ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED
Uddrag af rapport fra
havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996
arrangeret af Landsforeningen
Levende Hav
i samarbejde med Den Grønne Fond.
Kapitel 5
Hans Fisker Jensen
Hans Fisker er fjerde-generations fisker i Bønnerup.
Hvad kan vi gøre som fiskere idag, vil vi gøre
noget, og vigtigst: kan vi overhovedet blive enige om at lave
nogle nye anderledes tiltag for at få solgt vores fisk til en
anstændig pris? Hvad kan vi egentlig gøre...
Vi har mange muligheder for at lave noget
fornuftigt, men desværre har fiskere svært ved at blive enige om
tiltag, der kan hjælpe, for vi er så bange for, at kollegaen
skal tjene en krone mere end os selv. Hvis vi laver alternative
salgsmuligheder, er der straks nogle, som vil slå bak og være
imod, fordi de føler sig forbigået, da de har baseret sig på mængde
og ikke pris.
Et erhverv, som vi måske kan lære noget
af, er landbruget. Se f.eks. på griseproduktionen: der produceres
på rene fabrikker. Hvis der skal være økonomi i det, er det
faktisk samlebåndsproduktion. Vi har set stadigt færre og større
gårde, hvor resultatet bliver en ringere vare. Skal vi som
fiskere også fortsætte af denne vej, som vi egentlig har kørt
et stykke tid på? Lad os sige, at vi fortsætter af vejen lidt
endnu, så tror jeg hovedparten af de mindre både (50 tons og
nedefter) vil forsvinde, og eksempelvis vil der her i Bønnerup
(hvis ikke havnen lukkes) kun være få både tilbage, som, kunne
jeg forestille mig, vil være en form for bestillingsfiskere, hvor
én ringer og siger, at han skal bruge 300 pund af en given art
til torsdag kl. fire.
Ja, det lyder lidt vildt, men se, hvordan
det ser ud idag: vi sælger fisk til priser som for 20 år siden,
og det er ikke bare torsk: en kollega kunne i sidste uge ikke
engang holde 40 kr kiloet for hummer. Det er al fisk, vi
taler om. Mange fiskere ønsker større kvote, men til hvad? Vi
kan ikke forvente, at befolkningen vil finde sig i, at minken skal
have førsteklasses varer. Mindsteprisen falder, så skal vi fange
noget mere, og bestanden går ned. Det er der ikke noget nyt i.
Min farfar blev 89 år og fiskede al sin
tid, og han sagde, at der i nogle år var mange torsk, så
forsvandt de, så kom der nogle gode år med rødspætter osv. Sådan
var det bare, og hvorfor kunne han ikke give nogen forklaring på,
men når der ikke rigtig var nogen fisk, så fik de lidt mere for
det, de fangede.
Men sådan ser det ikke ud idag, for verden
er transportmæssigt set ikke ret stor længere. Der er ingen
problemer i at få fat i råvarer. Priserne vil ikke stige, selv
om danske fiskere ikke rigtig kan fange noget, for der er fisk nok
i verden. Men for dansk fiskeri må det korte af det lange være: vi
kan ikke fiske til de priser, vi ser idag, det går kun baglæns.
Prøv at se, hvad vi er oppe imod: en enkelt
nordmand har fisk for 7 mia. i et enkelt land. (Danske fiskere
fangede for 3 mia. i 95, så det er forkert at sige, at det er
danske fisk, der trykker verdensmarkedet...) Der kommer rigtig
meget fisk fra østlandene, og dem kan vi ikke hamle op med, fordi
deres levestandard er langt mindre end vores, så de kræver ikke
ret meget vestlig valuta, før de er tilfredse. Norge som også
har utrolig meget fisk, får kilo-tilskud, dvs. fiskeren får en
10-12 kr. kiloet, men staten sælger til vores marked under vore
mindstepriser.
Skal vi forlange højere toldmure omkring
EU, ligesom EU har tvunget borgerne til at spise dyrere bananer
til en ringere kvalitet? Det kan vi godt kræve, men fiskeriet i
EU er ikke i særlig høj kurs i forhold til samhandelen i og uden
for EU.
Netop derfor må vi gå andre veje - og
helst uden om vores hovedforening. Igen vil jeg pege på landmændene:
I den spæde start med øko-mælk så vi både organisationerne og
især MD Foods give producenterne af øko-mælk en unfair
konkurrence; de slog det hen som et modeflip, og folk havde miljø
på hjernen osv. Hvorfor gjorde de det? Jeg tror, det var fordi,
det var for besværligt at lave flere varianter af samme vare. Jeg
plejer gerne at sige, at siden MD købte Riberhus osten, har den
ikke været noget værd. Det har noget at gøre med, tror jeg, at
vores fødevarer helst skal være billige, ensartede og ikke smage
af for meget. Men heldigvis krævede en lille del af befolkningen
økologisk mælk. Hvad ser vi nu? Vi ser, at dagligvare-butikkerne
ikke kan - eller har svært ved at skaffe den øko-mælk, de kan sælge.
Derfor skal vi blande vores hovedforening langt uden om de nye
veje, fiskere ønsker at gå.
Foreningen forsøger efter bedste evne at
lave nye tiltag, men det er svært, når de skal tilfredsstille
alle fiskere. Det seneste tiltag er alle fisk over offentlig
auktion. Tanken kunne have været meget god, men jeg mener, den er
20-30 år for sent ude. Idag er der desværre alt for få, ja næsten
ingen eksportører tilbage. Der er godt nok opkøbere, men de sælger
til de samme få eksportører, så auktionspligt vil ikke hjælpe
på priserne, men tværtimod kun skade mindre og sunde havne. Så
den vej skal vi ikke gå.
Derfor hilser jeg og mange andre fiskere
dette tiltag velkommen, men der er selvfølgelig et men, det er jo
klart, og der er nogle ting, som forhåbentlig bliver afklaret her
i weekenden: er navnet økologisk det rigtige? Idag har jeg læst,
at alle fisk er ens. Og bliver der mere til fiskeren? Skal vi
stadig se den store forskel fra første led til butikkerne? Det er
nogle ting, vi skal have styr på inden i morgen aften, hvis dette
forum ønsker solid opbakning fra de fiskere, som stadig fisker
fornuftigt.
© |