ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED

Uddrag af rapport fra havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996

Hvad kan vi gøre som fiskere idag, vil vi gøre noget, og vigtigst: kan vi overhovedet blive enige om at lave nogle nye anderledes tiltag for at få solgt vores fisk til en anstændig pris? Hvad kan vi egentlig gøre...

Vi har mange muligheder for at lave noget fornuftigt, men desværre har fiskere svært ved at blive enige om tiltag, der kan hjælpe, for vi er så bange for, at kollegaen skal tjene en krone mere end os selv. Hvis vi laver alternative salgsmuligheder, er der straks nogle, som vil slå bak og være imod, fordi de føler sig forbigået, da de har baseret sig på mængde og ikke pris.

Et erhverv, som vi måske kan lære noget af, er landbruget. Se f.eks. på griseproduktionen: der produceres på rene fabrikker. Hvis der skal være økonomi i det, er det faktisk samlebåndsproduktion. Vi har set stadigt færre og større gårde, hvor resultatet bliver en ringere vare. Skal vi som fiskere også fortsætte af denne vej, som vi egentlig har kørt et stykke tid på? Lad os sige, at vi fortsætter af vejen lidt endnu, så tror jeg hovedparten af de mindre både (50 tons og nedefter) vil forsvinde, og eksempelvis vil der her i Bønnerup (hvis ikke havnen lukkes) kun være få både tilbage, som, kunne jeg forestille mig, vil være en form for bestillingsfiskere, hvor én ringer og siger, at han skal bruge 300 pund af en given art til torsdag kl. fire.

Ja, det lyder lidt vildt, men se, hvordan det ser ud idag: vi sælger fisk til priser som for 20 år siden, og det er ikke bare torsk: en kollega kunne i sidste uge ikke engang holde 40 kr kiloet for hummer. Det er al fisk, vi taler om. Mange fiskere ønsker større kvote, men til hvad? Vi kan ikke forvente, at befolkningen vil finde sig i, at minken skal have førsteklasses varer. Mindsteprisen falder, så skal vi fange noget mere, og bestanden går ned. Det er der ikke noget nyt i.

Min farfar blev 89 år og fiskede al sin tid, og han sagde, at der i nogle år var mange torsk, så forsvandt de, så kom der nogle gode år med rødspætter osv. Sådan var det bare, og hvorfor kunne han ikke give nogen forklaring på, men når der ikke rigtig var nogen fisk, så fik de lidt mere for det, de fangede.

Men sådan ser det ikke ud idag, for verden er transportmæssigt set ikke ret stor længere. Der er ingen problemer i at få fat i råvarer. Priserne vil ikke stige, selv om danske fiskere ikke rigtig kan fange noget, for der er fisk nok i verden. Men for dansk fiskeri må det korte af det lange være: vi kan ikke fiske til de priser, vi ser idag, det går kun baglæns.

Prøv at se, hvad vi er oppe imod: en enkelt nordmand har fisk for 7 mia. i et enkelt land. (Danske fiskere fangede for 3 mia. i 95, så det er forkert at sige, at det er danske fisk, der trykker verdensmarkedet...) Der kommer rigtig meget fisk fra østlandene, og dem kan vi ikke hamle op med, fordi deres levestandard er langt mindre end vores, så de kræver ikke ret meget vestlig valuta, før de er tilfredse. Norge som også har utrolig meget fisk, får kilo-tilskud, dvs. fiskeren får en 10-12 kr. kiloet, men staten sælger til vores marked under vore mindstepriser.

Skal vi forlange højere toldmure omkring EU, ligesom EU har tvunget borgerne til at spise dyrere bananer til en ringere kvalitet? Det kan vi godt kræve, men fiskeriet i EU er ikke i særlig høj kurs i forhold til samhandelen i og uden for EU.

Netop derfor må vi gå andre veje - og helst uden om vores hovedforening. Igen vil jeg pege på landmændene: I den spæde start med øko-mælk så vi både organisationerne og især MD Foods give producenterne af øko-mælk en unfair konkurrence; de slog det hen som et modeflip, og folk havde miljø på hjernen osv. Hvorfor gjorde de det? Jeg tror, det var fordi, det var for besværligt at lave flere varianter af samme vare. Jeg plejer gerne at sige, at siden MD købte Riberhus osten, har den ikke været noget værd. Det har noget at gøre med, tror jeg, at vores fødevarer helst skal være billige, ensartede og ikke smage af for meget. Men heldigvis krævede en lille del af befolkningen økologisk mælk. Hvad ser vi nu? Vi ser, at dagligvare-butikkerne ikke kan - eller har svært ved at skaffe den øko-mælk, de kan sælge. Derfor skal vi blande vores hovedforening langt uden om de nye veje, fiskere ønsker at gå.

Foreningen forsøger efter bedste evne at lave nye tiltag, men det er svært, når de skal tilfredsstille alle fiskere. Det seneste tiltag er alle fisk over offentlig auktion. Tanken kunne have været meget god, men jeg mener, den er 20-30 år for sent ude. Idag er der desværre alt for få, ja næsten ingen eksportører tilbage. Der er godt nok opkøbere, men de sælger til de samme få eksportører, så auktionspligt vil ikke hjælpe på priserne, men tværtimod kun skade mindre og sunde havne. Så den vej skal vi ikke gå.

Derfor hilser jeg og mange andre fiskere dette tiltag velkommen, men der er selvfølgelig et men, det er jo klart, og der er nogle ting, som forhåbentlig bliver afklaret her i weekenden: er navnet økologisk det rigtige? Idag har jeg læst, at alle fisk er ens. Og bliver der mere til fiskeren? Skal vi stadig se den store forskel fra første led til butikkerne? Det er nogle ting, vi skal have styr på inden i morgen aften, hvis dette forum ønsker solid opbakning fra de fiskere, som stadig fisker fornuftigt.

©