ØKOLOGISK FISKERI

Debatavis om miljømærkning

Oktober 1998

Inspiration til debat

Den vilde fisk er økologisk - det er de fleste enige om. Derimod mangler der en afklaring af, hvad et økologisk fiskeri er. Landsforeningen Levende Hav startede i 1995 denne debat, der bl.a. førte til, at der på finansloven for 1997 blev afsat penge til et udredningsarbejde og forsøgsprojekter angående økologisk, bæredygtigt fiskeri. Vi håber, at avisen kan videreføre debatten og føre til konkrete bud på, hvad et økologisk fiskeri kunne være.

God læselyst!

Indhold

En vision for dansk fiskeri

Fiskeri-formanden færdig med økologi-snak

Millioner til miljøet

Forbrugerne ved for lidt om fiskeri

Vi bestemmer selv udviklingen

Kvalitetsfisk er en mangelvare

Mange meninger om fiskeri og miljø

FDB er skeptiske men også forventningsfulde

Økologiske fisk lever da ikke i bur

Øko-landmænd støtter øko-fiskere

Redaktion: Gunnar Jacobsen, Ole Christian Eriksen, Knud Andersen, Erik Bjørn Olsen, Jan G. Larsen (JGL), Kurt B. Christensen, Morten Bonde (MB), Per Henrik Hansen, (PerH.) og Peder Pedersen (ansvarshavende)

Udgiver: Landsforeningen Levende Hav, Rødspættevej 12, Bønnerup Havn, 8585 Glesborg. Telefon 86 38 63 55. Telefax 86 38 68 58. E-mail: llh@levende-hav.dk

Denne avis er udgivet med finansiel støtte fra Europa-Kommissionen og Den Grønne Fond. Oplag: 12.500. Produktion og tryk: Tekst & Data, oktober. 1998.

Tilbage til Indhold

Af Jan G. Larsen

Vi må have et decentralt marked, hvor hundrede havne med fem tusinde mindre fartøjer dagligt leverer friske fisk til forbrugere og lokale fiskehandlere

Der har tidligere været mange flere fisk i danske farvande. Hvis man ser på historiske beretninger, så kan man undre sig over, at det engang var muligt for én mand med en vidjekurv på ryggen og en pigkæp i hånden at træde hundrede kilo fladfisk op i Ebeltoft vig på en formiddag.

Biologer og fiskere diskuterer til tider, hvor meget de enkelte bestande er gået tilbage, men uenighederne opstår mest, når et enkelt fiskeri forsøger at skrue kvoterne op.

Bestandsanalyser er behæftet med usikkerhed - indrømmet - men de, der påstår, at fiskebestandene har det godt, taler mod bedre viden.

Forurening og overfiskning

Der er to grunde til at fiskebestandene er gået tilbage - forurening og overfiskning.

Begge dele er det muligt at gøre noget ved, og begge dele skal der gøres noget ved. Hvis fiskebestandene kommer på finne igen, vil det være muligt at genskabe den situation, hvor alle småhavnene i landet leverer frisk fisk til lokalt forbrug.

Der er muligt at skabe arbejde for mange flere fiskere i et meget sundere fiskeri, men det kræver, at prioriteringsrækkefølgen i dansk fiskeri vendes fuldstændig på hovedet.

For det første skal man prioritere hjemmemarkedet. Hvis alle indbyggere i Århus Amt fulgte levnedsmiddelstyrelsens anbefalinger med hensyn til at spise fisk, ville det ikke være muligt for Bønnerup, Grenå og Århus havne at levere fisk nok!

For det andet skal man prioritere konsumfiskeriet. For øjeblikket må konsumfiskerne stort set tage det, der bliver til overs, når industrifiskeriet og de store trawlere, der leverer til fiskeindustrien, har taget, hvad de vil have.

Få arbejdspladser

Det højest udviklede fiskeri, er det, hvor et levende produkt, fanget i et passivt redskab leveres og konsumeres lokalt - efter passende tilberedning selvfølgelig.

Set i det perspektiv er dansk fiskeri p.t. den rene u-lands økonomi. Man satser på industrifiskeri, der ikke giver mange arbejdspladser og ikke megen livskvalitet. Et fiskeri der leverer fiskemel og fiskeolie, som man fremstiller dyrefoder af. Råvarer der medvirker til, at animalske produkter fra landbruget bliver urimeligt billige. Hvem køber en torsk, når man kan købe fem kyllinger i stedet?

Fiskerne saver den gren over, de selv sidder på ved at eksportere råvarer til landbruget. Og for at føje spot til skade fjerner industrifiskeriet og det industrielle fiskeri en del af livsgrundlaget for det kystnære konsumfiskeri.

Traditionelt fiskeribiologisk set svarer et tons industrifisk kun til få kilo torsk. Hvis man får mere ud af at fiske et tons skidtfisk, så skulle det jo være i orden. Men regnestykket holder ikke, hvis man ser på hele økosystemet.

En torsk svømmer ikke rundt i sterilt saltvand. Al den energi, der løber "forbi" for eksempel torskene i fødekæden, er jo med til at opretholde hele det umådeligt komplicerede system af liv, som torsken er en del af.

Visionen for et fiskeri må være er decentralt marked, hvor hundrede havne med fem tusinde mindre fartøjer leverer frisk dagligfisk til forbrugere og lokale fiskehandlere. Det er absurd at køre fisk fra Hanstholm til Køge, når man kunne have fanget de fisk lige ude i bugten.

I anden række må komme fiskeri til fiskeindustrien. Frysning er en udmærket måde at bevare fisk på, og svingninger i forsyningssituationen eller forbruget kan fint opsuges af videre forarbejdning. Bare lad være med at kalde det "forædling". Det ædleste produkt det er muligt at skaffe sig fra danske farvande, er en levende skrubbe!

Industrifiskeri i tredie række

I tredie række kommer industrifiskeriet. Det kan ikke afvises, at der er god fornuft, ogsåøkologisk set, i at sende store skibe langt til havs og høste industrifisk til olie og mel, men det må ikke være på bekostning af de mindre decentrale fiskerier.

En forudsætning for et sundt fiskeri er sunde bestande. Det vil i de fleste tilfælde sige større bestande. En af grundene til fiskebestandenes sørgelige tilstand er forureningen. I nogle tilfælde er iltsvind så alvorlige, at de direkte slår fiskene ihjel, men langt den alvorligste virkning opstår, når fiskene over længere perioder stresses af lave iltværdier. Forureningen har også direkte og indirekte virkninger på fiskelarvens udvikling fra æg til voksen fisk. Forureningen kan fiskerne ikke gøre meget ved direkte, men hvis fiskerne fejer for egen dør og tager sig sammen til at få gjort noget ved det destruktive fiskeri, der ødelægger bund og fiskepladser og ved overfiskning af bestande, der i forvejen kører på alt for lavt niveau, vil det være meget nemmere for fiskere og forbrugere og alle gode kræfter, der arbejder for et bedre havmiljø at optræde samlet og stille krav i forhold til at stoppe havforureningen. 

Industrifiskeri er fiskeri efter industrifisk eller skidtfisk til industri. Industrielt fiskeri er fiskeri efter råvarer til fiskeindustrien, overvejende frostvarer.

Jan G. Larsen er næstformand for Landsforeningen Levende Hav.

Fiskerne skal levere den fisk forbrugerne ønsker

Jan G. Larsen

Økologisk fiskeri er en aftale mellem forbrugere og fiskere 

Hvis forbrugerne efterspørger rødspætter, så fanger fiskerne rødspætter, hvis forbrugerne vil have sildehajer eller konksnegle, så får de det, og hvis de vil have økologiske fisk, så kan dansk fiskeri også levere økologiske fisk.

Dansk fiskeri har altid været fleksibelt og i stand til at omstille sig fra det ene fiskeri til det andet. Økologisk fiskeri er simpelthen en aftale mellem forbrugeren og fiskeren om, hvordan man fanger fisken. Hvis forbrugeren er villig til at betale (og det er der meget, der tyder på, at han/hun er), så er der selvfølgelig et antal fiskere, der kan tilpasse deres fiskemetoder til et økologisk fiskeri.

Naturens orden

Grundlæggende drejer økologien sig om, at man producerer sine varer på en måde, der er så meget i overensstemmelse med naturens orden som muligt. Det, der tæller, er ikke så meget, det man gør ved fisken, som det man ikke gør. I det økologiske landbrug er de væsentligste krav, at man undlader at bruge sprøjtemidler og kunstgødning. I det økologiske fiskeri undlader man brug at hårdhændede metoder, der er til skade for havmiljøet, og man søger at begrænse forurening og energiforbrug.

Det, at spise fisk fanget i et garn eller andet faststående redskab, er formodentlig den mest miljøvenlige måde, man overhovedet kan dække sit behov for protein fra dyr på vore breddegrader. En fisk, der svømmer rundt i havet, er selvfølgelig økologisk. Den indgår i naturens kredsløb, og ingen har foretaget sig noget som helst miljøbelastende for at anbringe den der. Men man kan fjerne den indbyggede økologiske kvalitet fra fisken ved at fange og forarbejde den med uøkologiske metoder. En økologisk fisk er en fisk fanget ved et økologisk fiskeri.

Danske forbrugere er bekymrede for miljøtilstanden i havet: Både for den forurening, der stammer fra land og for virkningerne af et hårdhændet fiskeri. På trods af "spis fisk"- kampagnen er der en risiko for, at forbrugerne efterhånden vender sig bort fra fiskeprodukter. Det er allerede sket i England, hvor nogle grupper mener, at et fiskeboycot kan "redde Nordsøen".

I stedet bør man tilbyde forbrugerne et produkt, som man kan garantere er fanget på en ordentlig måde, og så selvfølgelig bede forbrugerne betale, hvad det koster. Fiskerne bør gå ind i diskussionen om, hvad et økologisk fiskeri er og slutte op om kravet om et statskontrolleret blåt økomærke til vildfangede fisk. JGL

Fiskeri-formanden færdig med økologi-snak

Mens fødevareministeren og EU-kommissæren for fiskeri begge tager del i debatten om økologisk og bæredygtigt fiskeri, er erhvervets førstemand mere forbeholden.

Formand for Danmarks Fiskeriforening, fiskeskipper Bent Rulle, har ikke ønsket at give et interview til denne avis.

- Vi har drøftet økologi i udvalget under Strukturdirektoratet. I udvalgets rapport kan man læse, hvad der er at sige om den sag. Jeg mener, spørgsmålet er uddebatteret, siger Bent Rulle, og henviser til en rapport, som Strukturdirektoratet netop har udgivet under titlen: Rapport vedrørende Aktionsplan for bæredygtig produktion inden for fiskeriet og akvakulturerhvervet.

God fisk skal sælges som årgangs-whisky

Morten Bonde

Den økologiske fisk bør mærkes allerede på havet, foreslår fiskeskipper Ole Christian Eriksen. Hoteller og restauranter er parate til at betale ti pct. mere for dagfriske fisk, viser en ny undersøgelse

Har man bekostet en single malt whisky, kan man være vis på, at hele flaskens indhold er tappet fra et og samme destilleri. I modsætning til blended whisky er den ikke blandet med destillater af ringere kvalitet. Har man virkelig flottet sig, står der ikke kun single malt på etiketten, men i stedet single single malt. Så er man den heldige ejer af en flaske, hvis dyre dråber alle er tappet fra et og samme fad.

På samme måde foreslår fiskeskipper Ole Christian Eriksen, Lild Strand, at friskfangede økologiske fisk skal mærkes.

- Den gode fisk, der for eksempel er fanget i snurrevod og landes samme dag som den hives op af vandet, bør mærkes allerede på havet eller med det samme, den kommer i land. Et mærke på kassen skal angive arten, kassens vægt, antallet af fisk i kassen, bådens navn, nummer og hjemsted, hvor den er fanget, med hvilket redskab og hvornår. På den måde sikrer man, at kassen indeholder fisk, der er økologiske og ikke er blevet blandet med fisk af en dårligere kvalitet, siger Ole Christian Eriksen, der selv fisker fra Lild Strand med snurrevod og garn fra 10 BRT-kutteren Bulbjerg.

Friske fisk

Han går som regel ud tidligt på dagen og kommer hjem allerede om aftenen. Alligevel må han konstatere, at hans fisk ikke får samme hurtige behandling på land, som den får til havs. Den bliver først kørt på auktionen i Hanstholm om morgenen. Og derfor når den at tabe både i pris og kvalitet, mener Ole Christian Eriksen.

- Den dagfriske fisk skal hurtigere ud til forbrugerne, end den kommer i dag. Jeg kunne for eksempel forestille mig, at vi her fra vores lille plads udbød en last til salg over Internettet med det samme, den blev landet. Måske skulle vi oprette samlecentraler, der kun samler fra de små pladser og fra de små både, der driver det kystnære fiskeri. På den måde kunne vi undgå for mange fordyrende mellemled og sælge fisken til priser, der kan konkurrere med traditionelle fiskepriser, også selvom de økologiske fiskere fik 20 procent mere, siger Ole Christian Eriksen.

Han mener, at det er altafgørende for en mærkningsordning, at der indføres et kvalitetsmærke, som ikke kan misbruges. Selv er han med i en arbejdsgruppe, der er i gang med at udvikle nogle kriterier for økologisk fiskeri. Gruppen håber at kunne lancere et økologi-mærke, som garanterer forbrugerne at fisken er fanget med skånsomme redskaber og landet indenfor et bestemt tidsrum efter at den er fanget.

Pengene værd

Ole Christian Eriksen er ikke i tvivl om, at de danske forbrugere er parate til at betale en lidt højere pris for en fisk, der er af en bedre kvalitet end den, der er gængs på markedet i dag. Og han får medhold fra en ny rapport skrevet som hovedopgave ved HD-afsætning på Aalborg Universitet. 

Rapporten indeholder udskrifter fra interview med køkkenchefer, økonomaer og ejere på en række restauranter og hoteller fordelt over hele landet. Stort set alle de interviewede kunne tænke sig at købe økologiske fisk, hvis de ikke blev dyrere end fisk er i dag. De fleste ville også give 10 procent mere for en fisk, der var landet indenfor et døgn, og som ikke var blevet mast i for eksempel et trawl. Netop fordi hoteller og restauranter er på forkant med at benytte nye råvarer og nye tilberedningsmetoder, er der stor sandsynlighed for, at den økologiske tendens vil brede sig til de private forbrugere, konkluderer rapportens forfatter, Pernille Græsbøl Eriksen. Gruppen af forbrugere, som vil købe økologisk/bæredygtig fisk, er i fortsat vækst og ser ud til at blive »trendsættere«. Derfor vil det være en meget stor mulighed at satse på disse trendsættere, som kan markedsføre den økologiske fisk overfor en bredere kreds af forbrugere, skriver hun.

Markedsføring

For at fisken skal kunne sælges som økologisk, skal forbrugerne oplyses om, at der findes forskellige kvaliteter af fisk, mener Ole Christian Eriksen.- Den gode fisk kan for eksempel markedsføres fra en fiskebil, der kører gennem landet og oplyser om fangstmetoder, miljøhensyn og forarbejdning, siger han. Forfatteren af rapporten slår fast, at det er vigtigt at kommunikere fordele ved det økologiske produkt ud til forbrugerne. Det behøver ikke at koste dyr reklameplads på TV2 eller dyre helsides annoncer i de landsdækkende aviser. Man kan for eksempel skabe opmærksomhed om økologisk fisk gennem debatprogrammer i tv i udsendelser som Fak2eren, Rapporten, Boomerang og andre, hedder det i rapporten.

Et af disse tv-programmer bragte sidste forår en udsendelse om økologisk kaffe. Udsendelsen har gavnet det private hollandske kaffefirma, Max Havelaar, der med sit navn og image står inde for, at de bønder i den 3. verden, der har høstet kaffen, arbejder under rimelige forhold og får en anstændig løn. Max Havelaars salg er de seneste år steget kraftigt. 

Millioner til miljøet

13,1 millioner kroner fra Fødevareministeriet venter på at blive brugt af private med interesse for økologisk fiskeproduktion. En del af beløbet er afsat til at udvikle bæredygtigt fiskeri. Resten er forbeholdt hav- og dambrugserhvervet.

Pengene uddeles over tre år til private, der sender ansøgninger om støtte til konkrete projekter.

Projekterne skal gerne omhandle mere end ét af de følgende tre elementer:

* hensynet til det samlede havmiljø

* hensynet til den enkelte målarts overlevelsesevne

* hensynet til det omgivende miljø ved brug af ressourcer og fremmedstoffer i produktionen fra hav til bord.

De tre elementer er opstillet af et bredt udvalg under Strukturdirektoratet.

Fire forslag

Strukturdirektoratet hører under Fødevareministeriet. Udvalget har allerede i dag stillet fire forslag til konkrete projekter, som udvalgsmedlemmerne på forhånd anbefaler:

* Forsøg med økologisk mærkning af fisk og fiskeprodukter på lokalt eller regionalt plan

* Systemer, der kan gøre det muligt at spore det enkelte fiskeprodukt tilbage til fiskens oprindelse og dens vej gennem forarbejdningssystemet. Et sporingssystem er nødvendigt, hvis der skal indføres en mærkningsordning for økologisk fiskeri.

* Forskellige former for bæredygtigheds-regnskaber, for eksempel et energi-regnskab for sammenhængen mellem redskaber og energiforbrug på fangstværdi eller et regnskab, der viser de enkelte målarters status

* Et projekt, der undersøger, hvordan fiskerne selv definerer bæredygtighed. Projektet kunne være med til at gøre fiskerne mere bevidste om bæredygtighed. Samtidig kunne det give omverdenen et mere positivt syn på erhvervet Udvalget under Strukturdirektoratet har valgt at nedsætte en såkaldt ekspertgruppe, der skal vurdere de enkelte ansøgninger. Medlemmerne af ekspertgruppen er endnu ikke udpeget.

Ministeren vil gå den økologiske vej

Morten Bonde

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen er positiv overfor mærkning af fisk - uanset om fiskeriorganisationerne er skeptiske

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) er positiv overfor at indføre mærkning af fisk, når det er muligt at opstille troværdige kriterier for et bæredygtigt fiskeri.

Det siger ministeren i sit svar på en række spørgsmål, som Økologisk Fiskeri har stillet ham.

- Mærkning og anden oplysning til forbrugerne om fødevarer er noget, jeg finder meget vigtigt. Jeg er tilhænger af, at også fisk skal mærkes. Men det skal selvfølgelig være på et troværdigt grundlag. Når et sådan grundlag er til stede, vil jeg være positiv overfor at fastlægge konkrete ordninger, udtaler Henrik Dam Kristensen.

Rapport

Han henviser til en netop offentliggjort rapport om bæredygtighed i fiskeriet og i hav- og dambrugserhvervet.

Her har et bredt sammensat udvalg under Strukturdirektoratet vurderet, at det i dag er vanskeligt at opstille præcise kriterier for økologisk/bæredygtigt fiskeri.

Af samme grund anbefaler udvalget ikke, at der indføres en økologisk mærkning af fiskeriet her og nu. Til gengæld anbefaler udvalgets medlemmer, at der sættes forsøg i gang med at mærke økologisk/bæredygtig fisk og fiskeprodukter i mindre omfang.

- Det er vigtigt at arbejde videre med, hvordan vild fisk kan mærkes på en klar og veldefineret måde overfor forbrugeren, siger Henrik Dam Kristensen, der opfordrer fiskeriets organisationer til at gå ind i en dialog om mærkning.

Ministerens opfordring bliver ikke modtaget lige positivt hos alle landets fiskere.

Blandt andet har formand for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle, ikke ønsket at lade sig interviewe til denne avis om økologi og bæredygtighed i fiskeriet.

Men fødevareministeren understreger, at han er positiv overfor at indføre en mærkningsordning for fisk når grundlaget er til stede - uanset om fiskeriets organisationer er skeptiske.

Rød tråd i fiskeripolitik

Fødevareministeren fremhæver i øvrigt, at bæredygtighedshensynet går igen som en rød tråd i dansk fiskeripolitik.

- Både på EU-plan og i den nationale regulering arbejder vi i en lang række sammenhænge på at sikre og øge fiskeriets bæredygtighed. Som eksempler kan jeg nævne den stramme kontrol og overvågning af industrifiskeriet og indarbejdelsen af forsigtighedsprincippet i fiskerirådgivninge og kvotefastsættelse, siger Henrik Dam Kristensen.

Forbrugerne ved for lidt om fiskeri

Peder Pedersen

Danskerne har svært ved at forstille sig et produkt, som endnu ikke findes på butikshylderne

Forbrugernes holdninger til bæredygtigt fiskeri og økologisk fisk, kan man læse om i en rapport fra en undersøgelse fra MAPP Centret i Århus og Norges Fiskerihøgskole i Tromsø.

Konklusionerne fra rapporten er at forbrugerne:

- Ved meget lidt om havmiljø og om hvordan fiskeriet fungerer.

- Er positive overfor økologiske fødevarer med en troværdig kontrol.

- Har svært ved at forestille sig økologiske fisk, men fisken skal være frisk.

At forbrugerne ikke ved ret meget om havmiljø og fiskeri, kan vel næppe overraske, når man tager i betragtning, hvor forsvindende lidt disse emner fylder i den daglige informationsstrøm, man som forbruger bombarderes med. Havde man derimod spurgt om, hvad salmonella er, havde forbrugerne sikkert på anden vis kunnet svare for sig. Forbrugernes positive holdning til økologiske fødevarer kan vel næppe heller være en overraskelse al den stund, at vi nu på 5. år må foretage massiv import af økologiske landbrugsvarer for at dække efterspørgslen, selv om der hvert år kommer mange nye økologiske landmænd.

Det er svært for forbrugeren at forestille sig en økologisk fisk, kan man læse i rapporten. Og hvad så, kunne man spørge, der er jo hidtil ingen, som har defineret kriterier og forsøgt at sælge en økologisk fisk. Selvfølgelig har forbrugeren svært ved at forestille sig noget, som endnu ikke er på hylderne i butikken. Rapporten er til tider, med sine citater, morsom læsning, men det er spørgsmålet om ikke den økologiske fisker hellere skulle se på, hvordan de økologiske landmænd har markedsført deres produkter, nemlig med henvisning til miljøet uagtet at forbrugeren køber varerne af hensyn til egen sundhed.

Tilbage til Indhold

Leif Hansen

Økologisk fiskeri behøver ikke at foregå som i gamle dage med små fartøjer fra små havne, mener en fiskeskipper, der selv fisker med en 20 BRT snurrevodskutter

De blå trækuttere i den lokale havn er en del af den danske kulturarv, som vi bør værne om. Men et mere økologisk fiskeri i fremtiden betyder ikke nødvendigvis, at danske fiskere igen skal fiske med små både fra lokale havne. Man kan nemlig stille spørgsmålstegn ved, om det altid er de små snurrevods- og garnbåde, der er mest miljøvenlige. Man kan sagtens forestille sig, at for eksempel not-fiskeriet og fiskeri med for eksempel flydetrawl fra større fartøjer kan være ligeså skånsomt mod miljøet, hvis man regner brændstof-forbruget med.

Svær sag

Det er vanskeligt at tale om et økologisk fiskeri. En del af de danske fartøjer fisker med mere miljøvenlige redskaber end andre. Men havet vi fisker i omkranser ikke kun Danmark. Alene vores nærmarked for ferskfisk omfatter en stor del af EU. Og derfor vil det være rigtigt at sammenligne de danske fiskemetoder med de metoder, der bruges i de lande, hvor vi afsætter vore produkter.

Og mens dansk fiskeri for nogle år siden sled mere på miljøet end fiskeriet fra andre europæiske fartøjer, kan størstedelen af den danske flåde i dag næmest betegnes som økologisk i forhold til international standard. Hvis hele den danske flåde lagde om til snurrevods- eller garnfiskeri, fordi det regnes for mest miljøvenligt, ville Danmark få svært ved at klare sig i konkurrencen på det internationale marked for fisk. Og det ville være svært at sikre en løbende forsyning.

Fisken, som fanges af de små garnbåde og snurrevodskuttere, er ikke nødvendigvis den fisk, der har den højeste kvalitet, når den når frem til køledisken. Det er nemlig ikke kun fangstmetoderne, der afgør fiskens kvalitet. Moderne opbevarings- og forarbejdningsmetoder er afgørende for at sikre et produkt af højeste klasse. Derfor er der, som situationen er i dag, ingen garanti for, at et kvalitets- eller økologimærke vil sikre de små havnemiljøers overlevelse. Så hvis et blåt/grønt mærke skal være med til at sikre fremtiden for vores små havnemiljøer, skal både opbevarings- og forarbejdnings- og salgsvirksomhederne i de små havne hele tiden udvikle sig for at levere et bedre og bedre produkt. På den måde er der en chance for at bevare et stykke dansk kultur og et godt dansk nærmiljø.

Leif Hansen er skipper i Grenå

Vi bestemmer selv udviklingen

Kurt B. Christensen

Siden 1972 har EU ydet en betydelig direkte økonomisk støtte til dansk landbrug og fiskeri, men der er tegn i sol og måne på, at den direkte støtte udfases, for at blive afløst af en indirekte støtte

Når man i dag på fiskerihavnene spørger, om man savner de mindre kuttere og det liv, der foregik omkring det fiskeri, er svaret: "Jo det gør vi da, men det kan vi ikke gøre noget ved - det er udviklingen!"

Hvad er det for en udvikling, vi ikke kan gøre noget ved?

Når fiskerne ved Aralsøen i Kasakstan i dag må bruge joller fra kysten, så kunne man fristes til at tro, at det er en naturbestemt udvikling, men det er ikke tilfældet. Fiskerne må fiske fra joller, fordi landbruget bruger vandet, før det når til Aralsøen, og derved udtørres søen. Havnene er uden vand, og kuttere på 100-300 tons ligger i dag på den udtørrede søbund. Vi ved ikke, om politikkerne i 50'erne var klare over, at deres storstilede kunstvandingsplaner ville betyde dødsstødet for fiskeri med store kuttere på Aralsøen 30 år efter, men dengang havde det nu forhenværende Sovjetunionen mere behov for hvede og bomuld end fisk fra Aralsøen. Derfor besluttede man at bruge vandet til landbrug uanset konsekvenserne for Aralsøen. I dag ved alle med indsigt i problemstillingen omkring søen, at 50'er beslutningen var uhensigtsmæssig for både fiskeri og landbrug, og at det er en stor og meget kostbar opgave at få vendt udviklingen - men det er nødvendigt.

Den europæiske fiskeripolitik har i de seneste 20-30 år tilgodeset en udvikling mod større og færre fartøjer. Vi ved ikke, om udviklingen har været tilsigtet - det må politikkerne og historikerne slås om - nu er det vigtigt at få afklaret, om nutiden beslutningstagere finder udviklingen ønskværdig. Meget tyder på, at det gør de ikke. Den direkte erhvervsstøtte til ophugning, oplægning, ombygning, nybygning, konsulenter, redskaber, fiskeprodukter etc. har ikke ført til den ønskværdige situation. Der er blevet færre fisk i de europæiske farvande, færre som får deres indkomst fra fiskeriet, og vi har fået tomme havne - blot for at nævne nogle få af de mange kedelige konsekvenser.

De europæiske fiskeriansvarlige mener i dag, at der må gøres noget for at få vendt udviklingen, så bl.a. det kystnære fiskeri ikke helt forsvinder. Og vi mener, at det er en af grundene til, at Landsforeningen Levende Hav har fået økonomisk støtte til projektet ECOast Fish. Lægger man hertil omverdenens pres på EU for at få fjernet den direkte erhvervsstøtte på fødevare-produktionen, så er det måske forklaringen på, hvorfor en havpolitisk foreningen som Levende Hav kan opnå støtte til formål, der kun indirekte støtter kystfiskeriet, havmiljøet og en forbedret ressourceforvaltning.

Hvorfor ikke støtte kystfiskeriet gennem fiskernes egen organisation, Dansk Fiskeriforening? Vi tror, at det bliver svært, så længe Dansk Fiskeriforening bruger offentligt finansierede konsulenter på at få projekteret en ny bomtrawler og derefter deres tid på at få hentet ca. 2,4 mill. kr. hjem i støtte til samme nybygning - samtidig med - at kystfiskerne har brug for foreningen og konsulenternes tid til at få fjernet bomtrawlerne fra de havområder, som kystfiskerne skal leve af.

Landsforeningen Levende Hav er en lille forening, der er aktiv omkring en ny udvikling for Aralsøen og omkring en økologisk udvikling af fiskeriet. Begge aktiviteter støttes af offentlige og private midler.

Kurt B. Christensen er formand for Landsforeningen Levende Hav.

Økologisk fiskeri er en chance for konsumfiskerne

Gunnar Jacobsen

Fangstmetoderne bør være afgørende for, om en fisk kan opnå det økologiske mærke

Øko-fiskeri kunne være interessant for en del af konsumfiskeriet, men det kræver, at vi får nogle klare regler at forholde os til. Bliver de svære at leve op til, vil interessen selvfølgelig ikke være så stor, men er salgsprisen for økofisk tilsvarende høj, vil der altid være interesse. Indenfor fiskeriet skal vi have et regelsæt, vi kan tage stilling til og så kan enhver fisker gøre op med sig selv, om det har hans interesse, og om det er muligt at leve af.

Vi går ud fra, at den vilde fisk er økologisk, da den gennem vandet ikke er udsat for mere forurening, end de økologiske dyr er gennem luften gennem syreregn, radioaktivt nedfald etc., og fisken har ikke gennem føden fået vækstfremmere, antibiotika, stråforkortere og lignende, som bliver brugt til den almindelige opvækst i dag.

Det vil derfor være fangsten, der gør, om en fisk kan blive økomærket. Reglerne skal nok gå ud fra udsmid af ubrugelig bifangst, brændstofforbrug og tab af grej, der fisker videre. Udsmiddet vil altid forekomme i større eller mindre grad og kan ikke reguleres væk. Det vil altid blive et spørgsmål om den enkelte fiskers samvittighed, for vi kender jo alle en måde til at omgå en regel. Hvis maskerne bliver for store er et gammelt dæk i løftet en god hjælp eller garnet bliver skiftet ud med et stift garn, der ikke åbner maskerne så meget. Hvorfor bomtrawlerne for eksempel vil have 80 mm masker i trawlet, forstår jeg ikke, da slæbefarten er 5 - 7 knob, og så er trawlet så hårdt spændt ud, at det ikke sorterer alligevel. Udsmiddet i dag for bomtrawlere er i følge en EU-financieret rapport fra Holland med hjælp fra tyske, belgiske og engelske institutioner opgjort til (i den sydlige Nordsø) 270.000 tons fisk og 120.000 tons bunddyr pr. år.

Teknikken

Et andet problem er, når grejet bruges til en anden målart som f.eks. åletrawl til torskefiskeri eller hummertrawl til søtunger. For nogle år siden hørte jeg en kollega sige, at de ikke ville være med til et fiskeri, fordi løftet var så fuld af undermålstunger, at den ikke kunne løftes ud over siden med håndkraft, så samvittigheden er ikke død hos alle fiskere.

Sorteringen af fisk, efter at de er kommet ombord, betyder også meget, da undermålsfisk og evt. fredede arter kan genudsættes levende, hvis de hurtigt bliver sorteret fra. Kvaliteten bliver også betydeligt bedre efter sortering, når søstjerner, skaller og søpindsvin ikke ligger og rovser i paunerne sammen med fiskene.

Kan vi bare undgå at få undermålsfisk ombord, ville det hjælpe på bestanden, og hvis det var indenfor alle fiskerier måske endnu så meget, at vi kunne undgå kvoter.

At en bestand kan genopbygges ved et fornuftigt fiskeri har vi set i det vestlige Kattegat og nordlige Bælthav, hvor rødspættebestanden forsvandt efter en hård isvinter i 1979. Området er bomtrawlfri zone, og vi ser ikke mange hummertrawlere. Bestanden er langsomt blevet bedre, og i dag er fiskeriet næsten på højde med det først i 1970erne.

Energi

Med dieselforbruget har snurrevod og garnbåde en fordel, da de ikke er afhængig af stor trækkraft og kan klare sig med mindre motorer, men hvis fisken skal ilandbringes indenfor et vist antal timer for friskhedens skyld, vil det koste ekstra forbrug ved den ekstra sejlads. Mine kolleger på Nordsøen kan nok fiske økologisk, men friskheden kan aldrig blive så god som det kystnære fiskeri, da vi normalt har et døgns sejlads til fiskepladsen. Turen bliver gerne 12 - 15 dage, og fisken er af god kvalitet, men selvfølgelig ikke superfrisk. Vi har for nogle år siden, da vi havde et møde med vores eksportører spurgt, om vi skulle holde fangsten fra den sidste dag eller to separat, men de ville ikke garantere os større priser for ekstra friskhed, så det blev ikke til noget.

Moral

Problemet med tabt grej, der fisker videre, er især indenfor garnfiskeri, og det er blevet værre indenfor de senere år, fordi bådene bruger flere og flere garn især i pighvarresæsonen, hvor enkelte både har 2.000 til 2.500 garn i vandet, som gerne skal stå i 10 - 14 dage. Det er uoverskueligt, og når en flok bomtrawlere så har været igennem garnene på kryds og tværs, er der blandet en giftig cocktail for de fisk, der er i det område i lang tid. Garnfiskeri på vrag er også et sted, hvor der bliver mistet garn, hvilket gør, at nogle vrag i dag ikke tiltrækker fisk som før.

Om der er andre ting, der skal med i de regler, der skal bruges og hvem, der skal prioritere, hvad der er vigtigt, ved jeg ikke, men det må nok især være kunderne, da det er dem, der vil blive afkrævet ekstra for et Økomærke.

Gunner Jacobsen er fiskeskipper på E230 Merkur

Kvalitetsfisk er en mangelvare

Gert Jørgensen

En kok efterlyser sammenhæng mellem pris og kvalitet på fisk

Nogle gange kan min japanske chef ikke forstå os rundøjede langnæser.

Han kan ikke forstå, når fiskemanden afleverer fisk, som er af en underlødig kvalitet, uden at blinke eller sige undskyld, inden han tager fisken retur. Han forstår ikke, at man i den grad kan tabe ansigt uden at lade sig mærke med det.

Når man som restauratør i Danmark bestiller fisk, så bliver de bragt ud i meget forskellige kvaliteter, og i vores lille japanske restaurant har vi set dem alle. Pighvarren, der har fået mere end en beskidt tanke, med grå gæller, tågede øjne, og med slimlaget hængende på i størknede kager.

Vi har også set dens friske fætter, som desværre er jokket på, eller slået af de store kæder fra et trawl, så blodet er trukket ud i kødet, og måske endda med knækket rygsøjle og dermed også bensplinter, som har perforeret kødet.

Det sker selvfølgelig også, at man vinder i lotteriet, og får den Vesterhavspighvarre der, når man løfter den op i snuden, står ud i luften, stiv som et bræt, og hvor kødet er svagt gennemsigtig og fast.

Inden for de sidste par år er der dukket en ny type op: Pighvarre og helleflyder fra norske havdambrug, fisk med gode gæller og klare øjne. Kødet derimod er underligt og slasket, og når man vasker spækbrædtet efter fileteringen, ligger der små fedtperler på vandet.

Prisen er den samme, 100 - 130 kr. pr. kg plus moms.

Det samme gør sig gældende for alle andre fisk med undtagelse af laksen, qua den intensive opdrætning i havdambrug, så intensiv, at den er faldet markant i pris, i øvrigt i takt med at den vilde bestand er blevet mindre og mindre, dels p.g.a. klimaforandringer, og dels p.g.a. forurening fra bl.a. havdambrugene!

Kvalitetsfisk

For et par år siden var jeg på fiskemarked i Tokyo, og jeg må sige, at der kan vi ikke følge med hjemme i Varde.

Det var simpelthen til at blive glad i hovedet af.

Hvis ikke fisken var levende og svømmede rundt i store kar, så lå den på is, ordnet efter størrelse og kvalitet, og alle sammen liggende på samme side, og med hovederne pegende i samme retning.

Alle, der arbejdede med fiskene, behandlede dem yderst nænsomt, løftede dem op med begge hænder og lagde dem ned. Det kan selvfølgelig også betale sig, når man deler fisken i 1. 2. og 3. kvalitet, og hvor prisforskellen mellem de forskellige kvaliteter er markant.

F.eks. koster en 3 kg red snapper i fejlfri stand ca. 1000 kr. men kun ca. 150 kr. hvis blot et skæl mangler. Vi behøver selvfølgelig ikke gå til sådanne yderligheder herhjemme, men bare almindelig sund respekt for vore hjemlige - friske - fisk ville ikke skade.

Det er da også med det i baghovedet, at vi med spænding følger tiltaget til at lancere "den økologiske fisk", altså fisk, der er garanteret frisk, taget med skånsomt grej, og siden behandlet med respekt. Desuden med et nyt og bedre distributionsapparat, der kører som smurt og med færre mellemled, end vi har i dag, så man undgår, at fisken skifter hænder 3 - 4 gange inden den ligger i restaurationen eller hos fiskehandleren.

Gert Jørgensen er kok på restaurant Gimza i København. Han er født og opvokset i Varde og har før karrieren som kok sejlet med snurrevådsbåd fra Esbjerg og med linebåd fra Færøerne. I læretiden på restaurant Gimza har han to gange været på studietur i Japan, og har sammen med en kollega skrevet en kogebog om fisk.

Kunderne vil gerne betale ekstra for økologiske fisk

Jan G. Larsen

Ti ud af tolv forbrugere er villige til at betale merpris, hvis de blot får oplysninger om, hvad økologisk fiskeri indebærer

"Det lyder da som en god ide. Jo jeg vil godt tage hensyn til miljøet, hvis kvaliteten også er i orden".

Jette Søndergård Petersen, enlig mor fra "i omegnen af Grenå", er på havnen for at købe fisk til sig selv og to små børn. Hun henter sine fisk på havnen, fordi de er billigere end oppe i byen. Hun køber fisk, når hun kan komme forbi havnen og køber i øvrigt økologisk, når hun synes, hun har råd.

Gert Hafez er på trods af sit eksotiske efternavn fra Kassel og i færd med at læsse to dryppende kasser iset fladfisk på taget af sin store Audi. Da han først har forstået, hvad spørgsmålet drejer sig om, er han meget entusiastisk. Han vil bestemt foretrække at købe fisk med en miljøgaranti.

Om det ville få ham til at spise mere fisk? Nej "unmöglich", når han og familien hvert efterår holder to ugers ferie på Djursland, spiser man i forvejen kun fisk og helst en ny slags hver dag. Men på eksportmarkedet til det miljøbevidste Tyskland vil en miljømærkningsordning, eventuelt med oplysning om, hvem der har fanget fisken og hvor og hvornår, være en "vunderbares koncept". Man er på vej hjem og inden aften vil indholdet af de to drypende kasser på taget ligge i fryseren hjemme i Kassel.

Oplys kunderne

Avisens udsendte medarbejder har tilbragt en formiddag på Grenå havn og spurgt fiskekøberne om økolgiske fisk. Hvis man spørger, hvad en økologisk fisk er, bliver folk selvfølgelig forvirrede. Men hvis man fortæller fiskekunder, at Landsforeningen Levende Hav arbejder med en miljømærningsordning, der sikrer, at fisken er fanget på økologisk set forsvarlig vis, er de absolut positive. Af de 12 adspurgte personer ville de 10 endda gerne betale ekstra for en fisk fanget på ordentlig vis.

Gerda og Kurt Nystrøm er et pensionistægtepar fra Grenå. De tager gerne bybussen ned på havnen og køber fisk. De køber aldrig frostvarer, men som Gerda siger har de jo også tiden til at behandle fisken ordentligt. De går meget op i kvalitet og køber også til tider fisk hos fiskehandleren oppe i byen, som de forøvrigt varmt kan anbefale. De synes, at en miljømærkning af fisk er en god ide, og er mest betænkelige ved, om den kan kontrolleres. De køber i øvrigt økologiske varer først og fremmest af hensyn til miljø og dyrevelfærd.

Lene Bramming er nede og hente fisk til sig selv. Sild til stegte sild i eddike og skrubber til aftensmaden. Hun bor alene og laver kun mad til sig selv, men hvis det skal være ekstra godt, skal det selvfølgelig være noget med fisk. Det viser sig, at hun arbejder i en kantine, der som mange storkøkkener og kantiner er ved at lægge om til økologisk drift. I den forbindelse har personalet netop diskuteret fiskeprodukter. Hvis man kan få lavet nogle entydige og forståelige regler for økologisk fisk og et distributionssystem, der virker, til storkøkkener, kantiner, plejehjem, hospitaler, hoteller og restauranter, ligger der et vældig stort marked, mener hun.

I supermarkedet

Avisens udsendte medarbejder talte også med 12 kunder ved frostdisken i et større supermarked. Her var reaktionerne mere blandede: "Jeg køber aldrig frisk fisk, der er for besværligt". "Det er noget rod med alle de mærker - kan ministeren ikke bare sige hvordan det skal være!". "Jeg tror ikke på økologi - de skal bare have en masse penge for at gøre deres arbejde dårligere end de andre". "Kunne man ikke lave et mærke, der garanterer, at den er benfri, ha, ha!" Men otte af de adspurgte var positive, og flere spurgte om den mærkningsordning også kunne dække frostvarer. De, der var positive overfor en mærkningsordning for vilde fisk, blev spurgt, hvad de syntes om en mærkningsordning for dambrugsfisk. Her var svaret entydigt, at et mærke for dambrugsfisk uden et tilsvarende for vildfisk ville være fjollet.

Samlet set er forbrugerne positive, hvis man forklarer dem, at en økologisk fisk er en fisk fanget ved et økologisk fiskeri. Nogle rejser spørgsmålet om forurening. De, der ved mest om fisk i forvejen, er de mest positive. Hvis en økologisk fisk skal etableres som mærke kræver det derfor et stort og massivt oplysningsarbejde, som også fiskerne må deltage i. Og hvis et sådant oplysningsarbejde skal være troværdigt, kræver det også en villighed fra branchens side til at erkende, at der er problemer i fiskeriet, som et økomærke kan være med til at løse.

Mange meninger om fiskeri og miljø

Per Henrik Hansen

Kystfiskere er betænkelige ved en del industri- og trawlfiskeri 

En del kystfiskere har en del betænkeligheder - for nu at udtrykke det pænt - ved noget af det fiskeri, andre fiskere driver.

Det har Knud Andersen fået bekræftet undervejs i den landsomfattende samtale-undersøgelse, der er beskrevet i vedstående artikel.

Endnu er undersøgelsen end ikke halvt færdig, og det er derfor endnu alt for tidligt at drage nogle faste konklusioner, understreger Knud Andersen.

Visse tendenser tegner sig dog, efter besøg i en hel del østdanske havne. Her har samtalerne hovedsageligt været med bundgarnsfiskere, garnfiskere og krogfiskere. Men også enkelte trawlfiskere er blivet interviewet.

- Det er slående, at en hel del mener, at industrifiskeriet i den vestlige Østersø griber urimeligt ind i fødekæden. Der er også mange, der siger, at der bliver trawlet, hvor man ikke må trawle, og at der i nogle områder bliver brugt større maskinkraft end tilladt, fortæller Knud Andersen.

Desuden bliver fiskeri med åletrawl kritiseret for at gå hårdt ud over torskeynglen.

Også bobbins-trawl bliver der skældt ud på. De jævner stenrevene ud til skade for torskene og deres yngel, mener nogle kritikere.

Nye tanker

Den nye tanke om et økologi-mærke til fisk bliver mødt med nogen skepsis rundt om i havnene, beretter Knud Andersen.

Ganske vist kritiserer fiskerne generelt, at det nuværende næsten monopoliserede opkøber-system på Sjælland ikke betaler ekstra for kvalitetsfisk.

Men mange er også betænkelige ved, om forbrugerne vil betale merpris for en Ø-mærket fisk. De føler sig heller ikke sikre på, at distributionen, som skal sikre kvaliteten, vil blive god nok.

- For mange fiskere er det nyt at tænke på skånsomhed i fiskeriet som et aspekt ved fiskens kvalitet. De mener, at det bliver vanskeligt at realisere. Men når jeg så begynder at tale om, at økologi på græsk egentlig betyder noget med at holde hus, så synes de, at det er en god idé, at fiskerne skal holde hus med havets ressourcer, siger Knud Andersen. Og tilføjer:

- Mange synes også, at det mindre fiskeri, som er mere skånsomt, burde prioriteres højere af organisationer og politikere. Især fiskere fra de små pladser på Sjælland og omliggende øer føler sig som en overset gruppe i dansk fiskeri. De er bange for at blive den sidste generation med deres form for fiskeri, hvis ikke udviklingen bliver vendt. PerH.

Samtaler i 100 havne

Per H. Hansen

Fiskere i hele Danmark bliver interviewet om deres holdninger til fiskeri og miljøspørgsmål

Sådan fortæller Knud Andersen om bord på kutteren Anton. Foruden at være fisker fra Bønnerup på Djursland er Knud Andersen formand for arbejdsgruppen om økologisk fiskeri under Landsforeningen Levende Hav.

Formålet med den lange sejltur, han taler om, er at få en masse gode snakke med danske kystfiskere om fiskeri og miljø.

I august og september 1998 gik turen til havne på Sjælland og det meste af den øvrige østlige del af Danmark. Efter en vinterpause finder den sidste del af sejladsen sted fra marts til juni 1999. Her er målene de havne i øst og især i vest, som ikke fik besøg på første del af turen.

Samtale i styrhuset

Undervejs vil folkene på Anton informere om idéen med et Ø-mærket fiskeri og høre de danske fiskeres tanker om fiskeri og miljø.

Det sidste sker dels helt uformelt ved en snak på kajen, og dels mere systematisk i en stor samtaleundersøgelse.

I hver eneste havn finder Knud Andersen en eller flere fiskere, som vil være med til et interview på en times tid eller mere i Antons styrehus.

Samtalen handler dels om den pågældende fiskers konkrete fiskeri, dels om hans syn på forholdet mellem fiskeri og havets miljø. Hans navn bliver ikke noteret ned; så ingen behøver frygte konsekvenserne af deres udtalelser.

Foruden Knud Andersen medvirker som oftest hans medskipper Erik Venøbo og somme tider andre medlemmer af arbejdsgruppen for økologisk fiskeri.

Desuden er der altid to studerende til stede. De kommer fra en gruppe på tre fra Institut for Teknologi, Samfund og Miljø på Roskilde Universitetscenter (RUC).

De studerende skriver alle samtalerne til referat for senere at samle essensen af dem i to rapporter. Den ene skal laves i sejlturens vinterpause og vil blive lagt frem på en stor europæisk konference om fiskeri og miljø, som skal holdes i Bønnerup til foråret.

Grundlag for blåt Ø

Den anden rapport bliver først skrevet, når alle havne er besøgt næste sommer.

Den skal danne grundlag for et forslag til kriterier for et blåt Ø-mærke til økologiske fisk.

I første omgang vil mærket formentlig blive tildelt som et privat mærke af Levende Hav.

Men Knud Andersen og de andre i foreningen ser helst, at mærket med tiden bliver statsanerkendt i lighed med det røde Ø-mærke på økologiske landbrugsvarer.

Ved indledningen af hver samtale i Antons styrehus, læser Knud Andersen undersøgelsens formål op for den eller de fiskere, der skal interviewes.

Det lyder sådan her: "Det er arbejdets formål at undersøge danske kystfiskeres idéer til, hvorledes vi fiskere på en realistisk måde kan forbedre fiskeriet i retning af et mere skånsomt fiskeri.

Undersøgelsen skal udføres og gennemføres på en sådan måde, at der skabes et anvendeligt arbejdsgrundlag i processen mod et defineret økologisk fiskeri.

Undersøgelsen skal skabe grundlag for afklaring og valg af handlemuligheder".

FDB er skeptiske men også forventningsfulde

Jens Wang Jensen

Et koncept for økologisk fiskeri kan let blive så vagt, at det går ud over de økologiske varer fra landbruget

I Danmark spiser vi desværre alt for lidt fisk. Takket være en meget professionel tilrettelagt reklamekampagne er det lykkedes at stimulere forbruget. Så fisk står nu oftere på danskernes menu. Forbrugsudvidelsen er størst på dybfrosne fisk og forarbejdede fiskeprodukter. Øjensynligt synes danske forbrugere fortsat, at frisk fisk er for besværligt at håndtere og tilberede i den travle hverdag. Med en overordentlig gunstig udvikling i markedet for økologiske fødevarer og pæne stigninger i salget af fisk og fiskeprodukter, er der introduceret en ide om, at der måtte være et uopdyrket marked for økologiske fiskeprodukter.

FDB har ved flere lejligheder været forespurgt om vor holdning til økologisk fisk. Vi har været meget skeptiske, men omvendt meget interesserede i, om det var muligt at udvikle et produktionskoncept for økologisk fisk, som kunne skabe grobund for en troværdig og reel markedsføring af fiskene i vore butikker. Vore betænkeligheder går først og fremmest på, om det er muligt at give produktionskonceptet et reelt økologisk indhold. Det indebærer, at myndighederne må opstille meget præcise kriterier for produktionen, således at økologiske fisk tydeligt kan differentieres i forhold til den normale fiskeproduktion. Der må opstilles regler for velfærd, fangst, transport og slagtning. Desuden skal et koncept indeholde regler for, hvorledes forarbejdningen af råvaren kan ske, ligesom der må etableres et mærkningssystem. Vi forventer, at der i den kommende rapport "Aktionsplanen for fremme af bæredygtigt fiskeri" er taget hensyn til disse krav. Desværre kender vi endnu ikke det konkrete indhold af rapporten og imødeser derfor i spænding udvalgets konklusioner.

Udvanding af økologien

Vor største betænkelighed går på, at et økologisk fiskekoncept bliver så vagt, at det får en afsmittende effekt på det økologiske fødevarekoncept. Den stærke stilling, vi har opnået inden for de økologiske fødevarer, vil vi værne om. Vi imødeser med spænding, hvilke kriterier man vil opstille for økologisk fisk. Indtil da er vi fortsat meget skeptiske, men forventningsfulde.

I medierne har det været fremme, at det kun var dambrugsfisk, der kunne blive økologiske. Hvis det er korrekt, er man allerede fra starten inde på et vildspor. Forbrugernes forventninger til økologien er, at der produceres efter naturens principper. Produktion af fisk i dambrug er langt fra naturligt. Det er jo heller ikke naturligt at producere økologiske æg fra høns i bure. Fisk er vilde dyr, der fødes og lever i havet. Et økologisk fiskekoncept må tage sit udgangspunkt i dette faktum. Selv med dette udgangspunkt, kan det blive meget vanskeligt at forklare forbrugerne, at man godt kan producere økologiske fisk i de have og fjorde, som industri og landbrug beskyldes for at forurene.

Sammenlignet med andre lande er Danmark blevet et økologisk foregangsland. Denne position er skabt gennem et mangeårigt samarbejde mellem økologiske producenter, myndighederne og detailhandlen. Alle tre parter har haft en fælles målsætning om at udvikle den økologiske produktion og afsætning. Der har ligeledes været en fælles interesse i at bakke op om mærkningsreglerne for økologiske varer. Mærkningen med "Statskontrolleret Økologisk" har styrket forbrugernes tillid til, at de varer, de købte i vore butikker, var produceret i overensstemmelse med de økologiske regler. Forbrugernes motiver til at købe økologiske fødevarer har været, at produktionsformen var mere skånsom overfor miljøet, og at varerne var sundere. I de senere år har overvejelser om dyrevelfærd fået større betydning i forbrugernes overvejelser om køb af økologiske varer.

Jens Wang Jensen er direktør for Økologi og Egne Mærker i FDB

Mærkning skal bane vej for bæredygtigt fiskeri

Morten Bonde

Udvalg under Strukturdirektoratet anbefaler forsøg med mærkning af fisk

For at bane vejen for et bæredygtigt fiskeri i Danmark bør fiskere og fiskebranchen sætte forsøg i gang med at mærke fisk, der er fanget og forarbejdet under hensyntagen til miljøet. Det anbefaler et bredt udvalg bestående af bl.a. embedsmænd, fiskere, dambrugere og fiskeproducenter.

Udvalget har skrevet en rapport om bæredygtighed indenfor fiskeriet og hav- og dambrugserhvervet. Rapporten er netop udgivet af Strukturdirektoratet, der hører under Fødevareministeriet.

I rapporten gør udvalget opmærksom på, at pengene i dag er tilstede til at gennemføre forsøg med økologisk mærkning i fiskeriet. Fødevareministeriet har over tre år afsat 13,1 millioner kroner til at fremme økologisk fiskeriproduktion.

Forsøg i mindre målestok

- Jeg tror, at pengene sagtens kan række til at gennemføre forsøg med mærkning af bæredygtigt fiskeri i mindre målestok, siger udvalgets formand, Flemming Duus Mathiesen, der er udviklingsdirektør i Strukturdirektoratet.

- Når forsøgsperioden på tre år er gået, regner vi med, at vi har et bedre grundlag for at vurderer problemstillingen. Når udvalget ikke anbefaler at indføre en permanent mærkningsordning her og nu, skyldes det blandt andet, at det vil være vanskeligt at opstille præcise kriterier for, hvilke typer fiskeri der kan betragtes som økologiske og bæredygtige, skriver udvalget.

Desuden vil det være svært at vurdere, om vildtlevende fisk rent faktisk har levet et liv uden påvirkning af forureningskilder, eller om fisken tilhører en truet art. For at kunne opretholde et troværdigt mærkningssystem, skal den offentlige kontrol af fiskeriet desuden udbygges, skriver udvalgsmedlemmerne i rapporten.

Dambrug

Selvom udvalgsmedlemmerne ikke har kunnet enes om en økologisk mærkningsordning for fiskeriet her og nu, har de ikke haft svært ved at blive enige på hav- og dambrugsområdet. Her anbefaler de i rapporten, at der indføres en mærkning hurtigst muligt. Flemming Duus Mathiesen vurderer, at en mærkningsordning for hav- og dambrugserhvervet kan gennemføres i løbet af tre til seks måneder. Mange af erfaringerne, tror han, kan bruges senere i en eventuel mærkningsordning for det vilde fiskeri. Udvalget skriver blandt andet, at der på internationalt plan i dag findes adskillige mærkningsordninger for fisk, der er fanget under hensyntagen til miljøet på den ene eller anden måde.

"Der kan konstateres en stadig stigende udvikling i forbrugsvalget baseret på hensynet til sundhed og miljø. Det faktum, at markedet for økologiske varer fra jordbruget er vokset hastigt de senere år dokumenterer, at der er en generel forbrugertrend i retning af bæredygtighed og økologi på fødevareområdet", hedder det i rapporten.

Flemming Duus Mathiesen tør ikke give noget bud på, hvornår tiden er moden til at indføre en landsdækkende, permanent mærkningsordning på spørgsmålet om, hvorvidt fem år vil være nok til at skabe en vilje i erhvervet for økologisk mærkning af bæredygtigt fiskeri, svarer han forsigtigt:

- Om fem år ved vi mere om hele denne problemstilling. 

Økologiske fisk lever da ikke i bur

Morten Bonde

Nyt økologi-mærke for opdrætsfisk er falsk varebetegnelse, mener bundgarns-fisker Niels Erik Jensen

Selvom de store havørreder på dækket gør det mest synlige indtryk på de fremmødte på kajen denne september-eftermiddag, er det blankålene skjult nede i bundgarnsjollens dam, der skaffer fisker Niels Erik Jensen og hans tre kolleger brød på bordet.

I dag er de de eneste erhvervsfiskere ved Fakse Ladeplads. Og sjakkets få både syner ikke af meget i havnen. For tolv år siden, da den nye havn blev bygget, var her næsten 20 fiskere. I dag er de tomme pladser udlejet til lystsejlere. Store fartøjers overfiskning af torsk og brislinger i Østersøen har fortrængt mange fiskere fra pladsen, mener Niels Erik Jensen.

Fremtiden

Selv frygter han for fremtiden på et marked, hvor opdræt allerede har fået priserne til at falde på flere af de arter, han fisker.De dystre udsigter bliver ikke bedre af, at Strukturdirektoratet i en ny rapport anbefaler, at der for hav- og dambrugserhvervet indføres et økologisk varemærke. En lignende mærkningsordning for det frie fiskeri afvises til gengæld i rapporten. Begrundelsen er, at det i dag er vanskeligt at opstille præcise økologiske kriterier for fiskeri og kontrollere, om de bliver overholdt. Niels Erik Jensen har svært ved at forstå, hvorfor visse dambrugere fremover kan få lov at mærke deres fisk som økologiske, mens de fisk, der fanges i havet med selv de mest skånsomme metoder, ikke kan opnå nogen officiel økologisk status.

Falsk varebetegnelse

- Økologimærket for dambrug og havbrug er falsk varebetegnelse. Jeg kan ikke se, hvordan en opdrætsfisk, der bliver fyldt med penicillin, kan være økologisk, siger han.

Fiskeskipperen frygter, at den nye mærkningsordning for opdrætsfisk vil gøre det sværere at sælge vildtlevende ål. I forvejen er priserne pressede, siger han.

- Opkøberne siger til os, at det er opdrætsål, der er med til at presse priserne. Selvom der blev landet færre ål i Danmark i fjor end året før, fik vi mindre for vores ål i fjor i forhold til året før. Og i år er priserne endnu lavere, siger Niels Erik Jensen.

I fjor sendte de danske opdrættere små 1700 ton ål på markedet. Det er mere end dobbelt så mange, som danske fiskere tilsammen landede.- Jeg er spændt på, om det vil gå på samme måde med ålen, som det er gået med laksen. Inden lakseopdrættet blev udbredt i 1980'erne, lå prisen på 85 kroner kiloet. I dag skal man være heldig, hvis man kan få 20-22 kroner. Opdrætsfiskene har slået bunden ud af markedet. Og folk har det i dag på samme måde med laks som med kyllinger: De ved ikke, hvordan de rigtigt skal smage, siger bundgarnsfiskeren, der har fulgt erhvervets op- og nedture fra Fakse Ladeplads, siden han var dreng.

Kreperlig udvikling

Niels Erik Jensen betegner de seneste års udvikling indenfor bundgarnsfiskeriet som »kreperlig«.

- Det eneste, der kan standse udviklingen, er, at vi får de priser for vores fisk, som de er værd, siger den 57-årige fisker.Han mener, at et privat økologimærke kan være det første skridt på vejen mod et bedre marked for bæredygtig økologisk fisk. Foreningen Levende Hav arbejder i øjeblikket med at lancere et sådant mærke. Mærket er blåt og ligner det statskontollerede mærke for økologiske landbrugsprodukter. I øjeblikket arbejder et udvalg i foreningen med at opstille de kriterier, som fisken skal opfylde for at blive ø-mærket.

Mærkningsordning

- Hvis det kunne lykkes at stable en privat mærkningsordning på benene, er jeg ikke i tvivl om, at forbrugerne er parat til at betale lidt mere for en god fisk. Vi andre køber jo også økologiske landbrugsvarer, så snart vi kan komme i nærheden af dem, siger han. M.B.

EU klar til at arbejde for øko-mærke

Morten Bonde

EU-Kommissionen vil starte en debat om kriterier for økologisk mærkning af fiskeprodukter, siger EU-kommissær Emma Bonino

EU-Kommissionen vil arbejde for, at der på EU-plan sættes en debat i gang om, hvilke kriterier der bør gælde for økologisk fiskeri. Kriterierne skal danne grundlag for at mærke økologiske fiskeprodukter, siger EU-kommissær for fiskeri, Emma Bonino, i et interview med Økologisk Fiskeri.

- Både kvalitets- og miljøhensyn er vigtige elementer i EU's fiskeripolitik. Derfor vil EU-Kommissionen snart sætte en debat i gang om en EU-lovgivning, der skal opstille betingelserne for en øko-mærkning af fiskeprodukter. Mærkningen skal oprettes under hensyn til den internationale udvikling på området, siger den italienske kommissær.

Den internationale udvikling indenfor mærkning af miljøvenlige fiskeprodukter er skitseret i en ny dansk rapport, der netop er udgivet af Strukturdirektoratet under Fødevareministeriet.

I rapporten omtales bl.a. en mærkningsordning, som er etableret i et samarbejde mellem Verdensnaturfonden og den internationale fødevarekoncern Unilever. Også private svenske og norske mærkningsordninger er nævnt, foruden det kendte amerikanske Dolphin-Safe mærke, der garanterer, at der ikke er fanget delfiner i tun-garn.

Tiltrækkende ide

- Ideen om et øko-mærke for fisk er tiltrækkende. Miljøvenlige fangstredskaber kan for eksempel være et stort aktiv for miljøet, siger Emma Bonino, og konkluderer ligesom udvalget bag den danske rapport, at det ikke er uproblematisk at indføre en økologisk mærkningsordning.

- Det rejser en række vanskelige spørgsmål, når det gælder at føre mærkningen ud i livet, opretholde kontrol med den og finde pengene til den, siger hun.

Emma Bonino ser det ikke som EU-Kommissionens opgave at indføre en fælles øko-mærkning i EU-medlemslandene:

- Kommissionens rolle er at fremme udviklingen af frivillige systemer mellem de økonomiske aktører, der er involveret i fiskeriet. Samtidig skal EU-Kommissionen sørge for, at forbrugerne ikke bliver taget ved næsen af svindel-øko-mærker. Og vi skal sørge for, at en mærkningsordning i ét land ikke kommer til at fungere som en teknisk handelshindring for importerede fisk fra andre lande.

Kystnært fiskeri

Selvom EU-Kommissionen ikke ser det som sin opgave at indføre en mærkningsordning for økologisk fisk, har kommissionen givet støtte til 58 pilot-projekter, som skal støtte det kystnære fiskeri. Herhjemme har Landsforeningen Levende Hav fået støtte til et pilot-projekt til bl.a. at udgive denne avis.

Ifølge EU-Kommissionen er det kystnære fiskeri defineret som det fiskeri, der drives af både på under 12 meter - trawlere undtaget. Kategorien omfatter 70 procent af alle fiskefartøjer i EU, og i visse lande, som for eksempel Grækenland og Portugal, er andelen over 80 procent. Og selvom fiskere kun udgør en procent af EU's samlede befolkning, er andelen af fiskere i visse kystområder over 10 procent. Dertil kommer et stort antal beskæftigede på land, oplyser EU-Kommissionen.

- Ved at støtte det kystnære fiskeri, støtter man ikke kun europæiske fiskere, men også markederne og de industrier, der er tilknyttet fiskeriet. Og det er med til at holde baglandet bag de små fiskerlejer i live, siger Emma Bonino, der forklarer, at det kystnære fiskeri ikke kun har en stor betydning som erhverv i visse områder.

-Det kystnære fiskeri har også en væsentlig rolle at spille som hovedleverandør af frisk fisk til forbrugerne. Den rolle vil få større betydning, hvis der bliver lagt mere vægt på kvalitet, siger Emma Bonino, som dog gør opmærksom på, at fisk af høj kvalitet ikke nødvendigvis behøver at være fanget efter økologiske metoder. M.B.

Øko-landmænd støtter øko-fiskere

Fiskeri og landbrug er erhverv, der som fødevareproducenter har en masse grundlæggende ting til fælles. Produktionen er stærkt afhængig af naturen, produktionen foregår ofte i et enkeltmandsfirma, begge erhverv er lovgivningsmæssig stærkt reguleret og alligevel regnes begge erhverv af udøverne som et frit erhverv. I tidligere generationer var det meget almindeligt ved kysten, at man både drev landbrug og fiskeri. Den form for dobbelt erhverv finder man sjældent i dag.

Konventionelt landbrug er i de senere år gået hårdt ud over fiskeriet i nogle områder. Landbrugets udledning af gødning og pesticider haft en konkret og direkte negativ indvirkning på især det kystnære fiskeris muligheder. Sådan behøver det ikke at være.

I dele af landbruget har man med den begyndende omlægning til økologisk drift taget fat på at få løst nogle af de problemer, som landbruget påfører det omgivende samfund, herunder fiskeriet. I økologisk jordbrug er nitratudvaskningen om ikke fjernet så i hvert fald væsentlig reduceret i forhold til det konventionelle landbrug. Udvaskning med pesticider er der sat en effektiv stopper for, det er simpelt hen forbudt i økologisk jordbrug.

Økologisk udvikling

Begrebet økologisk jordbrug er ikke drattet ned fra himlen, men er opstået ved at praktiske landmænd er holdt op med at bruge de dårligste metoder og i stedet har udviklet nye og bedre metoder. I landbruget var det især anvendelsen af pesticider og kunstgødning, som økologerne ønskede at stoppe. Indenfor fiskeriet er det selvfølgelig helt andre ting, man skal stoppe. Der er metoder indenfor det eksisterende fiskeri, som ikke kan accepteres, hvis fiskeriet skal være økologisk. Den fokus, der derved kommer på de dårlige metoder, vil selvfølgelig også skabe konflikter indenfor fiskeriet, som det har været tilfældet indenfor landbruget. Men at tage afstand fra nogle metoder kan være nødvendigt for at komme videre med udviklingen.

I landbruget er det det daglige arbejde på de efterhånden hundredvis af økologiske landbrug rundt omkring, som skaber udviklingen i økologien. Det er ved i praksis at arbejde med tingene og hele tiden søge at gøre det bedre, at økologien skal udvikles. I landbruget er det lykkedes at bruge økologien som en udviklingsmodel, hvor vi på den ene side tager størst mulig hensyn til naturen og på den anden side sikrer, at landbrugerne kan leve af deres erhverv. En tilsvarende udvikling bør være mulig indenfor fiskeriet.

Et typisk område, hvor økofiskere og økobønder burde stå skulder ved skulder, er den forurening af havet, der foregår fra byerne, landbruget, olie- og kemiindustrien o.s.v.

Det er trods alt vores to erhverv, der også i fremtiden skal skaffe ordentlig mad på bordet til verdens voksende befolkning. Det kan vi kun, hvis vi står sammen om opgaven.

Bo Læssøe er formand for Landsforeningen Økologisk Jordbrug

Forbrugerne ønsker friske kvalitetsfisk

Axel Ljungquist

Fiskerierhvervet burde satse på fisk og fiskeprodukter fra et bæredygtigt økologisk fiskeri

Forbrugerne har i de senere år klart tilkendegivet, at de er meget interesserede i at købe økologiske levnedsmidler. Forbruget af økologiske levnedsmidler er stærkt stigende. Det er især forbruget af mælk, ost, frugt og grøntsager, der har været stigende, men der ses nu også en stigende efterspørgsel af kød og kødprodukter.

Når forbrugerne vælger at købe økologiske levnedsmidler, gør de dette såvel ud fra en forståelse af den økologiske grundide om bæredygtig produktion med mindre forurening, som ud fra ønsket om at få levnedsmidler af en bedre kvalitet.

Kvalitetsbegrebet er blevet stadigt mere omfattende i de senere år:

- Kulinarisk kvalitet

- Ernæringsmæssig kvalitet

- Hygiejnisk kvalitet d.v.s. at der ikke må være nogen risiko forbundet med at spise maden

- Etisk kvalitet

Forbrugerne vil efterspørge fisk, der er absolut friskfangede og velbehandlede i alle led fra fangst til detailforretning. Fiskene skal være fanget på en sådan måde og omfang, at vi ikke misbruger havets ressourcer og skader havmiljøet.

Der er et stærkt ønske om, at fiskeriet bliver bæredygtigt, således at det sikres, at de kommende generationer også får mulighed for at udnytte havets ressourcer i samme omfang som nu.

Der er af det samlede fiskerierhverv gennemført en omfattende og kostbar reklamekampagne i det sidste års tid. Den har tilsyneladende givet gode resultater. Jeg kunne ønske, at erhvervet tilsvarende ville satse på at markedsføre fisk og fiskeprodukter som resultat af et bæredygtigt fiskeri.

Selvom fiskeriet ikke fuldt ud kan sammenlignes med landbrug og gartneri, problemstillingerne er forskellige, så kunne det blive muligt at markedsføre økologiske produkter til gavn for fiskerierhvervet, samfundet og forbrugerne.

Læs mere

Vi har som bekendt endnu ikke fået en autorisations- og mærkningsordning, der ville være grundlaget for en markedsføring af økologiske fiskeriprodukter, men jeg tror vi får det. Hvornår? Læs nærmere om denne sag i "Rapport vedrørende Aktionsplan for bæredygtige produktion indenfor fiskeriet og akvakulturerhvervet" af 17.6.98 fra Strukturdirektoratet.

Axel Ljungquist er levnedsmiddelkonsulent, dyrlæge og Forbrugerrådets repræsentant i Det Økologiske Fødevareråd.