænge, og der tegnede sig et mønster af især to
konkrete udkommer af debatten:
- for at kunne muliggøre et fiskesalg med
en fisk, der er fanget efter principper, der tilgodeser havmiljøet,
fiskebestandene og opretholdelsen af de små og mindre
kystsamfund, er det nødvendigt at skabe en godkendt MÆRKNING af
de fisk, der overholder bestemte, fastsatte kriterier.
- en sådan mærkning kan muligvis
blive en "økologi"-mærkning. Det er nemlig vigtigt at
skelne mellem ordet økologis to betydninger: den ene angår
"det rent naturlige", fisken som den biologisk fungerer
i sig selv i sine naturlige omgivelser. Den anden betydning
knytter sig derimod til en konkret lovgivning, der fastsætter
kriterier for produktionen eller behandlingen af fødevarer,
hvorefter disse kan kaldes "økologiske". Måske er det
ikke umuligt at opstille et sæt kriterier for fiskeri og
fiskedistribution, der tilgodeser relevante konkrete
problemstillinger - og f.eks. kan hjælpe med til at nedsætte
energiforbruget og skåne havets ressourcer - , og praktisk kan
administeres af den økologiske levnedsmiddelkontrol.
Der blev under afslutningen af seminaret
nedsat en arbejdsgruppe med 12 medlemmer, der skal arbejde med
disse spørgsmål med henblik på en kommende definering af
kriterier for et fremtidigt fiskeri. Perspektiverne for denne
gruppes arbejde er på længere sigt en kommende mærkning og
dermed forbundet lovgivning på området, og på kortere sigt et
kompetent bidrag til Teknologirådets konsensuskonference i
november om teknik, forbrug og bæredygtighed i fiskerierhvervet.
© |