Bønnerup maj 2000
Indledning:
Disse bemærkninger knytter sig til "Regler
for økologisk Fiskeri" udarbejdet af "Arbejdsgruppen
vedrørende Økologisk Fiskeri" nedsat af Landsforeningen
Levende Hav. Man forventer, at disse regler vil være under
udvikling – de er dynamiske.
Disse bemærkninger knytter sig til udgaven af
maj 2000.
Målsætningen for reglerne er delt op i en
overordnet målsætning og en oplistning af delmål, som angiver,
hvorledes man vil nå de overordnede mål.
Målsætningen for det økologiske fiskeri er:
At skåne havmiljøet ved at
minimere påvirkning fra fiskeredskaber.
Regelen sigter specielt mod brugen af bundslæbende
redskaber. Særlig, når det gælder undersøiske stenrev, er der
en udbredt kritik at trawleres ødelæggende ændring af
stenformationer, koraller og bundvegetation. Endvidere kritiseres
moderne flyshooting for at forårsage lige så store ødelæggelser.
Der er også kritik af ødelæggelser på den glatte bund ved
anvendelse af tunge trawlredskaber. Særlig er kritikken af
bomtrawlernes fangstmetode massiv.
At minimere fangsten af yngel og
anden uønsket bifangst.
Det anses som en grundlæggende forudsætning
for økologiske fiskeres holdning til erhvervsudøvelsen, at
fisken skal have rig mulighed for at reproduceres sig. Vi
betragter det som forkert at dræbe yngel og i strid med naturlig
sund fornuft, ligesom vi i øvrigt mener, at bestandene ville være
langt mere robuste, hvis man friholdt yngel og ungfisk fra
fiskeri. Bag regelen ligger altså et ønske om at bevare
bestandene og lade dyr leve, som der ikke er anvendelse for. På
den anden side erkendes det, at det under særlige forhold kan være
umuligt helt at undgå fangst af yngel.
At reducere energiforbruget i
forhold til mængde og fangstværdi.
Herved inddrages et aspekt, som, om end det
diskuteres, ikke indgår i regelsættet for det økologiske
landbrug. Selv om der ikke er konsekvent sammenfald, så er det
ofte tilfældet, at det i forhold til naturen voldsomme fiskeri
også forbruger megen dieselolie.
At skåne havmiljøet for
uorganisk affald ved at minimere tab af fiskegrej og ved at
undlade nogen form for bortkastning af uorganisk affald i havet.
Dette målsætningspunkt sigter dels på at skærpe
omhyggeligheden med, at fiskegrej, f.eks. garn, ikke mistes til
havs. Dernæst ligger der en forpligtelse til tydelig afmærkning
af faststående redskaber, således at andre fiskeriudøvere får
mulighed for at undgå uforvarende at slæbe af sted med garn,
m.v., sådan at de derved mistes. Der gøres endvidere i det hele
taget op med enhver anvendelse af havet som losseplads.
At fremme opmærksomheden om
havforureningen – om nødvendigt ved at indstille fiskeriet fra
forureningsramte områder.
I udgangspunktet kan den økologiske fisker ikke
have ansvaret for forureningen af havet. Men han eller hun har et
ansvar over for havet og over for forbrugeren af fangsten. Der kan
nævnes tilfælde, hvor fiskere enten af frygt for fiskepriserne
eller af sorg og magtesløshed søger at nedtone
forureningsproblemer. En økologisk fisker vægter et ærligt
forhold til forbrugeren og satser i stedet på en alliance mellem
fisker og forbruger i forureningsspørgsmål. Vurderingen af, om
et fiskeriet skal stoppes i et forureningsramt område, kræver
som regel en ekspertviden, som fiskeren ikke er uddannet til. Det
vil derfor som hovedregel være offentlige instanser, som afgør,
om et område skal lukkes for fiskeri. Men hvis myndighederne
svigter eller tager chancer på forbrugernes vegne, kan
producentorganisationen Fiskernes økologiske Netværk i
samarbejde med Landsforeningen Levende Hav indstille til et
fiskeristop i et særlig belastet område. I så fald vil man
undersøge muligheden for et sagsanlæg mod forureneren.
At det økologiske fiskeri
udvikles så det skaber baggrund for harmoniske levedygtige
kystsamfund.
En motivation bag ønsket om at
fremme det økologiske fiskeri er at styrke overlevelsesmuligheder
og nyudvikling i de mindre kystsamfund. Der tages således afstand
fra overfiskeri, som forstyrrer en harmonisk, lokal, bæredygtig
udnyttelse af fiskeriresursen.
At det økologiske fiskeri
fremmer fiskeriformer, som maksimerer fiskeriudøverens andel af
fangstens værdi.
Herved tages principiel afstand
fra meget kapitaltunge investeringer, som medfører, at en mindre
andel af fangstens værdi kommer fiskeren til gode, end det vil være
muligt ved andre fiskerimetoder. Det er heller ikke i
overensstemmelse med målsætningen, hvis energikrævende
fiskerimetoder medfører, at en stor del af fangstens værdi
anvendes til brændstof i stedet for lønninger til fiskeren.
At frembringe den bedst mulige
kvalitet ved en skånsom fangstbehandling.
Formålspunket indeholder et etisk aspekt og et
økonomisk. De dyr (fisk), der dræbes, bør behandles med værdighed
og respekt og derfor udnyttes optimalt – ellers er fangsten
meningsløs. Det drejer sig om "naturens gave" til os
mennesker. Denne mere moralske side stemmer overens med den økologiske
idé, som fordrer, at der "holdes hus" med resursen –
man gør alt for at bevare kvaliteten og værdien i fangsten.
Fordringen om at skabe den bedste kvalitet skønnes også af
arbejdsgruppen bag reglerne som en absolut forudsætning for, at
produktet kan sælges med økonomisk fordel for fiskeren under en
eventuel fremtidig miljømærkningsordning.
Følgende fiskerimetoder accepteres under nærmere
fastsatte betingelser som økologisk fiskeri:
De under overskriften opførte fiskerimetoder er
alle fiskerimetoder, som med forskellige grader af forbehold kan
godteges om natureskånsomme fiskerier.
Økologisk fiskeri kan generelt ikke indbefatte
følgende fiskerimetoder:
Arbejdsgruppen finder, at industrifiskeriet er
udtryk for en forkert udnyttelse af havets resurser. Vi
argumenterer med, at det medfører ubalance i fødekæden i havet,
at der - til trods for mange forbedringer - stadig indgår megen
konsumfiskeyngel i lasterne og at lokale fiskerier forstyrres og
ødelægges til skade for lokale kystsamfund. Fisken bør anvendes
til menneskeføde, ikke til husdyrfoder.
Der er i arbejdsgruppen også hel enighed om, at
bomtrawlerfiskeri ikke kan accepteres. Argumenterne er det høje
energiforbrug, ødelæggelserne af havbunden, af bunddyrene og også
af fisk, som beskadiges af mødet med den voldsomme fiskerimetode.
Det er endvidere en fiskeriform, som ødelægger
fiskeribetingelserne for fiskere, som anvender mere skånsomme
metoder, således særlig snurrevodsfiskere og garnfiskere.
Fiskeriet med bobbinstrawl støder mod en
generel modstand mod at anvende bundslæbende redskaber i områder
med sten. Vi konstaterer, at trawlfiskeri på stenrev har
deformeret eller direkte ødelagt mange stenrev og dermed
levesteder for fisk.
Det fastslås, at muslingeskraberi er en meget
voldsom fiskeriform, og man mener i gruppen, at der bør
videreudvikles skånsomme og bæredygtige alternativer for dette
fiskeri.
Åletrawlfiskeriet er en meget kritiseret
fiskeriform. Store mængder torskeyngel dør under dette fiskeri,
og fiskere i den vestlige Østersø tager i meget stærke
vendinger afstand fra dette fiskeri.
Grundlæggende regler, der gælder for alle
fiskerier.
Målarten.
Regelen kan illustreres ved et eksempel: Et
ideelt maskemål ved rødspættefiskeriet er 130 mm eller større.
Hvis fiskeren imidlertid ønsker samtidig at fange mange tunger,
kunne han fristes til at anvende en mindre maskestørrelse, f.eks.
110 mm. Resultatet ville ofte være, at der fanges megen rødspætteyngel,
som måske ikke ville overleve en genudsættelse. (Se også
punktet vedrørende : Vejledende maksimun %-andel undermålere i
aktive fiskeredskaber).
Motorkraftbegrænsning.
Arbejdsgruppen har valgt at anvende pæletræk
som mål for motorkraftbegrænsing i stedet for en hestekræfter,
som ellers anvendes inden for fiskerilovgivningen. HK-begrænsning
har, som udviklingen har foregået, skabt megen mistillid til
reguleringen, idet der finder mange omgåelser af lovens ånd og
bogstav sted. Arbejdsgruppen mener i øvrigt, at
energibesparelser, m.v. skal komme fiskerens økonomi og miljøet
til gode, men ikke omsættes til hårdere belastning af sårbare
havbundsområder.
Kontrol.
Det har for arbejdsgruppen været et grundlæggende
ønske, at kontrollen med overholdelse af reglerne lå i
offentligt regi, lige som det er tilfældet med den økologiske mærkningsordning
i landbruget. Da tiden ikke er inde til det, har Landsforeningen påtaget
sig rollen som kontrollant. Det vil imidlertid være helt grundlæggende
for udviklingen af idéen, at der udvikles en høj grad af
gensidig tillid. I den forbindelse skal den økologiske fisker
"stå véd", at han efterlever betingelserne. Derfor
skal fartøjer, der fisker økologisk, føre et mærke eller logo,
som udarbejdes af den planlagte brancheorganisation for økologiske
fiskere.
Den omtalte logbog skal ikke erstatte eller
overlappe, men supplere dels den lovpligtige EU-fangstjournal og
de private optegnelser, som fiskeskippere næsten altid fører.
Man må se i øjnene, at der vil ske utilsigtede
brud med nærværende regelsæt. Der kan f.eks. være tale om, at
fiskeren ikke kan bjærge sine garn til tiden p.g.a. kuling eller
motorhavari Men uregelmæssighederne skal kunne begrundes og tages
op til nærmere diskussion f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen
af den årlige "redegørelse".
Denne årlige miljø- og kvalitetsvurdering skal
sikre en forsvarlig dynamik m.h.t. udviklingen af kvalitet og bæredygtighed
ombord. Det er planen, at redegørelsen bliver til som en dialog
mellem brancheforeningens konsulent og fiskeren, således at der
bliver tale om en positiv proces, hvor opfyldelsen af det
forgangne års plan vurderes og forbedringer indarbejdes i det
kommende års planer.
Konservering.
Her tænkes på den såkaldte
"skylning" af jomfruhummere i natriumsulfit.
Rengøring af fangstredskaber.
Her tænkes f.eks. klor i forbindelse med rengøring
af ruser. Der tages også afstand fra anvendelse af kunstgødning
til af fremme forrådnelsesprocessen i garn fyldt med fiskeyngel
og tang (bramning).
Afsætning.
Fisken skal sorteres og præsenteres til salg
til konsum og må altså ikke uden videre usorteret losses til
f.eks. foderformål. Udtrykket "kassesættes" skal ikke
opfattes så bogstaveligt, at det hindrer en fortsat opbevaring
ved isvandskøling også efter sorteringen.
Beskyttelse af fiskeresursen.- Vejledende
maksimum %-andel undermålere i aktive fiskeredskaber.
Hensigten er at slå fast, at uanset om ynglen sættes
ud igen, skal man undgå at fange undermålere. I praksis kan det
være umuligt. Derfor sættes normer for, hvornår der under alle
omstændigheder skal ændres adfærd, således som det er
forklaret i regelen. Det slås endvidere fast, at arbejdsgangen
skal indrettes således, at undermålerne omgående sætte ud
igen.
Regelen om, at rødspættemålet bevares på 27
cm. og ikke 22 cm., som det nu er sat ned til, betegner
arbejdsgruppens afstandstagen fra en uansvarlig aktuel nedsættelse
af mindstemålet på rødspætten ganske i strid med offentligt
erklærede intentioner om bæredygtighed i fiskeriet.
Når det pointeres, at fisk, der overholder
mindstemålet, skal ilandbringes, betyder det, at man ikke må
smide fanget fisk overbord, blot fordi arten ikke er så værdifuld
eller at kvoten er ved at være opbrugt, således at der er økonomisk
fordel ved at smide billige sorteringer ud. Fanget fisk skal forsøges
solgt og anvendt.
Affald.
Når forbeholdet "så vidt muligt" er
medtaget, skyldes det, at en fisker kan få så store affaldsdele
i fiskegrejet, at det kan være praktisk umuligt eller farligt at
søge at bringe i land. Der er altså her kun tale om andres
affald, som fiskes op. Fiskerens eget affald skal altid bringes i
land.
Kvalitet.
Der henvises til bemærkningerne til formålet.
Planlagt forsøgsvirksomhed forventes at skabe baggrund for mere
uddybede krav og standarter for dels isvandskøling og dels dato-
eller periodemærkning.
Særlige regler for de enkelte fiskerier.
Bundgarns, ruse- og tejnefiskeri.
Regelen tager højde for den eneste kritik, der
er rejst overfor disse fiskerier.
Pilke- og krogefiskeri.
Arbejdsgruppen har ikke været i stand til at
tage stilling til en eventuel problematik omkring agn til
krogefiskeriet. Men kravet om dokumentation tager højde for et
fremtidigt krav om, at også agnen til fiskeriet skal være
tilvejebragt gennem et økologisk fiskeri.
Garnfiskeri.
Der har været megen kritik af, at garnfiskere sætter
flere garn, end det er realistisk muligt at arbejde sig igennem på
én dag, når yngel samtidig skal kunne sættes ud levende,
fangsten behandles optimalt, m.v. Dette er baggrunden for begrænsningen
på 100 garn p. mand pr. dag.
Sætningen. "….skal hales mindst én gang
i døgnet" skal tolkes således, at sættes garnene én dato,
så skal de være halet på den efterfølgende dato.
Garn med helmaskemål på over 250 mm. er i
arbejdsgruppens forståelse sogarn, hvargarn og havtaskegarn.
En eventuel beslutning om lokal dispensation fra
regelen om minimum helmaskemål på 120 mm træffes af bestyrelsen
for Levende Hav efter indstilling fra den planlagte Økologiske
Fiskeres Brancheorganisation.
Garnfiskeri i vrag er meget omdiskuteret. Der
mistes garnrester under dette fiskeri. Dette skal minimeres på
forskellig måde, således at garnet ved hold rykkes i stykker,
men ikke bliver siddende i vraget.
Reglen om, at fisken skal pilles af garnene løbende
er først og fremmest besluttet af hensyn til at fremme muligheden
for, at yngel og anden utilsigtet bifangst kan overleve, men også
af kvalitetshensyn.
Kravet om, at garnene skal sættes i lige rækker
og afmærkes tydeligt, er stillet for at fremme andre økologiske
fiskeres muligheder for fiskeriudøvelse. Det er endvidere en
almindelig erkendelse, at dårlig afmærkning af grejerne ofte er
medvirkende årsag til, at trawlere slæber igennem rækker af
garn, således at grejer mistes.
Generelt for bundslæbende redskaber.
Der var enighed i arbejdsgruppen om, at stenrev
skal have fred for bundslæbende redskaber, idet ødelæggelserne
vurderes at være betydelige. Regelen om den maksimale
rullediameter vil sætte en naturlig grænse for mullighederne for
at arbejde i sten.
Snurrevod.
Snurrevod bedømmes at være et meget skånsomt
redskab, hvis det anvendes på traditionel vis. Der er imidlertid
en udvikling i gang med anvendelse af meget tunge og tykke vodtove.
Samtidig anvendes en kombination af trawl- og snurrevodsfiskeri (flightshooting),
som i praksis har udviklet sig til en meget voldsom fiskerimetode
med store skadevirkninger på havmiljøet. Dette er baggrunden for
indførelsen af en max. tovdiameter.
Trawl, generelle regler.
Der er en positiv udvikling i gang m.h.t.
konstruktionen af trawl, således at utilsigtet bifangst
reduceres. Trawlfiskeren, som ønsker at fiske under dette regelsæt,
pålægges at følge og tilpasse sig denne udvikling.
Grænsen på 3 timer på et "slæb" er
fastsat dels af kvalitetshensyn og dels for at utilsigtet bifangst
ikke beskadiges inden en mulig genudsætning. Det vurderes
desuden, at trawlredskabets evne til at frasortere undermålere
m.v. falder med slæbets længde.
Det fastslås, at en trawl skal være et
forholdsvis let fiskegrej, med så få skadevirkninger på
havbunden som muligt.
Særlige regler for specielle trawlfiskerier.
Sildetrawl.
Fastsat på baggrund af informationer til
arbejdsgruppen.
Rejetrawl.
Fastsat på baggrund af informationer til
arbejdsgruppen.
Hesterejetrawl.
Bomtrawl tillades, fordi der her er tale om et
meget let redskab, som ikke har de skadevirkninger, som
bomtrawlerfiskeri i øvrigt har. Det er også klargjort, at
fiskeyngel automatisk frasorteres og overlever fangst.
Hummertrawl.
Se afsnittet om konservering.
Partrawl.
Situationen, hvor to trawlere slæber i samme
trawl, kan enten foregå med bundslæbende redskab eller med
flydetrawl. Når det gælder flydetrawl, påvirkes havbunden ikke,
hvilket er begrundelsen for, at det dobbelte pæletræk
accepteres.
|