ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED

Uddrag af rapport fra havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996

i samarbejde med Den Grønne Fond. 

Der har gennem flere år været arbejdet på at definere og opstille retningslinier for mere miljøvenlige produktionsformer i landbruget og for fødevareproduktionen. De mest udviklede i Danmark knytter sig til begreberne - Økologisk og - Integreret Produktion (IP). Desuden findes der - specielt indenfor det animalske område - en bred vifte af forskellige betegnelser som fx. Fritgående grise, Enggrise, Skrabeæg osv.

Der er fire væsentlige forhold at fremhæve i denne forbindelse:

1) kun én af disse betegnelser - den økologiske - er tilknyttet en uafhængig, statslig kontrol- og mærkningsordning, som omfatter hele kæden fra jord-til-bord.

2) kun denne ene af disse betegnelser er så generel for primærproduktionen, at den omfatter forskellige produktgrupper og flere elementer i produktionen (bl.a. miljø, dyrevelfærd, fodring og gødningsanvendelse).

3) kun denne ene af disse betegnelser har en international overbygning i form af bl.a. et fælles sæt af retningslinier for produktionen. Der findes en international forening (NGO) og siden 1992 har EU haft en forordning, der definerer sligt.

4) men når denne ene betegnelse - økologisk - kan fremhæves på disse områder, er det nødvendigt at være opmærksom på, at der er store bestræbelser på at få etableret andre omfattende kontrolordninger, men med mildere krav på nogle områder og skærpede krav på andre.

Endvidere er der afsat betydelige ressourcer på at udvikle nogle generelle miljøvurderingsværktøjer. Det drejer sig om begreber som Renere Teknologi, Livscyklus-analyser, Miljøstyring og -certificering. Opmærksomheden samler sig her om de internationale standardiseringsorganisationer (ISO og BS). Også i landbrugs- og fødevaresektoren er der gennemført miljørevisioner efter disse retningslinier. Endelig er der i Landbrugsministeriets regi sat et arbejde igang, der skal resultere i et Kvalitesmærke til fødevarer. Dette omfatter i første omgang kødprodukter.

I de offentlige, nationale og overnationale ordninger indgår der ikke krav til eksempelvis sociale forhold. Det er typisk mere tekniske forhold, der indgår i de statslige kriterier.

Idéen for dette indlæg er, at en definering af retningslinier for et mere miljøvenligt fiskeri kunne lade sig inspirere af blandt andet økologireglerne og forbrugernes krav. Dette kunne på den ene side give forbrugerne et pejlemærke (mærkning); en mulighed for at skelne, og på den anden side kunne et således identificerbart marked (den politiske forbruger) blive en løftestang for de spirende interesser for at inddrage miljøet, der trods alt er i fiskerisektoren.

Jeg har foretaget lidt indledende forskning på området og foreløbigt fundet ud af, at der i flere lande faktisk allerede ligger udkast til retningslinier for en økologisk fisk. Norge markedsintroducerede sågar en økologisk fisk (dog i lille skala) i september 1995. Blandt de andre lande er Canada, New Zealand, Tyskland og Østrig. Der er dog endnu kun tale om aquakultur, altså retningslinier for dambrug og havdambrug, og at de er under udvikling. Disse initiativer har været forelagt International Federation of Organic Agriculture Movements (IFOAM) Standardkomité, med henblik på at udforme nogle internationale retningslinier for økologiske fisk. Blandt andet på min foranledning havde IFOAMs standardkomité på deres møde i december en diskussion af, hvorvidt også "fritgående" fisk skulle inddrages i disse retningslinier. Holdningen i kommitéen er positiv overfor dette, og der skal fremlægges et principielt forslag, som også omfatter fritlevende fisk, på den kommende generalforsamling i IFOAM.

Codex Allimentarius fremlægger retningslinier for økologisk landbrug og økologiske fødevarer til maj, men der indgår endnu ikke fisk eller fiskeprodukter i disse standarder.

Jeg er af den opfattelse, at nogle af de erfaringer, der er gjort på andre områder, som eksempelvis ovenstående, også kunne vise sig at være meget konstruktive i en dialogorienteret udvikling og miljøtilpasning af fiskerisektoren.

F.eks. er det interessant at bemærke, at da Danmark i 1987 som det første land indførte en egentlig lovgivning for økologisk jordbrug og økologiske fødevarer, skete det ved, at man stort set overtog de regler og defintioner, som IFOAM, der er en privat organisation, havde udarbejdet. Derfor er det ikke uvæsentligt, at IFOAM nu arbejder med en udarbejdning af retningslinier for håndteringen af fritlevende fisk. Der indgår i deres overvejelser indtil videre emner som:

- størrelsen og arten og net og trawl, bifangster, fiskestørrelser, fiskeområder, overfiskede arter, kontrol, drift og overvågning.

 SPØRGSMÅL & KOMMENTARER:

THYGE JENSEN: Kan det passe, at man ikke har inddraget energi-siden i disse overvejelser, altså f.eks. hvor megen energi, der anvendes pr. kilo fanget fisk?

NIELS HEINE KRISTENSEN: Dette aspekt indgår ikke - endnu, men man vil formentlig forsøge at få det integreret. Der er bevægelse på området, idet der endnu kun er tale om opstarten. Derfor er der også netop nu stor mulighed for at komme til at påvirke de definitioner og regler, der kommer. Det er f.eks. muligt at gå ad IFOAM-vejen for at sætte præg på de retningslinier, der kommer ud af deres arbejde. Oven i købet har organisationen netop nu en dansk formand....

©