ØKOLOGISK FISK? MULIGHED OG NØDVENDIGHED

Uddrag af rapport fra havpolitisk forum i Bønnerup,.marts 1996

i samarbejde med Den Grønne Fond. 

Jeg er blevet bedt om at sige noget om den "bevidste forbruger": er det "et salgspolitisk begreb eller et uomgængeligt faktum?", men jeg vil tillade mig at dreje fokuseringen en anelse.

Ved en "bevidst forbruger" forstår jeg nemlig en forbruger, der forholder sig aktivt til sine indkøb, og sådanne forbrugere har der altid været. Der har trods alt altid været forbrugere, der har været interesseret i at få en sund og velsmagende vare, kvalitetsvarer osv.

Det, der er det nye i de senere års forbrugsvaner, er et begreb, som jeg istedet vil kalde den politiske forbruger, og jeg forstår hermed en forbruger, der styrer efter mål i sine indkøb, der ikke direkte er forbundet med egne behov, altså noget der ligger udover det, den traditionelt bevidste forbruger har holdt øje med.

De traditionelle faktorer i forbrugerens forholden sig til fødevare-indkøbet har været de tre s'er, der er direkte knyttet til forbrugeren selv: sundhed, sikkerhed og smag. Er der næring i produktet, er det gift-frit, hvordan lugter det, hvilken konsistens og farve har det?

Efter 60'erne er der imidlertid opstået, hvad man kunne kalde "det fjerde s" i kvalitetsparametrene: samvittighed. Der er opstået en større interesse for, hvilke forhold, produktet er produceret under, og hvilke (politiske) konsekvenser det kan få, hvis mange køber eller ikke køber produktet.

I den politiske forbrugers valg spiller nye parametre med som:

- de sociale konsekvenser (tænk på Sydafrika, Chile, Israel)

- arbejdsmiljøet

- husdyretiske spørgsmål (burhøns, tremmekalve osv.)

- miljøet

Der er en udbredt vilje i dagens Danmark til at forbruge politisk, og jeg tror ikke, det blot er en tilfældig forbigående trend. Brent Spar-sagen viste eksempelvis (uanset sagens indhold i øvrigt), at der kan opstå en næsten euforisk stemning af, at "nu skal vi vise dem". Man kan så sige, at Shell efter sagens afslutning formentlig har ligeså stor omsætning som før, ligesom franske rødvine, siden atomprøvesprængningernes afslutning, efterhånden er på vej til at blive almindeligt efterspurgte igen. Det vigtige i denne forbindelse er imidlertid, at viljen eller lysten til at forbruge politisk er vedblivende.

Analyse-instituttet Green offentliggjorde for nylig en undersøgelse i Børsen, hvoraf det fremgik, at 45 % mener, at forbrugerboykot er et godt middel til at give udtryk for en politisk holdning. Et andet spørgsmål angik valget mellem økologiske og ikke-økologiske varer, når muligheden foreligger: 10 % siger, at de altid vælger den økologiske vare, 35 % ofte og 33 % en sjælden gang. Omend disse tal er overdrevene (det kan man se ved at sammenligne dem med salgstallene), så er tendensen klar nok: viljen til at forbruge politisk er til stede. Endelig spurgte man også: "hvor ofte køber De et produkt udfra overvejelser over dyreetik, miljø eller menneskerettigheder?". Her svarede over halvdelen "altid" eller "ofte"....

I forhold til diskussionen om en "økologisk fisk" er det altså vigtigt at slå fast, at viljen til at forbruge politisk eksisterer. Og i denne diskussion er der ydermere et forhold, der taler for, at fænomenet ikke blot er en døgnflue, der ikke er værd at basere noget på: hvor man med rette kunne sige, at sagerne om Shell og de franske atomprøvesprængninger var kortvarige, fordi de hver for sig var enkeltstående politiske spørgsmål, så er problemet om et bæredygtigt fiskeri og et rent hav et generelt miljøspørgsmål, dvs. et blivende problem, der derfor ikke efter seks måneder er "løst", hvorefter man vil gå tilbage til de gamle forbrugsvaner.

Jeg er ret sikker på, at forbrugerne gerne vil købe bæredygtige fisk, hvis den vare, man køber, tydeligt er et svar på reelle problemer. Til det formål er det afgørende for succes, at der kommer en mærkning af fisken, så man kan se begrundelsen for den mer-pris, der vil blive tale om. Herunder kunne det evt. være interessant at oplyse om, hvilken kutter, fisken er fanget med, hvem skipperen er osv., men i hvert fald er en generel mærkning en nødvendighed.

Desuden er det altafgørende, at fokuseringen på de nye kvalitetsparametre IKKE må betyde en slækkelse af de traditionelle. Dvs. en fisk kan være nok så bæredygtig, men den kan med garanti ikke sælges, hvis den ikke er i god stand og smager af noget.

Der er efter min mening et marked for et fiskesalg, der sætter forbrugeren i stand til at vælge en mere miljø-rigtig fisk. Som det er nu, eksisterer muligheden for gennem indkøb at presse fiskesektoren i den retning reelt ikke; udbuddet mangler simpelthen i butikkerne.

Skal man sige noget om Thorfisk-projektet i denne sammenhæng, så må det være, at det udbud, de skaber, nok er et tilbud om friskere fisk af højere kvalitet, men det er ene og alene de traditionelle kvalitetsparametre, der stiles efter, eller med andre ord: det fjerde s, samvittigheden, er ikke-eksisterende i de valgmuligheder, den almindelige forbruger har i købet af fisk.

HANNE MOGENSEN: Med henblik på diskussionen om hvorvidt den politiske forbruger og den økologiske fødevareproduktion er kommet for at blive, er det interessant at se, at der i landbruget er ved at ske noget, som man fra starten ikke ville have regnet med: nu er også almindelige, traditionelle landmænd begyndt at lægge produktionen om.

AXEL LJUNQUIST: En kommentar til forholdet mellem økologien og kvaliteten: det er helt rigtigt, at det er overordentligt vigtigt, at den økologiske vare ikke bliver af en ringere kvalitet. Et virkelig godt eksempel på en vare, der har klaret dette krav er den økologiske ost, der jo er blevet en ost af høj kvalitet.

©