Af KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Formand for Levende Hav

Ministeren har underskrevet lov om økologisk fiskeri, men nu bryder han sig ikke om det mere

I fisk
Fødevareminister Henrik Dam Kristensen fik fredag den 3. september, i Debat om EU, 30 minutter til at forklare os radiolyttere noget om dansk og europæisk fiskeri. Det fik vi ikke meget ud af, bl.a. fordi ministeren flere gange måtte indrømme, at han ikke kendte til de nærmere omstændigheder omkring de spørgsmål, han blev stillet. Mere sikker blev ministeren, da han gjorde klart, at han ikke bryder sig om et økologisk fiskeri, det er, som han sagde, "et misbrug af økologien."
Men hvordan kan nogen misbruge økologien, når ministeren selv har underskrevet lov nr. 404, Fremme af økologisk fiskeri med henblik på etablering af et blåt Ø-mærke?
Der kan selvfølgelig ikke være tale om et misbrug, når en lov er blevet vedtaget i Folketinget. Derimod misbruger ministeren bæredygtighedsbegrebet. Ministeren har ansvaret for at Danmark har en bæredygtig fiskeripolitik. Det har vi ikke, og det får vi ikke, før ministeren går i gang med at forvalte fiskeriet.

Misforvaltning
Ministeren forsøger at forvalte fiskeressourcerne og overlade forvaltningen af fiskeriet til fiskerne selv. Denne misforvaltning har ført til, at der er alt for få fisk tilbage i vore farvande. Efterspørgslen og prisen stiger, og fordi vi ikke har en bæredygtig fiskeripolitik, tillader politikerne, at der fiskes langt over, hvad der er biologisk bæredygtigt.
Nu vil ministeren have et kvalitetsmærke i stedet for et Ø-mærke. Men han stikker os blår i øjnene ved at fremme et kvalitetsmærke på bekostning af det Ø-mærke, han selv har skrevet under på - hvis mærket vel at mærke skal indeholde andet end, hvad der ligger i begrebet 'frisk fisk', f.eks. et bæredygtigt fiskeri. Og det skal mærket vel, hvis det overhovedet skal give mening at gå i gang med den øvelse!
Vi vil have et økologi-mærke, fordi det er udviklet, og det kan sættes i gang, når den politiske vilje er til stede. Og ligeså vigtigt: Mærket foregøgler ikke forbrugerne, at den fisk, de køber, er biologisk bæredygtig. Ø-mærket sikrer alene de kriterier, som fiskeren er herre over: Måden der fiskes på, energiforbruget, hvem, hvor og hvordan der fiskes. Det er fiskere, som fisker under disse kriterier, forbrugerne skal støtte via et Ø-mærke.
Ligesom landbruget har kunnet vedtage økologiske spilleregler, skal fiskeriet vedtage regler, der handler om at fiske skånsomt, med større masker, med et lavt energiforbrug, ingen udsmid osv. Denne konkrete handling og den affødte debat, vil - som i landbruget - presse forvaltningen mod et højere mål af bæredygtighed i fiskeriet.
Indtil nogen stiller med et bedre, vil vi - uanset ministerens kovending - fortsat foreslå et statskontrolleret blåt Ø-mærke for et økologisk fiskeri.
(Forkortet af red.)